Den sociale dialog
Den sociale dialog kan defineres som forhandlinger, høringer, fælles aktioner, drøftelser og informationsudveksling med deltagelse af arbejdsgivere og arbejdstagere. En velfungerende social dialog er et vigtigt redskab til at forme arbejdsvilkårene, der inddrager en række forskellige aktører på forskellige niveauer. Den skaber balance mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og bidrager til både økonomisk konkurrenceevne og social samhørighed.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Repræsentativitet for de europæiske sociale partnerorganisationer: Landbrugssektoren – 2026
Denne undersøgelse giver information, der muliggør en vurdering af repræsentativiteten af de organisationer, der er involveret i det europæiske sektorielle sociale dialogudvalg for landbrugssektoren. Deres relative repræsentativitet legitimerer deres ret til at blive konsulteret og deres evne til at forhandle aftaler. Formålet med Eurofounds studier om repræsentativitet er at identificere de relevante nationale og europæiske sociale partnerorganisationer i sektoren. Denne undersøgelse identificerer European Federation of Food, Agriculture and Tourism Trade Unions (EFFAT), som repræsenterer medarbejdere, og Arbejdsgivergruppen for Professionelle Landbrugsorganisationer i Den Europæiske Union / Komitéen for Professionelle Landbrugsorganisationer i Den Europæiske Union (GEOPA-COPA), der repræsenterer arbejdsgivere, som de mest repræsentative europæiske sociale partnerorganisationer i landbrugssektoren.
Arbejdsgiverorganisationers og fagforeningers engagement i det europæiske semester i 2024–2025
Denne rapport undersøger fagforeningers og arbejdsgiverorganisationers rolle i udformningen af de mellemlangsigtede finansielle strukturplaner og de årlige fremskridtsrapporter for 2025. Den analyserer de sociale parters engagement på nationalt niveau med regeringer samt deres engagement med Europa-Kommissionen i faktaindsamlingsmissioner, landerapporter og landespecifikke anbefalinger og vurderer deres deltagelse i det bredere europæiske semester, herunder den nye ramme for social konvergens.Representativeness of the European social partner organisations: Personal services sector – 2026
This study provides information allowing for an assessment of the representativeness of the actors involved in the European sectoral social dialogue committee for the personal services sector.De politiske beslutningstagere har brug for solid dokumentation for at forstå de ændringer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og for at reagere på den ændrede dynamik i arbejdsmarkedsforholdene i Europa. Eurofound bruger data og analyser fra sit netværk af korrespondenter i EU's medlemsstater og Norge til at kortlægge tendenser og mønstre og pege på eksempler på velfungerende social dialog på både europæisk og nationalt plan.
Eurofounds forskning undersøger aspekter som inddragelse af arbejdsmarkedets parter i den politiske beslutningsproces, medarbejderinddragelse og -deltagelse, kollektive forhandlinger, løn- og belønningssystemer, medarbejderrepræsentation og arbejdsmarkedsrelationer på alle niveauer. Den undersøger, i hvilket omfang arbejdsmarkedsrelationerne har tilpasset sig fremkomsten af multinationale organisationer.
Agenturet har udarbejdet et omfattende arbejde, der strækker sig over 40 år, og som har kortlagt de mange og skiftende facetter af den sociale dialog i Europa på forskellige niveauer: virksomheder, sektorer, nationale, europæiske og internationale.
Flagskibsrapporten om arbejdsmarkedsrelationer, der blev offentliggjort i 2022, giver et overblik over de vigtigste udviklinger i arbejdsmarkedsrelationerne, herunder den sociale dialog, mellem 2015 og 2019. Andet arbejde på dette område kortlægger de vigtigste dimensioner af arbejdsmarkedsrelationer.
Social dialog er et centralt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret i 2017. Fremkomsten af nye debatter om social retfærdighed, demokrati, arbejdets kvalitet og nye modeller for arbejdsmarkedsrelationer har udfordret de traditionelle arbejdsmarkedsrelationer og sociale dialogsystemer.
Tredive år efter den historiske indvielse af den europæiske sociale dialog i Val Duchesse i Bruxelles relancerede Europa-Kommissionen processen med en ny start for den sociale dialog ved et arrangement på højt plan med deltagelse af arbejdsmarkedets parter fra hele Europa den 5. marts 2015. Den europæiske sociale dialog er et instrument i EU's socialpolitik, der bidrager direkte til udformningen af EU's arbejdsmarkedslovgivning og -politikker.
