Gå til hovedindhold
Denne side er maskinoversat. Se venligst den oprindelige version på engelsk og Eurofounds sprogpolitik.
Profil af minimumslønslande for Letland
Landeprofil
Senest opdateret: 30 June 2026

Mindsteløn i Letland

Kriss Karnitis

Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.

Disse profiler beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes. De er tilgængelige for alle EU-lande og Norge.

Denne profil beskriver, hvordan mindstelønnen reguleres og fastsættes i Letland. Den kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af fastsættelse af mindsteløn. Letland har en national lovbestemt mindsteløn ("minimālā alga" eller "minimālā darba alga").

Den 27. oktober 2022 indførte ændringer for første gang en norm om forhøjelse af mindstelønnen i arbejdsloven (overgangsbestemmelser nr. 26 og 27). Denne forordning fastslår, at regeringen som sædvanligt fastsætter minimumsmånedslønnen for normale arbejdstimer, men fastsætter, at minimumslønnen ikke må være under €620 fra 1. januar 2023 (overgangsbestemmelse nr. 26) og 700 € fra 1. januar 2024 (overgangsbestemmelse nr. 27).

Ændringer i arbejdsmarkedsloven vedrørende hovedreguleringen af mindsteløn blev indført den 12. december 2002, 23. oktober 2014 og 27. maj 2021.

Den årlige ændring af mindstelønnen fastsættes i ministerkabinettets årlige forordninger.

Efter 2015 fastsættes det nye niveau for den månedlige mindsteløn ved ændringer i ministerrådets forordning nr. 656. Ændringer blev vedtaget den 25. oktober 2016 (Regulativ nr. 683, gældende fra 1. januar 2017); 29. august 2017 (Regulativ nr. 511, gældende fra 1. januar 2018); 24. november 2020 (Regulativ nr. 707, gældende fra 1. januar 2021); 13. december 2022 (Regulativ nr. 788, gældende fra 1. januar 2023); og 14. november 2023 (Regulativ nr. 657, gældende fra 1. januar 2024). I 2019, 2020 og 2022 blev mindstelønnen ikke ændret.

I 2025 indførte regeringen de første tiltag i arbejdsskattereformen. I forbindelse med reformen blev fastsættelsen af proceduren og kriterierne for størrelsen og fastsættelsen af mindsteløn ændret for at tilpasse sig kravene i mindstelønsdirektivet (Direktiv (EU) 2022/2041 fra Europa-Parlamentet og Rådet af 19. oktober 2022 om tilstrækkelige mindstelønninger i Den Europæiske Union).

Af den grund blev to nye normative love udviklet og vedtaget i 2024: Ministerkabinettets forordning nr. 730 Procedurer for fastsættelse og gennemgang af minimumsmånedslønnen samt ændring af ministerrådets regler af 24. november 2015 nr. 656 forordning om størrelsen af minimumsmånedslønnen inden for normale arbejdstider og beregning af minimumstimeløn.

Minimumslønnen for 2026 fastsættes i henhold til arbejdsretten og tre regler fra ministerrådet:

  1. Ministerrådets forordning nr. 656 om størrelsen af minimumsmånedslønnen inden for normale arbejdstimer og beregning af den mindste timetarif, udstedt i overensstemmelse med afsnit 61, del to i arbejdsloven, vedtaget den 24. november 2015.

Reglerne fastsætter størrelsen af den mindste månedlige løn inden for normale arbejdstider og proceduren (formlen) for beregning af minimumstimetariffen. Denne forordning blev ændret ved kabinetsforordning nr. 680, vedtaget den 19. november 2025. Den nuværende udgave fastsætter, at minimumsmånedslønnen inden for normale arbejdstimer er €780

  1. Ministerrådets Forordninger nr. 730 Procedurer for fastsættelse og gennemgang af mindsteløn for måneden, udstedt i overensstemmelse med afsnit 61, del tre i arbejdsmarkedsloven, vedtaget den 19. november 2024.

