&w=3840&q=90)
Løn og indkomst
Løn og indkomst er centrale for ansættelsesforhold og livskvalitet. Spørgsmålet har fået endnu mere opmærksomhed på EU-niveau på grund af kriseforårsagede udviklinger i økonomien og i samfundet som helhed.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Mindstelønnen stiger: Effekter og politiske erfaringer fra et årti med forandring
Dette policy-notat undersøger, hvordan nationale minimumsforhøjelser kan påvirke medarbejdernes lønniveauer, lønulighed, kollektive forhandlinger og den bredere beskæftigelsesstruktur.Lavtlønnede jobs: Beskæftigelsestendenser og virkning af mindstelønspolitikker
Denne rapport undersøger de langsigtede effekter af mindstelønspolitikker på beskæftigelsesstrukturer i hele EU-27 gennem de sidste to årtier. Den analyserer systematisk, hvordan ændringer i sektor- og erhvervsbeskæftigelsesmønstre hænger sammen med disse politikker.Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.Eurofound rapporterer om forskellige aspekter af løn og indkomst i lyset af ændrede økonomiske forhold i Europa.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastlægger EU's forpligtelser vedrørende lønninger: arbejdernes ret til fair lønninger, der sikrer en anstændig levestandard; sikring af tilstrækkelige mindstelønninger; forebyggelse af fattigdom blandt arbejdsløse.
Efter et forslag fra Europa-Kommissionen i oktober 2020 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet i EU et nyt direktiv om tilstrækkelige mindstelønninger den 19. oktober 2022. Det har til formål at reducere fattigdom i arbejdsmarkedet, fremme kollektive forhandlinger om lønninger og øge adgangen til beskyttelse af mindsteløn.
Den 30. januar 2023 vedtog Rådet en anbefaling om tilstrækkelig minimumsindkomst, der sikrer aktiv inklusion.
For at styrke princippet om lige løn for arbejde af lige værdi mellem mænd og kvinder vedtog Rådet et nyt direktiv om løngennemsigtighed den 24. april 2023. Direktivet har til formål at bekæmpe løndiskrimination og hjælpe med at lukke lønforskellen mellem kønnene i EU.
Europa-Kommissionen: Den Europæiske Søjle for Social Rettigheder Handlingsplanopens in new tab
EUR-Lex: Direktiv (EU) 2022/2041 om tilstrækkelige mindstelønninger i Den Europæiske Unionopens in new tab
Europa-Kommissionen: Rådet vedtager anbefaling om tilstrækkelig minimumsindkomstopens in new tab
Rådet for Den Europæiske Union: Løngennemsigtighed i EUopens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
26 June 2024
Minimum wages in 2024: Annual review
This 2024 annual review of minimum wages provides a synopsis of minimum wage setting during 2023 in the EU27 and Norway. It reports in detail on the processes and outcomes of setting the minimum wage rates for 2024 and beyond. It investigates the extent to which minimum wage earners were affected by the cost-of-living crisis and shows how minimum wage workers are distributed across households over the entire income distribution. The report also addresses the criteria that minimum wage setters considered when setting the new rates for 2024 and to what extent these criteria already include the minimum elements mentioned in Article 5 of the EU Minimum Wage Directive. It provides some initial insights into Member States’ activities around the transposition of the directive, which was a moving target at the time of drafting the report. Finally, an overview of the latest minimum wage research related to the EU27 and Norway completes this report.
5 September 2023
Tackling rising inflation in sectoral collective wage bargaining
After a long period of price stability, inflation has made a remarkable comeback in the EU. In the aftermath of the COVID-19 pandemic, the energy crisis spurred by Russia’s war of aggression against Ukraine and the disruption of the international supply chain, among other factors, have driven up the prices of commodities and goods. While nominal wages picked up in 2021 and 2022, real wage growth has remained below inflation, affecting mainly low-income groups. Even though EU institutions expect inflation to slowly decline by 2025, many collective bargaining rounds have barely been able to keep up with the rapid increase in prices in 2022. Consequently, trade unions’ demands for compensation and pay increases in collectively agreed wages put pressure on some sectors. Updating minimum wages (in line with the directive on adequate minimum wages) plays a key role in protecting the purchasing power of low wages. With wages not keeping up with inflation rates, tensions may resurface in social dialogue and collective bargaining over the coming years.
18 June 2021
Gender pay transparency: Advancing the cause through a truly European proposal
7 September 2022
Access to essential services for people on low incomes: Energy, public transport and digital communications
In collecting information on essential services, the European Commission requested Eurofound to provide input on certain aspects of existing and planned measures in the Member States to improve access to essential services in reference to Principle 20 of the European Pillar of Social Rights. For this exercise, the scope was on energy services, public transport, and digital communications, and the focus on people at risk of poverty or social exclusion (in most cases in practice, people on low incomes). This paper provides an overview of the measures in the Member States based mainly on the inputs from the Network of Eurofound Correspondents, collected in February–March 2022. The paper reviews the measures across the entire EU by clustering the major types or targets of the measures to make essential services accessible, and by succinctly listing main country-level examples. It provides information for understanding the diversity and similarities of the measures applied and suggests pointers on areas where policy action could be developed.
