Mindsteløn i Estland

• Vabariigi Valitsuse määrus 'Töötasu alammäära kehtestamine'opens in new tab, [Regeringsregulering: Fastlæggelse af mindstelønnen].

• 'Töölepingu seadus'opens in new tab [Ansættelseskontraktloven].

• Kollektiivlepingu seadusopens in new tab § 42. Loven om kollektive overenskomster.

• Töölepingu seadus. Selgitused töölepingu seaduse juurdePDFopens in new tab [Ansættelseskontraktloven: Forklarende notat].

Minimumslønnen fastsættes i fællesskab af de sociale partnere på topniveau. Employment Contracts Act, § 29 (5), definerer de aktører, der er involveret i fastsættelsen af mindstelønnen: den centrale arbejdsgiverorganisation og fagforeningskonføderationen. Andre sociale partnerorganisationer kan ikke deltage i aftalen. Derfor forhandler de sociale partnere på højeste niveau, Arbejdsgiverforbundet (ETKL) og Fagforeningsforbundet (EAKL), hvert år mindstelønssatsen og indgår en aftale for det følgende år. Den estiske regering fastsætter derefter mindstelønnen gennem en regeringsforordning med titlen 'Fastlæggelse af mindstelønnen'.

Forordningen underskrives af premierministeren, statssekretæren og en minister med ansvar for ansættelsesforhold og arbejdsmarkedet. Den underskrives årligt og indeholder en klausul, der ophæver den tidligere regulering.

Den nationale mindstelønsaftale forhandles årligt af topniveau sociale partnere. Mellem 1992 og 2001 fastsatte en trepartsaftale mindstelønnen hvert år. Siden 2002 kan topartsoverenskomster forlænges under Collective Agreements Act, § 4. Dette giver sociale partnere mulighed for at udvide aftalen til alle arbejdsgivere og ansatte.

Siden da forhandler Estlands Fagforeningskonføderation (EAKL) og Estlands Arbejdsgiverforbund (ETKL) mindstelønssatsen, og regeringen vedtager den gennem en forordning med titlen 'Etablering af mindsteløn' (Vabariigi Valitsuse määrus 'Töötasu alammäära kehtestamine'). Forordningen underskrives årligt og indeholder en klausul, der ophæver den tidligere. Den fastsætter kun startdatoen (normalt 1. januar), men ikke slutdatoen. Hvis der ikke opnås enighed, forbliver den tidligere mindstelønsregulering gældende, og satsen forbliver den samme.

Traditionelt aftaler sociale partnere både time- og månedlige minimumspriser. Forhandlingerne begynder typisk om foråret og afsluttes om efteråret. Der er ingen fastsat deadline for at nå til enighed. Tidslinjen følger normalt offentliggørelsen af Estlands økonomiske prognoser, som danner grundlag for forhandlingerne og udgives om sommeren og efteråret.

Mellem 2008 og 2010 blev der på grund af den økonomiske krise ikke indgået nogen aftale, og mindstelønnen blev frosset. Toårige aftaler blev indgået i 2013 og 2015. I 2023 indgik de sociale parter en goodwill-aftale, der satte mål for at hæve mindstelønnen indtil 2027.

Der er ingen obligatoriske kriterier, men de sociale partnere har aftalt nogle retningslinjer.

I 2017 blev de øverste sociale partnere enige om en metode til fastsættelse af mindstelønnen fra 2018 til 2022. Aftalen fastsatte, at grundlaget for forhandlingerne skulle være arbejdsproduktivitet og økonomisk vækst. Mindstelønsstigningen vil være dobbelt så høj som den forventede stigning i arbejdsproduktiviteten for det kommende år (baseret på Estlands banks prognose), men ikke højere end dobbelt så høj som den forventede reelle økonomiske vækst. Derudover kunne den nye mindsteløn ikke være lavere end 40 % af den forventede nationale gennemsnitsløn.

I 2023 indgik de sociale parter en ikke-bindende aftale, der fastsætter mål for at hæve mindstelønnen indtil 2027. Ifølge aftalen skal mindstelønnen stige i en gradvist stigende andel af gennemsnitslønnen, med mål sat til 42,5 % i 2024, 45 % i 2025, 47,5 % i 2026 og 50 % i 2027. Dog vil forhandlingerne mellem sociale partnere fortsætte med at fastlægge mindstelønnen hvert efterår. Derfor skal der foretages en vurdering af de økonomiske udsigter og arbejdsløshedsindikatorerne for det kommende år, når den aftalte mindsteløn fastlægges.

