&w=3840&q=90)
Arbejdsforhold
Arbejdsforhold refererer til de forhold, under hvilke arbejdet udføres. En arbejdstilstand er en egenskab eller kombination af egenskaber ved arbejdet, som kan ændres og forbedres. Nuværende opfattelser af arbejdsvilkår tager højde for bredere faktorer, som kan påvirke medarbejderen psykosomatisk. Dermed omfatter en bredere definition af begrebet den økonomiske dimension af arbejde og virkninger på levevilkår. Arbejdsvilkår er et emne for arbejdsretten og reguleres af alle dens forskellige kilder: lovgivning, kollektive overenskomster, arbejdsregler, ansættelseskontrakt samt skik og praksis.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Algoritmisk styring på europæiske arbejdspladser - Digital fortælling
Denne digitale historie præsenterer hovedresultater om indførelsen af algoritmisk ledelse på europæiske arbejdspladser og dens forhold til arbejdsvilkår og medarbejdertrivsel.Algoritmisk styring på europæiske arbejdspladser
Det stigende antal medarbejdere er underlagt algoritmisk styring – brugen af computerprogrammer til at overvåge præstationer, fordele opgaver og planlægge arbejde. Hvordan omformer dette arbejdet og påvirker arbejdsvilkårene og medarbejdernes trivsel?Ikke-standard beskæftigelse i EU: Tendenser, typer og arbejdsvilkår
Denne rapport giver et overblik over tendenser inden for nye og ikke-standardiserede former for arbejde i hele Den Europæiske Union. Med udgangspunkt i tilgængelige sammenlignende europæiske datasæt kortlægger den de seneste udviklinger i disse arbejdsordninger og analyserer deres konsekvenser for jobkvaliteten. Rapporten undersøger også tiltag, som sociale parter har taget i de senere år for at imødekomme de udfordringer, som nye og ikke-standardiserede arbejdsformer medfører.Eurofound overvåger arbejdsvilkårene for ansatte og selvstændige på arbejdspladsen. Den leverer analyser med fokus på arbejdsrelaterede arbejdssituationer – såsom IKT-mobilarbejde og psykosociale risici på arbejdspladsen – og adresserer specifikke grupper på arbejdsmarkedet. Forskning i bæredygtigt arbejde ser på arbejdets rolle og dets betingelser i at støtte folks deltagelse i arbejdet gennem hele deres livsforløb på måder, der imødekommer individuelle præferencer og gør det muligt for dem at opleve en god kvalitet af arbejdet.
Europæiske lande har et stærkt engagement i at forbedre arbejdsvilkårene. Selvom meget opmærksomhed har været rettet mod arbejdsforhold, der har en negativ indvirkning på sundhed, sikkerhed og trivsel, vinder forhold, der støtter 'godt arbejde' og høj jobkvalitet, også i betydning.
Arbejdsvilkår og jobkvalitet står højt på den europæiske politiske dagsorden. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktion (TEUF) understreger som væsentlige mål 'fremme af beskæftigelse, forbedrede leve- og arbejdsvilkår ... ordentlig social beskyttelse, dialog mellem ledelse og arbejdstagere, udvikling af menneskelige ressourcer med henblik på varig beskæftigelse og bekæmpelse af udelukkelse'.
EU-politikken sikrer lige muligheder på arbejdspladsen for kvinder og mænd, begrænser arbejdstiden, fastsætter standarder for at sikre sikkerhed og fremmer investering i kompetenceudvikling. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne har etableret forskellige processer for at overvåge fremskridt og udviklinger i forhold til arbejdsvilkår.
Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen formelt den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder. Et af hovedprincipperne i søjlen er at opnå retfærdige arbejdsvilkår. Dette omfatter sikker og tilpasningsdygtig beskæftigelse, lønninger, ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af afskedigelser, social dialog og involvering af arbejdstagere, balance mellem arbejde og privatliv samt et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse.
Vedtaget i juni 2019 og som en direkte opfølgning på søjlen, fastsætter det nye direktiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår nye minimumsrettigheder for alle arbejdstagere samt nye regler for levering af information til arbejdstagere om deres arbejdsvilkår.
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
29 November 2022
Working conditions in the time of COVID-19: Implications for the future
The strict public health restrictions implemented by governments in 2020 to control the COVID-19 pandemic abruptly changed working life and continued to shape it over the two years that followed. Between March and November 2021, over 70,000 interviews were carried out in 36 countries by the European Working Conditions Telephone Survey (EWCTS), a high-quality probability-based survey. The aim was to provide a detailed picture of the working lives of Europeans in that exceptional time.
The report documents the working conditions of Europeans in 2021. It examines variation in job quality and identifies its positive association with well-being, health, work engagement and the financial sustainability of work. It highlights the divergences in the experiences of workers depending on workers’ own attributes and their place in the workforce. From this analysis, the report aims to derive lessons for the future, particularly in relation to the enduring marks on how we work and the implications for work organisation, the quality of work, and the interaction between work and private life.
7 December 2022
Living, working and COVID-19 in the European Union and 10 EU neighbouring countries
The Living, working and COVID-19 survey, first launched by Eurofound in early 2020, aims to capture the wide-ranging impact of the pandemic on the work and lives of EU citizens. The fifth round of the Eurofound survey, which was implemented in spring 2022, also sheds light on a new uncertain reality caused by the war in Ukraine, record-high inflation and sharp rises in the cost of living. As a pilot survey, a shorter version of the questionnaire was fielded by the European Training Foundation (ETF) in 10 European Union (EU) neighbouring countries. This joint Eurofound-ETF factsheet presents a selection of results from the survey covering both the EU-27 and the 10 selected EU neighbouring countries.
