Mindsteløn i Tjekkiet
Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.
Denne profil beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes i Tjekkiet. Den kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af fastsættelse af mindsteløn.
I Tjekkiet fastsættes en national lovbestemt mindsteløn årligt af Arbejds- og Socialministeriets Meddelelse i forbindelse med lovgivningsindsamlingen. Denne regulering fastsætter også den såkaldte garanterede løn. Siden 2025 er garanterede lønninger i den private sektor afskaffet, og kun den lovbestemte mindsteløn gælder. Garanterede lønninger i den offentlige sektor er fortsat gældende, hvor kun fire grupper af garanterede lønninger anvendes siden 1. januar 2025 i stedet for de oprindelige otte. Disse grupper differentieres efter kompleksitet, ansvar og indsats, der kræves for det udførte arbejde. Det laveste niveau af den garanterede løn i den første jobgruppe svarer til det grundlæggende niveau af mindstelønnen.
Ud over de sociale partnere skal Tjekkiets finansministerium og Arbejds- og Socialministeriet også nævnes blandt de relevante aktører, der er involveret i fastsættelsen af den lovbestemte mindsteløn.
Endelig har Ministeriet for Arbejde og Sociale Anliggender ret til at fastsætte mindstelønnen gennem Kommunikation.
Rådet for Økonomiske og Sociale Aftaler i Tjekkietopens in new tab
Industrikonføderationen i Tjekkiet (Svaz průmyslu a dopravy ČR, SP ČR)opens in new tab
Forening af uafhængige fagforeninger (Asociace samostatných odborů, ASO)opens in new tab
Tjekkiets finansministerium (Ministerstvo financí ČR, MF ČR)opens in new tab
Baseret på den ændrede paragraf 111 i lov nr. 262/2006 Coll. (Arbejdsmarkedsloven) skal Finansministeriet udstede meddelelsen senest den 23. august, som forudsiger den gennemsnitlige bruttoløn for det næste kalenderår. Efterfølgende fastsætter regeringen ved regulering, efter forudgående konsultation med de sociale parter i Rådet for Økonomisk og Social Aftale i Tjekkiet, under hensyntagen til tilstrækkelighedsanalysen, en koefficient til beregning af mindstelønnen for de næste to år, hvormed forudsigelsen af gennemsnitsbruttolønnen ganges. Endelig skal Arbejds- og Socialministeriet senest den 30. september offentliggøre i Lovsamlingen det beløb af mindstelønnen, der er beregnet på baggrund af den nævnte forudsigelse ganget med koefficienten. I 2026 vil regeringen bruge samme procedure til at bestemme koefficienterne for beregning af mindstelønnen for 2027 og 2028.
Den nuværende lov nævner i paragraf 111 i lov nr. 262/2006 Coll. (Arbejdslov) formålet med tilstrækkeligheden af den beregnede mindsteløn. Især vil den blive fastsat med hensyn til leveomkostninger, det generelle lønniveau og deres fordeling, lønvækstraten og den langsigtede produktivitetsrate. For at vurdere mindstelønnens tilstrækkelighed blev der fastsat en vejledende referenceværdi på 47 % af den gennemsnitlige bruttoløn i den nationale økonomi.
Criterion | How is this defined/operationalised? | Regulation or practice |
Indicators and trends of the national economy | The resulting minimum wage should be adequate, in particular in relation to the purchasing power of the minimum wage with regard to the cost of living, to the general level of wages and their distribution, to the rate of wage growth and to the long-term rate of productivity. | Section 111, paragraph 1, letter a 3 of the Labour Code. |
Minimum wage/average wage ratio | To assess the adequacy of the minimum wage, an indicative reference value of 47% of the average gross wage in the national economy shall be used. | Section 111, paragraph 1, letter a 3 of the Labour Code. |
Ifølge det fastsatte mål fra Arbejds- og Socialministeriet bør andelen af mindstelønnen i gennemsnitsbruttolønnen gradvist stige i de følgende år. I 2024 var den 41,2%, i 2025 cirka 42,2%, og i 2026 forventes den at stige til cirka 43,5%. Det forventes at vokse årligt med cirka 1,2 procentpoint for at nå det ovennævnte mål på 47 % i 2029.
Mindstelønnen gælder for alle ansatte. Arbejdsloven (§ 111) definerer mindstelønnen som det lavest tilladte lønbeløb for arbejde i et standardansættelsesforhold. Uanset hvilket udtryk der bruges for betaling (løn, vederlag eller vederlag fra en aftale), kan det hverken i den private og offentlige sektor falde under mindstelønnen. En aftalebaseret vederlag henviser til specifikke ansættelsesordninger som arbejdskontrakter eller arbejdsaktiviteter.
Tjekkiet har et begreb kaldet den garanterede løn (Arbejdsloven, § 112). Ifølge loven må det laveste niveau (svarende til den første jobgruppe) ikke være lavere end mindstelønnen. Højere garanterede lønniveauer fastsættes ud fra kompleksiteten, ansvaret og den indsats, der kræves for det udførte arbejde.