Ifølge artikel 2 i den ikke-bindende aftale aftaler de sociale parter hver efterår mindstelønnen med udgangspunkt i den seneste estiske bankens økonomiske prognose som grundlag'. Der nævnes ingen specifikke kriterier, og ifølge sociale partnere bruges prognosen som grundlag for argumenter og diskussioner. Den estiske banks økonomiske prognose inkluderer typisk BNP-vækst, arbejdsløshedsrate og gennemsnitlig bruttoløn.

Artikel 4 beskriver, at vækstraten 'vil blive genovervejet og kan ændres', hvis et af følgende scenarier indtræffer:

• De seneste økonomiske prognoser antyder et fald i den samlede økonomi i det nuværende eller kommende år.

• Arbejdsløsheden er steget markant i de foregående tre kvartaler sammenlignet med den foregående periode.

• Antallet af virksomheder med kuvertlønsrisiko er steget markant, hvilket skyldes den hurtige vækst i mindstelønnen.

• Forudsætningerne i goodwill-aftalen, såsom definitionen af arbejdsløs, niveauet af ydelser eller bruttolønstrukturen, har ændret sig markant.

Sociale parter tager også højde for den økonomiske prognose fra Finansministeriet, som omfatter alle større makroøkonomiske indikatorer såsom bruttonationalprodukt (BNP), arbejdsløshedsrate, mangel på arbejdskraft, beskæftigelsesrate, forbrugerprisindeks, forbrug, eksport, investeringer osv.

Den estiske bank offentliggør prognoser kvartalsvis.

• Finansministeriet: Økonomisk prognose (Finansministeriet)opens in new tab

• Estiske Bank: Økonomisk prognose (Estiske Bank)opens in new tab

• Hea tahte kokkulepe (goodwill-aftale) om mindstelønninger 2024–2027opens in new tab 2024-2027. Aasta töötasu alammäära suuruse ja metoodika kohta. Tööandjate Keskliit ja Ametiühingute Keskliit [ikke-bindende aftale om beløb og metode for mindsteløn 2024-2027. Arbejdsgiverkonføderationen og Fagforeningskonføderationen].

Mindstelønnen er universelt bindende for stort set alle.

Variationer af lovbestemte mindstelønninger Der findes hverken lavere end mindsteløn eller højere lovbestemte satser. Ingen arbejder i Estland bør få mindre løn end denne minimumsløn.

Mindstelønnen fastsættes både månedligt og timelønnet. Loven fastslår, at den månedlige sats gælder for fuldtidsansættelse, som er 40 timer om ugen. Arbejderne har ret til 12 månedlige betalinger om året.

Mindstelønnen er ikke opdelt i komponenter.

Alle ekstra fordele, såsom bonusser, firmabil, ekstra fordele, vagttid, andre tilskud som refusion for briller osv., skal fastsættes i ansættelseskontrakten og tæller ikke med i lønnen.

I Estland findes der ingen regelmæssige rapporter om, hvordan mindstelønnen fastsættes. Udviklingen i forhandlingerne dækkes normalt af Estlands offentlige radio (Eesti Rahvusringhääling, ERR).

• Masso, J., Roosaar, L., Lees, K., Võrk, A., Pulk, K., Espenberg, S. (2021), Alampalga mõju Eesti sotsiaalmajanduslikule arengule.PDFopens in new tab

• Ferraro, S., ja Soosaar, O. (2020), Mindsteløn, beskæftigelse og virksomhedsproduktivitet. Tallinn Tekniske Universitet.

• Ferraro, S., Hänilane, B. og Staehr, K. (2018), Mindsteløn og beskæftigelsesfastholdelse: En mikroøkonometrisk undersøgelse for Estland. Baltic Journal of Economics, 18(1), 51-67.

• Ferraro, S., Meriküll, J. og Staehr, K. (2018), Mindstelønninger og lønfordelingen i Estland. Anvendt økonomi, 50(49), 5253-5268.