Mindstelønninger
23 januar 2023

Udtrykket "mindstelønninger" betegner forskellige lovbestemte grænser for, hvor lav en løn arbejdsgivere må betale arbejdstagere. Lovbestemte mindstelønninger reguleres af formelle love eller vedtægtRead more
Udtrykket "mindstelønninger" betegner forskellige lovbestemte grænser for, hvor lav en løn arbejdsgivere må betale arbejdstagere. Lovbestemte mindstelønninger reguleres af formelle love eller vedtægter. Overenskomstmæssige mindstelønninger fastsættes i overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere.
- Infografik: Mindstelønninger i EU
Seneste opdateringer
New data: 2023 minimum wage hikes struggle to improve purchasing power
EU-kontekst
TopDe fleste EU-medlemsstater har indført en lovbestemt national mindsteløn, men niveau, tilpasningsmekanismer og dækning er forskelligt. Østrig, Danmark, Finland, Italien og Sverige har mindstelønninger, der er fastsat i overenskomster, mens Cypern har lovbestemte satser for forskellige erhverv.
EU-institutionerne proklamerede i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder i november 2017, som fastsætter EU's forpligtelse til at arbejde for rimelige lønninger til arbejdstagere. Dette omfatter at sikre passende lønninger til arbejdstagere, der giver dem og deres familie mulighed for at have en rimelig levestandard og at sikre lavtuddannedes og unge arbejdstageres muligheder for at finde beskæftigelse, samtidig med at det gøres økonomisk attraktivt at arbejde.
Den nye Kommission, der tiltrådte i december 2019, gentog denne forpligtelse og satte et reforminitiativ om en EU-mindsteløn på dagsordenen. Kommissionens vision for et stærkt socialt Europa baner vej for en handlingsplan for gennemførelsen af den sociale søjle . Den 28. oktober 2020 fremsatte Kommissionen et forslag til et EU-direktiv om passende mindstelønninger efter to høringsrunder med arbejdsmarkedets parter i februar og juni. Målet er, at alle arbejdstagere i EU senest i 2024 skal have en rimelig og passende løn, uanset hvor de bor.
- Europa-Kommissionen: Mod en europæisk søjle for sociale rettigheder
- Europa-Kommissionen: De 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder
- Europa-Kommissionen: Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling
- Europa-Kommissionen: Communication and Annex on a Strong Social Europe for Just Transitions (Meddelelse om og bilag til Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling)
- Europa-Kommissionen: Advancing the EU social market economy: adequate minimum wages for workers across Member States (Fremme af EU's sociale markedsøkonomi: passende mindstelønninger til arbejdstagere i medlemsstaterne)
Eurofounds arbejde med mindstelønninger hænger sammen med Kommissionens prioritet for 2019-2024 om en økonomi, der tjener alle.
- Om Eurofound: EU's prioriteter: Arbejde for et stærkt socialt Europa
- Europa-Kommissionen: En økonomi, der tjener alle
Forskning
TopEurofound udsender løbende opdateringer om lønninger i EU, herunder en årlig gennemgang af, hvordan mindstelønssatserne har udviklet sig i EU (samt Norge og Det Forenede Kongerige), og redegør for, hvordan nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter arbejder med at fastsætte nye satser.Read more
Eurofound udsender løbende opdateringer om lønninger i EU, herunder en årlig gennemgang af, hvordan mindstelønssatserne har udviklet sig i EU (samt Norge og Det Forenede Kongerige), og redegør for, hvordan nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter arbejder med at fastsætte nye satser. Eurofound ser også på begrebet "løn, der muliggør et eksistensminimum", som har til formål at sikre arbejdstagere og deres familier en rimelig levestandard og deltagelse i samfundslivet som en løsning på problemet med en utilstrækkelig indkomst for mange erhvervsaktive husstande, der er afhængige af eksisterende lovbestemte mindstelønssatser.
Lønudvikling
Den årlige gennemgang af mindstelønninger for 2021 sammenfatter, hvordan mindstelønningerne blev fastsat i 2020 — et år præget af covid-19-pandemien. I gennemgangen beskrives de vanskeligheder, nationale beslutningstagere stod over for, og hvordan de reagerede på de udfordringer, der opstod som følge af pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser, da de skulle træffe beslutning om mindstelønninger. Gennemgangen kortlægger, i hvilket omfang mindstelønninger blev nævnt i covid-19-relaterede støtteforanstaltninger. I gennemgangen drøftes de fremskridt, der er gjort med hensyn til EU-initiativet om passende mindstelønninger, og reaktionerne fra arbejdsmarkedets sociale partnere på EU-plan og fra nationale beslutningstagere kortlægges.
