&w=3840&q=90)
Social dialog
Social dialog kan defineres som forhandlinger, konsultationer, fælles handlinger, diskussioner og informationsdeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Velfungerende social dialog er et nøgleværktøj til at forme arbejdsvilkårene, hvor en række aktører på forskellige niveauer involveres. Den balancerer arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og bidrager til både økonomisk konkurrenceevne og social sammenhængskraft.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Arbejdsmarkedsforhold: Diskussion om og udviklinger i arbejdstidsordninger i 2025
Ændringer i arbejdstidsordninger i hele EU i 2025 afspejler mangfoldigheden i nationale arbejdsmarkedssystemer og de niveauer, hvor social dialog finder sted. Denne artikel analyserer diskursen og udviklingen i 2025 vedrørende overarbejde, tidsregistrering, ferie og reduktion af arbejdstid.Repræsentativitet for de europæiske sociale partnerorganisationer: Jernbanesektoren
Denne undersøgelse giver information, der muliggør en vurdering af repræsentativiteten af de aktører, der er involveret i det europæiske sektorielle sociale dialogudvalg for jernbanesektoren.Representativeness of the European social partner organisations: Commerce sector – 2026
This study provides information allowing for an assessment of the representativeness of the actors involved in the European sectoral social dialogue committee for the commerce sector.Beslutningstagere har brug for solide beviser for at forstå de forandringer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og for at kunne reagere på de ændrede dynamikker i arbejdsmarkedsrelationerne i Europa. Eurofound bruger data og analyser fra sit netværk af korrespondenter i EU's medlemsstater og Norge til at kortlægge tendenser og mønstre og pege på eksempler på velfungerende social dialog på både europæisk og nationalt niveau.
Eurofound-forskning undersøger aspekter som sociale partneres involvering i politikudvikling, medarbejderinddragelse og deltagelse, kollektive forhandlinger, løn- og belønningssystemer, medarbejderrepræsentation og arbejdsmarkedsrelationer på alle niveauer. Den undersøger, i hvilket omfang arbejdsmarkedsrelationer har tilpasset sig fremkomsten af multinationale organisationer.
Agenturet har produceret et omfattende værk, der strækker sig over 40 år, og som har kortlagt de mange og skiftende facetter af social dialog i Europa på forskellige niveauer: virksomheds-, sektor-, nationale, europæiske og internationale.
Flagskibsrapporten om arbejdsmarkedsrelationer, offentliggjort i 2022, giver et overblik over de vigtigste udviklinger inden for arbejdsmarkedsrelationer, herunder social dialog, mellem 2015 og 2019. Andet arbejde på dette område kortlægger de centrale dimensioner af arbejdsmarkedsrelationer.
Publikation: Industrielle relationer: Udviklinger 2015–2019
Publikation: Kortlægning af nøgledimensioner i arbejdsmarkedsrelationer
Social dialog er et nøgleprincip i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret i 2017. Fremkomsten af nye debatter om social retfærdighed, demokrati, arbejdskvalitet og nye modeller for arbejdsmarkedsrelationer har udfordret traditionelle arbejdsmarkeds- og sociale dialogsystemer.
Tredive år efter den historiske indvielse af den europæiske sociale dialog i Val Duchesse i Bruxelles genoptog Europa-Kommissionen processen med en ny start på social dialog ved et højniveauarrangement, der samlede sociale partnerorganisationer fra hele Europa den 5. marts 2015. Europæisk social dialog er et redskab i EU's socialpolitik, der direkte bidrager til at forme EU's arbejdsmarkedslovgivning og -politikker.
Den 25. januar 2023 fremsatte Kommissionen en rådsanbefaling om 'styrkelse af den sociale dialog i EU' og offentliggjorde en ny meddelelse om at styrke og fremme den sociale dialog, 'udnytte dens fulde potentiale til at håndtere retfærdige overgange', som annonceret i den europæiske søjle for sociale rettigheder. I september 2023 annoncerede Kommissionens præsident von der Leyen et topmøde med sociale partnere i 2024 for at gentage topmødet fra 1985.