24 January 2023
Economic and social inequalities in Europe in the aftermath of the COVID-19 pandemic
The COVID-19 pandemic had varying impacts on social groups, depending on existing disadvantages, and it was widely believed that it triggered a rise in inequalities across different areas of life. Using indicators from the EU’s Multidimensional Inequality Monitoring Framework (MIMF), this report shows how inequality in the spheres of income, health, employment and education changed between 2010 and 2020. It also examines the main drivers of this change during the pandemic and explores the relationships between government policies in several domains and inequality.
30 March 2021
Wealth distribution and social mobility
This report explores the distribution of household wealth in the EU Member States and analyses the role of wealth in social mobility. Using data from three datasets (the Household Finance and Consumption Survey, the Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe and the Luxembourg Wealth Study), it focuses on wealth per household member. Wealth composition is compared across social groups and countries, and the role of housing assets in wealth distribution and negative wealth is assessed. The findings show that parental background, including parental wealth, has an impact on educational and wealth mobility. In order to promote equality of opportunities in terms of access to education and housing, the impact of wealth inequalities, including differences in parental wealth, should be counterbalanced. The report also suggests that regularising wealth declaration in the EU could be a way of promoting social justice by minimising hidden wealth and combating tax evasion.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Christine Aumayr-Pintar
Senior research managerChristine Aumayr-Pintar er senior forskningsleder i Working Life-enheden hos Eurofound. Hendes primære forskningsekspertise – tilnærmet fra et komparativt EU-dækkende perspektiv – fokuserer på mindsteløn, kollektivt forhandlede løn, social dialog og gennemsigtighed i kønsløn. Hun har medforfattet Eurofounds årlige gennemgange af mindstelønninger det seneste årti, har en passion for arbejdsmarkedsdata og har udviklet – blandt andre projekter – databasen om mindsteløn i kollektive overenskomster for lavtlønnede og EU's PolicyWatch-database. Mellem 2021 og 2026 koordinerede hun også Eurofounds forskning i social dialog og ledede Network of Eurofound Correspondents. Før hun tiltrådte Eurofound i 2009, var hun forsker i arbejdsmarkeder og regional økonomi hos Joanneum Research i Østrig. Hun har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d. i samfundsvidenskab/økonomi, efter at have studeret økonomi i Graz, Wien og Jönköping.
Carlos Vacas Soriano
Senior research managerCarlos Vacas Soriano er senior forskningsleder i beskæftigelsesenheden hos Eurofound. Han arbejder med emner relateret til løn- og indkomstuligheder, mindsteløn, lav løn, jobkvalitet, midlertidig beskæftigelse og segmentering samt jobkvalitet. Før han tiltrådte Eurofound i 2010, arbejdede han som makroøkonomisk analytiker for Europa-Kommissionen og som forsker i europæiske arbejdsmarkeder ved den spanske centralbank. Han har en MA i Europæiske Økonomiske Studier fra College of Europe i Brugge og en ph.d. i arbejdsøkonomi fra University of Salamanca (Doctor Europaeus).
Felix Appler
Research support officerFelix Appler er forskningsstøttemedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound. Hans arbejde fokuserer på arbejdsmarkedsrelationer, mindstelønninger og opbygning af databaser forbundet med disse emner. Tidligere arbejdede han ved Tysklands Statistiske Kontor (Destatis) og Verdensbanken i Østafrika, hvor han udførte husstandsundersøgelser og forskning i arbejdsmarkeder og fattigdom. Felix har en kandidatgrad i økonomi fra Universitetet i Bonn.
Marianna Baggio
Research officerMarianna Baggio er forskningsmedarbejder i Social Policies-enheden hos Eurofound og arbejder med aspekter af European Quality of Life Survey (EQLS), ligestilling mellem kønnene, den grønne omstilling og europæernes digitale liv, herunder AI's indvirkning ud over arbejdspladsen. Før hun kom til Eurofound, var hun policyanalytiker ved Competence Centre for Behavioural Insights under Europa-Kommissionens Joint Research Centre. Hun har arbejdet som postdoc ved University Vita-Salute San Raffaele (Milano) og University of Trento. Hun bringer også omfattende erfaring fra en tidligere rolle som ansvarlig for virksomheders samfundsansvar (CSR) i Sydafrika. Marianna har en ph.d. i økonomi og ledelse fra University of Trento med speciale i adfærdsøkonomi.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.