Den 25. januar 2023 foreslog Kommissionen en henstilling fra Rådet om "styrkelse af den sociale dialog i EU" og offentliggjorde en ny meddelelse om styrkelse og fremme af den sociale dialog og "udnyttelse af dens fulde potentiale til at forvalte retfærdige omstillinger" som bebudet i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. I september 2023 bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et topmøde mellem arbejdsmarkedets parter i 2024 for at gentage topmødet i 1985.
I marts 2025 undertegnede Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på tværs af brancher en fælles pagt om styrkelse af den europæiske sociale dialog. Dette bygger på topmødet i Val Duchesse i januar 2024 og dets erklæring fra arbejdsmarkedets parter.
Europa-Kommissionen: Arbejdsmarkedets parters topmøde i Val Duchesse 2024opens in new tab
Eurofounds blog: Fra Val Duchesse til Riga: Hvordan relancerer man den sociale dialog?
Europa-Kommissionen: Kommissionen fremlægger konkrete tiltag med henblik på større inddragelse af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan og EU-planopens in new tab
Europa-Kommissionen: Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettighederopens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
20 November 2024
Tripartite Exchange Seminar 2024: The role of social dialogue in a green just transition
20 March 2023
Trends in national social dialogue in responding to external shocks or crises: Background paper
This paper provides an overview of the involvement of the social partners in policymaking and social dialogue in recent years, primarily at national peak level. It will focus on the evolution of social dialogue over the past decade and a half in terms of its response to external shocks, focusing on three key periods: the financial and economic crisis between 2008 and 2012; the subsequent recovery and consolidation phase between 2013 and early 2020; the recent series of new crises, starting in 2020 with the COVID-19 pandemic up to today’s combined challenges of inflation, the ‘cost of living crisis’ and the Russian invasion of Ukraine.
1 December 2022
Social dialogue and collective bargaining in the hospital sector during the COVID-19 pandemic
This report analyses the role of social dialogue and collective bargaining in addressing the challenges created or exacerbated by the COVID-19 pandemic in the hospital sector. It also explores whether existing social dialogue and collective bargaining processes at national level were adapted in order to address these new challenges. The research included a literature review to contextualise the structural features of the hospital sector and an analysis of policy initiatives to manage the crisis implemented across the EU27 and Norway. The findings indicate that the level and nature of the social partners’ involvement in pandemic responses varied across Europe. Social dialogue and collective bargaining played a prominent role in some countries, while in others the social partners were less involved. Although no substantial changes were identified in social dialogue institutions and processes, the breadth of issues they deal with expanded beyond the traditional areas of employment and working conditions.
7 February 2022
Collective labour disputes in the EU
In recent years, apart from some intermittent spikes, there has been a general decrease in industrial action across the EU Member States. During the COVID-19 pandemic, this trend has continued, with the most significant labour disputes not surprisingly occurring in the human health and social services sector, the education sector and the transport and logistics sector. This report analyses the data collected in 2018–2019 by Eurofound during the piloting of its Industrial Action Monitor (IAM) database. Using cluster analysis, the research classified industrial action in Europe into five categories: national disputes of interest and rights, sometimes involving different forms of employment; extended disputes about collective pay agreements; localised disputes about employment problems, working time and restructuring, with short work stoppages; localised disputes about workers’ rights and grievances over company policies; and disputes concerning public policies.
In terms of specific issues, problems over pay accounted for over 40% of disputes, employment problems accounted for 20%, other aspects of working conditions accounted for 16% and protests accounted for 13%. Noting the lack of complete data on industrial action in Europe, the analysis points to the need for a systematic collection of empirical evidence in the future to provide a sound basis for comparative analysis.
23 March 2021
Working life in the COVID-19 pandemic 2020
This publication consists of individual country reports on working life during 2020 for 29 countries – the 27 EU Member States, Norway and the United Kingdom. The country reports summarise first evidence on the impact of the COVID-19 pandemic on working life based on national research and survey results. They outline the policy responses of governments and social partners in their efforts to cushion the socioeconomic effects and include a focus on policy areas that have been accelerated or disrupted due to the crisis. Finally, the reports explore the impact of the pandemic on industrial action, working time and wages.
