EU er nødt til at navigere i den offentlige mening om den europæiske elbils vej til virkeligheden
Europa-Kommissionens vision for et kontinent, der drives af rene, økonomisk overkommelige, europæisk fremstillede elbiler – initiativet om små biler til overkommelige priser – er ædel. Omstillingen til en grøn mobilitetsfremtid afhænger imidlertid ikke kun af teknologisk dygtighed og ambitiøse mål, men også af de økonomiske realiteter, som almindelige husholdninger står over for. Da mange europæere endnu ikke er blevet overbevist om at skifte til elbiler, kan det blive en ujævn vej forude.
Kører på tom
Hele 51 % af befolkningen erklærede, at de ikke ville købe en elbil (figur 1) ifølge Eurofounds kommende e-undersøgelse om leve- og arbejdsliv i EU (LWE) 2025.
Villighed til at betale for et elektrisk køretøj
Procentdel af befolkningen, der rapporterer, at deres villighed til at betale for et elektrisk køretøj (EV) sammenlignet med et konventionelt køretøj med forbrændingsmotor (ICEV).
Source: Living and Working in the EU e-survey, 2025 wave
Den væsentligste barriere for masseudbredelse af elbiler er økonomisk. I en tid, hvor husholdningerne kæmper med en vedvarende leveomkostningskrise, er prisen på elbiler fortsat uoverkommelig for mange.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde det selv i sin tale om Unionens tilstand(opens in new tab)This link opens in a new tab , da hun annoncerede initiativet: "Millioner af europæere ønsker at købe europæiske biler til overkommelige priser."
Over 60 % af europæerne(opens in new tab)This link opens in a new tab nævner høje priser som den største ulempe ved elbiler. Dette forværres af et bredere økonomisk pres: Næsten en tredjedel af de europæiske husholdninger kæmper for at få enderne til at mødes, som LWE 2024 afslørede.
Andel af respondenter med leveomkostningsvanskeligheder i EU, 2023-2025 (%)
Source: Living and Working in the EU e-survey, 2024
Disse vanskeligheder med at få enderne til at mødes ses også tydeligt i antallet af mennesker, der forventer at få svært ved at betale deres bildriftsomkostninger i løbet af de næste tre måneder: I gennemsnit siger 19 %, at dette er tilfældet, og flere mennesker rapporterer det som et problem i landdistrikterne (21 %) end i byområderne (17 %). Da omkostningerne ved at drive en elbil potentielt er lavere, er det netop de mennesker, der ville drage fordel af adgang til elbilmarkedet, hvis der blev taget hånd om bekymringer om opladningsinfrastruktur og købspris.
Når det er sagt, ville lidt over 1 ud af 10 købe en elbil, hvis den var til samme pris eller billigere end en konventionel motordrevet bil. Af dem, der rapporterer en villighed til at betale mere, rapporterede det største antal (20 %), at de ville være villige til at betale en prispræmie på 20 % for et elektrisk køretøj i forhold til en konventionel bil. Når denne præmie rammer 30 %, falder betalingsvilligheden dog kraftigt.
Sidder fast i neutral
På trods af disse finansielle udfordringer er den offentlige støtte til monetære incitamenter, såsom skattefradrag eller prisbonusser, blandet. Mens 56 % af europæerne er for, er hele 44 % enten ambivalente eller imod. Denne mangel på klar opbakning er igen mere tydelig i landdistrikterne (figur 3), hvorafhængigheden af biler er størst.
Støtte til finansielle incitamenter til mindre forurenende biler efter urbaniseringsgrad, EU-27-gennemsnittet
Procentdel af befolkningen, der angiver, at de enten er "noget" eller "stærkt" for en prisbonus (eller skattefradrag) for at købe en mindre forurenende bil.
Source: Living and Working in the EU e-survey, 2025 wave
Beboere i landdistrikterne har en tendens til at køre længere afstande, hvilket potentielt øger bekymringen for, at en elbil løber tør for batteri, før de når deres destination eller et ladepunkt – en følelse kendt som 'rækkeviddeangst'. Ud over denne bekymring for utilstrækkelig opladningsinfrastruktur uden for større byer forskning(opens in new tab)This link opens in a new tab at grønne omstillingspolitikker kan give næring til en kløft mellem land og by, hvilket efterlader beboerne i landdistrikterne med en følelse af at blive efterladt i en proces, der forventes at være 'retfærdig'.
Skruet op
Mens det i fremtiden kan være tilfældet, at grøn energi driver Europas økonomi, ser det i dag ud til, at der endnu ikke er skabt betingelser for, at folk kan komme videre fra den varige motor.
Det planlagte forbud mod nye biler med forbrændingsmotor i 2035(opens in new tab)This link opens in a new tab – designet til at sætte den grønne omstilling op i et gear – er blevet mødt med betydelig offentlig modstand og bygger oven på klager, der allerede er udtrykt af bilindustrien og nogle nationale regeringer. Kun en ud af fem europæere støtter det foreslåede forbud, mens hele 42 % er "stærkt imod". Denne modstand er endnu mere udtalt i landdistrikterne, hvor så meget som halvdelen af indbyggerne er imod foranstaltningen.
Modstand mod en lov om forbud mod salg af nye køretøjer med forbrændingsmotor, gennemsnit for EU-27
Procentdel af befolkningen, der rapporterer, at de er "stærkt imod" en lov, der forbyder salg af nye køretøjer med forbrændingsmotor (benzin eller diesel).
Source: Living and Working in the EU e-survey, 2025 wave
Afmatning i sektorer
Disse holdninger begynder at vise sig reelle virkninger i Europas bilindustri.
