Mindsteløn i Finland

• Kollektiv Aftalelov: Työehtosopimuslaki 436/1946 - Ajantasainen lainsäädäntö - FINLEX ®opens in new tab

• Lov om mægling i arbejdskonflikter: Laki työriitojen sovittelusta 420/1962 - Ajantasainen lainsäädäntö - FINLEX ®opens in new tab

• Lov om Arbejdsretten: Laki oikeudenkäynnistä työtuomioistuimessa 646/1974 - Ajantasainen lainsäädäntö - FINLEX ®opens in new tab

• Ansættelseskontraktlov: Työsopimuslaki 55/2001 - Ajantasainen lainsäädäntö - FINLEX ®opens in new tab

• Ministeriet for Sociale Anliggender og Sundhed: Generelt gældende kollektive overenskomster - Ministeriet for Sociale Anliggender og Sundhed (stm.fi)opens in new tab

• STTK: Palkka, mistä se muodostuu? Mitkä asiat vaikuttavat palkan suuruuteen? (tyoelämään.fi)opens in new tab

• Ministeriet for Økonomiske Anliggender og Beskæftigelse: EU:n vähimmäispalkkadirektiivin velvoitteiden suhde Suomen lainsäädäntöön ja käytäntöön - Valtoopens in new tab

Den generelle grad af dækning af kollektive forhandlinger i Finland er høj, især på grund af den generelle anvendelighedsmekanisme. Ifølge den seneste undersøgelse af Ahtiainen (2024), baseret på statistikker fra 2021 og 2022, var dækningen 88,8%. I den private sektor arbejder 64 % af medarbejderne i organiserede virksomheder. På grund af den generelle anvendelse af kollektive overenskomster stiger dækningen til 83,9 % af alle ansatte i den private sektor. I den offentlige sektor er alle ansatte omfattet af kollektive overenskomster.

Der findes forskelle i forhandlingsdækningen mellem sektorerne, hvor den laveste dækning er 32,8% og den højeste på 97,2% på et generelt sektorniveau i kollektive overenskomster for 2021/2022, når man inkluderer den generelle anvendelighedsmekanisme. Betydelige huller findes inden for sektorer, der omfatter medarbejdergrupper med særligt lavtlønnede arbejdere, såsom sundheds- og socialsektoren, andre sociale og personlige tjenester samt andre erhvervstjenester som ejendomsservice.

Nogle lavtlønnede segmenter har høj forhandlingsdækning, selv når der tages højde for et dækningsgab, såsom post- og leveringstjenester (omkring 19-94%).

Der findes huller i forhandlingsdækningen i sektorer med betydelige andele selvstændige og små virksomheder, såsom vejtransportsektoren samt ejendoms- og erhvervsservicesektoren, og hvor sæsonarbejde er udbredt, for eksempel inden for landdistriktsindustrien (Ahtiainen, 2024).

• Ahtiainen, L. (2024), Työehtosopimusten kattavuus vuonna 2021/2022opens in new tab Helsinki

Lønfastsættelse udføres af sektorspecifikke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Den eksportdrevne industrisektor, med teknologiindustrien i spidsen, indleder kollektive forhandlinger og lønforhandlingsrunder. I praksis fastsætter lønstigninger i disse sektorer et minimum for resten af arbejdsmarkedet. Dog kan sociale partnere i andre sektorer forhandle andre lønstigninger end den eksportdrevne industrisektor. Selvom de industrielle minimumskrav ikke er obligatoriske, er det almindeligt, at sociale partnere i andre sektorer fastsætter lignende stigningssatser. Det er også muligt at fastsætte lavere eller højere lønstigningssatser. Ansatte med lave lønninger organiseres i høj grad af fagforeninger under den øverste Centrale Organisation af Finske Fagforeninger (SAK). Eksempler på sådanne fagforeninger er Service Union United (PAM), der organiserer private servicemedarbejdere, og Trade Union for the Public and Welfare Sectors (JHL), der organiserer socialvelfærdsprofessionelle. Flere lavindkomsterhverv organiseres også af Industrial Union, såsom fodtøj og læderarbejde, landbrug og leveringspersonale. Arbejdsgiverorganisationer, der repræsenterer arbejdsgivere i de samme sektorer, er Ejendomsarbejdsgivere, den finske Hospitality Association (MaRa), den finske forening for private plejeudbydere (HALI) og Technology Industries in Finland, for blot at nævne nogle få. Disse og mange flere er organiseret under det øverste Forbund af Finske Industrier (EK).

