&w=3840&q=90)
Arbejdsmarkedsrelationer
Fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og offentlige myndigheder spiller alle en rolle i forvaltningen af ansættelsesforholdet. De er sammenkoblede dele i et system, der fungerer på europæisk, nationalt, sektorielt, regionalt og virksomhedsniveau. I de senere år, efterhånden som teknologi og arbejdsformer udvikler sig i et konstant skiftende økonomisk miljø, har arbejdsmarkedssystemer stået over for kritiske udfordringer.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Arbejdsmarkedsforhold: Diskussion om og udviklinger i arbejdstidsordninger i 2025
Ændringer i arbejdstidsordninger i hele EU i 2025 afspejler mangfoldigheden i nationale arbejdsmarkedssystemer og de niveauer, hvor social dialog finder sted. Denne artikel analyserer diskursen og udviklingen i 2025 vedrørende overarbejde, tidsregistrering, ferie og reduktion af arbejdstid.En plads ved bordet, men hvem bestemmer? Sociale partnere i styringen af offentlige ansættelses- og sociale sikringsinstitutioner
Denne artikel undersøger fagforeningers og arbejdsgiverorganisationers involvering i ledelsen af offentlige ansættelsestjenester og sociale sikringsinstitutioner i de 27 EU-medlemsstater og Norge, og rapporterer om den indflydelse, de har, hvis nogen, i disse institutioner.Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.I løbet af 40 år har Eurofound udviklet sig til et centralt ekspertisecenter til overvågning og analyse af tendenser i arbejdsmarkedsrelationer. Dette omfatter forbindelser mellem den sociale dialog på europæisk og nationalt plan. På grundlag af den viden, der findes i netværket af Eurofound-korrespondenter i EU's medlemsstater og Norge, har den indfanget udviklingen i alle medlemsstater og i EU som helhed.
Eurofound har udarbejdet en række komparative analyser, artikler og casestudier i hele EU og Norge inden for arbejdsmarkedsrelationer samt regelmæssigt opdaterede databaser om relaterede emner.
Forskningen kortlægger og diskuterer centrale dimensioner og indikatorer, der er relevante for arbejdsmarkedsordninger i Europa i det 21. århundrede. En anden forskningstråd ser på, hvordan arbejdsmarkedets parter i EU og Norge har udforsket nye emner, værktøjer og innovative tilgange til at reagere på de mange nye politiske, juridiske og sociale udfordringer, der er opstået i de senere år.
Løn og arbejdstid er fortsat områder af stor interesse og revideres årligt. En del af den seneste lønopdatering fokuserer på lovbestemte mindstelønsniveauer i hele EU, mens en anden fokuserer på kollektive lønforhandlinger.
Siden 2006 har Eurofound gennemført undersøgelser af repræsentativiteten af de europæiske sektorspecifikke arbejdsmarkedsorganisationer efter mandat fra Europa-Kommissionen. Formålet med disse undersøgelser er at tilvejebringe de grundlæggende oplysninger, der er nødvendige for oprettelsen og driften af de europæiske sektorudvalg for social dialog.
I den forbindelse lancerede Europa-Kommissionen i 2015 en "ny start" for den europæiske sociale dialog. I en fælles erklæring fra juni 2016 understregede Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og arbejdsmarkedets parter dens grundlæggende rolle som et vigtigt element i EU's beskæftigelses- og socialpolitik.
I september 2023 bebudede Kommissionens formand Ursula von der Leyen et topmøde mellem arbejdsmarkedets parter og de europæiske arbejdsmarkedsparter i Val Duchesse i 2024 for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, hvilket var et ekko af topmødet om social dialog samme sted for næsten 40 år siden. I marts 2025 undertegnede Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på tværs af brancher en fælles pagt om styrkelse af den europæiske sociale dialog. Dette bygger på Val Duchesses erklæring fra arbejdsmarkedets parter fra 2024.
