Pilotprojekt for mindsteløn (2021 til 2023)
Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og beslutning fra Europa-Kommissionen gennemfører Eurofound et pilotprojekt om 'mindstelønnens rolle i etableringen af den universelle arbejdsmarkedsgaranti' i EU fra 2021 til 2023.
Efter en anmodning fra Europa-Parlamentet og en beslutning fra Europa-Kommissionen gennemførte Eurofound et pilotprojekt om 'Mindstelønnens rolle i etableringen af den universelle arbejdsmarkedsgaranti' i EU fra 2021 til 2023.
Formålet med dette pilotprojekt var at levere data og forskningsbeviser, der kunne indgå i overvågningen af Kommissionens initiativ om tilstrækkelige mindstelønningeropens in new tab. Hovedmålene blev undersøgt i tre forskellige moduler:
Modul 1: Håndhævelse af mindsteløn og overholdelse – at give en måling for overholdelse af mindstelønsregulering og drøfte metodologiske og politiske spørgsmål relateret til denne måling
Modul 2: Database over mindstelønssatser gældende for lavtlønnede job – opbygning af en database om mindsteløn i kollektive overenskomster
Modul 3: Minimumstariffer i kollektive overenskomster – for at verificere tilstedeværelsen af minimumstariffer for selvstændige i kollektive overenskomster
To ekspertgrupper blev nedsat for at støtte arbejdet med dette pilotprojekt gennem hele dets varighed. Disse grupper samlede EU-omfattende ekspertise inden for overvågning af overholdelse af mindstelønninger (Modul 1) eller kollektive overenskomster (Modul 2 og Modul 3). Grupperne bestod af eksperter fra fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og regeringer udpeget af Eurofounds ledelsesbestyrelse, praktikere der administrerer nationale dataregistre over kollektive overenskomster, akademiske eksperter og eksperter fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Joint Research Centre (JRC) og Europa-Kommissionen.
Modul 1 omhandlede overvågning af håndhævelse og overholdelse af mindstelønninger. Håndhævelse er et væsentligt emne generelt og især i forhold til arbejds- og sociale reguleringer. Overholdelse af mindstelønsregulering er vigtig for at garantere arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse samt for lige vilkår for erhvervslivet og fair konkurrence.
Modul 1 af pilotprojektet bestod af tre sammenkoblede arbejdspakker, der skulle gennemføres mellem 2021 og 2023.
Arbejdspakke 1 - Tilgange til at estimere omfanget af manglende overholdelse: Den første arbejdspakke startede midt i 2021 og undersøgte, hvad der (allerede) er kendt om graden af manglende overholdelse af lovbestemte og kollektivt aftalte mindstelønninger i EU-medlemsstaterne. Den identificerede nationale kilder og metoder, der bruges til at estimere omfanget af manglende overholdelse af mindstelønsregler, og diskuterede udfordringerne ved at opnå pålidelige estimater. Ud over de nationale tilgange gav den en metodisk diskussion af problemerne med at kvantificere manglende overholdelse og undersøge muligheden for at bruge EU-dækkende (harmoniserede) datakilder – til at estimere omfanget af manglende overholdelse af mindstelønsregler. Med forbehold for gennemførlighed og forbehold blev der lavet estimater af omfanget af manglende overholdelse.
Arbejdspakke 2 - Kortlægning af håndhævelsesinstitutioner, politikker og praksis: Den anden arbejdspakke startede i slutningen af 2021 og undersøgte de sæt af værktøjer, institutioner og regler, som medlemsstaterne brugte til at overvåge, håndhæve og fremme overholdelse af mindstelønsregler. Den undersøgte de vigtigste kontrolinstitutioner, deres kapacitet og ressourcer, de sociale parters rolle i overvågningen af overholdelse, koordineringen mellem forskellige aktører samt de typer strategier og foranstaltninger, der anvendes, herunder sanktioner. Disse politikker og praksisser skal ses i konteksten af lovgivningen eller andre former for regulering af mindsteløn og håndhævelsesinstitutionerne. Denne arbejdspakke trak på netværket af Eurofound-korrespondenter (NEC) og deres interviews med relevante nationale aktører.
