Løn og indkomst
Løn og indkomst er centrale for ansættelsesforhold og livskvalitet. Spørgsmålet har fået endnu mere opmærksomhed på EU-plan på grund af den kriseramte udvikling i økonomien og i samfundet som helhed.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.Nationale mindstelønninger i EU: politikdrevet vækst, fortsat konvergens og øget nærhed til forhandlede lønninger
I løbet af det seneste år fortsatte de nationale mindstelønninger med at stige betydeligt i hele EU, især i central- og østeuropæiske lande, hvilket fortsætter med at indsnævre de regionale uligheder. EU's mindstelønsdirektiv er blevet en væsentlig drivkraft bag mindstelønsforhøjelser i mange lande, overstiger inflationsniveauerne og stiger hurtigere end de kollektivt aftalte løngulve i mange lavtlønnede sektorer.Lavtlønnede jobs: Beskæftigelsestendenser og virkning af mindstelønspolitikker
Denne rapport undersøger de langsigtede effekter af mindstelønspolitikker på beskæftigelsesstrukturer i hele EU-27 over de seneste to årtier. Den analyserer systematisk, hvordan ændringer i sektor- og erhvervsbeskæftigelsesmønstre er forbundet med disse politikker.Eurofound rapporterer om forskellige aspekter af løn og indkomst i lyset af ændrede økonomiske forhold i Europa.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastlægger EU's forpligtelser med hensyn til lønninger: arbejdstagernes ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard; sikring af passende mindstelønninger forebyggelse af fattigdom blandt personer i arbejde.
Efter et forslag fra Europa-Kommissionen i oktober 2020 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union 19. oktober 2022 et nyt direktiv om passende mindstelønninger. Det har til formål at mindske fattigdom blandt personer i arbejde, fremme kollektive overenskomstforhandlinger om lønninger og øge adgangen til mindstelønsbeskyttelse.
30. januar 2023 vedtog Rådet en henstilling om en passende mindsteindkomst, der sikrer aktiv inklusion.
For at styrke princippet om lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi vedtog Rådet 24. april 2023 et nyt direktiv om løngennemsigtighed. Direktivet har til formål at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling og bidrage til at udligne den kønsbestemte lønforskel i EU.
Europa-Kommissionen: Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettighederopens in new tab
EUR-Lex: Direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Unionopens in new tab
Europa-Kommissionen: Rådet vedtager henstilling om en passende mindsteindkomstopens in new tab
Rådet for Den Europæiske Union: Løngennemsigtighed i EUopens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
26 June 2024
Minimum wages in 2024: Annual review
This 2024 annual review of minimum wages provides a synopsis of minimum wage setting during 2023 in the EU27 and Norway. It reports in detail on the processes and outcomes of setting the minimum wage rates for 2024 and beyond. It investigates the extent to which minimum wage earners were affected by the cost-of-living crisis and shows how minimum wage workers are distributed across households over the entire income distribution. The report also addresses the criteria that minimum wage setters considered when setting the new rates for 2024 and to what extent these criteria already include the minimum elements mentioned in Article 5 of the EU Minimum Wage Directive. It provides some initial insights into Member States’ activities around the transposition of the directive, which was a moving target at the time of drafting the report. Finally, an overview of the latest minimum wage research related to the EU27 and Norway completes this report.
5 September 2023
Tackling rising inflation in sectoral collective wage bargaining
After a long period of price stability, inflation has made a remarkable comeback in the EU. In the aftermath of the COVID-19 pandemic, the energy crisis spurred by Russia’s war of aggression against Ukraine and the disruption of the international supply chain, among other factors, have driven up the prices of commodities and goods. While nominal wages picked up in 2021 and 2022, real wage growth has remained below inflation, affecting mainly low-income groups. Even though EU institutions expect inflation to slowly decline by 2025, many collective bargaining rounds have barely been able to keep up with the rapid increase in prices in 2022. Consequently, trade unions’ demands for compensation and pay increases in collectively agreed wages put pressure on some sectors. Updating minimum wages (in line with the directive on adequate minimum wages) plays a key role in protecting the purchasing power of low wages. With wages not keeping up with inflation rates, tensions may resurface in social dialogue and collective bargaining over the coming years.
