Eurofounds undersøgelsesmetoder

Formålet med Eurofounds undersøgelsesarbejde er at give oplysninger af høj kvalitet om leve- og arbejdsvilkår i Europa. For at realisere dette mål er undersøgelserne rettet mod forskellige populationer for at få specifikke oplysninger.

I den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene er spørgsmålene rettet mod arbejdstagere for at få et indblik i arbejds- og beskæftigelseskvaliteten. I den europæiske virksomhedsundersøgelse er spørgsmålene rettet mod ledere og medarbejderrepræsentanter i virksomhederne for at samle oplysninger om praksis på arbejdspladsen. I den europæiske undersøgelse af livskvalitet interviewes europæiske borgere for at få et billede af levevilkår og opfattelser af livskvalitet.

Trods forskellige målpopulationer er det Eurofounds mål så vidt muligt at harmonisere undersøgelsesmetoderne for at sikre, at erfaringerne fra én undersøgelse gennemføres i de andre.

Som i alle forskningsprojekter er både Eurofounds målgrupper og eksperter på det relevante område involveret i at udvikle, gennemføre og vurdere alle bølger af de enkelte undersøgelser og sikre, at de er relevante for europæiske og nationale politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedsparter.

Ved at inddrage eksperter i udviklingen af spørgeskemaet og nationale eksperter i oversættelsesprocessen ønsker Eurofound at sikre, at alle undersøgelsesspørgsmål rent faktisk får de fænomener fra den virkelige verden med, som det er meningen, at de medtage (validitet).

Ved nøje at udvælge repræsentative udsnit, vælge den mest hensigtsmæssige metode til at administrere spørgeskemaerne ved hjælp af den nyeste teknologi, ansætte erfarne interviewere og give omfattende uddannelse i interview og koder samt gennem omhyggelig kontrol af de indsamlede data, avanceret vægtning og passende analyser ønsker Eurofound at sikre konsekvens i undersøgelsens målinger (pålidelighed).

Eurofounds arbejde med at fremskaffe oplysninger af høj kvalitet kan ses i kvalitetssikringsstrategien for undersøgelser.

Prøveudtagning

Uanset om målpopulationen i en undersøgelse er europæiske borgere, arbejdstagere eller virksomheder, er det ikke muligt at indsamle oplysninger fra alle medlemmer af populationen. Der vælges et udsnit af respondenter, som er så repræsentative som muligt for den samlede population.

Eurofound stræber efter at anvende en stikprøveramme af den højest mulige kvalitet. I hvert land forsøger Eurofound at finde et register, som dækker mindst 95 % af målpopulationen. For ECS skal disse registre helst indeholde kontaktoplysninger om virksomheder eller selskaber. For EWCS og EQLS indeholder registrene som regel adresseoplysninger om husstande og ind imellem om enkeltpersoner. Hvis der ikke findes et sådant register, genereres der i EWCS og EQLS en liste over mulige respondenter gennem en såkaldt ‘tilfældig udvælgelse’.

Eurofounds mål er at indsamle stikprøver, som er  tilstrækkeligt store til at give gyldige resultater for de enkelte lande, og som afspejler fordelingen af den europæiske population tilstrækkeligt godt til at kunne generalisere for Europa som helhed. Det første mål kræver en stikprøvestørrelse for et land på mindst 1 000 respondenter, så fejlmargenen reduceres til et acceptabelt niveau. Det andet mål er årsagen til, at der indsamles større stikprøver i større lande, som det er sket i den seneste EWCS og EQLS.

Kodning

Ind imellem er det nødvendigt at stille åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål, som ikke kan besvares direkte med et forudbestemt sæt svar. Dette kan f.eks. være tilfældet for sektorer. Intervieweren vil først notere svaret i detaljer og senere henføre det til den rigtige kategori i den europæiske klassificering af økonomiske aktiviteter (NACE).

Koder anvendes typisk i åbne spørgsmål vedrørende indkomst, respondenternes uddannelsesniveau (via ISCED) samt den region, de bor i (via NUTS).

Vægtning

Når feltarbejdet er afsluttet, skal datasættene vægtes for at kompensere for forskellige mulige årsager til ubalancer i stikprøven. Forskellige personer har f.eks. forskellige sandsynligheder for at blive udvalgt til undersøgelsen, og dette skal der tages højde for rent statistisk. Jo større enhed (husstand/virksomhed) folk bor eller arbejder i, jo mindre er deres chance for at blive interviewet. Desuden kan forskelle i viljen til at deltage i en undersøgelse betyde, at visse repondentgrupper er underrepræsenteret. Forskelle i størrelsen på landenes arbejdsstyrke afspejles ikke (fuldt ud) i de enkelte landes stikprøvestørrelse, så der anvendes vægtning for at sikre, at store lande vejer tungere i EU-resultaterne.

Den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse (LFS) anvendes ofte som kilde til referencedata for at bedømme, om dataene er repræsentative for populationen.

Undersøgelsesmetoderne tilpasses kravene fra de enkelte undersøgelser - der findes yderligere oplysninger på de enkelte undersøgelsers sider.