Gå til hovedindhold
Denne side er maskinoversat. Se venligst den oprindelige version på engelsk og Eurofounds sprogpolitik.
Mindstelønsprofil for Grækenland
Landeprofil
Senest opdateret: 30 June 2026

Mindsteløn i Grækenland

Penny Georgiadou

Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.

Disse profiler beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes. De er tilgængelige for alle EU-lande og Norge.

Denne profil beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes i Grækenland. Den kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af fastsættelse af mindsteløn.

I Grækenland blev den nationale mindsteløn, som den generelt gældende, fastlagt i 1980. Indtil 2012 blev mindstelønnen fastsat gennem en national kollektiv overenskomst og blev ratificeret af regeringen. Fra 2012 til 2018 blev mindstelønnen fastsat af regeringen under mandaterne fastsat af redningsaftalerne og programmer for finanspolitisk tilpasning. Siden februar 2019 fastsættes mindstelønnen af regeringen efter en bred høringsproces med nationale sociale partnere og andre offentlige myndigheder. I december 2024 blev en ny lov vedtaget om implementeringen af mindsteløndirektivet (EU), med implementering planlagt til at begynde i 2028. Perioden fra 2025 til 2027 betragtes som overgangsperiode og giver mulighed for fortsat anvendelse af det samme system til fastsættelse af mindstelønnen som i 2024.

Individuelle jobkontrakter og kollektive overenskomster af enhver art må ikke fastsætte faste månedslønninger eller daglønninger for fuldtidsarbejde under den førnævnte lovbestemte mindsteløn og dagløn, som er fastsat ved regeringens beslutning.

Den overordnede lovgivningsmæssige ramme vedrørende mindstelønnen i Grækenland er følgende:

Den seneste gældende sats blev fastsat ved ministerbeslutning nr. 8233/2025 (Regeringstidende 1476/Β/27/3/2025) 'Fastlæggelse af mindsteløn og mindstedagsløn for ansatte og arbejdere i hele landet'.

Fra 2028 og frem vil en ny lovgivningsmæssig ramme, som fastsat i lov 5163/9-12-2024, blive implementeret til fastsættelse af mindstelønnen. Denne nye ramme indeholder direktiv 2022/2041 om tilstrækkelige mindstelønninger i Den Europæiske Union. For de mellemliggende år 2025 til 2027 giver den samme lov 5163 mulighed for fortsættelse af en lignende proces for fastsættelse af mindstelønnen som i 2024.

Den nye lovgivningsramme, der gælder i Grækenland efter implementeringen af direktiv 2022/2041, er som følger:

Lov 5163/2024opens in new tab (Regeringens Tidende I/199): 'Gennemførelse af direktiv (EU) 2022/2041 fra Europa-Parlamentet og Rådet af 19. oktober 2022 om tilstrækkelige mindstelønninger i Den Europæiske Union - Justering af lønninger for offentligt ansatte - Bestemmelser om fastsættelse af mindstelønnen for årene 2025, 2026 og 2027 samt andre regler'.

Art. 103 i lov 4172/2013 (GG/I/167) indførte en ny permanent mekanisme til fastsættelse af den månedlige mindsteløn og daglønnen. Den etablerede en bred høringsproces mellem de sociale parter og relevante statslige myndigheder. Efter høringen fastsætter arbejdsministeren, med kabinettets samtykke, mindstelønnen med en ministerbeslutning.

Loven identificerer følgende involverede aktører:

  • Den Generelle Konføderation af Græsk Arbejde (GSEE), den unikke nationale toporganisation for arbejdere.

  • Hellenic Federation of Enterprises (SEV), en nationalt anerkendt arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer den store industri og de største virksomheder i landet.

  • Den Hellenske Konføderation af Professionelle, Håndværkere og Købmænd (GSEVEE), en nationalt anerkendt arbejdsgiverorganisation, der hovedsageligt repræsenterer SMV'er og håndværkerorganisationer.

  • Den Hellenske Konføderation for Handel og Entreprenørskab (ESEE), en nationalt anerkendt arbejdsgiverorganisation, der hovedsageligt repræsenterer handelssektoren, især SMV'er.