18 June 2021
Gender pay transparency: Advancing the cause through a truly European proposal
7 September 2022
Access to essential services for people on low incomes: Energy, public transport and digital communications
In collecting information on essential services, the European Commission requested Eurofound to provide input on certain aspects of existing and planned measures in the Member States to improve access to essential services in reference to Principle 20 of the European Pillar of Social Rights. For this exercise, the scope was on energy services, public transport, and digital communications, and the focus on people at risk of poverty or social exclusion (in most cases in practice, people on low incomes). This paper provides an overview of the measures in the Member States based mainly on the inputs from the Network of Eurofound Correspondents, collected in February–March 2022. The paper reviews the measures across the entire EU by clustering the major types or targets of the measures to make essential services accessible, and by succinctly listing main country-level examples. It provides information for understanding the diversity and similarities of the measures applied and suggests pointers on areas where policy action could be developed.
24 January 2023
Economic and social inequalities in Europe in the aftermath of the COVID-19 pandemic
The COVID-19 pandemic had varying impacts on social groups, depending on existing disadvantages, and it was widely believed that it triggered a rise in inequalities across different areas of life. Using indicators from the EU’s Multidimensional Inequality Monitoring Framework (MIMF), this report shows how inequality in the spheres of income, health, employment and education changed between 2010 and 2020. It also examines the main drivers of this change during the pandemic and explores the relationships between government policies in several domains and inequality.
30 March 2021
Wealth distribution and social mobility
This report explores the distribution of household wealth in the EU Member States and analyses the role of wealth in social mobility. Using data from three datasets (the Household Finance and Consumption Survey, the Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe and the Luxembourg Wealth Study), it focuses on wealth per household member. Wealth composition is compared across social groups and countries, and the role of housing assets in wealth distribution and negative wealth is assessed. The findings show that parental background, including parental wealth, has an impact on educational and wealth mobility. In order to promote equality of opportunities in terms of access to education and housing, the impact of wealth inequalities, including differences in parental wealth, should be counterbalanced. The report also suggests that regularising wealth declaration in the EU could be a way of promoting social justice by minimising hidden wealth and combating tax evasion.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Marianna Baggio
Research officerMarianna Baggio er forskningsmedarbejder i Eurofounds enhed for socialpolitik og arbejder med aspekter af den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) samt med emnerne løngennemsigtighed mellem kønnene og uformel omsorg. Før hun kom til Eurofound, arbejdede hun som politisk analytiker ved kompetencecentret for adfærdsmæssig indsigt i Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. Hun har arbejdet som postdoc ved University Vita-Salute San Raffaele (Milano) og University of Trento. Hun har også stor erfaring fra en tidligere rolle som CSR-ansvarlig i Sydafrika. Marianna har en ph.d. i økonomi og ledelse fra University of Trento med speciale i adfærdsøkonomi.
Carlos Vacas‑Soriano
Senior research managerCarlos Vacas Soriano er senior forskningsleder i beskæftigelsesenheden hos Eurofound. Han arbejder med emner relateret til løn- og indkomstuligheder, mindsteløn, lav løn, jobkvalitet, midlertidig beskæftigelse og segmentering samt jobkvalitet. Før han tiltrådte Eurofound i 2010, arbejdede han som makroøkonomisk analytiker for Europa-Kommissionen og som forsker i europæiske arbejdsmarkeder ved den spanske centralbank. Han har en MA i Europæiske Økonomiske Studier fra College of Europe i Brugge og en ph.d. i arbejdsøkonomi fra University of Salamanca (Doctor Europaeus).
Christine Aumayr-Pintar
Senior research managerChristine Aumayr-Pintar er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hun koordinerer Eurofounds forskning i social dialog og arbejdsmarkedsrelationer og fører tilsyn med netværket af Eurofounds korrespondenter (NEC). Hendes primære forskningsekspertise – anskuet fra et komparativt EU-synspunkt – er centreret om mindstelønninger, kollektivt forhandlet løn og løngennemsigtighed mellem kønnene. Før hun kom til Eurofound i 2009, var hun arbejdsmarkeds- og regionaløkonomiforsker ved Joanneum Research i Østrig. Hun har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d. i samfundsvidenskab/økonomi efter at have studeret økonomi i Graz, Wien og Jönköping.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.