• Centralorganisationen for finske fagforeninger: SAK-tilknyttede fagforeningeropens in new tab

• Forbundet af Finske Industrier: Medlemsforeninger - Elinkeinoelämän keskusliitto (ek.fi)opens in new tab

Kollektive forhandlingsrunder begynder, mens eksisterende kollektive aftaler stadig er gældende. Hvis der ikke er indgået en ny aftale, før den eksisterende kollektive aftale udløber, indledes en periode uden aftale. Bestemmelserne i den tidligere kollektive overenskomst gælder stadig under forhandlingerne. En ny kollektiv overenskomst opnås, når begge parter er nået til enighed om den fulde kollektive aftaletekst og har underskrevet forhandlingsresultaterne (PAM, 2023).

Teknologibranchen har i praksis sat en standard for lønstigninger siden 2017/2018 (Kjellberg, 2023). Sociale partnere, der generelt repræsenterer lavindkomst erhvervsgrupper, har udtrykt bekymring over mønsterforhandlingssystemet, da det kan opretholde og øge lønforskellen. Systemer til at øge lønningerne for specifikt lavindkomstgrupper findes og anvendes almindeligt. I nogle sektorer, erhverv eller medarbejdergrupper, hvor lønningerne halter bagefter den generelle tendens, eller hvor løngabene er betydelige, kan en specifik lønforhøjelse (kuoppakorotus/matalapalkkaerä/naispalkkaerä) aftales af sociale partnere, rettet mod relevante medarbejdergrupper.

Kollektive overenskomster kan også medføre årlige top-ups (enten i procenter eller absolutte tal) og engangsbetalinger ud over de generelle lønstigninger i sektoren. Disse er dog ikke udelukkende rettet mod lavindkomsterhverv. En lønforhøjelse, top-up eller engangsbetaling i absolutte tal foretrækkes ofte af sociale partnere i sektorer med lavtlønnede arbejdere, da det er mere værdifuldt for lavindkomstsegmentet og forhindrer en stigning i lønforskellen.

Sociale parter kan også føre forhandlinger på lokalt niveau (paikallinen erä). Dette kan gøres i stedet for kollektivt aftalte lønforhøjelser eller ovenpå dem, afhængigt af den fleksibilitet, der er tilladt for lokal lønforhandling i henhold til den gældende nationale aftale. For eksempel domineres lønstigninger i de offentlige overenskomster af den generelt accepterede lønstigning, ikke af de lokalt fordelte lønpotter (Kauhanen, 2023).

Normen for varigheden af en kollektiv overenskomst er to år, men længere aftaler forhandles også. Derudover kan lønforhøjelser nogle gange kun forhandles for det første år af kollektiv overenskomst. I sådanne tilfælde gør inkluderingen af en klausul det andet år til en optionskontrakt (optiovuosi), hvilket betyder, at aftalen kan være ugyldig, hvis en ny aftale om mindsteløn og lønstigninger for det andet år ikke er nået inden en forudbestemt dato. Ud over kollektive forhandlingsrunder deltager de sociale parter således i såkaldte lønrunder, som er yderligere forhandlingsrunder.

For fagforeninger betyder sektorielle økonomiske prognoser samt sektorielle profitmarginer fra det foregående år noget i kollektive forhandlinger, da de angiver arbejdsgivernes betalingskapacitet. I tider med økonomisk uro har fagforeningerne under SAK søgt koordinerede kollektive forhandlingsløsninger for at opretholde lønmodtagernes købekraft. Ligeledes er det også arbejdsgiverens interesse, da forbrugere på hjemmemarkeder har betydning for kontinuiteten i mange industrier.

• Fagforening for den offentlige og velfærdssektor (JHL): Työmarkkinaneuvottelujen termit haltuun - Ammattiliitto JHLopens in new tab

• Service Union United (PAM), (2023), Forhandlinger om ansættelsesvilkår - PAMopens in new tab

• Kjellberg, A., (2023), Den nordiske model for arbejdsmarkedsrelationer: sammenligning af Danmark, Finland, Norge og Sverige — Lund Universitetopens in new tab, Lund.

• Kauhanen, M., (2023), Merja Kauhanen: Varierende rolle for lokale lønforhandlinger i den offentlige sektor i Finland og Sverige - Centrum Balticum.opens in new tab

Kollektive overenskomster vedrørende lavtlønnede medarbejdere indeholder subminimumssatser for visse kategorier af arbejdstagere. Eksempler kan findes i kollektive overenskomster, der dækker facilitetsstøttesektoren, handelssektoren, turisme, restaurations- og fritidsindustrien samt private sociale tjenester.

Subminima kan for eksempel baseres på alder, uddannelse og tidligere erfaringsniveau, arbejdsopgaver eller beskæftigelse af langtidsarbejdsløse på løntilskud. For eksempel modtager elever 80%-90% af en almindelig mindsteløn, mens elever og under 18-25 år ligger mellem 70 og 80%.

