Udviklingen i arbejdsmarkedsrelationerne i medlemsstaterne i 2023-2024

I forskellige lande blev der oprettet nye fagforeninger og/eller erhvervssammenslutninger, der dækker en lang række sektorer. Denne udvikling peger i retning af en gradvis tilpasning af arbejdsmarkedsrelationerne og illustrerer, hvordan forskellige interesser fører til udvikling snarere end revolution, hvor der stadig er nogle spændinger, som kan udløse yderligere udviklinger i fremtiden.  

I Maltablev der dannet tre nye fagforeninger: Fagforeningen for AGV Malta-ansatte, Fagforeningen for Sundheds- og Sikkerhedspraktikere og Fagforeningen for C.A.M.C. Sikkerhedspersonale.

I Spanienblev der oprettet nye fagforeninger for at repræsentere ansatte i den offentlige administration (kommunalt ansatte, politibetjente og embedsmænd), uddannelse (lærere i Andalusien og Madrid og private undervisningsmedarbejdere), sundhedspleje (akutmedicinske teknikere i Madrid), landbrug og fiskeri, transport og logistik (lagerarbejdere, stewardesser, stevedorer) og kunst og kultur (musikere, dubbingkunstnere). Mange af disse nye organisationer er tilknyttet nationale fagforeningsforbund, såsom den generelle arbejdssammenslutning (Confederación General del Trabajo, CGT) og den nationale arbejdssammenslutning (Confederación Nacional del Trabajo, CNT) samt uafhængige arbejdstagergrupper.

Der blev også oprettet nye erhvervssammenslutninger i Spanien, primært inden for turisme og hotel- og restaurationsbranchen, landbrug, fødevarer, transport og mobilitet (taxa- og logistikudbydere), handelscentre og industriområder samt kultur (musikfremme og scenekunst). Derudover findes der lignende organisationer inden for sundhedspleje, sociale tjenester, uddannelse og innovation samt regionale erhvervssammenslutninger og tværsektorielle sammenslutninger.

I Sverigeudskilte otte rederier sig fra den største arbejdsgiverorganisation for søfartssektoren, Sjöfartens Arbetsgivareförbund, SARF, for at danne et nyt arbejdsgiverorgan, Sveriges Rederiorganisation (SRO). SRO'en har til hensigt at forhandle kollektive overenskomster på vegne af sine medlemmer i forhandlingsrunderne i 2025 (Sjöfartstidningen, 2024; Sveriges Rederiorganisation, 2024).

Den svenske scene- og kulturarbejderforening (Scen- och Kulturarbetarnas förbund, SOKAF) blev dannet i 2022 for at organisere arbejdere i scenekunst- og kultursektoren. I 2024 var den spirende fagforening i centrum for en sag, der blev ført i henhold til landets arbejdstidslov. Loven forbyder natarbejde, medmindre det er samfundsmæssigt nødvendigt (f.eks. beredskabstjenester), godkendt af en central arbejdstagerorganisation eller undtaget af det svenske arbejdsmiljøtilsyn (WEA). Nogle stripklubber forsøgte at løse dette ved at underskrive en kollektiv overenskomst med SOKAF om at fungere efter midnat. WEA fastslog imidlertid, at SOKAF ikke var et »centralt fagforeningsparti«, da dets medlemstal var for lille (21 på tidspunktet for afgørelsen). I 2025 blev afgørelsen anket til arbejdsretten, som stadfæstede WEA's afgørelse.

De nordiske medlemsstater og Irland var vidne til fusioner mellem organisationer, mens der i Kroatien skete en opdeling.

I Danmarker Dansk Magisterforening (DM) – der organiserer akademiske fagfolk inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab – fusioneret med Kommunikation og Sprog, der har 7.000 medlemmer, der arbejder inden for kommunikation, sprog og markedsføring. Det var DM's fjerde fusion på bare to år, og den seneste, der fandt sted i november 2024, forventedes at øge medlemstallet til mere end 80.000, hvilket gør det til Danmarks største fagforening for akademikere. Som en del af denne fusion vil der blive skabt en ny sektorunderstruktur i DM med mere end 10.000 kommunikationsfolk fra både KS og DM. Dette skridt afspejler DM's strategi om at udvide og konsolidere sin position på arbejdsmarkedet, især inden for kommunikation (Akademikerbladet, 2024; DM, 2024)

I maj 2024 Sverigesældste fagforening, Malerforbundet (Målarna), der blev oprettet i 1887, officielt en del af Byggnads, hvilket bragte sidstnævntes medlemstal op på omkring 113.000 (Byggnads, 2024). Motivationen bag fusionen, som blev besluttet af Malerforbundet på dets kongres i 2023, var tabet af mere end 1.000 medlemmer siden 2005, hvilket havde efterladt det økonomisk anstrengt.

