Mindsteløn i Tyskland

• Lov om regulering af en generel mindsteløn (Mindstelønsloven)opens in new tab

• Forretningsordenen for MindstelønskommissionenPDFopens in new tab af 21. januar 2025

• Mindstelønsjusteringsforordning nr. 5 af 9. september 2025PDFopens in new tab

• Loven om kollektiv overenskomstopens in new tab

• Loven om udstationering af arbejdereopens in new tab

• Lov om midlertidig ansættelseopens in new tab

Den lovbestemte mindsteløn fastsættes ved en ministeriel bekendtgørelse efter forslag fra Mindstelønskommissionen hvert andet år. Ifølge Mindstelønsloven (afsnit 4(2)) udnævnes Mindstelønskommissionen hvert femte år. Den består af en formand og tre medlemmer fra hver side af de sociale partnere. De sociale parters repræsentanter og formanden har stemmeret. To yderligere rådgivende medlemmer fra det videnskabelige samfund har ikke stemmeret i kommissionens beslutninger. De foreslås af de sociale parter, men skal være uafhængige af de sociale parters organisationer (for eksempel må de ikke ansættes af forskningsinstitutter finansieret af en social partnerorganisation). Den føderale regering udpeger formanden efter fælles forslag fra paraplyorganisationerne for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger. Mindstelønskommissionen støttes af et sekretariat med i øjeblikket otte medarbejdere. Sekretariatet er placeret ved Forbundsinstituttet for Arbejdsmiljø (BAUA) som en selvstændig organisatorisk enhed finansieret af delstaten (budget for 2024 omkring €1,36 millioner). Den støtter kommissionen blandt andet med videnskabelig vurdering af mindstelønnen og giver information og rådgivning til medarbejdere og virksomheder.

• Information om arbejdet i Mindstelønskommissionenopens in new tab - Mindestlohnkommission

Ifølge Mindstelønsloven (afsnit 9) vedtager Mindstelønskommissionen hvert andet år i juni en resolution med et forslag om minimumslønnens niveau for de næste to år, med start i januar året efter. Paragraf 10 foreskriver, at kommissionen træffer afgørelse med simpelt flertal af stemmerne fra de tilstedeværende medlemmer. Formanden undlader først at stemme. Hvis resolutionen ikke har flertal, fremsætter formanden et kompromisforslag. Kun hvis der efter drøftelserne om kompromisforslaget stadig ikke er flertal, afgiver formanden en stemme. Mindstelønskommissionen kan organisere høringer med paraplyorganisationerne for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, sektorspecifikke arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, kirkebaserede organisationer under offentlig ret, velgørende foreninger, foreninger der repræsenterer økonomiske og sociale interesser og andre, der er berørt af mindstelønnen. Den benytter også information og ekspertudtalelser fra eksterne instanser. Afsnit 9 fastslår yderligere, at Kommissionen skal fremlægge skriftlige begrundelser for sin beslutning og fremlægge en rapport sammen med resolutionen med en vurdering af mindstelønnens indvirkning på beskyttelsen af arbejdstagere, konkurrence, beskæftigelse inden for visse brancher og regioner samt produktivitet.

Ifølge paragraf 11 udarbejder regeringen, når Mindstelønskommissionen har vedtaget sin resolution, en juridisk bekendtgørelse om fastsættelse af mindstelønnen. Efter at udkastet til bekendtgørelsen er offentliggjort, får sociale partnere og civilsamfundsorganisationer mulighed for at indsende skriftlige udtalelser om udkastet inden for tre uger. Regeringen kan derefter gøre mindstelønsjusteringen, som Mindstelønskommissionen har foreslået, bindende for alle arbejdsgivere og ansatte ved hjælp af en lovforordning uden samtykke fra Bundesrat (det andet føderale lovgivende kammer, der repræsenterer de tyske delstater (Bundesländer)). Den føderale regering kan kun implementere forslaget fra Minimum Wage Commission uændret og kan ikke fastsætte et andet beløb. Hvis beslutningen ikke gennemføres, vil det nuværende minimumslønsniveau forblive.

Ifølge paragraf 9(2) i mindstelønsloven er Mindstelønskommissionen ved fastsættelse af mindstelønnen 'efterfølgende styret af udviklingen i kollektiv løn'. Data om kollektiv lønudvikling er hentet fra Tariflohnindexet (Tariflohnindex) fra det føderale statistiske kontor. Specifikt anvendes den samlede timeløn som grundlag i overensstemmelse med definitionen af den lovmæssige mindsteløn som timeløn.

