Mindsteløn i Belgien
Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.
Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.
Profilen skitserer, hvordan mindstelønnen reguleres og fastsættes i Belgien. Den giver baggrundsinformation til Eurofounds årlige gennemgang af mindstelønsfastsættelse.
Belgien har en national mindsteløn, kendt som 'Gewaarborgd gemiddeld minimummaandinkomen' (garanteret gennemsnitlig minimumsmånedlig indkomst, GAMMI). Dette er ikke defineret ved lov, men ved kollektive forhandlinger mellem sociale parter. Set fra de belgiske sociale parters og regeringens perspektiv, med henvisning til definitionerne i artikel 3 i direktivet, har Belgien ikke en lovbestemt mindsteløn.
I Belgien findes der ingen lov, der påbyder mindsteløn i den private sektor. I stedet etableres et juridisk rammeværk for kollektive forhandlinger ved loven af 1968 om kollektive overenskomster og fælles udvalg, som tillader kollektive forhandlinger om den tværsektorielle 'nationale mindsteløn' på den ene side og om sektorielle løngulve på den anden.
Efter anmodning fra underskriverne udvides sektoraftaler juridisk ved kongelig dekret. Forhandlinger om den nationale mindsteløn foregår i National Labour Council, mens sektorielle lønordninger forhandles af omkring 100 fælles udvalg (+ 70 fælles underudvalg).
To andre love fuldender rammen for kollektive forhandlinger: Loven af 1965 om bevarelse af medarbejderes løn definerer løn som en forudsigelig arbejdsindkomst, der skal betales i penge, og forbyder dermed (mindsteløn) lønudbetalinger i naturalier eller lønfradrag. Endelig fastsætter loven af 1996 om fremme af beskæftigelse og forebyggende bevarelse af konkurrenceevne, revideret i 2017, en toårig maksimal margin for reallønsstigninger, kendt som 'lønnormen'.
Ud over denne norm, som passer til den toårige forhandlingscyklus, findes der ingen faste procedurer for fastsættelse af lønniveauer. Den strengere revision af loven fra 1996 i 2017 var sandsynligvis den mest betydningsfulde ændring og udvikling i de sidste 10 år.
Den primære nationale, tværsektorielle kollektive overenskomst (CA), der fastlægger den nationale mindsteløn, er CA nr. 43. Derudover definerer CA nr. 50 den nationale mindsteløn for andre kategorier af ansatte, såsom dem under 18 år eller med en studenterkontrakt.
Lønningerne i den offentlige sektor fastsættes ved lov. I lyset af implementeringen af mindsteløndirektivet ligestiller det kongelige dekret af 10. juli 2024 mindstelønnen for den offentlige sektor med den 'garanterede løn', der blev brugt i tidligere lovgivning, og henviser til løndefinitionen i offentlig ret. Det kongelige dekret tilføjer en procedure for justering af lønninger i den offentlige sektor, som skal revurderes hvert fjerde år baseret på fire kriterier: købekraft, det generelle lønniveau og fordeling, lønvækstraten, langsigtede nationale produktivitetsniveauer og vækst. Den pålægger også det fælles udvalg for offentlige tjenester at give rådgivning til disse revurderinger.
Yderligere ændringer var nødvendige for at være i overensstemmelse med EU's mindstelønsdirektiv og dets implementering. Disse ændringer blev vedtaget og indført den 31. december 2024. Inden for loven defineres den lovbestemte mindsteløn som: 'lovbestemt mindsteløn: den mindsteløn fastsat ved eller i henhold til en lov, med undtagelse af de minimumslønninger, der er fastsat i kollektive arbejdsoverenskomster, der erklæres generelt bindende (i overensstemmelse med afsnit 5 i kapitel 2 i kollektiv arbejdsaftalelov)'.
Relevante kollektive overenskomster
Kollektiv overenskomst nr. 43 om mindstelønPDFopens in new tab
Kollektiv aftale nr. 43 om mindsteløn (konsolideret version)PDFopens in new tab
Kollektiv aftale nr. 50 om mindsteløn for ungePDFopens in new tab
Relevante handlinger (og dekreter)
På nationalt plan forhandler og fastsætter de forskellige repræsentative sociale partnere den nationale mindsteløn, kendt i Belgien som 'Garanteret minimumsgennemsnitlig månedlig indkomst' (GAMMI). Dette er en todelt proces inden for National Labour Council, det primære topartsorgan for social dialog i Belgien.