I Finlandannoncerede den fælles branchesammenslutning (Yhteinen toimialaliitto, YTL) og servicesektorens arbejdsgivere Palta (Palvelualojen työnantajat, Palta) en fusion i november 2024, som blev officiel den 1. januar 2025. Efter fusionen blev YTL medlem af Apteekkien työnantajaliitto (Apteekkien työnantajaliitto, kendt som Apta) og alle dens medlemsapoteker også medlem af Palta. Både YTL og Palta er en del af paraplyorganisationen Elinkeinoelämän keskusliiton jäsenliittoja, EK), som tilskynder til dannelse af større enheder blandt sine medlemmer for at forenkle medlemsstrukturen. YTL repræsenterer omkring 700 virksomheder, der opererer inden for sektorer som apotek, logistik og tekstilservice. Palta repræsenterer virksomheder og lokalsamfund i en bred vifte af servicesektorer og har efter fusionen omkring 2.600 medlemmer, hvilket gør det til en af de største arbejdsgiverforeninger i Finland (Palta, 2024).

I Irlandblev der taget yderligere skridt med hensyn til den foreslåede sammenlægning af to fagforeninger inden for uddannelsessektoren, Association of Secondary Teachers in Ireland (ASTI) og Teachers' Union of Ireland (TUI). Historisk set har forholdet mellem de to fagforeninger været anspændt, hovedsageligt på grund af konflikter om medlemsterritorium, og tidligere forsøg på at sammenlægge dem er strandet. I 2024 støttede en undersøgelse blandt medlemmerne af begge fagforeninger "at fortsætte arbejdet hen imod sammenlægning" (IRN, 2024).

Der var en opsplitning i 2024, i Kroatien, hvor den uafhængige sammenslutning af ansatte i forskning og videregående uddannelser (Nezavisni Sindikat Znanosti i Visokog Obrazovanja, NSZ) forlod sammenslutningen af kroatiske fagforeninger (Matica Hrvatskih Sindikata) med den begrundelse, at dens tilknytning til sammenslutningen ikke var i medlemmernes sociale interesse. Matica er en sammenslutning af flere fagforeninger, der repræsenterer medlemmer i førskole-, grundskole- og gymnasieuddannelser. Sundhedspleje; retsvæsenet; og militæret. Med mere end 55.000 medlemmer repræsenterer det 20 % af alle fagforeningsmedlemmer i landet.

Både Østrig og Danmark oplevede en stigning i antallet af fagforeningsmedlemmer i 2023, hvilket afspejler arbejderbevægelsens fortsatte styrke i disse lande.

I Østrigvendte antallet af fagforeningsmedlemmer, som var faldet under covid-19-pandemien, tilbage i 2023 og nåede næsten niveauet før pandemien. Pr. 31. december 2023 havde den østrigske fagforeningssammenslutning (Österreichischer Gewerkschaftsbund, ÖGB), som har syv tilsluttede fagforeninger, i alt 1.212.990 medlemmer med 13.000 nye medlemmer alene i 2023. Alle fagforeninger undtagen Fagforeningen for Post- og Telekommunikationsansatte (Gewerkschaft der Post- und Fernmeldebediensteten, GPF) registrerede en stigning i medlemstallet, hvor den største fagforening, Fagforeningen for funktionærer i den private sektor (Gewerkschaft der Privatangestellten, GPA), viste den største stigning på over 3 %. Arbejdskammeret (Arbeiterkammer, AK), som er obligatorisk for alle arbejdstagere i Østrig, har nu næsten 4 millioner medlemmer. Det østrigske forbundsøkonomiske kammer (Wirtschaftskammer Österreich, WKO), som alle arbejdsgivere skal tilslutte sig, havde 593.639 aktive medlemmer (ud af i alt 710.901) pr. 31. december 2024. I mellemtiden har den østrigske industrisammenslutning (Industriellenvereinigung, IV), som er frivilligt medlem, mere end 4.500 medlemsvirksomheder, hvoraf de fleste er store industrivirksomheder.

