Pilotprojekt om mindsteløn ( 2021-2023)
Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og en afgørelse fra Europa-Kommissionen gennemfører Eurofound et pilotprojekt om mindstelønnens rolle i etableringen af den universelle arbejdsgaranti, i EU fra 2021 til 2023.
Formålet med dette pilotprojekt er at tilvejebringe data og forskningsdokumentation, der kan indgå i overvågningen af Kommissionens initiativ om passende mindstelønninger(opens in new tab)This link opens in a new tab. Hovedmålene vil blive gennemgået i tre særskilte moduler:
Modul 1: Håndhævelse af mindstelønninger og overholdelse – tilvejebringelse af en måling af overholdelse af mindstelønsregulering og drøftelse af de metodiske og politiske spørgsmål i forbindelse med denne måling
Modul 2: Database over mindstelønssatser for lavtlønnede job – opbygning af en database over mindstelønninger i kollektive overenskomster
Modul 3: Minimumstakster i kollektive overenskomster – for at verificere tilstedeværelsen af minimumstakster for selvstændige i kollektive overenskomster
Der blev nedsat to ekspertgrupper til at støtte arbejdet med dette pilotprojekt i hele dets varighed. Disse grupper samler EU-ekspertise inden for overvågning af overholdelsen af mindstelønninger (modul 1) eller kollektive overenskomster (modul 2 og modul 3). Grupperne består af eksperter fra fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og regeringer udpeget af Eurofounds bestyrelse, fagfolk, der forvalter nationale dataregistre over kollektive overenskomster, akademiske eksperter og eksperter fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Det Fælles Forskningscenter (JRC) og Europa-Kommissionen.
Modul 1 omhandler overvågning af håndhævelsen og overholdelsen af mindstelønninger. Håndhævelse er et vigtigt spørgsmål generelt og især når der tages hensyn til arbejdsmarkeds- og sociallovgivning. Overholdelse af mindstelønsreguleringen er vigtig for at sikre arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse samt lige vilkår for erhvervslivet og fair konkurrence.
Modul 1 i pilotprojektet består af tre indbyrdes forbundne arbejdspakker, der skal gennemføres mellem 2021 og 2023.
Arbejdspakke 1 — Tilgange til vurdering af omfanget af manglende overholdelse: Den første arbejdspakke blev iværksat i midten af 2021 og undersøger, hvad der (allerede) er kendt om graden af manglende overholdelse af lovbestemte og kollektivt aftalte mindstelønninger i EU's medlemsstater. Den identificerer nationale kilder og metoder, der anvendes til at vurdere omfanget af manglende overholdelse af mindstelønsbestemmelserne, og diskuterer udfordringerne i forbindelse med at opnå pålidelige skøn. Ud over de nationale tilgange giver den en metodologisk diskussion af problemerne med at kvantificere manglende overholdelse og undersøge muligheden for at bruge EU-dækkende (harmoniserede) datakilder – til at estimere omfanget af manglende overholdelse af mindstelønsbestemmelser. Med forbehold for gennemførlighed og forbehold foretages der skøn over omfanget af manglende overholdelse.
Arbejdspakke 2 – Kortlægning af håndhævelsesinstitutioner, -politikker og -praksisser: Den anden arbejdspakke blev indledt i slutningen af 2021 og undersøger de sæt værktøjer, institutioner og bestemmelser, som medlemsstaterne i øjeblikket anvender til at overvåge, håndhæve og fremme overholdelsen af mindstelønsbestemmelserne. Den undersøger de vigtigste kontrolinstitutioner, deres kapacitet og ressourcer, arbejdsmarkedets parters rolle i overvågningen af overholdelsen, koordineringen mellem forskellige aktører samt de typer strategier og foranstaltninger, der anvendes, herunder sanktioner. Disse politikker og praksis skal ses i sammenhæng med lovgivningen eller andre former for regulering af mindstelønninger og håndhævelsesinstitutionerne. Denne arbejdspakke bygger på netværket af Eurofound-korrespondenter (NEC) og deres interviews med relevante nationale aktører.
Arbejdspakke 3 – Politikanalyse for udvalgte sektorer: Den tredje arbejdspakke, der blev iværksat i midten af 2022, vil afslutte den kvalitative forskning. Den vil bygge på resultaterne af den første og anden arbejdspakke og vil søge at undersøge årsagerne til og hindringerne for manglende overholdelse, hvilke politiske foranstaltninger der ser ud til at fungere godt i hvilken sammenhæng, årsagerne til hvorfor eller hvorfor ikke, og om nogle politiske foranstaltninger kan overføres til andre lande og under hvilke omstændigheder. Den vil også søge at lære mere generelt af politiske foranstaltninger vedrørende manglende overholdelse på andre områder. For at være mere specifik vil politikanalysen kun fokusere på udvalgte sektorer på tværs af nogle udvalgte lande.
Den endelige integrerede rapport, der omfatter alle tre områder, blev offentliggjort i november 2023.
27 November 2023
In the EU, non-compliance with statutory or negotiated minimum wages averages 6.93% or 1.3%, depending on the statistics used. The lowest national estimate is 0.01% in Belgium and the highest is 11.59% in Hungary. It mostly affects young workers, those on fixed-term or part-time contracts and those working for small companies. It is more common in services than in manufacturing, and is characterised by shorter working time. Member States monitor, enforce and promote compliance in similar ways, although with some differences. This report identifies hindering and enabling factors. Some countries focus on specific economic sectors, such as construction, domestic work, platform work, agriculture and meat processing. National authorities often enforce minimum wages indirectly by helping employers comply, raising workers’ awareness, and helping stakeholders increase cooperation and develop faster procedures. Combining these soft initiatives with tougher measures increases the effectiveness of inspectorates’ actions in enforcing compliance with minimum wages.
