Social- og arbejdsmarkedspolitik
EU's socialpolitik har til formål at fremme beskæftigelsen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, yde tilstrækkelig social beskyttelse og bekæmpe social udstødelse. Disse politikker henhører generelt under EU-medlemsstaternes kompetence og ansvar, men den europæiske søjle for sociale rettigheder sætter nyt skub i initiativer på europæisk plan.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Kortlægning af grøn adfærdspolitik i EU
Dette papir kortlægger, hvor langt medlemsstaterne har opbygget kapacitet til at udvikle og implementere sådanne adfærdsorienterede politikker. Det finder betydelige forskelle på tværs af EU med et bekymrende mønster: de lande under det største overgangspres er ofte de mindst rustede til at designe menneskecentrerede politikker, der ville lette den.Energiprisstigning: Europas politiske reaktioner på leveomkostningskrisen
Regeringer over hele Europa har reageret på stigende energipriser med en række tiltag for at afbøde påvirkningen på borgere og virksomheder. Disse tiltag viser en bred ensartethed i tilgangen blandt medlemsstaterne: på kort sigt med henblik på at lette den umiddelbare påvirkning og på længere sigt mod at diversificere energikilder og reducere energiafhængighed.Forandring for klimaforandringer: Hvorfor beslutningstagere skal omfavne adfærdsindsigter
Denne artikel undersøger, hvorfor adfærdsindsigter bør integreres i klimapolitik, og hvordan de kan bidrage til mere effektive og socialt inkluderende strategier, da systemomfattende ændringer ikke kan ske uden offentlig støtte og accept.Eurofound knytter sin forskning til de politiske prioriteter, der er formuleret af EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter. Agenturets forskningsresultater viser, hvordan politikkerne fungerer i praksis, hvilke tilgange der har vist sig at virke, og viser, hvordan politikkerne kan gøres mere effektive.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev godkendt i november 2017, bygger på 20 nøgleprincipper, der er struktureret omkring: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet; rimelige arbejdsvilkår; og social beskyttelse og inklusion. Den 4. marts 2021 fremlagde Europa-Kommissionen sin handlingsplan for fuld gennemførelse af søjlen og omsatte principperne til konkrete tiltag til gavn for EU-borgerne, samtidig med at genopretningen efter covid-19-pandemien støttes. Den skitserer tre mål på EU-plan, der skal nås inden 2030, og som vil bidrage til at styre nationale politikker og reformer:
Mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år bør være i beskæftigelse senest i 2030
Mindst 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år
Antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, bør reduceres med mindst 15 millioner inden 2030, herunder mindst 5 millioner børn
Gennemførelsen af søjlen afhænger i høj grad af medlemsstaternes indsats, som primært har ansvaret for beskæftigelses-, kompetence- og socialpolitikker. Kommissionen støtter medlemsstaterne i at nå disse mål ved at yde vejledning og koordinering af nationale økonomiske og sociale politikker via det europæiske semester, herunder relaterede landespecifikke henstillinger, med henblik på at styrke beskæftigelses- og socialpolitikkerne og investere i sociale tjenester og social infrastruktur.
På det socialpolitiske område lancerede Kommissionen i juni 2021 en europæisk platform for bekæmpelse af hjemløshed og fremlagde i september 2022 en ny europæisk plejestrategi, herunder et initiativ om langtidspleje og revisionen af Barcelonamålene. Rådet vedtog efterfølgende Kommissionens henstilling om mindsteindkomst i januar 2023.
Det Europæiske Netværk for Analyse af Social- og Arbejdsmarkedspolitik (ESPAN), der blev oprettet af Kommissionen i 2014, leverer uafhængig information, analyse og ekspertise om socialpolitikker. Principperne i den sociale søjle giver et omfattende grundlag for udvikling af nye initiativer.
Europa-Kommissionen: Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettighederopens in new tab
Europa-Kommissionen: Europæisk platform til bekæmpelse af hjemløshedopens in new tab
Europa-Kommissionen: En europæisk plejestrategi for plejepersonale og plejemodtagereopens in new tab
Europa-Kommissionen: Rådet vedtager henstilling om en passende mindsteindkomstopens in new tab
Europa-Kommissionen: Det Europæiske Netværk for Analyse af Social- og Arbejdsmarkedspolitik (ESPAN)opens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
8 January 2025
50 years supporting better policies for a strong social Europe
19 December 2023
Intergenerational inequalities: How to close the gaps?
The various economic and social shocks of the past decade and a half – most recently the COVID-19 pandemic – have ongoing consequences for the living standards and prospects of Europeans, and sometimes these outcomes have been uneven across age groups. Social policies – such as those in the areas of social protection and housing – in some cases have benefited certain age groups over others. The upshot both of crises and of policies is that inequalities between the generations have widened in important areas.
This policy brief examines some of the intergenerational social trends that either were persistent or changed considerably over the last decade and a half, sometimes contrary to expectations. It focuses on significant developments that have received somewhat less attention in policy planning in the areas of income, housing, work and employment, and health. The intention is to develop a clearer sense of the direction of social change and bring medium- and long-term perspectives into policy thinking.
22 March 2023
EU convergence: Geographical dimension, impact of COVID-19 and the role of policy
Historically, the political debate around EU convergence has gathered momentum in the aftermath of a crisis. In the wake of the COVID-19 pandemic, the purpose of this report is to take stock of the last two decades of convergence trends. The study begins with an empirical investigation of economic, social and institutional convergence over 2004–2019 at both Member State and regional levels. The analysis is then extended to 2020 and 2021 to examine the impact of the pandemic. The study confirms overall upward convergence, driven by the central and eastern European Member States, which the pandemic appears to have slowed but not stopped. The analysis of trends is followed by an assessment of the potential impact of the Recovery and Resilience Facility (RRF) on convergence and a discussion of different policy scenarios to support upward convergence, based on the current experience with the RRF and the ongoing debate about the future of EU cohesion policy.