Desuden træffer Mindstelønskommissionen afgørelse i henhold til samme paragraf 9(2) i mindstelønsloven i forbindelse med en samlet vurdering af følgende kriterier:

• et passende minimumsbeskyttelsesniveau for arbejdstagere

• Ikke at bringe beskæftigelsen i fare

• Retfærdige og effektive konkurrencebetingelser

Siden 21. januar 2025 forudser forretningsordenen for Minimumslønskommissionen også, at Kommissionen skal betragte referenceværdien på 60 % af bruttomedianlønnen for fuldtidsansatte i overensstemmelse med EU's mindstelønsdirektiv.

I sin implementering af ovenstående juridiske kriterier for at vurdere hensigtsmæssigheden af de lovbestemte mindstelønsjusteringer undersøger Mindstelønskommissionen udviklingen af lave lønninger under og over den lovbestemte mindsteløn ved hjælp af data fra Structural Earnings Survey (VSE) og Earnings Surveys (VE), suppleret med evalueringer af Quarterly Earnings Survey (VVE) og Socio-Economic Panel (SOEP). Kommissionen undersøger yderligere overholdelsen af den lovbestemte mindsteløn ved hjælp af data fra 'Financial Control of Undeclared Work', en enhed under General Customs Directorate, som overvåger overholdelsen af mindstelønnen. For at undersøge mindstelønnens indvirkning på modtagelsen af sociale ydelser, især minimumsindkomstydelser på baggrund af Social Code Book II, trækker kommissionen data fra flere statistikker fra Federal Employment Agency.

For beskæftigelse (Øst/Vest; udelukkende deltidsansatte; medarbejdere underlagt socialforsikringsbidrag (eksklusive trainees) med et mindre deltidsjob; medarbejdere underlagt socialforsikringsbidrag (eksklusive trainees)) og arbejdsløshedstal (øst/vest; opdelt efter køn, alder, nationalitet) anvender Kommissionen data fra Federal Employment Agency.

Kommissionen undersøger også udviklingen i arbejdstiden (Structural Earnings Survey (VSE); Indtjeningsundersøgelser (VE); Socioøkonomisk panel (SOEP), etableringspanel for Institut for Beskæftigelsesforskning (IAB), arbejdstidsundersøgelse fra Federal Institute for Occupational Safety and Health (BAuA)), ledige stillinger til analyse af arbejdsudbud og efterspørgsel (statistik fra Federal Employment Agency; IAB Jobundersøgelse), udviklinger vedrørende lærlingeuddannelser og videreuddannelse (statistik fra det føderale Ministerium for Uddannelse og Forskning; IAB Job Survey), og udviklinger vedrørende selvstændig virksomhed (Mannheim Company Panel (MUP); Socioøkonomisk panel (SOEP)).

For data om mindstelønnens indvirkning på konkurrencen trækker Minimum Wage Commission på data fra IAB Job Survey, Structural Earnings Survey (VSE) og Company Survey fra Ipsos. Arbejdsproduktivitet og lønomkostninger vurderes ved hjælp af data fra det føderale statistiske kontor (Arbejdsomkostningsindeks, nationalregnskab). Yderligere anvendte data vedrører investeringer (IAB Establishment Panel), priser (statistik fra det føderale statistikkontor), privat forbrug (statistik fra det føderale statistikbureau), overskud (statistik fra det føderale statistikkontor, nationalregnskaber; IAB Company Panel), samt virksomhedsregistrering og insolvensstatistikker (Federal Statistical Office).

Den 21. januar 2025 ændrede Mindstelønskommissionen sine forretningsordener for at imødekomme relevante bestemmelser i EU's mindstelønsdirektiv. I henhold til afsnit 2, stk. (1) a) om 'Kriterierne for justering af den lovbestemte mindsteløn', tilføjede den, at Kommissionen ud over de kriterier, der er fastsat i den tyske mindstelønslov, skal tage hensyn til 'referenceværdien på 60 % af fuldtidsansattes brutto medianløn' i overensstemmelse med EU's mindstelønsdirektiv. Dog træffer Mindstelønskommissionen ikke sin beslutning udelukkende baseret på dette referencekriterium, men fortsætter med at foretage en samlet vurdering af alle de ovennævnte juridiske kriterier.