I Danmarksteg antallet af fagforeningsmedlemmer med 14.200, hvilket bragte det samlede antal op på 1.935.500. Dette repræsenterer en kumulativ stigning på 141.500 medlemmer siden 2013. Stigningen kan forstås i sammenhæng med den samlede stigning i antallet af lønmodtagere, hvoraf der var yderligere 30.000 i 2023. I løbet af det seneste årti har fordelingen af medlemmer på tværs af forskellige organisationer dog ændret sig. Især var der et fald på 1,1 % i medlemskabet af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i 2023. Derimod steg medlemstallet i Akademikerne med 3,6 %, mens antallet af organiserede uden for hovedorganerne også oplevede en stigning med 3,4 % (Danmarks Statistik, 2024).

Der skete ændringer i ledelsen af arbejdsmarkedets parter i flere lande i 2024.

På Cypernudnævnte eksekutivkomitéen for Cyperns handels- og industrikammer (CCCI) i november Filokypros Rousounides, tidligere generaldirektør for Cyprus Hotel Association (PASYXE), som ny generalsekretær efter Marios Tsiakis, der gik på pension. Hr. Rousounides' efterfølger hos PASYXE er Dr. Christos Aggelides, der tidligere har været medlem af direktionen og direktør for salg og marketing for H&C-koncernen. Dr. Aggelides er også formand for Association of Hotel Managers, vicepræsident for Famagusta Chamber of Commerce and Industry og et aktivt medlem af forskellige udvalg i turistministeriet.

Den estiske arbejdsgiversammenslutning valgte Hando Sutter som ny administrerende direktør den 18. september, efter at den tidligere indehaver af posten, Arto Aas, var trådt tilbage. Sutter har haft ledende stillinger i mere end 30 år og har stået i spidsen for virksomheder som Eesti Energia, Nord Pool Spot og Olympic Entertainment Group.

I Frankrigtrådte François Asselin tilbage som medformand for foreningen for sikkerhedsarbejde (Association Des Métiers de la Sécurité, ADMS) (AEF, 2024(opens in new tab)This link opens in a new tab). Asselin forlod også sin stilling som formand for sammenslutningen af små og mellemstore virksomheder (Confédération des petites et moyennes entreprises, CPME) med virkning fra den 21. januar 2025 (Les Echos, 2024(opens in new tab)This link opens in a new tab; Le Monde, 2025(opens in new tab)This link opens in a new tab). Han er blevet efterfulgt i denne rolle af Amir Reza-Tofighi. Endelig trådte Dominique Payer tilbage som formand for sammenslutningen af lokale virksomheder (Union des Entreprises de Proximité, U2P) den 26. januar 2024, og Michel Picon overtog rollen (Les Echos, 2025(opens in new tab)This link opens in a new tab).

Der var flere betydelige ændringer af personale på fagforeningsscenen i Kroatien. Krešimir Sever, der i mere end 25 år ledede Kroatiens uafhængige fagforeninger (Nezavisni Hrvatski Sindikati, NHS), besluttede, at han ikke længere ville stille op til posten. Han blev erstattet af Darije Hanzalek, formand for fagforeningen for grafisk og medieindustri (Sindikat Grafičara i Medja, SGIM), den ældste fagforening i Kroatien og den del af Europa. I mellemtiden besluttede Vilim Ribić, grundlægger og mangeårig præsident for Matica, ikke at stille op igen i 2022 og blev erstattet af Sanja Šprem, formand for Kroatiens lærerfagforening (Sindikat Hrvatskih Učitelja). Endelig trådte Jasna Petrović tilbage som formand for Kroatiens fagforening for pensionister (Sindikata Umirovljenika Hrvatske, SUH) i december 2024 efter 13 år i stillingen.

Der var også eksempler på, at tidligere ledere af arbejdsmarkedets parter påtog sig regeringsposter. I Litauenblev Inga Ruginienė, den mangeårige formand for den litauiske fagforeningssammenslutning, udnævnt til minister for social sikring og arbejde ved udgangen af 2024 efter parlamentsvalget (Seimas). Hun stillede op til valget på vegne af Litauens socialdemokratiske parti. I Østrighar otte medlemmer af den nye forbundsregering, der blev dannet i begyndelsen af 2025, en fortid i arbejdsmarkedets parters organisationer, hvilket er den højeste andel siden 1970'erne. Det kan således forventes, at arbejdsmarkedets parter vil spille en endnu vigtigere rolle i den politiske beslutningstagning i denne valgperiode.