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
24 October 2023
Working time in 2021–2022
The most important changes in the regulation of working time in Europe in 2021 and 2022 were related to the transposition of two European directives: the Work–life Balance Directive and the Transparent and Predictable Working Conditions Directive. The reduction of working time and more specifically the four-day working week have been increasingly debated in many EU Member States. In 2022, the average collectively agreed working week in the EU stood at 38.1 hours. Of the sectors analysed, agreed working hours were shortest in public administration, at around 37.7 hours – still longer than the overall average – and longest in the retail sector, at 38.5 hours. The average collectively agreed paid annual leave entitlement stood at 24.3 days in the EU, and was higher in the Member States that were part of the EU prior to its 2004 enlargement (EU14), at 25.3 days, than in the other Member States, at only 20.9 days. If working collectively agreed hours, full-time workers in the EU27 would have worked, on average, 1,726 hours in 2022, with an average of 1,698 hours in the EU14 and 1,822 hours in the other Member States.
29 June 2023
Minimum wages in 2023: Annual review
The 2023 annual review of minimum wages was prepared in the context of unprecedented inflation across Europe. While this led to hefty increases in nominal wage rates in many countries, it was in many cases not enough to maintain workers’ purchasing power. Based on developments over the last decade, this report shows that, overall, minimum wage earners in nearly all countries saw their purchasing power rising, the gap between their wages and average wages narrowing, and to some degree growth exceeding labour productivity development. Despite the short-term losses in real terms, these longer-term gains did not disappear in 2023. Even in the context of rising inflation, the processes of wage setting did not change substantially. But the early impacts of the EU directive on adequate minimum wages are noticeable, with more countries electing to use the international ‘indicative reference values’ mentioned in the directive – 50% of the average or 60% of the median wage – when determining their targets for new levels. This year’s report presents, for the first time, an in-depth insight into net minimum wages for single adults, through the EUROMOD tax–benefit microsimulation model, while presenting the latest research findings on minimum wages, published during 2022.
30 August 2022
Moving with the times: Emerging practices and provisions in collective bargaining
This report analyses recent developments and emerging practices in collective bargaining processes and outcomes, mainly in the private sector. The report covers collective bargaining systems in 10 EU Member States and is based on cases identified through interviews with key stakeholders and negotiating parties at national level. It analyses the effects of the COVID-19 pandemic and the subsequent economic and social crisis on collective bargaining dynamics and collective agreements. It also investigates practices and innovations that have emerged in response to structural drivers such as technological change, decarbonisation and climate-neutrality policies, and workforce ageing. It assesses the capacity of collective bargaining systems to adapt to structural changes in work, production and the labour market as well as medium-term trends.
10 December 2021
Social partners going digital: Using digital tools and adapting social dialogue processes
Digital transformation is changing the world of work. This report looks at how social partners – the actors involved in the regulation of employment relationships – are increasingly adopting technological solutions to improve the services that they provide to their members and facilitate collective bargaining processes. Technological tools offer social partners the opportunity to enhance consultation, engage with their members through digitised processes, improve services and increase networking activities, as well as addressing the issue of membership decline. The findings of this report show that the extent to which the social partners use digital technologies varies greatly across the EU Member States, Norway and the United Kingdom. Provisions in collective agreements on several aspects of digitalisation have been identified in about half of the countries. Through these provisions, social partners encourage their members to boost training on digital skills, ensure fair and safe working conditions and take account of data protection and employee monitoring practices. The European social partners’ autonomous framework agreement on digitalisation has provided inspiration to national-level organisations, and follow-up actions in this regard have the potential to greatly benefit their members.
11 December 2020
Industrial relations: Developments 2015–2019
As part of its mandate to promote dialogue between management and labour, Eurofound has monitored and analysed developments in industrial relations systems at EU level and in EU Member States for over 40 years. This flagship report is based on the work done in this context during the last programming period (2015–2019). It draws on the extensive monitoring of industrial relations systems and social dialogue carried out by Eurofound on an ongoing basis. The overall aim of the report is to assist policymakers and industrial relations actors both to understand the challenges facing social dialogue and to identify possible ways to contribute to balanced and well-functioning industrial relations systems going forward.