• Arbejdsgivere inden for ejendomsbranchen: kiinteistopalvelualan-tes_2025.pdfPDFopens in new tab

• Finsk forening af private plejeudbydere (HALI): Sosiaalipalveluala (hyvinvointiala.fi)opens in new tab

Definitionen af grundløn er ikke defineret ved lov, men beskriver en opgavespecifik minimumsløn og udelukker personlige bonusser, tillæg og fordele. Løn og vederlag kan betales månedligt, ugentligt eller timelønnet. Ud over grundlønnen kan en medarbejder modtage tillæg, hvilket for eksempel giver kompensation for overarbejde, arbejde udført om aftenen, i weekenden eller om natten. Medarbejdere kan også modtage betaling i form af såkaldte frynsegoder (luontoisetu), såsom mad, mobiltelefon, sportsfordele, bolig eller en bil. Fringe benefits betragtes som en del af en medarbejders løn. Fradrag fra løn er indkomstskat, pensionsforsikringsbidrag, arbejdsløshedsforsikringsbidrag og i nogle tilfælde dagligt sundhedsforsikringsbidrag. (SAK, 2021). Ferietillæg tælles altid med i lønnen, uafhængigt af medarbejderens kontraktformular eller ansættelsestid (Digital and Population Data Services Agency, 2022).

Stykløn findes i nogle erhverv, såsom salg og juridiske tjenester. Der findes dog ingen lovbestemmelser om en minimumssats for stykløn. Stykkeløn kan inkluderes som en del af lønnen eller udgøre hele lønnen i en ansættelseskontrakt. Stykløn kan også reguleres i kollektive overenskomster, og vederlaget for akkordarbejde afhænger i dette tilfælde af bestemmelserne i den gældende kollektive overenskomst. Ifølge ansættelseskontraktloven (kapitel 2, § 10) skal medarbejderen i mangel af en kollektiv overenskomst, og hvis arbejdsgiveren og medarbejderen ikke er blevet enige om den løn, der skal betales for arbejdet, 'have en sædvanlig og rimelig løn for det udførte arbejde'. Dette gælder som regel også for stykkearbejde.

• Skatteadministration: Naturalieydelser (Frynsesikringer) 2026 - vero.fiopens in new tab

• Den Centrale Organisation af Finske Fagforeninger (SAK), (2021), Løn - Fair Play på arbejdspladsen (tyoelamanpelisaannot.fi),opens in new tab Helsinki.

• Digital and Population Data Services Agency, (2022), Årlig feriebetaling og feriebonus - Suomi.fiopens in new tab

Der findes ingen nationale rapporter om mindsteløn eller fastsættelse af mindsteløn. Regelmæssig rapportering af løn og lønfastsættelse foretages af topniveau sociale partnerorganisationer, såsom Centralorganisationen af Finske Fagforeninger (SAK), Forbundet af Finske Industrier (EK) og Kommune- og Amtsarbejdsgivere (KT), samt individuelle fagforeninger og medier. Deres indsamlede statistikker fokuserer dog primært på medianlønninger og lønstigninger i forskellige sektorer og erhverv, ikke specifikt på mindstelønninger. I overensstemmelse med EU's mindstelønsdirektiv vil den finske regering regelmæssigt indsamle data om mindstelønninger.

Finlands nationale statistiske institut, Statistics Finland, offentliggør sektorspecifikke statistikker om den finske arbejdsstyrkes indtjeningsstruktur. Disse statistikker beskriver time- og månedslønninger samt dannelse og fordeling af lønninger og lønninger i alle sektorer. Oplysninger om mindsteløn er dog ikke tilgængelige.

• Statistik Finland: Indtjeningsstruktur - Statistisk Finlandopens in new tabCentralregeringens månedlige lønninger - Statistik Finlandopens in new tabMånedslønninger i privat sektor - Statistics Finlandopens in new tabPrivat sektor timeløn - Statistisk Finlandopens in new tabLønninger og lønninger i den lokale forvaltning - Statistics Finlandopens in new tab

Statistisk Statistisk Bureau har også prøvet databaser, der benytter det finske nationale indkomstregister, som for eksempel socialforvaltningen bruger til fastsættelsen af ydelser. Selve registret er ikke offentligt tilgængeligt. Også her vises indtjeningen i gennemsnit samt i første og niende kvintil.

• Tulorekisturin palkat ja palkkiot - Tilastokeskusopens in new tab

Petri Böckerman, Toni Juuti, Tuomas Kosonen og Henri Keränen udgav forskningsartiklen 'Are Firms Willing to Pay Lower Wages?' Et kvasi-eksperiment om submindstelønspolitik' (FIT Working Paper 29), tilgængelig på Study: Submindestløn for unge arbejdere øgede ikke beskæftigelsen - FIT – Finsk center for ekspertise inden for forskning i skattesystemeropens in new tab