På fagforeningssiden er følgende organisationer repræsenteret:
Algemeen Christelijk Vakverbond, ACV-CSC)
Den Generelle Konføderation af Liberale Fagforeninger (Algemene Centrale der Liberale Vakverbonden, ACVLB-CGSLB)
Den Generelle Belgiske Fagforeningskonføderation (Algemeen Belgisch Vakverbond, ABVV-FGTB)
På arbejdsgiverforeningernes side er følgende organisationer repræsenteret:
Føderationen af virksomheder i Belgien (Verbond van Belgische Ondernemingen, VBO-FEB)
Boerenbond
Middelklasseunion (Union des Classes Moyenne, UCM)
Unionen for selvstændige iværksættere (Unie van Zelfstandige Ondernemers, Unizo)
Den nationale mindsteløn i Belgien kaldes 'den garanterede gennemsnitlige månedlige mindsteindkomst' ('Gewaarborgd gemiddeld minimummaandinkomen' eller GGMMI) og er beskrevet i kollektiv overenskomst (CBA) 43. Den gælder for private ansatte over 18 år med ansættelseskontrakt.
Indstillingen af GAMMI har ingen specifik rutine; Den eneste regelmæssige opgradering er via automatiske indekseringer.
Dette system for indekseringer af GAMMI er baseret på 'pivot'-mekanismen. Pivotindekset bruger forudbestemte tærskler med stigninger på 2 %, som det 'glattede sundhedsindeks' sammenlignes med. Hvis pivotindekset nås eller overskrides, justeres lønninger eller ydelser.
Forhandlingerne vedrørende GAMMI hører under de sociale parters ansvarsområde på nationalt niveau. Disse forhandlinger foregår inden for National Labour Council (NAR-CNT) ad hoc. Den sidste reelle stigning i GAMMI fandt sted i maj 2024. Den samlede stigning var €35, som regeringen skulle øge til €50 netto. To yderligere bruttoreal-stigninger med €35 er planlagt til 2026 og 2028. De Wever-regeringens aftale har til formål at ligestille brutto- og nettolønninger for mindstelønsarbejdere.
Vigtigt er det, at ud over den nationale/tværsektorielle GAMMI, som gælder for omkring 3% af arbejdsstyrken, findes der sektorielle mindstelønninger, som i gennemsnit er omkring 19% højere end GAMMI. Marginerne for sektorielle lønforhandlinger fastsættes hvert andet år af de sociale parter i den såkaldte G10-gruppe, hvilket fører til en 'Interprofessionel Aftale' eller IPA. Forhandlingerne er baseret på forberedende arbejde udført af Central Economic Council (CRB-CCE), som skal udarbejde en teknisk rapport, der definerer den maksimale margin for lønstigninger hvert andet år. Den 'lønnorm', der er aftalt i IPA, kan ikke være højere end denne maksimale margin. National Labour Council har også offentliggjort et råd om udviklingen af GAMMI den 28. januar 2025, hvor reduktionen i socialbidragene for meget lavtlønnede arbejdstagere vurderes, andelen af arbejdstagere under, på og over GAMMI, samt en sammenligning af udviklingen af GAMMI med udviklingen af den nationale mindsteløn i Tyskland.
Criterion | How is this defined/operationalised? | Regulation or practice |
Wage norm criteria | ||
Smoothed health index | Minimum wages (as well as social and other benefits) are automatically indexed based on the Smoothed health index according to a pivot index mechanism. Once a certain value of the index is reached, the mechanism is triggered, and the increase is automatically applied. It is a ‘health’ index, meaning that the collection of goods considered in the calculation excludes unhealthy products like tobacco or alcohol. ‘Smoothed’ refers to the fact that it is calculated as the average value of the health indices of the last four months. | Royal Decree of 24 December 1993 implementing the law of 6 January 1989 for the safeguarding of the country's competitiveness. |
Expected wage evolutions in neighbouring countries | An estimation is made regarding how wages will evolve in neighbouring countries, namely Germany, the Netherlands, and France. The maximum margin for wage increases is then established based on these predictions. | The calculations are carried out by the Central Economic Council, which then provides the information to the National Labour Council for further negotiations. The procedure is stipulated in the Act of 26 July 1996 on the promotion of employment and the preventive preservation of competitiveness |
Public sector minimum wages | ||
Purchasing power | To be specified by the joint committee for all public services. | Royal Decree of 10 July 2024 |
General level and distribution of wages | To be specified by the joint committee for all public services. | Royal Decree of 10 July 2024 |
Growth rate of wages | To be specified by the joint committee for all public services. | Royal Decree of 10 July 2024 |
Long-term national productivity levels and developments | To be specified by the joint committee for all public services. | Royal Decree of 10 July 2024 |
I den private sektor er der ikke angivet kriterier eller referenceværdier, da mindstelønnen anses for ikke at være lovpligtig, men forhandlet, og Belgien anser sig for at opfylde kriterierne i EU's direktiv om tilstrækkelige mindstelønninger, da dækningsgraden for kollektive forhandlinger er over 80%.