Mens antallet af fuldt elektriske køretøjer blev tidoblet mellem 2019 og 2024, faldt den årlige vækstrate fra et højdepunkt på 85 % til kun 32 % sidste år, ifølge Eurostat(opens in new tab)This link opens in a new tab.
Indførelse af elektriske køretøjer i EU: Væksten fortsætter, men momentum aftager, 2018-2024
Source: Eurostat (road_eqs_zev)
Dette afspejler de vigtigste bekymringer, der blev undersøgt i Eurofounds briefingnotat Beskæftigelse i EU's bilsektor tidligere på året, såsom: afmatningen i salget af elbiler; intensivering af den internationale konkurrence forsinkede teknologiske investeringer og den overhængende trussel om omfattende afskedigelser.
Eurofounds European Restructuring Monitor (ERM) afslørede for nylig, at store omstruktureringer i forbindelse med den grønne omstilling for første gang i flere år har resulteret i et nettotab afjobs (figur 6).
Jobfremgang og -tab i forbindelse med meddelelser om omfattende omstruktureringer, EU-27, 2021-2024
Sager, hvor virksomheder henviste til den grønne omstilling som årsag til omstruktureringen.
Source: European Restructuring Monitor
Denne nedtur har i høj grad været drevet af et fald i beskæftigelsen relateret til "elektrificering", hvilket førte til en stigning på 21.334 lob-tab alene i 2024. Den største andel af de "elektrificeringstilfælde", der blev registreret i ERM (34 %), var knyttet til elbiler. Denne tendens fremgår yderligere af nyere forskning, der bemærker, at bilindustriens nettotab af arbejdspladser på 13.142 på grund af afmatning i salget af elbiler og øget konkurrence. Det er klart, at der skal gøres noget for at forhindre, at denne proklamerede "søjle i vores økonomi(opens in new tab)This link opens in a new tab" smuldrer.
Vejen frem
Europa-Kommissionens initiativ om små biler til overkommelige priser skal prioritere overkommelige priser – det er lige der i titlen. Visionen om elbiler styrer Europa i den rigtige retning, men den er nødt til at anerkende den største vejspærring, der er offentlighedens praktiske skepsis over for politikker, der ikke adresserer de reelle barrierer for indførelse af elbiler – en skepsis, der handler mindre om modstand mod miljømål og mere om en tøven med at acceptere politikker, der simpelthen ikke afspejler europæernes levede virkelighed.
Det bliver ikke let. Hverken guleroden (økonomiske incitamenter) eller pisken (forbuddet mod forbrændingsmotorer) har indtil videre vundet meget terræn, alt imens den europæiske bilindustri fortsat lider. Dette tyder på, at der skal gøres en betydelig indsats, og at der skal vedtages nye, inklusive politikker.
I sin tale om Unionens tilstand talte kommissionsformand Ursula von der Leyen om et initiativ til at bygge en ren, økonomisk overkommelig europæisk elbil, der vil bringe Europa ind i en elektrisk fremtid; Jeg håber, at den vil have rækkevidden til at få os dertil.
Billede af © Best_Seller/Adobe Stock
Forfattere
Marianna Baggio
Research officerMarianna Baggio er forskningsmedarbejder i Eurofounds enhed for socialpolitik og arbejder med aspekter af den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) samt med emnerne løngennemsigtighed mellem kønnene og uformel omsorg. Før hun kom til Eurofound, arbejdede hun som politisk analytiker ved kompetencecentret for adfærdsmæssig indsigt i Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. Hun har arbejdet som postdoc ved University Vita-Salute San Raffaele (Milano) og University of Trento. Hun har også stor erfaring fra en tidligere rolle som CSR-ansvarlig i Sydafrika. Marianna har en ph.d. i økonomi og ledelse fra University of Trento med speciale i adfærdsøkonomi.
Marie Hyland
Research officerMarie Hyland kom til Eurofound som forskningsmedarbejder i enheden for socialpolitik i 2023. Før dette tilbragte Marie flere år som økonom i Verdensbanken, hvor hun arbejdede med en række emner som køn, klimaforandringer og udvikling af den private sektor. Maries forskning har set på virkningen af juridisk diskrimination på kvinders økonomiske selvstændiggørelse, overvejet den rolle, som virksomhedsstørrelse og ledelsespraksis spiller for produktivitet og økonomisk udvikling, og analyseret økonomien i politikker til afbødning af klimaforandringer. Marie har en ph.d. i økonomi fra Trinity College Dublin.
Related content
27 November 2025
E-survey 2025
18 September 2025
Virksomhedsomstruktureringer og den dobbelte omstilling: Dokumentation fra Den Europæiske Omstruktureringsovervågning
29 June 2025
Narrowing the digital divide: Economic and social convergence in Europe’s digital transformation
Digitalisation has been on the EU policy agenda since 2000. While great strides have been made in this area over the past two decades, the digital transformation is not yet complete. This report seeks to deepen our understanding of the evolution towards a digital Europe. By applying the lens of convergence, the report assesses the progress of Member States towards the EU’s policy targets, where Member States are growing together and where digital gaps are expanding. It also considers the gaps in the progress of digitalisation between socioeconomic groups and regions.
According to almost all indicators analysed, historically lower-performing Member States have been catching up with the digital leaders. However, at a more granular level, digitalisation of businesses has been uneven and significant inequalities persist between regions and socioeconomic groups. The report shines a light on the role of digitalisation in the EU’s economic convergence and considers the progress in and benefits of digitalisation for the private sector.
The findings show that access is still an issue for vulnerable groups, in particular low-income households, older individuals and those with lower levels of education. Importantly, these are the groups that are more reliant on public services, and they may struggle to access e-government. While progress is being made, some groups remain at risk of being left behind in the digital transition. Considering this, the report highlights a range of policy approaches being deployed across Europe that aim to narrow the digital divide.
27 January 2025