Der blev afholdt valg til arbejdstagerrepræsentanter i en række lande i 2024. I Østrigblev der afholdt obligatoriske valg til AK, hvor »arbejdstagerparlamentet« vælges af alle medlemmer af AK. Tidligere blev disse ofte vundet af den socialdemokratiske fraktion (Fraktion Sozialdemokratischer Gewerkschafter:innen, FSG) med et absolut flertal på 57,1 % af stemmerne, efterfulgt af den fraktion, der er tilknyttet det østrigske folkeparti (Österreichische Volkspartei, ÖVP), med 16,6 %, og Østrigs Frihedsparti (Freheitliche Partei Österreichs, FPÖ) fraktion med 12,3 %. FSG toppede meningsmålingerne i syv af de ni delstater (de to vestligste provinser, Tyrol og Vorarlberg, stemmer traditionelt konservativt og valgte den ÖVP-tilknyttede kristne fagforeningsfraktion (Fraktion Christlicher Gewerkschafterinnen und Gewerkschafter, FCG)).

I Belgienblev der afholdt valg til medarbejderrepræsentanter på arbejdspladsen i maj. Dette valg finder sted i virksomheder med mere end 50 ansatte, hvilket betyder, at næsten 1,4 millioner ansatte i mere end 7.000 virksomheder i den private sektor over hele landet var berettiget til at deltage.

I Luxembourgblev der i marts 2024 afholdt valg af personalerepræsentanter i virksomheder og repræsentanter i Arbejdstagerkammeret (Chambre des Salariés, CSL). Begge valg, der afholdes hvert femte år, er vigtige indikatorer for fagforeningernes nationale repræsentativitet. For at kvalificere sig til national repræsentativitet skal en fagforening i Luxembourg opfylde to nøglekriterier: Den skal have opnået et gennemsnit på mindst 20 % af stemmerne ved det seneste valg til CSL, og den skal demonstrere en effektiv tilstedeværelse på tværs af størstedelen af landets økonomiske sektorer.

I Slovenientrådte ændringer af loven om ansættelsesforhold (ZDR-1D) i kraft den 16. november 2023, som indførte visse beskyttelsesforanstaltninger for arbejdstagerrepræsentanter mod afskedigelse. I henhold til den ændrede lov udsættes opsigelsen af ansættelseskontrakten for en arbejdstagerrepræsentant, der anlægger sag mod arbejdsgiveren på grund af dennes afskedigelse, indtil arbejdsretten har truffet afgørelse i første instans, eller i højst seks måneder. Hvis arbejdsgiveren forbyder repræsentanten at arbejde, skal repræsentanten have udbetalt 80 % af den månedlige grundløn (forhøjet fra 50 %). Sammenslutningen af frie fagforeninger i Slovenien (Zveza Svobodnih Sindikatov Slovenije, ZSSS) mener, at lovbestemmelsen vil give større beskyttelse mod afskedigelse, når den misbruges til at straffe arbejdstagere for fagforeningsmedlemskab eller deltagelse i fagforeningsaktiviteter (ZSSS, 2024).

De etablerede tværfaglige strukturer for social dialog fortsætter med at udføre vigtige aktiviteter i stabile omgivelser i de fleste EU-medlemsstater. Nye strukturer blev skabt og eksisterende genoplivet i forskellige lande.

I Irlander det vigtigste relevante organ for social dialog Labour Employer Economic Forum (LEEF). Den fik i 2024 selskab af den nye Kommission for Retfærdig Omstilling, som består af kandidater fra de fem søjler i den sociale dialog (landbrug, lokalsamfund og frivilligt, fagforening, arbejdsgiver, miljø) samt uafhængige eksperter fra en række områder, der er relevante for Kommissionens arbejde, herunder menneskerettigheder og ligestilling, udvikling af færdigheder, udvikling af landdistrikter og lokalsamfund, social inklusion, den grønne økonomiske omstilling og ungdomsperspektiver. Dens hovedarbejde vil omfatte udarbejdelse og analyse af strategisk evidensbaseret forskning i forbindelse med retfærdig omstilling og evaluering, rådgivning og kommentering af politisk planlægning og gennemførelse samt fremskridt med anvendelsen af Irlands principper for retfærdig omstilling i nationale og sektorspecifikke klimapolitikker.