Please note that there is no consolidated report on working life in the EU in 2020.
9 March 2021
Involvement of social partners in policymaking during the COVID-19 outbreak
Since 2016, Eurofound has closely monitored the involvement of national social partners in policymaking as part of the European Semester cycle. In 2020, the focus was on their involvement during the first months of the COVID-19 outbreak. While the pandemic has presented a huge challenge to social dialogue, the results of the analysis highlight how social dialogue can be an effective tool in shaping policy initiatives and finding solutions to emergency situations affecting businesses, workers, the economy and society. It is clear that the participation of social partners in the design and implementation of national recovery and resilience plans in 2021 will be key in the recovery process and for strengthening social dialogue going forward.
11 December 2020
Industrial relations: Developments 2015–2019
As part of its mandate to promote dialogue between management and labour, Eurofound has monitored and analysed developments in industrial relations systems at EU level and in EU Member States for over 40 years. This flagship report is based on the work done in this context during the last programming period (2015–2019). It draws on the extensive monitoring of industrial relations systems and social dialogue carried out by Eurofound on an ongoing basis. The overall aim of the report is to assist policymakers and industrial relations actors both to understand the challenges facing social dialogue and to identify possible ways to contribute to balanced and well-functioning industrial relations systems going forward.
12 October 2020
European Company Survey 2019 - Workplace practices unlocking employee potential
This report is based on the fourth edition of the European Company Survey (ECS), which was carried out jointly by Eurofound and Cedefop in 2019. It describes a wide range of practices and strategies implemented by European companies in terms of work organisation, human resource management, skills use and skills development, and employee voice. The report shows how these practices are combined and how the resulting ‘bundles of practices’ are associated with two outcomes beneficial to employees and employers: workplace well-being and establishment performance.
The analysis finds that the establishments that are most likely to generate this win–win outcome are those that combine a high degree of worker autonomy, a balanced motivational strategy, a comprehensive training and learning strategy, and high levels of direct employee involvement in decision-making, as well as offering managerial support for these practices. To boost the adoption of employee-oriented practices – particularly in relation to autonomy, skills and employee involvement – managers should be offered appropriate support, as they play a key role in the decision to initiate workplace change. They are also crucial to its success, as they must continuously support the workplace practices implemented.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Mária Sedláková
Research officerMária Sedláková er forskningsmedarbejder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hun er ansvarlig for udarbejdelse af oversigtsrapporter for sektorrepræsentativitetsundersøgelser, styring og kvalitetskontrol af national rapportering om arbejdsmarkedsrelationer, social dialog og arbejdsliv samt udvikling af et projekt om kollektive forhandlinger ud over løn. Før hun kom til Eurofound, arbejdede hun som teknisk forskningsmedarbejder i afdelingen for regeringsførelse og trepartssamarbejde i Den Internationale Arbejdsorganisation i Genève på flagskibsrapporten om den sociale dialog 2022. Hun arbejdede også som forsker ved Central European Labour Studies Institute i Bratislava (2013-2020) med fokus på social dialog, kollektive forhandlinger, arbejdsvilkår og arbejdssociologi. Maria har en kandidatgrad i statskundskab med speciale i komparativ europæisk politik fra Central European University.
Peter Kerckhofs
Senior research managerPeter Kerckhofs er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hans arbejde fokuserer på arbejdsmarkedets parters rolle i det europæiske semester og også på national rapportering om udviklingen i arbejdsmarkedsrelationerne. Peter har en bred ekspertise i at udvikle metodologien til repræsentativitetsundersøgelser, anvende europæiske og nationale repræsentativitetskriterier i den specifikke kontekst af forskellige sektorer, samtidig med at han har opbygget et indgående kendskab til arbejdsmarkedsforholdene i forskellige sektorer. Peter har også arbejdet på projekter relateret til europæiske samarbejdsudvalg og den europæiske sektordialog. Før han kom til Eurofound, arbejdede han som forsker for ETUI og UCL, som politisk sekretær for EMCEF og var videnskabelig koordinator for ph.d.-skolen for det samfundsvidenskabelige fakultet ved KU Leuven. Han har en bachelorgrad i socialt arbejde og en kandidatgrad i statskundskab fra KU Leuven og en i internationale relationer fra UCL og har en ph.d. i arbejdsmarkedsrelationer fra University of Manchester.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