I marts 2025 underskrev Kommissionen og de tværindustrielle sociale partnere en fælles pagt om styrkelse af europæisk social dialog. Denne bygger videre på Val Duchesse-topmødet i januar 2024 og dets erklæring om sociale partnere.
Europa-Kommissionen: Val Duchesse Social Partner-topmøde 2024opens in new tab
Eurofound-blog: Fra Val Duchesse til Riga: hvordan genopliver man social dialog?
Europa-Kommissionen: Kommissionen fastlægger konkrete tiltag for større inddragelse af sociale partnere på nationalt og EU-niveauopens in new tab
Europa-Kommissionen: Den Europæiske Søjle for Social Rettigheder Handlingsplanopens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
20 November 2024
Tripartite Exchange Seminar 2024: The role of social dialogue in a green just transition
20 March 2023
Trends in national social dialogue in responding to external shocks or crises: Background paper
This paper provides an overview of the involvement of the social partners in policymaking and social dialogue in recent years, primarily at national peak level. It will focus on the evolution of social dialogue over the past decade and a half in terms of its response to external shocks, focusing on three key periods: the financial and economic crisis between 2008 and 2012; the subsequent recovery and consolidation phase between 2013 and early 2020; the recent series of new crises, starting in 2020 with the COVID-19 pandemic up to today’s combined challenges of inflation, the ‘cost of living crisis’ and the Russian invasion of Ukraine.
1 December 2022
Social dialogue and collective bargaining in the hospital sector during the COVID-19 pandemic
This report analyses the role of social dialogue and collective bargaining in addressing the challenges created or exacerbated by the COVID-19 pandemic in the hospital sector. It also explores whether existing social dialogue and collective bargaining processes at national level were adapted in order to address these new challenges. The research included a literature review to contextualise the structural features of the hospital sector and an analysis of policy initiatives to manage the crisis implemented across the EU27 and Norway. The findings indicate that the level and nature of the social partners’ involvement in pandemic responses varied across Europe. Social dialogue and collective bargaining played a prominent role in some countries, while in others the social partners were less involved. Although no substantial changes were identified in social dialogue institutions and processes, the breadth of issues they deal with expanded beyond the traditional areas of employment and working conditions.
7 February 2022
Collective labour disputes in the EU
In recent years, apart from some intermittent spikes, there has been a general decrease in industrial action across the EU Member States. During the COVID-19 pandemic, this trend has continued, with the most significant labour disputes not surprisingly occurring in the human health and social services sector, the education sector and the transport and logistics sector. This report analyses the data collected in 2018–2019 by Eurofound during the piloting of its Industrial Action Monitor (IAM) database. Using cluster analysis, the research classified industrial action in Europe into five categories: national disputes of interest and rights, sometimes involving different forms of employment; extended disputes about collective pay agreements; localised disputes about employment problems, working time and restructuring, with short work stoppages; localised disputes about workers’ rights and grievances over company policies; and disputes concerning public policies.
In terms of specific issues, problems over pay accounted for over 40% of disputes, employment problems accounted for 20%, other aspects of working conditions accounted for 16% and protests accounted for 13%. Noting the lack of complete data on industrial action in Europe, the analysis points to the need for a systematic collection of empirical evidence in the future to provide a sound basis for comparative analysis.
23 March 2021
Working life in the COVID-19 pandemic 2020
This publication consists of individual country reports on working life during 2020 for 29 countries – the 27 EU Member States, Norway and the United Kingdom. The country reports summarise first evidence on the impact of the COVID-19 pandemic on working life based on national research and survey results. They outline the policy responses of governments and social partners in their efforts to cushion the socioeconomic effects and include a focus on policy areas that have been accelerated or disrupted due to the crisis. Finally, the reports explore the impact of the pandemic on industrial action, working time and wages.
