Mindstelønninger har en betydelig indvirkning på forhandlede og faktiske lønninger
Udgivet: 23 June 2025
I de senere år er de nationale mindstelønninger steget kraftigt i EU-landene, hvilket gør deres indflydelse på kollektive lønforhandlinger og den generelle lønudvikling stadig mere relevant. Resultaterne viser, at nationale mindstelønninger har en positiv indvirkning på at hæve de forhandlede lønniveauer. Der er imidlertid behov for en omhyggelig udformning af politikker for at undgå fortrængning af kollektive overenskomstforhandlinger, navnlig i lavtlønnede sektorer. Mindstelønninger spiller også en central rolle med hensyn til at forbedre lønniveauet blandt de lavest lønnede arbejdstagere, selv om der forekommer afsmittende virkninger på tværs af den bredere lønfordeling.
Mindstelønspolitikken er blevet mere og mere populær i EU's medlemsstater i de seneste årtier, hvor lønningerne er steget mere end gennemsnittet, og medianlønningerne er vokset mere end gennemsnittet og medianlønningerne i mange lande. Denne politiske vægt er blevet yderligere styrket af det nye EU-direktiv om passende mindstelønninger. I denne forbindelse er de mulige virkninger af højere nationale mindstelønninger blevet yderst relevante for de politiske beslutningstagere. Så hvordan påvirker ændringer i nationale mindstelønninger kollektive lønforhandlinger og faktiske lønninger?
Nationale mindstelønninger udløser forbedringer af kollektivt aftalte mindstelønninger
På baggrund af relativt højere nationale mindstelønninger er debatten om, hvorvidt nationale mindstelønninger kan svække kollektive lønforhandlinger, blevet endnu vigtigere. Denne bekymring afspejles i direktivet, som i artikel 4 indeholder et krav om, at de nationale regeringer skal fremme rammerne for kollektive lønforhandlinger.
Empiriske resultater fra Eurofound – baseret på en stikprøve på næsten 700 kollektive overenskomster i lavtlønnede sektorer i 17 EU-medlemsstater mellem 2015 og 2022 – viser, at højere nationale mindstelønninger ikke afskrækkede fra kollektive lønforhandlinger. Tværtimod bidrager de til at hæve de kollektivt aftalte løngulve i disse lavtlønnede sektorer (figur 1).
Undersøgelsen undersøgte, om stigninger i nationale mindstelønninger påvirkede sandsynligheden for, at arbejdsmarkedets parter underskrev nye kollektive overenskomster. Ud over den tid, der er gået siden den foregående aftale, viste ændringen i det nationale mindstelønsniveau siden den sidste aftale sig at være den vigtigste faktor, der øgede sandsynligheden for at indgå en ny aftale (se øverste panel i figur 1). Ændringer i inflation og arbejdsløshed har ikke haft nogen væsentlig indflydelse på sandsynligheden for, at en ny aftale bliver underskrevet.
Undersøgelsen undersøgte også, i hvilket omfang ændringer i nationale mindstelønninger øger de kollektivt aftalte løngulve. Resultaterne viser en betydelig positiv effekt: Hvis mindstelønnen stiger med 1 %, stiger den nye forhandlede løn med 0,22 % (se nederste panel i figur 1).
I dette tilfælde vil inflationen have en større effekt end de nationale mindstelønninger ved at drive nominelle forhandlede lønninger opad (elasticiteten er 0,7). Arbejdsløshed fremstår også som en væsentlig faktor: højere arbejdsløshedstal er forbundet med en negativ effekt på de forhandlede lønninger, som forventet.
Impact of national minimum wages on (upper panel) the probability of signing a new collective agreement and (bottom panel) the magnitude of increases in negotiated wages: estimated coefficients
Estimaterne er baseret på en to-trins type II Tobit-model, som estimeres i to trin. De blå prikker repræsenterer punktestimatkoefficienten for effekten af inflation, national mindsteløn og arbejdsløshedsprocenten på sandsynligheden for at indgå en ny kollektiv overenskomst (øverste panel) og på kollektivt aftalte lønninger (nederste panel), mens de stiplede linjer repræsenterer konfidensintervallet. Hvis konfidenslinjen ikke krydser nullinjen, er et estimat statistisk signifikant forskelligt fra nul med et konfidensniveau på 95 %. Estimater fra en probit-model svarende til aftaleligningen med varigheds- og ikke-overholdelsesdummies, forskellige typer af faste effekter (overenskomst, land og måned) og en tidstendens. Konfidensintervaller (95 %) blev beregnet ved hjælp af robuste standardfejl.
Source: Eurofound 2025
Disse empiriske resultater blev suppleret og nuanceret med kvalitative indsigter fra interviews, der undersøgte samspillet mellem nationale mindstelønninger og kollektive overenskomster. Analysen bygger på 40 interviews, der er gennemført i seks lande (Tyskland, Frankrig, Portugal, Rumænien, Slovenien og Spanien) og to lavtlønnede sektorer: fremstilling af føde- og drikkevarer samt bolig- og socialpleje.
Selv om arbejdsmarkedets parters opfattelse af de nationale mindstelønningers rolle varierede fra land til land og sektor, viste der sig tegn på et mindre spillerum for at forhandle løn- og arbejdsvilkår. I de tilfælde, hvor de nationale mindstelønninger nærmede sig niveauet for de kollektivt aftalte basisminimumslønninger, skiftede forhandlingernes fokus fra grundlønnen til andre lønkomponenter.