I Maltaer de vigtigste strukturer for social dialog Maltas råd for økonomisk og social udvikling (MCESD) – der, som navnet antyder, fokuserer på spørgsmål, der vedrører både økonomien og samfundet som helhed – og Employment Relations Board (ERB), der hovedsagelig fokuserer på arbejdsret. Arbejdsmarkedets parter er også til stede i andre trepartsstrukturer, såsom bestyrelsen for Occupational Health and Safety Authority (OHSA) og i deres personlige egenskab Jobsplus. I slutningen af 2024 blev det meddelt, at der for første gang vil blive udpeget en administrerende direktør for MCESD for at styrke organet. Der vil også blive oprettet et forskningsråd til at bistå MCESD og arbejdsmarkedets parter (TVM News, 2024). Disse tiltag ser ud til at være en reaktion på problemer, som arbejdsmarkedets parter tidligere har fremhævet, herunder hyppig manglende adgang til den forskning, de har brug for til at træffe evidensbaserede beslutninger (MCESD, 2022).

I Slovenienblev forhandlingerne indledt i juni 2024 i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs trepartsudvalg efter et dødvande på næsten et år. I Ungarnhar det nationale forligsråd for tjenestemænds interesser (Országos Közszolgálati Érdekegyeztető Tanács, OKÉT) ikke holdt møde i de sidste to år på trods af stigende problemer og to anmodninger om at mødes fra arbejdstagernes side, foranlediget af næstformanden for den nationale sammenslutning af arbejdsråd (Munkástanácsok Országos Szövetsége), der er ansvarlig for den offentlige sektor. Regeringen gav endelig efter for anmodningerne, og OKÉT's plenarmøde i 2024 fandt til sidst sted den 1. oktober (Munkástanácsok, 2024).

I Polenmeddelte ministeren for familie-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik, at loven om Rådet for social dialog ville blive ændret for at gøre rådet mere repræsentativt og styrke dets samarbejde med regeringen (Bankier.pl, 2024). I henhold til den ændrede lov forventes reglerne om fagforeningernes repræsentativitet at forblive uændrede. Lovforslaget foreslår dog en række ændringer vedrørende arbejdsgiverorganisationernes repræsentativitet. Disse omfatter opdeling af virksomheder og arbejdsgivere, der opererer i henhold til håndværksloven (Ustawa o rzemiośle) i dem, der er defineret som håndværkere, og som beskæftiger arbejdstagere, og dem, der er defineret på samme måde, men ikke beskæftiger arbejdstagere; reducere antallet af arbejdstagere, som medlemmer af arbejdsgiverorganisationer skal ansætte indførelse af et nyt kriterium for at sikre, at en arbejdsgiverorganisation ikke er kunstigt skabt gennem sammenslutning af en lille gruppe arbejdsgivere, der betaler høje medlemskontingenter; og forbud mod arbejdsgiveres dobbelte medlemskab af arbejdsgiverorganisationer med henblik på beregning af repræsentativitet.

I Litauentrådte lov nr. XIV-3034 om ændring af arbejdsloven i kraft den 25. oktober 2024 (Republikken Litauen, 2024). Den ændrer bl.a. artikel 182, stk. 5, i arbejdsloven, der fastsætter otte kriterier, der skal opfyldes af arbejdsgiverorganisationer, der opererer på nationalt plan, herunder krav om at have: status som juridisk enhed; drives uafbrudt som arbejdsgiverorganisation i mindst tre år en selvstændig organisationsstruktur og mindst fem medarbejdere med en ansættelseskontrakt.

I september 2024 meddelte Estlands økonomi- og kommunikationsministerium, at den nationale forligsmands rolle og opgaver ville blive overført til justitskansleren.

I Finlandtrådte ændringer af lov om mægling i arbejdskonflikter 420/1962 (Laki työriitojen sovittelusta ja eräiden työtaistelutoimenpiteiden edellytyksistä) i kraft den 1. januar 2025 og påvirker det arbejde, der udføres af den nationale forligsmand, forligsmænd og forligsråd. De skal nu overveje de samlede fordele for den nationale økonomi under forligsproceduren mellem arbejdsmarkedets parter i arbejdskonflikter og sikre, at løndannelsen og arbejdsmarkedet fungerer. Parterne i arbejdskonflikten behøver ikke at acceptere forligsmandens forligsforslag (Økonomi- og Beskæftigelsesministeriet, udateret).