Arbejdspakke 3 - Politikanalyse for udvalgte sektorer: Den tredje arbejdspakke, lanceret midt i 2022, afsluttede den kvalitative forskning. Den byggede på resultaterne fra den første og anden arbejdspakke og søgte at undersøge i dybden drivkræfterne og hindringsfaktorerne for manglende overholdelse, hvilke politiske tiltag der syntes at fungere godt i hvilken kontekst, årsagerne til hvorfor eller hvorfor ikke, og om nogle politiske tiltag kunne overføres til andre lande og under hvilke omstændigheder. Den søgte også at lære mere generelt af politiske tiltag om manglende overholdelse på andre områder. For at være mere specifik fokuserede policyanalysen kun på udvalgte sektorer på tværs af nogle udvalgte lande.
Den endelige integrerede rapport, der omfatter alle tre områder, blev offentliggjort i november 2023.
Minimum wages: Non-compliance and enforcement across EU Member States – Comparative report
In the EU, non-compliance with statutory or negotiated minimum wages averages 6.93% or 1.3%, depending on the statistics used. The lowest national estimate is 0.01% in Belgium and the highest is 11.59% in Hungary. It mostly affects young workers, those on fixed-term or part-time contracts and those working for small companies. It is more common in services than in manufacturing, and is characterised by shorter working time. Member States monitor, enforce and promote compliance in similar ways, although with some differences. This report identifies hindering and enabling factors. Some countries focus on specific economic sectors, such as construction, domestic work, platform work, agriculture and meat processing. National authorities often enforce minimum wages indirectly by helping employers comply, raising workers’ awareness, and helping stakeholders increase cooperation and develop faster procedures. Combining these soft initiatives with tougher measures increases the effectiveness of inspectorates’ actions in enforcing compliance with minimum wages.
I det andet modul blev oprettelsen af en database over kollektivt aftalte mindstelønninger relateret til lav- og mellemlønnede job og sektorer konceptualiseret og pilotafprøvet.
Arbejdet med dette modul begyndte i 2021 med udviklingen af en konceptnot. Noten beskitsede, hvordan et sæt lavt- til mellemlønnede job eller sektorer kan udvælges, og hvordan et repræsentativt udvalg af kollektive overenskomster relateret til disse job eller sektorer kan udarbejdes. Baseret på tilgængeligheden og tilgængeligheden af nationale registre over kollektive overenskomster foreslog den landespecifikke stikprøvemetoder. Den beskrev også, hvilke parametre der skulle indgå i dataindsamlingen.
Parallelt med det konceptuelle arbejde samarbejdede projektteamet i 2021 med nationale registre og dataleverandører af kollektive overenskomster for at fastlægge omfanget og tilgængeligheden af deres databaser og søge deres samarbejde.
I 2022 begyndte Eurofound at udvikle den online databaseinfrastruktur, som gjorde det muligt at kode lønsatser i kollektive overenskomster mellem 2015 og 2022 samt alle andre relevante oplysninger.
Kodningsmetodologien og et sæt indikatorer for udviklingen i kollektivt aftalte mindstelønsatser blev beskrevet i den endelige konsoliderede rapport.
Landespecifikke oplysninger og andre metadata blev dokumenteret i 27 arbejdsdokumenter fra landene, som blev offentliggjort i marts 2024.
En samlet slutrapport blev offentliggjort i januar 2024, efterfulgt af databasen i februar 2024.
Databasen blev opdateret i 2025 under en ny serviceniveauaftale med Europa-Kommissionen.