Undersøgelsen fandt dog ingen stærke beviser for en fortrængningseffekt af kollektive forhandlinger, det vil sige et stop i genforhandlingen af aftaler. Der blev heller ikke observeret nogen indvirkning på sektordækningen af kollektive overenskomstforhandlinger eller landskabet af forhandlingsaktører.
Selv om forskningen generelt ikke pegede på nogen skadelige virkninger af nationale mindstelønninger på kollektive overenskomstforhandlinger for lavtlønnede arbejdstagere mellem 2015 og 2022, vil det være vigtigt at fortsætte med at observere situationen for lavtlønnede sektorer i længere tid.
Nationale mindstelønninger har en langvarig afsmittende effekt på de faktiske lønninger
I mange EU-medlemsstater er de nationale mindstelønninger vokset hurtigere end gennemsnittet og medianlønnen. Efterhånden som mindstelønningerne bliver relativt højere, er det et centralt politisk spørgsmål, om mindstelønspolitikken direkte påvirker en større andel af arbejdstagerne og bidrager til den samlede lønudvikling.
Eurofounds empiriske resultater viser, at nationale mindstelønninger har en betydelig indvirkning på lavtlønnede arbejdstageres lønninger – her repræsenteret som lønningerne i den første kvartil af lønfordelingen, som omfatter de lavest lønnede 25 % af arbejdstagerne. I gennemsnit førte en stigning på 1 % i den nationale mindsteløn til en stigning på 0,31 % i lønningerne for lavtlønnede medarbejdere i perioden 2006-2021. Denne effekt er endnu større i den seneste delperiode 2015-2021, hvor en stigning på 1 % i den nationale mindsteløn resulterede i en lønstigning på 0,43 % for lavtlønnede medarbejdere.
En mulig forklaring på den kraftigere effekt i de senere år er, at relativt højere mindstelønninger – i forhold til gennemsnitslønningerne – direkte vil påvirke en større andel af lønmodtagerne og derfor have større potentiale til at hæve lønniveauet blandt de lavest lønnede.
Det er vigtigt at bemærke, at mindstelønspolitikkens virkning med hensyn til at hæve lønningerne betydeligt i bunden af lønfordelingen hovedsagelig stammer fra perioder med betydelige stigninger i mindstelønnen, som vist i figur 2. Stigninger på op til 15 % øger generelt lønningerne blandt de lavest lønnede arbejdstagere, selv om ændringer på mindre end 5 % har ringe målbar effekt. Større stigninger – dem over 15 % – har langt den statistisk signifikante og mest betydelige indvirkning. Disse transformative tiltag er hovedårsagen til den positive sammenhæng, der er observeret mellem nationale mindstelønninger og lønvækst for lavtlønnede medarbejdere.
Disse resultater peger på potentielle afsmittende virkninger af nationale mindstelønsstigninger langs den bredere lønfordeling. Empirisk analyse viser en positiv sammenhæng mellem stigninger i den nationale mindsteløn og udviklingen i både median- og den øvre lønkvintil (herunder de 25 % af lønmodtagerne med de højeste lønninger). Størrelsen af denne effekt er sammenlignelig med den, der er observeret for lavtlønnede medarbejdere.
Disse resultater tyder på, at mindstelønsstigninger i gennemsnit har en opadgående effekt på tværs af hele lønfordelingen (hvis udvikling under alle omstændigheder er drevet af mange andre faktorer end mindstelønspolitikken).
Effect of national minimum wage increases on low-paid wages by intensity of change
Se noter til figur 1. Intervaller defineres på grundlag af årlige nominelle stigninger i den nationale mindsteløn i den nationale valuta. Lavtlønnede arbejdstagere omfatter den første lønkvartil (25 % af de ansatte med de laveste lønninger).
Source: Eurofound 2025
Disse bredere effekter er i overensstemmelse med tilfælde, hvor store mindstelønsstigninger har en betydelig kortsigtet kompressionseffekt på lønfordelingen som følge af en stærk lønvækst blandt lavtlønnede medarbejdere.
Dette afspejles tydeligt i figur 3, som anvender tidsseriedata, der viser ændringer i lønniveauet i det år, mindstelønningerne ændrede sig, på tværs af hele fordelingen. Dataene er grupperet efter løndeciler – fra de lavest lønnede 10 % af medarbejderne til de højest betalte 10 % af medarbejderne. Resultaterne viser, at kun usædvanlige mindstelønsstigninger (over 15 %) har en stærk effekt på at komprimere lønfordelingen, da de uforholdsmæssigt hæver lønningerne blandt de lavest lønnede medarbejdere.
Vækstrate i observerede lønninger efter løndecil
Årsperioder ved betydelige stigninger i de nationale mindstelønninger
Source: Eurofound 2025
Dette mønster bekræftes yderligere ved at undersøge specifikke tilfælde af betydelige nationale mindstelønsstigninger i hele EU. Disse omfatter en stigning på 23 % i Slovenien i 2020, en stigning på 22 % i Spanien i 2019 og indførelsen af den nationale mindsteløn i Tyskland i 2015, hvilket førte til et kraftigt løft i løngulvene.
Disse resultater viser, at disse politiske indgreb havde en uforholdsmæssig stor effekt på at hæve lønningerne blandt de lavest lønnede medarbejdere, komprimere lønfordelingen og reducere lønuligheden betydeligt.
Billede © Dusan Petkovic/Adobe Stock
Eurofound anbefaler, at denne publikation citeres på følgende måde.
Eurofound (2025), Mindstelønninger har en betydelig indvirkning på forhandlede og faktiske lønninger, artikel.