Siden 1. januar 2025 er garanterede lønninger i den private sektor blevet afskaffet. Derfor gælder kun mindstelønsgrænsen her. Dog er garanterede lønninger i den offentlige sektor stadig gældende, hvor kun 4 grupper af garanterede lønninger er anvendt i stedet for de oprindelige otte. De nævnte fire grupper af job med en gradvis mindsteløn fastsættes på grundlag af regeringsforordning nr. 222/2010 Coll., på kataloget over job inden for offentlige tjenester og administration.
Den relevante meddelelse fra Arbejds- og Socialministeriet fastsætter mindstelønnen som både månedlig og timeløn. Disse satser gælder for en standard arbejdsuge på 40 timer.
Arbejdsloven (§ 111) præciserer, at mindstelønnen ikke omfatter overarbejde, ekstra løn for arbejde på helligdage, nattetimer, vanskelige arbejdsmiljøer eller lørdage og søndage.
Ligesom højere lønninger kan arbejdsgivere trække udgifter til måltider og bolig fra mindstelønnen, men kun med medarbejderens samtykke.
Skattefradrag fastsættes af Indkomstskatteloven (Lov nr. 586/1992 Coll.). Denne lov skelner ikke mellem mindstelønsmodtagere og dem, der modtager højere løn, når det gælder fradrag.
Indkomstskatteloven (Lov nr. 586/1992 Coll.)opens in new tab
Forskningsinstituttet for Arbejds- og Sociale Anliggender gennemfører en analyse af mindstelønnens tilstrækkelighed fra 2024. Yderligere analyser, som vil evaluere mindstelønnen i 2024 og 2025, vil blive gennemført i 2026.
Špeciánová, J., Beran, V., Vyhlídal, J., Bílková, D. (2024), Metodika hodnocení přiměřenosti minimální mzdy v České republicePDFopens in new tab. [Metode til vurdering af tilstrækkeligheden af mindstelønnen i Tjekkiet.], RILSA.
Špeciánová, J., Beran, V., Petřeková, V., Vyhlídal, J. (2024), Analýza přiměřenosti minimální mzdy v ČR: 2023PDFopens in new tab. [Analyse af tilstrækkeligheden af mindstelønnen i Tjekkiet: 2023.], RILSA.
Bittner, J. (2023), 'Hvordan påvirker ændringer i mindstelønnen husholdningernes forbrugopens in new tab'. Statistika - Statistics and Economy Journal, nr. 1, s. 5–29.
Fialová, K. (2022), Nízké mzdy v Česku: Ekonomické a sociální souvislostiPDFopens in new tab, (Lave lønninger i Tjekkiet: Økonomiske og sociale sammenhænge), Národohospodářský ústav Josefa Hlávky, Prag.
Fialova, K. og Mysikova, M. (2021), 'Tjener lave mindstelønninger arbejderne? En casestudie af de tjekkiske og slovakiske republikkeropens in new tab, Baltic Journal of Economics, bind 21, nr. 1, s. 43–59.
TREXIMA, (2021), Vliv minimální mzdy a návrh řešení přetrvávajících problémů (Mindstelønnens indvirkning og et forslag til løsninger på vedvarende problemer),PDFopens in new tab TREXIMA, Prag.
Chytilová, H. og Frejlich, P. (2020), 'Begrebet om mindstelønsstriden: Tjekkiets sagopens in new tab', Politická ekonomie, bind 68, nr. 4, s. 423–442.
Grossmann, J., Jurajda, Š. og Smolka, V. (2019), Virkninger af stigningen i mindstelønnen i årene 2013 til 2017 på beskæftigelse og lønninger i Tjekkietopens in new tab, Institut pro demokracii a ekonomickou analýzu (IDEA – CERGE EI), Prag.
Schulz, J. (2018), 'Motivationsfunktion af mindstelønnen: casestudie af Tjekkietopens in new tab', FÓRUM sociální politiky, Vol. 12, Nr. 6, s. 2–10.
Pavelka, T., Skála, M. og Čadil, J. (2014), Udvalgte spørgsmål om mindstelønnen i TjekkietPDFopens in new tab, E a M: Ekonomie a Management, bind 17, nr. 4, s. 30–45.
Afdeling for Analyse og Information under Tjekkiets Regeringskontor (2014), Mindstelønnens indvirkning på arbejdsløshed i TjekkietPDFopens in new tab, Kontoret for Tjekkiets regering, Prag.
Duspivová, K., Kantorová, P., Matějka, M., Spáčil, P., Smolka, V., Šustová, Š. et al. (2013), Hodnocení vlivu minimální mzdy na sociálně ekonomický vývoj ČRopens in new tab (Vurdering af mindstelønnens indflydelse), TREXIMA.
Fialová, K. og Mysíková, M. (2009), 'Mindstelønnen: Arbejdsmarkedskonsekvenser i TjekkietPDFopens in new tab', Finance a Úvěr - Czech Journal of Economics and Finance, bind 59, nr. 3, s. 255–274.