10 September 2020
Capacity building for effective social dialogue in the European Union
The aim of this report is to add to the discussion on how Eurofound can contribute to supporting capacity building of social partners for effective social dialogue. The report includes a review by Eurofound aimed at identifying the capacity-building needs and initiatives of social partners in relation to national frameworks for autonomous collective bargaining, involvement in European social dialogue and the European Semester, and the development of membership and services for members. It also includes the results from stakeholder consultations and two exchange seminars held in 2019, along with a set of policy pointers for further discussion.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Valeria Virgili
Project support officerValeria Virgili er projektstøttemedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound. Hun arbejder i øjeblikket på Social Dialogue Network, en service-niveau aftale finansieret af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion og koordineret af Eurofound for at støtte analysen og fremme af europæisk social dialog. Før dette gennemførte hun et praktikophold og en 11-måneders midlertidig ansættelse hos Eurofound, hvor hun bidrog til aktiviteter relateret til Social Dialogue Network. Før hun kom til agenturet, arbejdede hun i to år hos ADAPT, et italiensk forskningscenter med speciale i international og komparativ arbejdsret og arbejdsmarkedsrelationer. Valeria har en kandidatgrad i politik og socialpolitik fra Universitetet i Bologna.
Victoria Cojocariu
Research officerVictoria Cojocariu er forskningsmedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound og arbejder med social dialog og arbejdsmarkedsrelationer. Hun er i høj grad involveret i de repræsentativitetsstudier, Eurofound gennemfører for at støtte europæisk social dialog, samt studier, der analyserer sociale partneres rolle på nationalt og europæisk niveau og kollektive forhandlingspraksisser. Hendes forskningsinteresser omfatter digitalisering, arbejdsorganisation og arbejdspladspraksis. Siden 2025 administrerer Victoria EU's PolicyWatch-database. Før hun tiltrådte Eurofound i 2019, var Victoria forsker for Centre for Public Innovation i Bukarest og for Open Society Foundation Romania, hvor hun bidrog til nationale og internationale forskningsprojekter inden for migration, uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet for tredjelandsborgere samt menneskerettigheder. Hun har bachelor- og kandidatgrader i sociologi.
Mária Sedláková
Research officerMária Sedláková er forskningsmedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound med speciale i komparative arbejdsrelationer, social dialog og kollektive forhandlinger. Hun har ekspertise i indholdsanalyse af kollektive overenskomster. Hendes nuværende arbejde undersøger de sociale parters rolle i styringen af nationale offentlige beskæftigelsestjenester og sociale sikringsinstitutioner samt social dialogs rolle i arbejdsmigration. Hun bidrager også til at vurdere repræsentativiteten af EU-sektorielle sociale partnere og facilitere de toårige Tripartite Exchange Seminars. Før hun kom til Eurofound, udførte Mária forskning i kollektive forhandlinger i Governance and Tripartism-afdelingen hos International Labour Organization i Genève (2020–2022) efter en periode som forsker ved Central European Labour Studies Institute i Bratislava (2013–2020). Hun har en MA i statskundskab med specialisering i Comparative European Politics fra Central European University.
Tina Weber
Senior research managerTina Weber er senior forskningsleder i Eurofounds Working Life-enhed. Hendes arbejde har fokuseret på mangel på arbejdskraft, virkningen af hybridt arbejde og en 'altid på'-kultur samt retten til at koble fra, arbejdsvilkår og sociale beskyttelsesforanstaltninger for selvstændige samt virkningen af de to overgange på beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdsmarkedsforhold. Hun har ansvaret for studier, der vurderer repræsentativiteten af europæiske sociale partnerorganisationer. Hun har også udført forskning om europæiske arbejdsråd og udviklingen af arbejdsmarkedsrelationer og social dialog i Den Europæiske Union. Før hun tiltrådte Eurofound i 2019, arbejdede hun for et privat forskningsinstitut, hvor hun primært udførte konsekvensvurderinger og evalueringer af EU's arbejdsret og arbejdsmarkedspolitikker. Tina har en ph.d. i statskundskab fra University of Edinburgh, som fokuserede på nationale fagforeningers og arbejdsgiverorganisationers rolle i den europæiske sociale dialog.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