Minimum wages for low-paid workers in collective agreements
In this pilot project, Eurofound successfully established the feasibility of, and piloted, an EU-wide database of minimum pay rates contained in collective agreements related to low-paid workers. A conceptual and measurement framework was devised, a total of 692 collective agreements – related to 24 low-paid sectors of interest – were selected to be ‘fully coded’ and representative data on negotiated minimum pay were compiled for 24 EU Member States. Based on more than 3,202 renewal texts, time series of collectively agreed minimum rates were created from 2015 to 2022 for 19 countries. This is the first time that an EU-wide data collection has provided comparative time series on negotiated pay. Key findings are is that in some countries outdated agreements contain rates below the applicable statutory minima, and that the potential of collective agreements to regulate pay generally or for employees earning higher wages than the minimum pay is not always fully capitalised on.
See also the national country reports (Eurofound papers), providing meta-data for the data collection, at the end of this web page.
Database on minimum wages for low-paid workers in collective agreements
The database was developed and is maintained by Eurofound. It covers collective agreement texts from 2015 to 2025 related to a selection of low-paid sectors from all 27 EU Member States, except for Poland where data is only available until 2022. In summer 2025 the database contains coded minimum wage rates from 678 series of collective agreement texts (and where available, also the highest rates in these agreements were coded).Det tredje modul startede i 2021 og søger at kortlægge nationale/sektorielle tilgange til regulering af mindsteløn eller andre former for løn (lønsatser, tariffer, gebyrer, priser) for selvstændige, for at forstå, hvordan de kan fastsættes til specifikke job eller erhverv inden for sektorer med et højt niveau af freelancere/sårbare og skjulte selvstændige.
De vigtigste forskningsspørgsmål i dette modul var følgende:
Er det juridisk muligt for selvstændige at melde sig ind i fagforeninger eller at blive repræsenteret af andre former for medarbejderrepræsentation på nationalt niveau?
Findes der konkrete eksempler på fagforeninger eller andre former for medarbejderrepræsentation for selvstændige på nationalt niveau?
Findes der kollektive forhandlinger og aftaler for selvstændige på nationalt niveau?
Findes der love og/eller regler og bestemmelser om mindsteløn og andre former for løn (for eksempel lønsatser, tariffer, gebyrer, priser) for selvstændige?
Findes der kollektive forhandlinger og/eller aftaler om mindsteløn og andre former for løn for selvstændige (for eksempel lønsatser, tariffer, gebyrer, priser)?
En rapport for dette modul blev offentliggjort i november 2022.
Regulating minimum wage and other forms of pay for the self-employed
This report is carried out in the context of the three-year pilot project (2021–2023), ‘Role of the minimum wage in establishing the Universal Labour Guarantee’, mandated to Eurofound by the European Commission. Its focus is module 3 of the project, investigating minimum wages and other forms of pay for the self-employed. Out of concern for the challenging conditions faced by certain groups of self-employed workers, some Member States have established or are in discussions about proposing some statutory forms of minimum pay for selected categories of the self-employed. The main objective of the report is to understand how minimum wages, wage rates, tariffs, fees and other forms of pay could be fixed for specific jobs or professions in sectors having a high level of ‘vulnerable’ workers, as well as ‘concealed’ self-employed. While the majority of Member States allow trade union representation, the right to collective bargaining for the self-employed is much more limited. Only a small number of Member States provide examples of collectively agreed minimum wages or other forms of pay for the self-employed.
All content
This list provides access to all Eurofound outputs published on this subject.
Eurofound expert
Christine Aumayr-Pintar
Senior research managerChristine Aumayr-Pintar er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hun koordinerer Eurofounds forskning i social dialog og arbejdsmarkedsrelationer og fører tilsyn med netværket af Eurofounds korrespondenter (NEC). Hendes primære forskningsekspertise – anskuet fra et komparativt EU-synspunkt – er centreret om mindstelønninger, kollektivt forhandlet løn og løngennemsigtighed mellem kønnene. Før hun kom til Eurofound i 2009, var hun arbejdsmarkeds- og regionaløkonomiforsker ved Joanneum Research i Østrig. Hun har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d. i samfundsvidenskab/økonomi efter at have studeret økonomi i Graz, Wien og Jönköping.
