Investering i vores børns fremtid starter med at støtte de medarbejdere, der tager sig af dem
I sin tale om Unionens tilstand i 2025 forpligtede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sig på ny til EU's ideal om lige muligheder ved at love at bekæmpe fattigdom senest i 2050. Dette løfte kommer på et afgørende tidspunkt, hvor ulighederne i adgangen til førskoleundervisning og børnepasning er stigende.
Et nærmere kig på dataene afslører en barsk virkelighed: De børn, der står til at få mest ud af disse tjenester, er netop dem, der bliver ladt i stikken. Denne analyse – som anvender data fra Eurofounds europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene 2024 og EU SILC – undersøger kløften i deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning og argumenterer for, at løsningen ligger i en dedikeret og velstøttet arbejdsstyrke.
At passe på kløften
Førskoleundervisning og børnepasning er en vigtig del af flere af EU's store socialpolitiske rammer: den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske børnegaranti, det europæiske uddannelsesområde; og de reviderede Barcelonamål (som led i EU's plejestrategi). Alle disse EU-initiativer understreger vigtigheden af at øge børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning.
Imidlertid var kun halvt så mange små børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) i 2024 som børn i risiko for fattigdom og børnepasning (23,6 %) sammenlignet med børn uden risiko (43,9 %) (figur 1). Forskellen i erhvervsfrekvensen var mere end dobbelt så stor for Tyskland, Frankrig, Italien, Irland og Belgien. I Polen og Kroatien var deltagelsesfrekvensen for børn, der var truet af fattigdom eller social udstødelse, mere end fire gange lavere end for børn under tre år, der ikke var i risiko.
ECEC participation rate for children under the age of three by AROPE status, EU-27, 2024 (%)
Data has been labelled as unreliable in the case of children AROPE in the case of Czechia, Denmark, Ireland, Cyprus, Latvia, Lithuania, Malta, the Netherlands, Romania and Slovenia. Data has been labelled as provisional in the case of Lithuania as of data of publication (September 2025).
Source: EU-SILC (ilc_caindform25b)
Desværre er denne forskel blevet større i løbet af de sidste 10 år: fra en forskel på 12,1 procentpoint i 2015 til 20,3 procentpoint i 2024 (figur 2).
For børn i alderen tre år op til den obligatoriske skolepligtige alder er stigningen i denne periode ikke så markant (+3 procentpoint), men selve forskellen er betydeligt større: chokerende 50,5 procentpoint i forskellen mellem deltagelsen af børn, der er og ikke er i fare.
ECEC participation rate for children who are AROPE and who are not AROPE by age group, EU-27, 2015–2024 (%)
Forandring starter med arbejdsstyrken
Det er ubestrideligt, at en velkvalificeret arbejdsstyrke er nøglen til at sikre tilgængelige, inklusive tjenester af høj kvalitet. Arbejdsstyrken i førskoleundervisning og børnehaver er imidlertid kronisk undervurderet.
De mennesker, der dedikerer sig til denne arbejdslinje, udviser ofte en stærk følelse af formål, god balance mellem arbejde og privatliv og en forpligtelse til træning. Eurofounds EWCS-data understreger dette.
Uddannelsesarbejdere scorer betydeligt højere end alle andre sektorer på arbejdsmarkedet, når det kommer til den opfattede nytte af deres eget arbejde (figur 3).
Perceived usefulness of one's work (%)
Hertil kommer, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv for uddannelsesarbejdere ser ud til at være i bedre form end gennemsnittet på tværs af alle sektorer på arbejdsmarkedet: i gennemsnit 20 procentpoint højere i 2021. Kløften blev lukket i 2024, hovedsagelig på grund af en stigning i en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv i alle sektorer sammenlignet med de to uddannelsessektorer nedenfor (figur 4).
Work-life balance - well or very well (%)
For at sikre, at denne tilsyneladende motiverede arbejdsstyrke er klar til at udvide førskoleundervisning til alle, er uddannelse et vigtigt aspekt at overveje. Selv om kun lidt over halvdelen af førskole- og primærunderviserne rapporterede, at de modtog lønnet uddannelse eller oplæring på arbejdspladsen i 2024 (figur 5 og 6), er disse tal højere end gennemsnittet på tværs af arbejdsmarkedet. Men er det nok at udstyre dem med værktøjerne til at identificere og støtte de små børn, der er mest udsatte?
Training paid by employer (%)
On-the-job training (%)
Ud over at være tilfreds med sit job og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv er tilvejebringelse af uddannelsesmuligheder en afgørende faktor for at reducere personaleomsætningen, især i svært tilgængelige områder, hvor mangel på personale kan føre til lukning af tjenester.
En anden vigtig faktor er selvfølgelig lønnen. En nylig rapport fra Eurofound viste, at lønniveauet for førskoleansatte i de fleste lande lå lige over mindstelønnen. Derudover fandt den høje rater af deltidsarbejde og midlertidige kontrakter – en kombination, der tyder på, at førskolelærere er undervurderede.