Ifølge paragraf 1(1) i mindstelønsloven 'har hver arbejdstager ret til betaling fra sin arbejdsgiver af en løn på mindst minimumslønnen'. Praktikanter kvalificerer sig som arbejdstagere, hvis deres praktik ikke er en del af et officielt uddannelsesprogram (f.eks. universitetsstudier, skole) og hvis det varer mere end tre måneder. Desuden betragtes børn, der er omfattet af loven om beskyttelse af ungdomsbeskæftigelse (Jugendarbeitsschutzgesetz), som ikke har gennemført nogen erhvervsuddannelse, ikke som arbejdstagere i henhold til denne lov. Desuden defineres lærlinge ikke som arbejdere. De modtager en minimumsgodtgørelse i henhold til paragraf 17 i Vocational Training Act (BBiG).

Langtidsarbejdsløse ifølge definitionen i Social Code Book III (arbejdstagere, der har været arbejdsløse i 12 måneder eller mere), har ikke juridisk ret til mindsteløn i de første seks måneder af deres ansættelse.

Satser for lærlinge

Lærlinge modtager en minimumsløn i henhold til paragraf 17 i Vocational Training Act (BBiG):

• Lov om erhvervsuddannelse (BBiG)opens in new tab

Branchespecifikke lovbestemte mindstelønninger

Ud over den lovbestemte mindsteløn findes der branchespecifikke mindstelønninger med lønniveauer over den lovbestemte mindsteløn, som forhandles af kollektive forhandlingspartnere, og som den føderale regering erklærede generelt bindende i henhold til loven om udskrivning af arbejdere (AEntG), loven om midlertidig ansættelse (AÜG) eller loven om kollektive overenskomster (TVG). Der findes generelt bindende aftaler for alle arbejdsgivere, der er aktive i følgende brancher: Midlertidig beskæftigelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, tagdækning, el-håndværk, kødindustri, bygningsrengøring, maler- og lakarbejde, sygeplejeindustri, skorstensfejehåndværk.

Den lovbestemte mindsteløn i Tyskland defineres som en timeløn uafhængigt af antallet af arbejdstimer. Der gælder ingen regel om antallet af månedlige betalinger.

Den tyske mindstelønslov definerer ikke nogen elementer i den lovbestemte mindsteløn. Derfor afhænger den juridiske situation af retspraksis. Det er ikke altid klart. Ifølge nyere retspraksis ser situationen ud til at være som følger (januar 2025).

Drikkepenge, kapitaldannende ydelser, natarbejdstillæg (hvis udbetalt i henhold til arbejdstidsloven) og særlige betalinger som feriegodtgørelse, hvis de ikke er knyttet til arbejdspræstation, men til ferie, tæller ikke med i mindstelønnen.

Der er ingen klar juridisk situation, når det gælder naturalier.

Generelt tæller betalinger med i mindstelønnen, hvis de betales til gengæld for det udførte arbejde, herunder præstationsbonusser, akkordløn, bonusser for søndags- og helligdagsarbejde, skifteholdsbonusser samt loyalitets-, repræsentations- og fremmødebonusser. Jule- og helligdagsløn fratrækkes mindstelønnen, hvis de får løn for udført arbejde. Arbejdsgiveren kan ikke ensidigt beslutte at omsætte tidligere ferie- eller julebonusser til pro rata månedlige rater for at kunne modregne dem pro rata temporis mod den lovbestemte mindsteløn.

Træk (f.eks. for kost og logi) er ikke tilladt.

• Tysk told - Minimumslønskomponenter, tillæg og tillægopens in new tab (tilgået 7. januar 2025)

• Den Videnskabelige Tjeneste i den tyske Forbundsdag - Om kreditværdigheden af udvalgte vederlagskomponenter og naturalieydelser til den lovbestemte mindstelønPDFopens in new tab (2020)

Ved hver beslutning om mindstelønsniveauet offentliggør den tyske mindstekommission en obligatorisk rapport (paragraf 9 (4) i mindstelønsloven) om 'mindstelønnens indvirkning på beskyttelsen af arbejdstagere, konkurrenceforhold, beskæftigelse i visse brancher og regioner samt produktivitet' (paragraf 9 (4) i mindstelønsloven), som ledsager dens beslutning:

• Første rapport fra Mindstelønskommissionenopens in new tab til den føderale regering i overensstemmelse med afsnit 9, stk. 4 i Mindstelønsloven om virkningerne af den lovbestemte mindsteløn (28. juni 2016) / Engelsk resuméopens in new tab