The results reveal at least one clear commonality across respondents from all countries: serious concerns about the rising cost of living. At the same time, the results point to a large divergence in living and working conditions between respondents in the two groups of countries, but also show large differences within the EU itself and amongst the selected EU neighbouring countries.
19 May 2022
Arbejdsliv under COVID-19-pandemien 2021
Denne publikation består af individuelle landerapporter om arbejdslivet i 2021 for 28 lande – de 27 EU-medlemslande og Norge. Landerapporterne opsummerer beviser om COVID-19-pandemiens indvirkning på arbejdslivet baseret på national forskning og undersøgelsesresultater i 2021. De skitserer regeringers og sociale parters politiske reaktioner i deres bestræbelser på at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser og fokuserer på politikområder relateret til tilpasning til pandemien og tilbagevenden til arbejde. Dette inkluderer især fokus på nye arbejdsmiljø- og arbejdsmiljøordninger, nye arbejdsordninger, politikker til at håndtere arbejdskraftmangel samt løn- og lønfastsættelse. Rapporterne undersøger også pandemiens indvirkning på social dialog, kollektive forhandlinger og arbejdsmarkedsaktioner.
Bemærk venligst, at der ikke findes nogen samlet rapport om arbejdslivet i EU i 2021.
10 March 2022
Overtime in Europe: Regulation and practice
Despite the well-known adverse effects of regular long working hours on workers’ health, well-being and performance, many workers in the EU continue to work beyond their normal hours. Part of this additional working time is classified as overtime. This report takes a comparative overview of how overtime is regulated in the EU Member States, Norway and the United Kingdom, including its definition, the limits on its use and the compensation received by workers for working extra hours. The report assesses the extent of the phenomenon using national-level data, delves into the factors that explain it, and examines the potential consequences for workers and firms. Finally, the report summarises the current debate on the topic, as uncompensated working hours, structural overtime and monitoring of working hours are currently some of the most discussed work-related issues across the EU.
9 December 2020
Employee monitoring and surveillance: The challenges of digitalisation
New digital technologies have expanded the possibilities of employee monitoring and surveillance, both in and outside the workplace. In the context of the increasing digitalisation of work, there are many issues related to employee monitoring that warrant the attention of policymakers. As well as the often-cited privacy and ethical concerns, there are also important implications for worker–employer relations, as digitally enabled monitoring and surveillance inevitably shift power dynamics in the workplace. Based on input from the Network of Eurofound Correspondents, this report explores the regulatory approaches to workplace monitoring in Europe, and the many challenges arising from the use of new digital technologies. Drawing from empirical and qualitative research, the report also provides some insight into the extent of employee monitoring in Europe and the implications for job quality and work organisation.
16 January 2020
Telework and ICT-based mobile work: Flexible working in the digital age
Advances in ICT have opened the door to new ways of organising work. We are shifting from a regular, bureaucratic and ‘factory-based’ working time pattern towards a more flexible model of work. Telework and ICT-based mobile work (TICTM) has emerged in this transition, giving workers and employers the ability to adapt the time and location of work to their needs. Despite the flexibility and higher level of worker autonomy inherent in TICTM, there are risks that this work arrangement leads to the deterioration of work–life balance, higher stress levels and failing worker health. This report analyses the employment and working conditions of workers with TICTM arrangements, focusing on how it affects their work–life balance, health, performance and job prospects. While policymakers in many EU countries are debating TICTM and its implications, the study finds that only a few have implemented new regulations to prevent TICTM from having a negative impact on the well-being of workers.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Jorge Cabrita
Senior research managerJorge Cabrita er senior forskningsleder i Working Life-enheden, hvor han designer, koordinerer og leder forskning på tværs af Europa og formidler dens resultater. Hans hovedområder omfatter arbejdsvilkår og jobkvalitet, arbejdstid og balance mellem arbejde og privatliv, arbejdstagernes sundhed og trivsel, ligestilling mellem kønnene og de socioøkonomiske konsekvenser af den grønne omstilling. Han leder i øjeblikket forskning i udviklingen af arbejdstiden og jobkvalitet i klimaudsatte områder og medleder implementeringen af European Working Conditions Survey 2030. Tidligere var han forsker ved Centre for Studies for Social Intervention og Research Centre on the Portuguese Economy og arbejdede som underviser og konsulent. Han har en BSc i økonomi og en MSc i Socio-Organizational Systems of Economic Activity fra Lisbon School of Economics.
Agnès Parent-Thirion
Senior research managerAgnès Parent-Thirion er senior forskningsleder i Working Life-enheden hos Eurofound, hvor hun har ansvar for planlægning og udvikling af forskning i arbejdsvilkår. Hun spiller en nøglerolle i European Working Conditions Survey (EWCS), hvor hun medleder udarbejdelsen af og udviklingen af spørgeskemaet til EWCS 2030. Hendes forskningsinteresser omfatter jobkvalitet, arbejdsorganisation, køn, psykosociale risici samt virkningen af grønne og digitale overgange på arbejdslivet. Med over to årtiers erfaring med europæiske komparative undersøgelser specialiserer Agnès sig i udvikling af spørgeskemaer, kodning af erhverv, kvalitetskontrol og analyse. Hun er uddannet i økonomi og ledelse fra Paris IX Dauphine og Paris I Panthéon Sorbonne universiteterne og har en postgraduate diplom i statistik fra Trinity College Dublin. Hun har også gennemført specialiseret træning i AI-ledelse (MIT Sloan Executive Education) og de store udfordringer ved transition (Campus de la Transition). Før hun kom til Eurofound, arbejdede hun i flere år i Europa-Kommissionen.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