  • Den Græske Turismekonføderation (SETE), en nationalt anerkendt arbejdsgiverorganisation, der primært repræsenterer turistsektoren.

  • Federation of Industries of Greece (SBE), en nationalt anerkendt arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer industrier (primært i det nordlige Grækenland).

  • Bank of Greece.

  • Den Hellenske Statistiske Myndighed (ELSTAT).

  • Den Offentlige Beskæftigelsestjeneste (DYPA).

  • Arbejdsinstituttet under den græske generelle arbejdskonføderation (INE/GSEE), den videnskabelige organisation for GSEE.

  • Fonden for Økonomisk og Industriel Forskning (IOBE), en privat, non-profit forskningsorganisation til offentlig nytte, betragtet som den videnskabelige organisation for SEV.

  • Institut for Små Virksomheder under den Hellenske Konføderation af Professionelle, Håndværkere og Købmænd (IME GSEVEE), den videnskabelige organisation for GSEVEE.

  • Institut for Handel og Tjenester under den Hellenske Konføderation for Handel og Entreprenørskab (INEMY ESEE), forskningsorganisationen for ESEE.

  • Institut for den Græske Turismekonføderation (INSETE), forskningsorganisationen for SETE.

  • Center for Planlægning og Økonomisk Forskning (KEPE)

  • Organisation for Mægling og Voldgift (OMED)

I henhold til den nye lov 5163/2024 (artiklerne 6 og 15) vil følgende sociale partnere også blive inkluderet i proceduren fra 2025:

  • Konføderationen af Græske Embedsmænds Fagforeninger (ADEDY)

  • 'Social Multicenter' (Koinoniko Polykentro) i ADEDY, forsknings- og træningsinstituttet under ADEDY.

Indtil 2024 foreskrev den gældende lovgivning (art. 103 i lov 4172/2013) en proces for fastsættelse af mindstelønnen i tre trin (se nedenfor). Fra 2025 til 2027 er en anden, overgangsprocedure for fastsættelse af mindstelønnen beskrevet i artikel 15 i lov 5163/2024. Fra 2028 og frem vil proceduren for fastsættelse af den lovbestemte mindsteløn igen blive let ændret (artikel 6 i lov 5163/2024).

Mekanismen, der var gyldig indtil 2024, blev lovgivet i 2013, men trådte i kraft i september 2018. I den foregående periode, fra 2012 til 2018, blev mindstelønnen direkte fastsat af regeringen og forblev uændret som en del af redningspakkerne.

Fastsættelse af mindsteløn, gyldig indtil 2024:

Trin 1: Initiering, koordinering og konsultation

En høringsproces involverer deltagelse af sociale partnere, deres institutioner, specialiserede offentlige organer, videnskabelige institutioner og relaterede organer. Den strækker sig typisk over cirka fire måneder, selvom den kan forkortes (som det er sket ved nogle lejligheder). Høringsprocessen overvåges af et koordineringsudvalg, der er nedsat specifikt til dette formål. Udvalget består af formanden for Organisationen for Mægling og Voldgift (OMED), som fungerer som formand, sammen med én repræsentant udpeget af Arbejdsministeriet og én repræsentant udpeget af Finansministeriet. Organisationen for Mægling og Voldgift (OMED) er ansvarlig for at igangsætte processen.

Høringsfasen, med eksplicit definerede tidsrammer, omfatter udarbejdelse af forslag, rapporter og notater indsendt af de involverede parter. Dette materiale sendes derefter videre til KEPE, et forskningscenter under tilsyn af Finansministeriet, som har til opgave at udforme et forslag/anbefaling vedrørende mindstelønsniveauet.

Trin 2: Forslag til udtalelse om minimumslønsniveauet

Center for Planlægning og Økonomisk Forskning (KEPE), et forskningscenter under tilsyn af Finansministeriet, har til opgave at udarbejde et forslag/anbefaling vedrørende minimumslønsniveauet. Dette forslag formuleres efter overvejelse af forslag, studier/memoranda indsendt af alle parter, der deltager i høringsprocessen, sammen med resultaterne af det trepartsmøde og dialogen mellem de sociale parter, som koordineringskomitéen afholder.