I det andet modul udarbejdes og afprøves oprettelsen af en database over kollektivt aftalte mindstelønninger i forbindelse med lavt- og mellemlønnede job og sektorer.
Arbejdet med dette modul startede i 2021 med udviklingen af et konceptnotat. Notatet skitserer, hvordan en række lavt- til mellemlønnede job eller sektorer kan udvælges, og hvordan der kan udarbejdes et repræsentativt udsnit af kollektive overenskomster i forbindelse med disse job eller sektorer. På grundlag af tilgængeligheden af og adgangen til nationale registre over kollektive overenskomster foreslår den landespecifikke stikprøvetilgange. Den beskriver også, hvilke parametre der skal indgå i dataindsamlingen.
Sideløbende med det konceptuelle arbejde samarbejdede projektteamet i 2021 med nationale registre og dataleverandører af kollektive overenskomster for at fastlægge omfanget og tilgængeligheden af deres databaser og søge deres samarbejde.
I 2022 begyndte Eurofound at udvikle onlinedatabaseinfrastrukturen, som gør det muligt at kode lønsatser i kollektive overenskomster mellem 2015 og 2022 samt alle andre relevante oplysninger.
Kodningsmetoden og et sæt indikatorer for udviklingen i kollektivt aftalte mindstelønssatser er beskrevet i den endelige konsoliderede rapport.
Landespecifikke forhold og andre metadata er dokumenteret i 27 landearbejdspapirer, som vil blive offentliggjort i marts 2024.
En konsolideret endelig rapport blev offentliggjort i januar 2024, efterfulgt af databasen i februar 2024
26 January 2024
In this pilot project, Eurofound successfully established the feasibility of, and piloted, an EU-wide database of minimum pay rates contained in collective agreements related to low-paid workers. A conceptual and measurement framework was devised, a total of 692 collective agreements – related to 24 low-paid sectors of interest – were selected to be ‘fully coded’ and representative data on negotiated minimum pay were compiled for 24 EU Member States. Based on more than 3,202 renewal texts, time series of collectively agreed minimum rates were created from 2015 to 2022 for 19 countries. This is the first time that an EU-wide data collection has provided comparative time series on negotiated pay. Key findings are is that in some countries outdated agreements contain rates below the applicable statutory minima, and that the potential of collective agreements to regulate pay generally or for employees earning higher wages than the minimum pay is not always fully capitalised on.
See also the national country reports (Eurofound papers), providing meta-data for the data collection, at the end of this web page.
Det tredje modul blev påbegyndt i 2021 og havde til formål at kortlægge nationale/sektorspecifikke tilgange til regulering af mindstelønninger eller andre former for løn (lønsatser, takster, gebyrer, priser) for selvstændige med henblik på at forstå, hvordan de kan fastsættes for specifikke job eller erhverv inden for sektorer med et højt niveau af freelancere/sårbare og skjulte selvstændige.
De vigtigste forskningsspørgsmål i dette modul er følgende:
Er det juridisk muligt for selvstændige at melde sig ind i fagforeninger eller at blive repræsenteret af andre former for medarbejderrepræsentation på nationalt plan?
Er der konkrete eksempler på fagforeninger eller andre former for medarbejderrepræsentation for selvstændige på nationalt plan?
Findes der kollektive forhandlinger og overenskomster for selvstændige på nationalt plan?
Findes der love og/eller regler og bestemmelser om mindsteløn og andre former for løn (f.eks. lønsatser, takster, gebyrer, priser) for selvstændige?
Findes der kollektive forhandlinger og/eller aftaler om mindsteløn og andre former for løn for selvstændige (f.eks. lønsatser, takster, honorarer, priser)?
En rapport til dette modul blev offentliggjort i november 2022.
30 November 2022
This report is carried out in the context of the three-year pilot project (2021–2023), ‘Role of the minimum wage in establishing the Universal Labour Guarantee’, mandated to Eurofound by the European Commission. Its focus is module 3 of the project, investigating minimum wages and other forms of pay for the self-employed. Out of concern for the challenging conditions faced by certain groups of self-employed workers, some Member States have established or are in discussions about proposing some statutory forms of minimum pay for selected categories of the self-employed. The main objective of the report is to understand how minimum wages, wage rates, tariffs, fees and other forms of pay could be fixed for specific jobs or professions in sectors having a high level of ‘vulnerable’ workers, as well as ‘concealed’ self-employed. While the majority of Member States allow trade union representation, the right to collective bargaining for the self-employed is much more limited. Only a small number of Member States provide examples of collectively agreed minimum wages or other forms of pay for the self-employed.
All content
This list provides access to all Eurofound outputs published on this subject.
Eurofound expert
Christine Aumayr-Pintar
Senior research managerChristine Aumayr-Pintar er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hun koordinerer Eurofounds forskning i social dialog og arbejdsmarkedsrelationer og fører tilsyn med netværket af Eurofounds korrespondenter (NEC). Hendes primære forskningsekspertise – anskuet fra et komparativt EU-synspunkt – er centreret om mindstelønninger, kollektivt forhandlet løn og løngennemsigtighed mellem kønnene. Før hun kom til Eurofound i 2009, var hun arbejdsmarkeds- og regionaløkonomiforsker ved Joanneum Research i Østrig. Hun har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d. i samfundsvidenskab/økonomi efter at have studeret økonomi i Graz, Wien og Jönköping.
Topics of expertise
