Mindstelønninger

Eurofound udsender løbende opdateringer om lønninger i EU, herunder en årlig gennemgang af, hvordan mindstelønssatserne har udviklet sig i EU (samt Norge og Det Forenede Kongerige), og redegør for, hvordan nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter arbejder med at fastsætte nye satser. Eurofound ser også på begrebet "løn, der muliggør et eksistensminimum", som har til formål at sikre arbejdstagere og deres familier en rimelig levestandard og deltagelse i samfundslivet som en løsning på problemet med en utilstrækkelig indkomst for mange erhvervsaktive husstande, der er afhængige af eksisterende lovbestemte mindstelønssatser.

Lønudvikling

Den årlige gennemgang af mindstelønninger for 2021 sammenfatter, hvordan mindstelønningerne blev fastsat i 2020 — et år præget af covid-19-pandemien. I gennemgangen beskrives de vanskeligheder, nationale beslutningstagere stod over for, og hvordan de reagerede på de udfordringer, der opstod som følge af pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser, da de skulle træffe beslutning om mindstelønninger. Gennemgangen kortlægger, i hvilket omfang mindstelønninger blev nævnt i covid-19-relaterede støtteforanstaltninger. I gennemgangen drøftes de fremskridt, der er gjort med hensyn til EU-initiativet om passende mindstelønninger, og reaktionerne fra arbejdsmarkedets sociale partnere på EU-plan og fra nationale beslutningstagere kortlægges.

• Publikation: Minimum wages in 2021: Annual review (Mindstelønninger i 2021: Årlig gennemgang)
• Blog: Minimum wages rise again, but the pandemic puts a brake on their growth (Mindstelønningerne stiger igen, men pandemien bremser væksten)

I en tidligere undersøgelse om lønninger i Europa i det 21. århundrede så Eurofound nærmere på konsekvenserne af et hypotetisk scenarie med en mindsteløn, der koordineres på EU-plan og fastsættes til 60 % af den nationale medianløn.

• Publikation: Pay in Europe in the 21st century (Lønninger i Europa i det 21. århundrede)

Konsekvenser af covid-19 for lavtlønnede

Covid-19 ventes at påvirke den igangværende debat om mindstelønninger, da mange arbejdstagere, der leverer væsentlige tjenester under pandemien, befinder sig nederst på lønskalaen, såsom arbejdstagere i detailhandel, fødevareforsyningskæder og plejefunktioner. Andre lavtlønnede arbejdstagere, såsom arbejdstagere i hotel- og restaurationsbranchen eller inden for fritids- og underholdningstjenester, er som de første blevet ramt af ledighed. Med den stigende ledighed er det vigtigt at se på, hvordan mindstelønninger kan bidrage til det policy-mix, som regeringer og arbejdsmarkedets parter i øjeblikket anvender for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser. Eurofounds e-undersøgelse Living, working and COVID-19 (Liv, arbejde og covid-19) viser, at næsten halvdelen af husholdningerne allerede kæmper for at få enderne til at mødes. Mindstelønninger kan spille en politisk rolle, hvad angår en stabilisering af indkomster.

• Publikation: Living, working and COVID-19 (Update April 2021): Mental health and trust decline across EU as pandemic enters another year (Liv, arbejde og covid-19 (ajourføring april 2021): Den psykiske sundhed og tilliden svækkes overalt i EU, efterhånden som pandemien går ind i endnu et år)
• Data: COVID-19 EU PolicyWatch

Mindsteløn i forhold til løn, der muliggør et eksistensminimum

De fleste EU-lande har en lovbestemt mindsteløn. Et dermed forbundet, men særskilt begreb er "løn, som muliggør et eksistensminimum". Det handler om en løn, der skal kunne sikre en grundlæggende, men acceptabel levestandard for den, der oppebærer lønnen (og i nogle tilfælde forsørgelsesberettigede personer). En eksistenssikrende løn er baseret på en detaljeret, løbende opdateret beregning af omkostningerne for de grundlæggende tjenesteydelser og varer, der er nødvendige for en sådan levestandard, og den skal til dels afspejle utilstrækkeligheden af de gældende lovbestemte minimumssatser. Kampagner om eksistenssikrende lønninger er generelt frivillige og er baseret på et samarbejde mellem interessegrupper, fagforeninger og arbejdsgivere. Sådanne kampagner kan have en fortalerrolle (Irland) såvel som en akkrediteringsrolle (Det Forenede Kongerige), hvor virksomheder formelt akkrediteres som arbejdsgivere, der forpligter sig til at betale eksistenssikrende lønninger. Eurofounds analyser har, i overensstemmelse med bestemmelserne om rimelige lønninger i den sociale søjle, til formål at give politiske beslutningstagere en praktisk vejledning i begrebet "løn, som muliggør et eksistensminimum".

• Blog: What Europe can learn from living-wage campaigns (Hvad Europa kan lære af kampagner om eksistenssikrende lønninger)
• Publikation: Concept and practice of a living wage (Begrebet "løn, som muliggør et eksistensminimum", og hvordan det bruges i praksis)

Pilotprojekt om ændringer i mindstelønninger

På anmodning af Europa-Parlamentet og Kommissionen vil Eurofound gennemføre et pilotprojekt om ændringer i mindstelønninger i EU fra 2021 til 2023. Yderligere oplysninger findes i afsnittet "Igangværende arbejde" nedenfor.