Gå til hovedindhold
Denne side er maskinoversat. Se venligst den oprindelige version på engelsk og Eurofounds sprogpolitik.
Emne
Senest opdateret: 19 January 2026

Ulighed

Mindskelse af uligheder for EU-borgerne og fremme af opadgående konvergens i levevilkår står højt på Europa-Kommissionens politiske dagsorden. Årsagerne til ulighed kan omfatte køn, alder, handicap, beskæftigelsesstatus og statsborgerskab med konsekvenser for løn og indkomst, adgang til velfærd, sundhed og uddannelse.

Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.

19 January 2026
Ujævnt billede af et Europa i forandring: Resultater fra Living and Working i EU's e-undersøgelse 2025
Resultater fra 2025 (ottende) runde af Eurofounds Living and working in the EU e-survey antyder vedvarende økonomisk pres og ujævne niveauer af modstandsdygtighed på tværs af medlemsstaterne. På trods af lavere inflation og lavere arbejdsmarkeder, som forbliver relativt stabile ifølge hovedindikatorerne, står respondenterne fortsat over for betydeligt økonomisk pres, med voksende forskelle mellem indkomstgrupper, stigende usikkerhed blandt lejere og midaldrende samt fortsat boligusikkerhed, især blandt lavindkomst- og enlige forældrehusholdninger.
Eszter Sándor+1
Anden
17 October 2025
Er Europas mentale sundhed stadig i krise?
Mental sundhed i Europa står ved en kritisk skillevej. Mens nogle indikatorer er blevet bedre siden pandemien, afslører en ny Eurofound-rapport bekymrende tendenser, herunder et alarmerende stop for det årtier lange fald i selvmordsraten. I denne episode af Eurofound Talks taler Mary McCaughey med senior research manager Hans Dubois om dette komplekse problem og fremhæver, at dårlig mental sundhed påvirker sårbare grupper uforholdsmæssigt meget.
Mary McCaughey+2
Podcastafsnit
15 September 2025
A picture of wealth inequality across EU Member States

Wealth inequality across EU Member States has important implications for access to education, healthcare and housing, as well as for people’s ability to actively participate in society.

This article summarises some of the main findings from the recently published report Unequal wealth: Exploring socioeconomic disparities across the EU. It maps wealth inequalities across EU Member States by drawing on data from the European Central Bank’s Household Finance and Consumption Survey (HFCS), covering the period between 2010 and 2021.

Carlos Vacas‑Soriano
Artikel

Indkomstulighed

Siden krisens begyndelse er indkomstuligheden i EU steget, fordi indkomstkonvergensen mellem landene er gået i stå, og indkomstulighederne inden for landene er vokset. Løn- og indkomstulighed er fortsat et problem, og de arbejdende fattige er stadig en betydelig gruppe blandt arbejdstagere i EU. Eurofound har gennemført en række undersøgelser om disse spørgsmål, der fremhæver indvirkningen på beskæftigelse, levevilkår og livskvalitet samt arbejdsvilkår.

Eurofound har undersøgt den seneste udvikling i lønfordelingen i EU med fokus på både EU-dimensionen, men også med landesammenligninger med hensyn til indkomst- og lønulighed. Forskning har også undersøgt den rolle, som erhverv spiller i struktureringen af lønuligheder i EU.

En undersøgelse af indkomstuligheder og beskæftigelsesmønstre før og efter den store recession viste, at recessionen pressede ulighederne op både for EU som helhed og i de fleste medlemsstater. Den viser, at arbejdsløsheden og dens deraf følgende fald i indkomsten er hovedårsagen til ulighedsstigninger i de seneste år.

Nyere forskning har også undersøgt fattigdom blandt personer i arbejde og "arbejdende fattige". Ud over direkte foranstaltninger fra regeringernes side for at forebygge eller afhjælpe uligheder og øge indkomsterne, såsom mindste- og leveløn, progressiv beskatning, ydelser til personer i arbejde og social bistand, er der behov for mere politisk opmærksomhed på indirekte foranstaltninger, der forbedrer levestandarden for de fattige husholdninger, såsom mere fleksible arbejdsordninger, boligstøtte, opgradering af færdigheder og børnepasning.

I et politisk oplæg om social samhørighed og trivsel i EU undersøges det, hvordan indkomstuligheder undergraver den sociale samhørighed og de europæiske borgeres trivsel.

Social ulighed

Eurofounds europæiske livskvalitetsundersøgelser (EQLS) undersøger uligheder på tværs af forskellige indikatorer for livskvalitet. EQLS 2016 viser, at der på trods af forbedringer med hensyn til nogle indikatorer er vedvarende uligheder på andre. Det understreger dilemmaet om, at den stigende bølge af genopretning efter krisen ikke har løftet alle borgere lige meget; Livskvaliteten for personer i den laveste indkomstkvartil blev mindre forbedret mellem 2011 og 2016 end for andre. Det nye emne i 2016-undersøgelsen har set på "besparelser" i besparelser på mad og udsættelse af læge- eller tandlægebesøg som måder at håndtere afsavn på. 