Please note that there is no consolidated report on working life in the EU in 2020.
9 March 2021
Involvement of social partners in policymaking during the COVID-19 outbreak
Since 2016, Eurofound has closely monitored the involvement of national social partners in policymaking as part of the European Semester cycle. In 2020, the focus was on their involvement during the first months of the COVID-19 outbreak. While the pandemic has presented a huge challenge to social dialogue, the results of the analysis highlight how social dialogue can be an effective tool in shaping policy initiatives and finding solutions to emergency situations affecting businesses, workers, the economy and society. It is clear that the participation of social partners in the design and implementation of national recovery and resilience plans in 2021 will be key in the recovery process and for strengthening social dialogue going forward.
11 December 2020
Industrial relations: Developments 2015–2019
As part of its mandate to promote dialogue between management and labour, Eurofound has monitored and analysed developments in industrial relations systems at EU level and in EU Member States for over 40 years. This flagship report is based on the work done in this context during the last programming period (2015–2019). It draws on the extensive monitoring of industrial relations systems and social dialogue carried out by Eurofound on an ongoing basis. The overall aim of the report is to assist policymakers and industrial relations actors both to understand the challenges facing social dialogue and to identify possible ways to contribute to balanced and well-functioning industrial relations systems going forward.
12 October 2020
European Company Survey 2019 - Workplace practices unlocking employee potential
This report is based on the fourth edition of the European Company Survey (ECS), which was carried out jointly by Eurofound and Cedefop in 2019. It describes a wide range of practices and strategies implemented by European companies in terms of work organisation, human resource management, skills use and skills development, and employee voice. The report shows how these practices are combined and how the resulting ‘bundles of practices’ are associated with two outcomes beneficial to employees and employers: workplace well-being and establishment performance.
The analysis finds that the establishments that are most likely to generate this win–win outcome are those that combine a high degree of worker autonomy, a balanced motivational strategy, a comprehensive training and learning strategy, and high levels of direct employee involvement in decision-making, as well as offering managerial support for these practices. To boost the adoption of employee-oriented practices – particularly in relation to autonomy, skills and employee involvement – managers should be offered appropriate support, as they play a key role in the decision to initiate workplace change. They are also crucial to its success, as they must continuously support the workplace practices implemented.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Tina Weber
Senior research managerTina Weber er senior forskningsleder i Eurofounds Working Life-enhed. Hendes arbejde har fokuseret på mangel på arbejdskraft, virkningen af hybridt arbejde og en 'altid på'-kultur samt retten til at koble fra, arbejdsvilkår og sociale beskyttelsesforanstaltninger for selvstændige samt virkningen af de to overgange på beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdsmarkedsforhold. Hun har ansvaret for studier, der vurderer repræsentativiteten af europæiske sociale partnerorganisationer. Hun har også udført forskning om europæiske arbejdsråd og udviklingen af arbejdsmarkedsrelationer og social dialog i Den Europæiske Union. Før hun tiltrådte Eurofound i 2019, arbejdede hun for et privat forskningsinstitut, hvor hun primært udførte konsekvensvurderinger og evalueringer af EU's arbejdsret og arbejdsmarkedspolitikker. Tina har en ph.d. i statskundskab fra University of Edinburgh, som fokuserede på nationale fagforeningers og arbejdsgiverorganisationers rolle i den europæiske sociale dialog.
Peter Kerckhofs
Senior research managerPeter Kerckhofs er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hans arbejde fokuserer på arbejdsmarkedets parters rolle i det europæiske semester og også på national rapportering om udviklingen i arbejdsmarkedsrelationerne. Peter har en bred ekspertise i at udvikle metodologien til repræsentativitetsundersøgelser, anvende europæiske og nationale repræsentativitetskriterier i den specifikke kontekst af forskellige sektorer, samtidig med at han har opbygget et indgående kendskab til arbejdsmarkedsforholdene i forskellige sektorer. Peter har også arbejdet på projekter relateret til europæiske samarbejdsudvalg og den europæiske sektordialog. Før han kom til Eurofound, arbejdede han som forsker for ETUI og UCL, som politisk sekretær for EMCEF og var videnskabelig koordinator for ph.d.-skolen for det samfundsvidenskabelige fakultet ved KU Leuven. Han har en bachelorgrad i socialt arbejde og en kandidatgrad i statskundskab fra KU Leuven og en i internationale relationer fra UCL og har en ph.d. i arbejdsmarkedsrelationer fra University of Manchester.