• Anden rapport fra Minimum Wage Commissionopens in new tab til den føderale regering i overensstemmelse med afsnit 9, stk. 4 i Mindstelønsloven om virkningerne af den lovbestemte mindsteløn (26. juni 2018) / engelsk resuméopens in new tab

• Tredje rapport fra Mindstelønskommissionenopens in new tab til den føderale regering i overensstemmelse med afsnit 9, stk. 4 i Mindstelønsloven om virkningerne af den lovbestemte mindsteløn (30. juni 2020) / engelsk resuméopens in new tab

• Fjerde rapport fra Mindstelønskommissionenopens in new tab til den føderale regering i overensstemmelse med afsnit 9, stk. 4 i Mindestlønsloven om virkningerne af den lovbestemte mindsteløn (26. juni 2023) / Engelsk resuméopens in new tab

• Femte rapport fra Mindstelønskommissionenopens in new tab til den føderale regering i overensstemmelse med afsnit 9, stk. 4 i mindstelønsloven om virkningerne af den lovbestemte mindsteløn (27. juni 2025) / engelsk resuméopens in new tab

Derudover udgiver Institut for Økonomisk og Samfundsforskning (WSI) under Hans Böckler Fonden årligt en rapport om udviklingen i mindsteløn i Tyskland og EU:

• WSI-Minimum Wage Report 2018opens in new tab - Pristendenser dæmper reallønsvæksten (februar 2018) / engelsk versionPDFopens in new tab

• WSI-Minimum Wage Report 2019opens in new tab - Tid til betydelige mindstelønsforhøjelser og en europæisk mindstelønspolitik (marts 2019) / engelsk versionPDFopens in new tab

• WSI-Minimum Wage Report 2020PDFopens in new tab - Gennembrud for det europæiske mindstelønsinitiativ? (februar 2020) / Engelsk abstractopens in new tab

• WSI-Minimum Wage Report 2021PDFopens in new tab - Er Europa på vej mod tilstrækkelige mindstelønninger? (februar 2021) / Engelsk versionPDFopens in new tab

• WSI-Mindstelønsrapport 2022PDFopens in new tab - Mod en ny mindstelønspolitik i Tyskland og Europa (marts 2022) / engelsk versionPDFopens in new tab

• WSI-Minimum Wage Report 2023opens in new tab - Sikring af købekraft som en central opgave i tider med høj inflation (februar 2023) / Engelsk abstractopens in new tab

• WSI-Minimumslønrapport 2024PDFopens in new tab - Reelle gevinster som følge af implementeringen af det europæiske mindsteløndirektiv (februar 2024) / engelsk abstractopens in new tab

• WSI-Minimum Wage Report 2025opens in new tab - Omorientering af mindstelønspolitikken fører til reelle stigninger (april 2025) / Engelsk versionopens in new tab

Et stort antal forskningsartikler med fokus på mindsteløn udgives hvert år i Tyskland. Ud over rapporterne, der ledsager hver beslutning om fastsættelse af mindsteløn (se afsnit ovenfor), bestiller Mindstelønskommissionen regelmæssigt forskningsprojekter i relation til dens opgaver inden for fastsættelse af mindsteløn.

Forskning i mindstelønsrelaterede spørgsmål udføres også blandt andet ved Institut for Økonomisk og Samfundsforskning (WSI), Det Tyske Økonomiske Institut (IW), Institut for Beskæftigelsesforskning (IAB), ifo-instituttet, Institut for Anvendt Økonomisk Forskning (IAW), Det Tyske Institut for Økonomisk Forskning (DIW), Leibniz Institut for Økonomisk Forskning (RWI) eller Leibniz Center for Europæisk Økonomisk Forskning (ZEW).

Et link til det ovennævnte forskningsinstitut findes nedenfor.

• Forskning bestilt af Minimum Wage Commissionopens in new tab

• Institut for Økonomisk og Samfundsforskning (WSI) – Forskning i mindstelønopens in new tab

• Tysk Økonomisk Institut (IW)opens in new tab

• Institut for Beskæftigelsesforskning (IAB) – Forskning i mindstelønopens in new tab

• ifo Institutopens in new tab

• Institut for Anvendt Økonomisk Forskning (IAW) – Forskning i mindstelønopens in new tab

• Tysk Institut for Økonomisk Forskningopens in new tab (DIW)

• Leibniz Institut for Økonomisk Forskningopens in new tab (RWI)

• Leibniz Center for Europæisk Økonomisk Forskningopens in new tab (ZEW)