Derudover giver et uafhængigt ekspertudvalg på fem personer, udpeget af arbejdsministerierne (to eksperter), finansministeriet (to eksperter) og udviklingsministerierne (én ekspert), også en anbefaling om mindstelønsniveauet til KEPE.

Trin 3: Beslutning om minimumslønnens niveau

I den afsluttende fase fremlægger arbejdsministeren et forslag til regeringen om mindstelønsniveauet, idet han tager højde for høringsrapporten fra KEPE og træffer derefter beslutning om fastsættelse af mindstelønnen baseret på regeringens enstemmige mening.

Ovenstående proces gælder indtil år 2024.

Fra 2025 til 2027 er den foreskrevne procedure for fastsættelse af mindstelønnen beskrevet i artikel 15 i lov 5163/2024 som følger:

Trin 1: Oprettelse af det videnskabelige udvalg

Den videnskabelige komité består af fem uafhængige eksperter med en treårig periode. Dets mission er at give en fuldt begrundet og underbygget vurdering af niveauet for den lovbestemte mindsteløn.

Trin 2: Oprettelse af Konsultationsudvalget

Konsultationsudvalget arbejder under koordinering af Organisationen for Mægling og Voldgift (OMED) og består af 11 medlemmer:

  • Formanden for udvalget (udpeget af OMED)

  • Fem repræsentanter fra fagforeningskonføderationerne (fire fra GSEE og én fra ADEDY)

  • Fem repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer (én fra hver arbejdsgiverorganisation / national social partner: SEV, GSEVEE, SVE, ESEE og SETE)

Høringsudvalgets rolle er at formulere en fuldt begrundet og underbygget udtalelse om det nye niveau for den lovbestemte mindsteløn. Som en del af denne proces indsamler den evalueringsrapporter om den gældende lovbestemte mindsteløn og forslag til justering fra specialiserede videnskabelige institutioner (ELSTAT, DYPA, Bank of Greece, KEPE) samt forskningsinstitutter for sociale partnere. Disse sendes til KEPE for at udarbejde en høringsrapport i samarbejde med den videnskabelige komité.

Trin 3: Afgørelse om minimumslønnens niveau

Høringsrapporten indsendes af formanden for OMED til ministrene for Arbejds- og Socialsikring samt Nationaløkonomi og Finans, som derefter foreslår den lovbestemte mindsteløn for regeringen. Efter regeringens godkendelse udsteder ministrene for Arbejds- og Socialanliggender samt Nationaløkonomi og Finans en fælles beslutning om fastsættelse af den lovbestemte mindsteløn.

Fra 2028 og frem vil proceduren for fastsættelse af den lovbestemte mindsteløn følge de samme trin som ovenfor, med visse ændringer (artikel 6 i lov 5163/2024). For eksempel vil den nye mindsteløn indtil 2027 blive fastsat senest den 30. marts hvert år. Fra og med 2028 fastsættes den nye løn senest den 31. december.

I Grækenland bør fastsættelsen af den lovbestemte mindsteløn og den daglige mindsteløn (DMW, gældende for arbejdere i arbejderklassen) i henhold til lov 4172/2013 (artikel 103(3)) tage højde for tilstanden i den græske økonomi og dens vækstpotentiale med hensyn til produktivitet, priser, konkurrenceevne, beskæftigelse, arbejdsløshedsprocent, indkomster og lønninger.

Lovgivningen mangler dog detaljerede specifikationer vedrørende kriterierne eller metoden til fastsættelse af mindstelønnen. Derudover pålægger loven ikke disse kriterier som bindende for fastsættelsen af mindstelønsniveauet.

De samme kriterier gælder for årene 2025, 2026 og 2027 (artikel 15 i lov 5163/2024).

Fra 2028 vil en ny metode til fastsættelse af mindstelønnen tage hensyn til to kriterier: a) Den årlige ændringsrate i forbrugerprisindekset (CPI) for de laveste 20 % af husholdningens indkomstfordeling, b) Den årlige ændringsrate i købekraften for den almindelige lønindeks (artikel 6 i lov 5163/2024).

Følgende matematiske formel vil blive anvendt:

Ændringsrate for mindstelønnen = Ændringsrate for CPI for husstande i de laveste 20% af indkomstfordelingen + ændringsrate for købekraften i det almindelige lønindeks) / 2.