- Publikation: Minimum wages in 2021: Annual review (Mindstelønninger i 2021: Årlig gennemgang)
- Blog: Minimum wages rise again, but the pandemic puts a brake on their growth (Mindstelønningerne stiger igen, men pandemien bremser væksten)
I en tidligere undersøgelse om lønninger i Europa i det 21. århundrede så Eurofound nærmere på konsekvenserne af et hypotetisk scenarie med en mindsteløn, der koordineres på EU-plan og fastsættes til 60 % af den nationale medianløn.
- Publikation: Pay in Europe in the 21st century (Lønninger i Europa i det 21. århundrede)
Konsekvenser af covid-19 for lavtlønnede
Covid-19 ventes at påvirke den igangværende debat om mindstelønninger, da mange arbejdstagere, der leverer væsentlige tjenester under pandemien, befinder sig nederst på lønskalaen, såsom arbejdstagere i detailhandel, fødevareforsyningskæder og plejefunktioner. Andre lavtlønnede arbejdstagere, såsom arbejdstagere i hotel- og restaurationsbranchen eller inden for fritids- og underholdningstjenester, er som de første blevet ramt af ledighed. Med den stigende ledighed er det vigtigt at se på, hvordan mindstelønninger kan bidrage til det policy-mix, som regeringer og arbejdsmarkedets parter i øjeblikket anvender for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser. Eurofounds e-undersøgelse Living, working and COVID-19 (Liv, arbejde og covid-19) viser, at næsten halvdelen af husholdningerne allerede kæmper for at få enderne til at mødes. Mindstelønninger kan spille en politisk rolle, hvad angår en stabilisering af indkomster.
- Publikation: Living, working and COVID-19 (Update April 2021): Mental health and trust decline across EU as pandemic enters another year (Liv, arbejde og covid-19 (ajourføring april 2021): Den psykiske sundhed og tilliden svækkes overalt i EU, efterhånden som pandemien går ind i endnu et år)
- Data: COVID-19 EU PolicyWatch
Mindsteløn i forhold til løn, der muliggør et eksistensminimum
De fleste EU-lande har en lovbestemt mindsteløn. Et dermed forbundet, men særskilt begreb er "løn, som muliggør et eksistensminimum". Det handler om en løn, der skal kunne sikre en grundlæggende, men acceptabel levestandard for den, der oppebærer lønnen (og i nogle tilfælde forsørgelsesberettigede personer). En eksistenssikrende løn er baseret på en detaljeret, løbende opdateret beregning af omkostningerne for de grundlæggende tjenesteydelser og varer, der er nødvendige for en sådan levestandard, og den skal til dels afspejle utilstrækkeligheden af de gældende lovbestemte minimumssatser. Kampagner om eksistenssikrende lønninger er generelt frivillige og er baseret på et samarbejde mellem interessegrupper, fagforeninger og arbejdsgivere. Sådanne kampagner kan have en fortalerrolle (Irland) såvel som en akkrediteringsrolle (Det Forenede Kongerige), hvor virksomheder formelt akkrediteres som arbejdsgivere, der forpligter sig til at betale eksistenssikrende lønninger. Eurofounds analyser har, i overensstemmelse med bestemmelserne om rimelige lønninger i den sociale søjle, til formål at give politiske beslutningstagere en praktisk vejledning i begrebet "løn, som muliggør et eksistensminimum".
- Blog: What Europe can learn from living-wage campaigns (Hvad Europa kan lære af kampagner om eksistenssikrende lønninger)
- Publikation: Concept and practice of a living wage (Begrebet "løn, som muliggør et eksistensminimum", og hvordan det bruges i praksis)
Pilotprojekt om ændringer i mindstelønninger
På anmodning af Europa-Parlamentet og Kommissionen vil Eurofound gennemføre et pilotprojekt om ændringer i mindstelønninger i EU fra 2021 til 2023. Yderligere oplysninger findes i afsnittet "Igangværende arbejde" nedenfor.
Read lessKey outputs over the years
Hovedkonklusioner
Top· Kvinder er overrepræsenteret blandt modtagere af mindstelønninger i næsten alle medlemsstater, uanset hvordan modtagere af mindstelønninger defineres.
Read more· Kvinder er overrepræsenteret blandt modtagere af mindstelønninger i næsten alle medlemsstater, uanset hvordan modtagere af mindstelønninger defineres.
· Én ud af 10 arbejdstagere i EU tjente omkring mindstelønnen (± 10 %) i 2017.