Mária Sedláková
Research officerMária Sedláková er forskningsmedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound med speciale i komparative arbejdsrelationer, social dialog og kollektive forhandlinger. Hun har ekspertise i indholdsanalyse af kollektive overenskomster. Hendes nuværende arbejde undersøger de sociale parters rolle i styringen af nationale offentlige beskæftigelsestjenester og sociale sikringsinstitutioner samt social dialogs rolle i arbejdsmigration. Hun bidrager også til at vurdere repræsentativiteten af EU-sektorielle sociale partnere og facilitere de toårige Tripartite Exchange Seminars. Før hun kom til Eurofound, udførte Mária forskning i kollektive forhandlinger i Governance and Tripartism-afdelingen hos International Labour Organization i Genève (2020–2022) efter en periode som forsker ved Central European Labour Studies Institute i Bratislava (2013–2020). Hun har en MA i statskundskab med specialisering i Comparative European Politics fra Central European University.
Victoria Cojocariu
Research officerVictoria Cojocariu er forskningsmedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound og arbejder med social dialog og arbejdsmarkedsrelationer. Hun er i høj grad involveret i de repræsentativitetsstudier, Eurofound gennemfører for at støtte europæisk social dialog, samt studier, der analyserer sociale partneres rolle på nationalt og europæisk niveau og kollektive forhandlingspraksisser. Hendes forskningsinteresser omfatter digitalisering, arbejdsorganisation og arbejdspladspraksis. Siden 2025 administrerer Victoria EU's PolicyWatch-database. Før hun tiltrådte Eurofound i 2019, var Victoria forsker for Centre for Public Innovation i Bukarest og for Open Society Foundation Romania, hvor hun bidrog til nationale og internationale forskningsprojekter inden for migration, uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet for tredjelandsborgere samt menneskerettigheder. Hun har bachelor- og kandidatgrader i sociologi.
Valeria Virgili
Project support officerValeria Virgili er projektstøttemedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound. Hun arbejder i øjeblikket på Social Dialogue Network, en service-niveau aftale finansieret af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion og koordineret af Eurofound for at støtte analysen og fremme af europæisk social dialog. Før dette gennemførte hun et praktikophold og en 11-måneders midlertidig ansættelse hos Eurofound, hvor hun bidrog til aktiviteter relateret til Social Dialogue Network. Før hun kom til agenturet, arbejdede hun i to år hos ADAPT, et italiensk forskningscenter med speciale i international og komparativ arbejdsret og arbejdsmarkedsrelationer. Valeria har en kandidatgrad i politik og socialpolitik fra Universitetet i Bologna.
Angelina Atanasova
Research support officerAngelina Atanasova er forskningsstøttemedarbejder i Working Life-enheden hos Eurofound. Hendes nuværende forskningsemner omfatter social dialog og arbejdsmarkedsrelationer samt handicaprettigheder og inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Før hun tiltrådte Eurofound i 2024, arbejdede hun i et årti med politisk forskning i Bruxelles, som forsker ved European Social Observatory, forskningsassistent ved Det Juridiske Fakultet på KU Leuven og som politisk konsulent om ligestilling og antidiskrimination ved Open Society European Policy Institute. Hun har en ph.d. i EU-ret og sociologi fra KU Leuven og en kandidatgrad i offentlig politik fra Central European University. Hendes primære forskningsinteresser omfatter handicaprettigheder, lighed, social inklusion og social dialog.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