24 January 2023
Economic and social inequalities in Europe in the aftermath of the COVID-19 pandemic
The COVID-19 pandemic had varying impacts on social groups, depending on existing disadvantages, and it was widely believed that it triggered a rise in inequalities across different areas of life. Using indicators from the EU’s Multidimensional Inequality Monitoring Framework (MIMF), this report shows how inequality in the spheres of income, health, employment and education changed between 2010 and 2020. It also examines the main drivers of this change during the pandemic and explores the relationships between government policies in several domains and inequality.
7 September 2022
Access to essential services for people on low incomes: Energy, public transport and digital communications
In collecting information on essential services, the European Commission requested Eurofound to provide input on certain aspects of existing and planned measures in the Member States to improve access to essential services in reference to Principle 20 of the European Pillar of Social Rights. For this exercise, the scope was on energy services, public transport, and digital communications, and the focus on people at risk of poverty or social exclusion (in most cases in practice, people on low incomes). This paper provides an overview of the measures in the Member States based mainly on the inputs from the Network of Eurofound Correspondents, collected in February–March 2022. The paper reviews the measures across the entire EU by clustering the major types or targets of the measures to make essential services accessible, and by succinctly listing main country-level examples. It provides information for understanding the diversity and similarities of the measures applied and suggests pointers on areas where policy action could be developed.
29 October 2021
Exploring the social challenges of low carbon energy policies in Europe
This briefing is co-produced by the European Environment Agency (EEA) and Eurofound. It is based on the results of two complementary analyses by the EEA and the European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (Eurofound) on the socioeconomic effects of climate policies, in the context of the European Green Deal and the EU transition to a carbon-neutral economy. The EEA focused on the understanding of distributional aspects of climate change policies, while Eurofound sought to identify, based on national experiences, the climate policies with significant distributional effects and explore how these are being addressed in EU Member States. This briefing focuses on the effect on citizens of climate mitigation policies in the energy, transport and building sectors, through the impacts of these policies on their daily lives (jobs, mobility, housing, etc.).
6 July 2021
Distributional impacts of climate policies in Europe
With the European Green Deal, the EU is setting in motion a set of policies and measures aimed at preventing and alleviating the effects of climate change. The main objective is to embark on the transition to a climate-neutral economy. These much needed climate policies, however, may have undesirable distributional effects on individuals and companies. As well as their intended effects, some measures, such as carbon taxes, can have associated regressive effects, negatively impacting on people with lower income levels, and hence lowering their acceptability. Based on the most recent national experiences, this report identifies those climate policies having significant distributional effects and explores how these are being addressed in the various Member States. In addition, the report identifies and describes the main issues and players in the ongoing public debate on the socioeconomic impacts of climate policies.
30 March 2021
Wealth distribution and social mobility
This report explores the distribution of household wealth in the EU Member States and analyses the role of wealth in social mobility. Using data from three datasets (the Household Finance and Consumption Survey, the Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe and the Luxembourg Wealth Study), it focuses on wealth per household member. Wealth composition is compared across social groups and countries, and the role of housing assets in wealth distribution and negative wealth is assessed. The findings show that parental background, including parental wealth, has an impact on educational and wealth mobility. In order to promote equality of opportunities in terms of access to education and housing, the impact of wealth inequalities, including differences in parental wealth, should be counterbalanced. The report also suggests that regularising wealth declaration in the EU could be a way of promoting social justice by minimising hidden wealth and combating tax evasion.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Daniel Molinuevo
Senior research managerDaniel Molinuevo er forskningsleder i enheden for socialpolitik og blev ansat hos Eurofound i 2010. Hans forskning i sundheds- og socialpleje har fokuseret på kvaliteten og tilgængeligheden af tjenester, deres digitale transformation og personalets arbejdsvilkår. Hans arbejde har primært fokuseret på tjenester til børn, både hos Eurofound og hos UNICEF, hvor han i 2021 arbejdede med at støtte gennemførelsen af den europæiske børnegaranti. Han studerede sociologi i Salamanca, Spanien og på Humboldt-universitetet i Berlin. Han har en MA i europæiske politiske og administrative studier fra College of Europe i Brugge og en MSc i europæisk socialpolitik fra London School of Economics, hvor han også arbejdede som forsker.
Massimiliano Mascherini
Head of UnitMassimiliano Mascherini har siden oktober 2019 været leder af socialpolitikenheden hos Eurofound. Han tiltrådte Eurofound i 2009 som forskningsleder, hvor han designede og koordinerede projekter om ungdomsbeskæftigelse, NEETs og ligestilling mellem kønnene. I 2017 blev han senior forskningsleder og ledede ny forskning om overvågning af konvergens i EU. Derudover ledede han udarbejdelsen af den europæiske livskvalitetsundersøgelse 2026. I 2025 modtog han Brendan Walsh-prisen for den bedste artikel offentliggjort i Economic and Social Review. Tidligere var han videnskabelig medarbejder ved Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. Han studerede ved universitetet i Firenze, hvor han havde aktuar- og statistikvidenskab som hovedfag og opnåede en ph.d. i anvendt statistik. I 2014 opnåede han en videnskabelig kvalifikation som lektor i socialstatistik og demografi fra det italienske ministerium for universitet og forskning. Han har været gæsteforsker ved University of Sydney og Aalborg University samt gæsteprofessor ved Det Pavelige Akademi for Samfundsvidenskab.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
&w=3840&q=75)