I den offentlige sektor er fire 'objektive kriterier' for fastsættelse af mindsteløn opført i det kongelige dekret af 10. juli 2024. Dette omfatter købekraft (under hensyntagen til prisniveau), det generelle lønniveau og fordeling, lønvækstraten, langsigtede nationale produktivitetsniveauer og udviklinger. Hertil tilføjes det 'indikative' mål om 50 % af gennemsnitslønnen i den offentlige og private sektor. Loven pålægger det fælles udvalg for alle offentlige tjenester (udvalg A) at foretage vurderingen og tillader forslag til andre referenceværdier.
Den nationale mindsteløn (GAMMI), som beskrevet i kollektiv overenskomst nr. 43, gælder for private ansatte over 18 år med ansættelseskontrakt. I Belgiens tilfælde er dækningssatsen for kollektive forhandlinger et vigtigt aspekt i forhold til mindstelønsdækning, da GAMMI ikke er fastsat ved lov, men snarere ved nationalt niveau, en tværsektoriel kollektiv overenskomst, der forhandles og underskrives af de sociale parter. Det faktum, at langt størstedelen af medarbejderne i Belgien er dækket af (mindst) GAMMI, skyldes derfor primært den høje kollektive forhandlingsrate, som ligger på cirka 96%. Dette inkluderer alle arbejdere med både blå og kontorer, der er aktive i den private sektor.
Nogle specifikke kategorier, der ikke dækkes, inkluderer:
Personer ansat i en familievirksomhed, der udelukkende drives af en forælder.
Arbejdere, der typisk arbejder mindre end en måned.
Startjobs: en ordning for arbejdstagere over 18 år og under 21 år med begrænset erhvervserfaring. Bruttolønnen reduceres for at sænke lønomkostningerne, fuldt kompenseret af et nettobeløb, som ingen arbejdsgiverbidrag skal betales for.
Arbejdere ansat i den offentlige sektor.
Freelancere og platformarbejdere.
Nabolagsjobs ('wijkwerken'): en ordning for genindtræden på arbejdsmarkedet gennem små nabolagsjob for langtidsarbejdsløse.
Det er vigtigt at bemærke, at på trods af den høje dækningsrate er det kun en relativt lille gruppe medarbejdere, der er afhængige af GAMMI. Ifølge beregninger fra det Centrale Økonomiske Råd får omkring 3% af de ansatte mindsteløn.PDFopens in new tab En analyse fra 2025 foretaget af National Labour Council viser, at dette tal er faldende.PDFopens in new tab Mindstelønsarbejdere er enten ikke omfattet af en sektorbaseret kollektiv overenskomst, eller også henviser den sektorielle kollektive overenskomst til GAMMI.
I april 2015 blev alderskriterierne for nationale mindstelønninger, sektorielle mindstelønninger og anciennitetsordninger stort set afskaffet eller erstattet af erfaringskriterier. Dog kan der i nogle tilfælde stadig gælde forskellige mindstelønninger for unge arbejdere, afhængigt af deres alder og status.
I mangel af sektoraftaler om mindsteløn for arbejdere under 21 år fastsættes lavere nationale mindstelønninger for unge arbejdere under 18 år eller for arbejdstagere med studenterkontrakt, som beskrevet i kollektiv overenskomst nr. 50:
Højst 16 år: 67% af den nationale mindsteløn
17 år: 73% af den nationale mindsteløn
18 år: 79% af den nationale mindsteløn
19 år: 85% af den nationale mindsteløn
20 år: 90 % af den nationale mindsteløn
I april 2022, efter den reviderede kollektive overenskomst 43/16 af 9. marts 2022, blev de resterende anciennitetskriterier for arbejdstagere under 21 år endelig afskaffet, hvilket betyder, at arbejdstagere med en fast ansættelseskontrakt på 18 år eller derover nu har ret til 100 % af den nationale mindsteløn, det samme som arbejdstagere over denne alder.
For studerende, hvis arbejde er en del af deres uddannelse ('vekslende læring'), og som ikke har en ansættelseskontrakt, gælder overenskomster nr. 43 og nr. 50 ikke, men der findes regler om obligatorisk lovbestemt (eller regional) kompensation.