Højere lønninger og sikre kontrakter øger fastholdelsen, hvilket er afgørende for at opretholde en stabil og erfaren arbejdsstyrke. Ved at tage fat på de grundlæggende spørgsmål om løn og arbejdsvilkår kan de politiske beslutningstagere sætte førskolefagfolk i stand til at levere de tjenester af høj kvalitet, der er nødvendige for at lukke deltagelseskløften og give alle børn en retfærdig start.
Fremadrettet
Som dataene viser, er deltagelsesprocenten steget over tid, men ulighederne er blevet værre i løbet af de sidste 10 år. Denne voksende forskel i deltagelsesprocenten mellem børn fra dårligt stillede miljøer og deres mere velhavende jævnaldrende kræver en mere målrettet tilgang.
Selv om de politiske rammer for førskoleundervisning og børnepasning på EU-plan er sunde, er det vigtigt at være mere opmærksom på at finansiere foranstaltninger til arbejdsstyrken, der går ud over det grundlæggende, og i stedet fokusere på at investere i netop de mennesker, der former et barns tidlige udvikling.
Vi kan se fra dataene, at de professionelle, der dedikerer sig til førskoleundervisning og børnepasning, har en stærk følelse af formål, en stort set sund balance mellem arbejde og privatliv og en forpligtelse til løbende uddannelse. Alligevel er de fundamentalt undervurderede, med lønniveauer, der knap overstiger mindstelønnen, og alt for ofte arbejder på usikre kontrakter. Denne forskel er en væsentlig svaghed i førskoleundervisningen.
For at gøre EU's forpligtelse til at bekæmpe fattigdom effektiv skal der også være en forpligtelse over for arbejdsstyrken i førskoleundervisning og børnepasning. De kommende revisioner af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de reviderede Barcelonamål er en afgørende mulighed for at handle. De politiske beslutningstagere bør integrere indikatorer for forskellige børnegruppers brug af disse tjenester i den sociale resultattavle.
Den Europæiske Socialfond Plus har været afgørende for at støtte arbejdsstyrken i førskoleundervisning og børnepasning. Fremadrettet er det afgørende, at den næste flerårige finansielle ramme (2028-2034) tilvejebringer tilstrækkelig finansiering til at sikre investeringer ikke kun i infrastruktur, men også i de mennesker, der leverer disse tjenester.
I sidste ende kan vi ved at værdsætte dem, der tager sig af vores børn, bygge en mere retfærdig fremtid for alle.
Billede © lordn/ Adobe Stock
Forfattere
Daniel Molinuevo
Senior research managerDaniel Molinuevo er forskningsleder i enheden for socialpolitik og blev ansat hos Eurofound i 2010. Hans forskning i sundheds- og socialpleje har fokuseret på kvaliteten og tilgængeligheden af tjenester, deres digitale transformation og personalets arbejdsvilkår. Hans arbejde har primært fokuseret på tjenester til børn, både hos Eurofound og hos UNICEF, hvor han i 2021 arbejdede med at støtte gennemførelsen af den europæiske børnegaranti. Han studerede sociologi i Salamanca, Spanien og på Humboldt-universitetet i Berlin. Han har en MA i europæiske politiske og administrative studier fra College of Europe i Brugge og en MSc i europæisk socialpolitik fra London School of Economics, hvor han også arbejdede som forsker.
Michele Consolini
Research officerMichele Consolini arbejder som forskningsmedarbejder i Eurofounds enhed for socialpolitik. Han leverer kvantitativ ekspertise inden for flere spørgsmål, herunder social samhørighed og tillid, klimaændringer og livskvalitet, konvergens og undersøgelsesstyring. Hans nuværende forskning ser på polariseringens rolle for social samhørighed og tillid og de socioøkonomiske udfordringer ved overgangen til en kulstofneutral økonomi. Han har en BA i sociologi og økonomi fra Alma Mater Studiorum i Bologna, Italien, og fra Radboud Universiteit Nijmegen, Holland. Han har afsluttet en forskningskandidatgrad i politisk kommunikation fra universitetet i Amsterdam, hvor han også arbejdede som undervisningsassistent og forsker inden for politisk psykologi.
Related content
31 July 2025
Arbejde for børn er vigtig: En oversigt over levering af tjenester og arbejdsstyrke i Europa
Fremme af børns trivsel og bekæmpelse af børnefattigdom er centrale mål for den nye Europa-Kommission. Denne rapport analyserer tendenser og forskelle i tilgængeligheden af tjenester for børn, som skal adresseres for at opnå dette. Da personalet spiller en integreret rolle i fastlæggelsen af kvaliteten og tilgængeligheden af disse tjenester, beskriver denne rapport desuden status for personalets arbejdsvilkår og uddannelsesmuligheder. Gode arbejdsvilkår og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, såsom førskoleundervisning og børnepasning, spiller også en central rolle med hensyn til at tilskynde til deltagelse på arbejdsmarkedet og øge produktiviteten.
13 February 2024
The European Child Guarantee workforce
23 February 2024