· I 2019 var der mange EU-lande, der drøftede en yderligere væsentlig stigning i mindstelønnen efter 2020, dels i forhold til et relativt mål, dels i absolutte tal.
· De lovbestemte mindstelønninger er blevet mere rimelige i forhold til andre arbejdstageres lønninger siden begyndelsen af dette årtusind, når man sammenligner de lovbestemte mindstelønninger med medianlønnen for alle arbejdstagere.
· På trods af denne opadgående tendens ligger mindstelønnen i de fleste lande fortsat under 60 % eller endda under 50 % af medianlønnen. Dette gælder især i de central- og østeuropæiske medlemsstater, som startede på et meget lavt niveau i begyndelsen af årtusindet, og som fortsat har mål på omkring eller under 50 % i deres mindstelønslovgivning.
· Samlet set oplyser 7 ud af 10 arbejdstagere, der oppebærer mindsteløn, at det til en vis grad er vanskeligt at få enderne til at mødes, sammenlignet med mindre end 5 ud af 10 andre arbejdstagere. Disse tal varierer dog betydeligt på tværs af landene. F.eks. finder mindre end 10 % af arbejdstagerne på mindsteløn i Danmark, Finland, Tyskland og Sverige det vanskeligt til meget vanskeligt sammenlignet med 50 % til 60 % i Bulgarien, Kroatien og Cypern, og 80 % i Grækenland.
· Regeringerne i Europa reagerer med foranstaltninger til stabilisering af indkomster for dem, der er berørt af covid-19-krisen. Mindstelønninger kan spille en rolle i policy-mixet til stabilisering af indkomster og dermed bidrage til at modvirke en nedadgående spiral mod økonomisk tilbagegang eller økonomisk krise.
· Eurofounds EU PolicyWatch-database viser også, at regeringer ofte har henvist til de lovbestemte mindstelønninger, når de fastsætter øvre eller nedre tærskler for niveauet for indkomststøtte, f.eks. i forbindelse med arbejdsfordeling.
· Især sektorer og erhverv med en større andel af mindstelønsmodtagere er stærkt påvirket af covid-19-pandemien: Arbejdstagere i landbruget (15 % minimumslønmodtagere i sektoren og ca. 20 % inden for visse landbrugsjob), detailhandel (13 %) og rengøringspersonale og omsorgspersoner (25 %) er blandt dem, der holder et samfund i gang i en tid med fysisk afstand og nedlukning.
Andre sektorer og erhverv med en større andel af mindstelønsmodtagere — navnlig arbejdstagere inden for hotel- og restaurationsbranchen (16 %), kunst og kultur, underholdning, fritidsaktiviteter og husholdningsarbejde (14 %) og social- og sundhedsmedarbejdere (16 %) — var blandt de sektorer, der hurtigt oplevede virkningerne af de folkesundhedsmæssige foranstaltninger ved covid-19-pandemiens udbrud.
Read less- Publikationer (156)
- Data
- Igangværende arbejde
Publikationer
Eurofound publications come in a variety of formats, including reports, policy briefs, blogs, articles and presentations.
Regulering af mindstelønninger og andre former for løn til selvstændige
Publication 30 november 2022Watch the webinar - #AskTheExpert: Gender equality – It’s not all about pay
Begivenhed 10 november 2021Data
A selection of related data on this topic are linked below.
- Data: Statutory minimum wages, 2023
- Data: Proportion of minimum wage workers who find it difficult to make ends meet, EU average
- Data: Minimum wage developments in real terms, 15 euro area countries, 2015 price levels
- Data: Proportion of minimum wage workers who find it difficult to make ends meet
- Database: COVID-19 EU PolicyWatch
- Database: Database of wages, working time and collective disputes
Igangværende arbejde
Research continues in this topic on a variety of themes, which are outlined below with links to forthcoming titles.
Pilot project on minimum wages
Following a request from the European Parliament and decision from the European Commission, Eurofound will carry out a pilot project on the 'Role of the minimum wage in establishing the Universal Labour Guarantee' in the EU from 2021 to 2023. The purpose of this pilot project is to provide data and research evidence that will feed into the monitoring of the European Commission’s initiative on adequate minimum wages. The main objectives will be examined in three distinct modules:
- Module 1: Enforcement of minimum wages and compliance – providing a measurement of compliance with minimum wage regulation and discussing the methodological and policy issues related to this measurement
- Module 2: Database on minimum wage rates applicable to low-paid jobs – building a database on minimum wages in collective agreements
- Module 3: Minimum tariffs in collective agreements – to verify the presence of minimum tariffs for self-employed in collective agreements. A report for this module was published in November 2022.