EQLS 2016 fremhæver, at uligheder i adgang til og kvalitet af pleje er væsentlige faktorer, der begrænser adgangen til beskæftigelse og deltagelse i samfundet samt reducerer livskvaliteten. Store forskelle mellem medlemsstaterne og mellem socioøkonomiske grupper med hensyn til vurderinger af tjenesteydelsernes kvalitet understreger den fortsatte betydning af foranstaltninger til bekæmpelse af uligheder.

Forskelle eller uligheder på sundhedsområdet får øget politisk fokus. EQLS-data kaster lys over ændringer i EU's befolkning som helhed og i forhold til specifikke grupper. De mest presserende uligheder er relateret til indkomst og understreges f.eks. i oplevelsen af større problemer med at få adgang til primær sundhedspleje for personer i den laveste indkomstkvartil samt lavere vurderinger af tilfredshed med kvaliteten af praktiserende læger og hospitalstjenester.

Kvinder i de lavere indkomstkvartiler har især højere risiko for mentale sundhedsproblemer. Nogle grupper, især (langtids)arbejdsløse, er meget mere tilbøjelige til at opleve en følelse af social udstødelse. Personer med en uddannelse på grundskoleniveau eller derunder rapporterer om højere social udstødelse, og i modsætning til andre er der ikke sket nogen forbedring af dette mellem 2011 og 2016.

Eurofound har gennemført en række undersøgelser af de udfordringersom ældre og unge, både i forbindelse med indtræden på arbejdsmarkedet og i forbindelse med deres sociale situation.

Social mobilitet

I hele EU er borgere og regeringer blevet mere bekymrede for, at yngre generationer – for første gang i årtier – vil have færre muligheder for opadgående social mobilitet end deres forældres generation. Denne bekymring deles af lavindkomster og middelklassen.

En undersøgelse fra Eurofound kaster nyt lys over debatten om social mobilitet i EU og giver ny dokumentation for mønstre for social mobilitet mellem generationerne. Den identificerer de vigtigste hindringer for social mobilitet og gennemgår politikker, der har til formål at fremme opadgående social mobilitet og lige muligheder, navnlig inden for børnepasning, førskoleundervisning, skolegang og arbejdsmarkedet.

Ulighed mellem kønnene

En række undersøgelser om ligestilling mellem kønnene har navnlig set på uligheder i mænds og kvinders arbejdsvilkår som led i Eurofounds europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS). Der er også udført anden forskning om emner som den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen, lønforskellen mellem kønnene, løngennemsigtighed, balance mellem arbejdsliv og privatliv og fleksible arbejdsordninger og for nylig om forskelsbehandling af mænd på arbejdspladsen. Den europæiske undersøgelse af livskvalitet understreger budskabet om, at kvinder fortsat udfører størstedelen af det ulønnede hus- og omsorgsarbejde.

Ulighederne er steget i nogle lande i de seneste årtier på grund af faktorer som globalisering, teknologiske ændringer, skattepolitik og den økonomiske krise. Disse uligheder hæmmer den økonomiske vækst og kan føre til sociale konflikter, mindske deltagelsen i samfundet og føre til øget social udstødelse.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder fra 2017 har til formål at bekæmpe uligheder på centrale områder og dermed styrke den europæiske sociale model. Søjlens centrale dimensioner er lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, passende social beskyttelse og social inklusion.

Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.

Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.

Tadas Leončikas

Head of Unit
Employment research

Tadas Leončikas har været chef for beskæftigelsesenheden hos Eurofound siden september 2022. Før dette var han seniorforskningsleder i enheden for socialpolitik, hvor han forvaltede den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) og udviklede Eurofounds undersøgelsesforskning. Siden han kom til Eurofound i 2010, har han arbejdet med forskellige emner, herunder undersøgelsesmetoder, livskvalitet, social mobilitet, social inklusion, tillid og boligmangler. I sin tidligere karriere stod han i spidsen for Institut for Etniske Studier i Litauen, hvor han arbejdede med undersøgelser vedrørende situationen for etniske minoriteter, migranter og andre sårbare grupper. Som forsker har han tidligere samarbejdet med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FN's Udviklingsprogram og Den Internationale Organisation for Migration. Han har en ph.d. i sociologi.

Se profil

Massimiliano Mascherini

Head of Unit
Social policies research

Massimiliano Mascherini har siden oktober 2019 været leder af socialpolitikenheden hos Eurofound. Han tiltrådte Eurofound i 2009 som forskningsleder, hvor han designede og koordinerede projekter om ungdomsbeskæftigelse, NEETs og ligestilling mellem kønnene. I 2017 blev han senior forskningsleder og ledede ny forskning om overvågning af konvergens i EU. Derudover ledede han udarbejdelsen af den europæiske livskvalitetsundersøgelse 2026. I 2025 modtog han Brendan Walsh-prisen for den bedste artikel offentliggjort i Economic and Social Review. Tidligere var han videnskabelig medarbejder ved Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. Han studerede ved universitetet i Firenze, hvor han havde aktuar- og statistikvidenskab som hovedfag og opnåede en ph.d. i anvendt statistik. I 2014 opnåede han en videnskabelig kvalifikation som lektor i socialstatistik og demografi fra det italienske ministerium for universitet og forskning. Han har været gæsteforsker ved University of Sydney og Aalborg University samt gæsteprofessor ved Det Pavelige Akademi for Samfundsvidenskab.

Se profil

Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.

Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies

All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.

See all EU institutions and bodies