• AEF (2024), »La coprésidente de l'ADMS Cécile Roussy quitte l'organisation patronale« (»Medformand for ADMS, Cécile Roussy, forlader arbejdsgiverorganisationen«),(opens in new tab)This link opens in a new tabforsendelse nr. 715028 af 5. juli, besøgt den 3. september 2025.  

• Akademikerbladet (2024), 'Fusion mellem DM og KS stemt igennem: 'Vi bliver Danmarks største''(opens in new tab)This link opens in a new tab, 27. februar, besøgt 15. januar 2025.

• Bankier.pl (2024), '(opens in new tab)This link opens in a new tabBędą zmiany w Radzie Dialogu Społecznego. »Musi być bardziej reprezentatywna«« (»Der vil ske ændringer i Rådet for Social Dialog. "Det skal være mere repræsentativt."')(opens in new tab)This link opens in a new tab, tilgået den 4. september 2025.

• Byggnads (2024), "Målarna är nu en del av Byggnads",(opens in new tab)This link opens in a new tabpressemeddelelse, 15. maj, besøgt den 29. november 2024.

• Danmarks Statistik (2024), 'Stigning i både inflationen og kerneinflationen'(opens in new tab)This link opens in a new tab, pressemeddelelse, 10. september, besøgt 15. januar 2025.

• DM (2024), Om DM (Om DM)(opens in new tab)This link opens in a new tab, besøgt 15. januar 2025.

• IRN (2024), "ASTI/TUI-fusionsprocessen styrket af positiv undersøgelsesrespons",(opens in new tab)This link opens in a new tab Industrial Relations News 17, 2. maj.

• Le Monde (2025), »CPME: François Asselin quitte la présidence de l'organisation patronale« (CPME: François Asselin, der træder tilbage som formand for arbejdsgiverorganisationen«),(opens in new tab)This link opens in a new tab21. januar.

• Les Echos (2024), "Présidence de la CPME: les trois candidats comptent leurs soutiens" (CPME-formandskabet: de tre kandidater beregner deres støtte), 3. december, tilgængelig på: https://www.lesechos.fr/economie-france/social/presidence-de-la-cpme-les-trois-candidats-comptent-leurs-soutiens-2135381.

• Les Echos (2025), 'Qui sont les leaders syndicaux et patronaux?' (opens in new tab)This link opens in a new tab('Hvem er lederne af fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne?')(opens in new tab)This link opens in a new tab, 21. januar.

• MCESD (2022), "Tilvejebringelse af evidensbaseret forskning og levering af uddannelse: forbedring af arbejdsmarkedets parters tekniske kapacitet", Idea Advisory Limited.

• Finlands økonomi- og beskæftigelsesministerium (udateret), Udvikling af forligssystemet(opens in new tab)This link opens in a new tab, webside, besøgt den 3. januar 2025.  

• Munkástanácsok (2024), »Beszámoló az Országos Közszolgálati Érdekegyeztető Tanács plenáris üléséről« (»Rapport om plenarmødet i det nationale råd for interessenter for tjenestemænd«),(opens in new tab)This link opens in a new tab7. november.

• Palta (2024), »Työnantajaliitot Palta ja YTL yhdistävät toimintansa« (»Arbejdsgiverorganisationerne YTL og Palta fusionerer«(opens in new tab)This link opens in a new tab), pressemeddelelse, 14. november.

• Sjöfartstidningen (2024), "Ny arbetsgivarorganisation starter upp",(opens in new tab)This link opens in a new tab8. februar, besøgt den 28. november 2024.

• Sveriges Rederiorganisation (2024), Sveriges Rederiorganisation(opens in new tab)This link opens in a new tab, webside, besøgt den 28. november 2024.

• TVM News (2024), "Flere nye tiltag til forbedring af den sociale dialog bebudet", 22. november.

• ZSSS (Sammenslutningen af Frie Fagforeninger i Slovenien) (2024), »Delavski predstavniki od 16. novembra učinkovitejše varovani« (»Arbejdstagerrepræsentanter er mere effektivt beskyttet fra den 16. november«),(opens in new tab)This link opens in a new tab16. september.