Den nationale mindsteløn beregnes som gennemsnittet af al arbejdsindkomst over et år og udtrykkes som en månedlig indkomst. Derfor kan en betaling i én måned falde under den nationale mindsteløn, men den kan opvejes med kompensation i andre måneder eller gennem andre udbetalinger såsom opgavebaserede eller årsafslutningsbonusser.
Den 'standard' GAMMI er generelt formuleret ud fra en 38-timers arbejdsuge, men der findes også timelønninger for 39- og 40-timers arbejdsuger. For deltidsarbejdere anvendes den nationale mindsteløn proportionalt.
Betalingshastigheden er ikke fastsat i CA 43, men Wage Preservation Act af 1965 forudser mindst to lønudbetalinger om måneden, med mange undtagelser, der tillader mindst én lønudbetaling. Beløbet kan variere, men alle former for betaling eller løn, som medarbejderen modtager, bør i gennemsnit mindst matche GAMMI. For eksempel kan en medarbejder modtage tolv månedslønninger på GAMMI-niveau eller tolv lønninger under GAMMI med ferietillæg, præmier og en årsafslutningsbonus, der kompenserer.
Som et generelt princip bidrager alle lønkomponenter til at opfylde GAMMI. Blandt de mest fremtrædende komponenter er årsafslutningsbonussen og den 13. måneds betaling. Den nationale kollektive overenskomst fastsætter en generel regel om, at kontante og ikke-kontante lønninger, faste og variable lønninger samt præmier og fordele, som medarbejderen har ret til, gælder. Alle disse faktorer tæller i det omfang, de er forbundet med medarbejderens normale arbejdsindsats.
Sektorer har tilladelse til at ændre de komponenter, der bidrager til at opfylde GAMMI i deres sektor, ved kollektiv aftale i henhold til favorabilitetsprincippet: kollektive aftaler på et lavere niveau (dvs. sektorspecifikke i forhold til nationalt) må ikke negativt fravige betingelserne i den højere niveau-aftale.
En liste over naturalier, der bidrager til at opfylde GAMMI, er formaliseret i Lønbeskyttelsesloven af 1965. Dette inkluderer:
Boliger
Gas, elektricitet, opvarmning og brændstoffer (værdisat til kostpris)
Arealanvendelse
Mad indtaget på arbejdspladsen
Værktøj og service eller arbejdstøj samt vedligeholdelse af dem, forudsat at ingen lov- eller reguleringsbestemmelse kræver, at arbejdsgiveren leverer eller vedligeholder dem
Udstyr eller materialer, der er nødvendige for arbejdet, som ifølge medarbejderens ansvar er ansættelse eller brug
Der er ingen regelmæssig rapportering, der specifikt fokuserer på den nationale mindsteløn i Belgien.
Der blev udstedt en rapport om mindstelønninger af Central Economic Council i 2022.
Der findes en generel teknisk rapport, der giver yderligere detaljer om, hvordan de beregner den maksimale lønmargin.
CCERB (2022): Technisch Verslag 2022opens in new tab.
En yderligere rapport omhandler specifikt den globale lønforhindring mellem Belgien og dets nabolande.
CCERB (2022): Loonhandicap 2022.PDFopens in new tab
CRB (2018), Het minimuminkomen in België (Documentatienota No. 2018–2768; s. 25), Centrale Raad voor het Bedrijfsleven.
Dorssemont, F. (2022), 'Lønfastsættelse og lønmoderation i Belgien: En uendelig og allerede gammel historie i kølvandet på den 'nye europæiske økonomiske styring', European Labour Law Journal, bind 13, nr. 2, s. 156–169.
Pulignano, V., Marà, C., Franke, L., Domecka, M., Bertolini, A. og Graham, M. (2022), Fairwork Belgium Ratings 2022: Mod anstændigt arbejde i platformøkonomien, Leuven, Belgien; Oxford, Storbritannien; Berlin, Tyskland.
Vandekerckhove, S. og Van Herreweghe, D. (2023), Mindstelønninger i Belgien, Eurofound artikel.
Vandekerckhove, S., Desiere, S. og Lenaerts, K. (2020), Mindsteløn og lønkomprimering i belgiske industrier, National Bank of Belgium, Working Paper nr. 387; s. 39.
Vandekerckhove, S. og Lenaerts, K. (2023), Kollektive forhandlinger og ulighed i Belgien (BFORE – Bargaining for Equality, s. 61) [National rapport], HIVA Research Institute for Work and Society.
Vandekerckhove, S. og Lenaerts, K. (2024), Loonvorming in België: Componenten, uitkomst en impact.