Lov 5163/2024 fastsætter ikke specifikke vejledende referenceværdier til at vejlede vurderingen af tilstrækkeligheden af den lovbestemte mindsteløn og dagløn. Især fastsætter den ikke konkrete benchmarkværdier til dette formål.

For perioden 2025–2027 definerer artikel 15 i lov 5163/2024 ikke tilstrækkelighed gennem specifikke vejledende referenceværdier. I stedet henviser det til et bredere sæt kriterier, herunder tilstanden i den græske økonomi og dens vækstudsigter i form af produktivitet, priser, konkurrenceevne, beskæftigelse, arbejdsløshed, indkomster og lønninger, samt kriterier, der er mere direkte knyttet til tilstrækkelighed, såsom købekraft, tilstrækkelighed, leveomkostninger, det generelle lønniveau, deres fordeling og deres ændringshastighed. I denne forstand synes tilstrækkeligheden af den lovbestemte mindsteløn hovedsageligt at blive behandlet gennem proceduren og kriterierne til fastsættelsen snarere end gennem formelt fastsatte benchmarkværdier.

Fra 2028 og frem indfører artikel 6 i lov 5163/2024 en ny metode til fastsættelse af mindstelønnen. Under denne bestemmelse tages der højde for: (a) den årlige ændringsrate i forbrugerprisindekset for de laveste 20% af husstandsindkomstfordelingen, og (b) den årlige ændringsrate i købekraften for det almindelige lønindeks. Derudover skal den videnskabelige komité inden den årlige justering senest den 31. august hvert år udgive en begrundet rapport, der enten bekræfter, at der ikke er behov for at afvige fra anvendelsen af denne metode, eller som undtagelse foreslår, at den lovbestemte mindsteløn og dagløn ikke bør justeres det følgende år på baggrund af specifikke økonomiske og skattemæssige grunde fastsat i loven. I bred forstand kan undersøgelsen af disse faktorer også relatere sig til mindstelønnens tilstrækkelighed.

Disse kriterier er dog ikke formuleret i loven som specifikke vejledende referenceværdier til vurdering af tilstrækkelighed.

Den lovbestemte mindsteløn og den daglige mindsteløn (DMW, gældende for arbejdere i arbejderklassen) gælder for fuldtidsansatte hvidkrave- og arbejderarbejdere, der er ansat i hele landet i den private sektor, uden alder eller andre karakteristika, der udgør lovlige undtagelser.

Hvad angår offentligt ansatte, fastsættes forskellige lønninger ensidigt af staten ved lovgivning i henhold til dens finanspolitikker på ethvert givent tidspunkt.

Fra og med 2025 (artikel 14 i den nye lov 5163/24) vil mindstelønsjusteringer også gælde for offentligt ansatte.

Variationer i lovbestemte mindstelønninger I Grækenland findes der i øjeblikket ingen underminimumssats. I en seksårig periode (marts 2012-januar 2019) fastsatte den lovbestemte mindsteløn en underminimumssats for medarbejdere op til 25 år (lov 4172/2013). Fra februar 2019 blev sub-minimumssatsen afskaffet (ministerbeslutning nr. 4241/127/30-01-2019).

For ansatte defineres mindstelønnen på månedlig basis og gælder for arbejde på 40 timer om ugen (otte timer om dagen for personer ansat fem dage om ugen eller 6,45 timer om dagen for personer ansat seks dage om ugen). For arbejdere med arbejderklassen indføres en daglig mindsteløn (DMW).

Ifølge lovgivningen har alle, der arbejder i den private sektor, ret til 14 månedslønninger. De to ekstra lønninger kaldes:

  • 'Julebonus': svarende til én månedlig løn.

  • 'Påskebonus': svarende til den halve månedlige løn, givet i påskeperioden.

  • 'Årlig feriebonus': svarende til halv månedsløn.

Mindstelønnen i Grækenland omtales som 'en enkelt referenceværdi (amount)' ifølge lov 4254/2014. Der er ingen yderligere lønkomponenter, der kan tælles med i mindstelønnen. Eventuelle bonusser (se ovenfor), overarbejdstillæg og ferietillæg beregnes ud fra medarbejderens faktisk betalte løn. Lovgivningen tillader heller ikke fradrag.

Nogle observationer er dog nyttige vedrørende anciennitet: ifølge nyere lovgivning (Lov 5053/2023, art. 33) er den såkaldte anciennitetstillæg pr. 1. januar 2024 blevet genindført som en del af mindstelønnen, som var blevet afskaffet på grund af den økonomiske krise. Specifikt består anciennitetstillægget i at øge mindstelønnen med 10 % efter 3 års arbejde, med en maksimal stigning i mindstelønnen på op til 30 % for 9 års arbejde.

Genindsættelsen af ovenstående tillæg sker i overensstemmelse med følgende betingelser:

  • Hver medarbejders erhvervserfaring, som blev fastlagt den 14. februar 2012, da forpligtelsen til at tildele det triårige tilskud blev suspenderet, fortsætter med at akkumuleres efter 1. januar 2024.

  • Arbejdserfaringen for hver medarbejder ansat efter 14. februar 2012 begynder at blive beregnet for perioden efter 1. januar 2024: arbejdserfaring opnået i perioden 14. februar 2012 til 31. december 2023 tages ikke i betragtning ved lønforhøjelse eller tillæg af anciennitetsgodtgørelse.

  • Hvis den almindelige løn overstiger den lovbestemte mindsteløn, modregnes stigningerne ved at gennemføre treårige perioder og genoptagelsen af anciennitetsgodtgørelsen mod forskellen mellem de betalte beløb og den lovmæssige vederlag. Hvis den samlede / endelige lønbetaling til en medarbejder derfor er højere end den berettigede mindsteløn og den berettigede anciennitetsgodtgørelse, er udbetalingen lovlig

Genindførelse af anciennitetsgodtgørelse er forudset: a) i henhold til art. 33 i lov 5053/2023, 'til forbedring af arbejdet, indarbejdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019, forenkling af digitale procedurer og forbedring af det digitale arbejdskort, opgradering af Arbejds- og Socialministeriets og Arbejdsinspektionens driftsfunktion' og dets implementering fra 1. januar 2024; og b) ved cirkulære fra Arbejdsministeriet 88073/6.10.2023, 'Afklaring af præciseringer vedrørende art. 33 i lov 5053/2023 med titlen "Aflønning af tidligere tjeneste i den private sektor og justering af medarbejdernes indtjening - Afskaffelse af art. 4 i ministerrådets beslutning nr. 6/28.2.2012".

For fuldstændighedens skyld bør det bemærkes, at ministerbeslutning nr. 4241/127/30-01-2019 allerede havde genindført bestemmelsen om anciennitetsgodtgørelsen fra 2019 uden dog at gøre den obligatorisk, da den burde være blevet implementeret gennem vedtagelsen af en lov.

Som en del af høringsprocessen for fastsættelsen af mindsteløn kan de regelmæssige KEPE's udkast til høringsrapporter betragtes som 'nationale rapporter om mindsteløn'.

De seneste KEPE-rapporter er:

I 2020 fandt der ikke høring sted om mindsteløn på grund af COVID-19-pandemien.

Inden for rammerne af den årlige høring om fastsættelse af mindstelønnen indsender de videnskabelige institutter blandt sociale partnere samt de deltagende offentlige organer og organisationer i høringen rapporter og data om mindstelønnen.

I forbindelse med 2024-høringsprocessen gennemførte og indsendte deltagermedlemmerne i februar 2024 skriftligt den såkaldte 'Rapport om vurderingen af den nuværende lovbestemte mindsteløn'. Analytisk:

Videnskabelige studier

1 September 2026
Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.
Read more
Forskningsrapport
30 January 2026
Reel vækst i mindstelønnen i 2026, både i takt med fremskridt og tilbagetrækning af medlemsstaternes ambitioner
De fleste EU-medlemslande ændrede niveauet for deres nationale mindsteløn fra 1. januar 2026, og som året før er det generelle billede betydelige stigninger – betydeligt større end prisstigningerne.
Read more
Artikel
Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies

All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.

See all EU institutions and bodies