  2. Ministerkabinettets Forordninger nr. 680 Ændring af Ministerkabinettets Forordninger nr. 656 af 24. november 2015 'Regler om størrelsen af mindstemånedslønnen inden for normale arbejdstimer og beregning af minimumstimetariffen', udstedt i overensstemmelse med Arbejdsloven, artikel 61, del to den 19. november 2025

Ændringerne fastslår, at mindstelønnen inden for normale arbejdstider skal være €780, og (Par 2) at forordningerne træder i kraft den 1. januar 2026.

Velfærdsministeriet skal udarbejde et indledende forslag til minimumslønsniveauet, Økonomiministeriet og Finansministeriet skal udarbejde økonomiske prognoser og indikatorer samt information om forventede ændringer i skatter, Letlands Centrale Statistiske Bureau (CSP) og Statens Skattevæsen skal levere et bredt udvalg af statistiske data. Rollen for de sociale partnere – Letlands Arbejdsgiverforbund (LDDK) og Letlands Frie Fagforeningskonføderation (LBAS) – er specifikt fastlagt i artikel 5 i forordning nr. 730.

Det Treparts-Samarbejdsråd er også involveret i fastsættelsen af mindstelønnen som en høringsplatform. Det er et sted, hvor den lovbestemte mindsteløn koordineres mellem de nationale sociale partnere – regeringen, LBAS og LDDK. Resultaterne af koordineringen fastsættes i referaterne fra møderne. Rådet selv udarbejder ikke forslag til den årlige mindsteløn.

For at beregne virkningen af det udviklede forslag om minimumsløn på statslige og lokale regeringsbudgetter skal CSP, Statskansleriet og Justitsministeriet indsende yderligere oplysninger til Velfærdsministeriet.

Listen over aktører og deres roller fastsættes i lovgivningen.

Medmindre andet er aftalt mellem de sociale partnere og regeringen, ændres den lovbestemte mindsteløn fra år til år. Lønkategorier, der udledes af mindstelønnen, justeres i overensstemmelse med ændringer i mindstelønnen. I løbet af de sidste fem år (2018–2025) har mindstelønnen været uændret gennem hvert år.

To forudsætninger er vigtige for den nuværende proces med fastsættelse af den lovbestemte mindsteløn. Den første er eksistensen af institutioner og infrastruktur for social dialog, og den anden er eksistensen af det juridiske grundlag for de sociale parters involvering.

Generelt har processen med fastsættelse af mindstelønnen ikke ændret sig siden etableringen af de to vigtige dele af infrastrukturen for social dialog – den nationale arbejdsgiverorganisation LDDK (i 1993) og det Trepartsrådgivende Råd for Arbejdsgivere, Stater og Fagforeninger i Letland (også i 1993), som blev omdannet til Det Nationale Treparts-Samarbejdsråd (NTSP) i 1998. På det tidspunkt eksisterede den nationale fagforening LBAS allerede. Så den første forudsætning skabes. NTSP er det relevante 'konsultative organ' i henhold til mindsteløndirektivet – det involverer de sociale partnere og rådgiver regeringen i alle mindstelønsspørgsmål (værdi og fastsættelsesproces). NTSP har 10 tematiske underråd ledet af ministre fra den sektor, den repræsenterer. NTSP selv ledes af premierministeren. NTSP og underrådene er bygget på paritet mellem alle partier. Ministerierne nominerer ni repræsentanter i NTSP og lederen af NTSP, og sociale partnere nominerer også ni repræsentanter hver fra deres side. Rådet og underrådene fungerer i overensstemmelse med deres vedtægter. Repræsentanter for de sociale partnere i NTSP og dets underråd udpeges af ledelsen (råd eller bestyrelser) i de sociale partnerorganisationer. Stemmeretten er ikke begrænset i NTSP og dets underråd.

Ministerkabinettets forordning nr. 606 ('Kabinettets forretningsorden') fastslår, at ethvert ministerium skal informere offentligheden om indholdet af og væsentlige ændringer i de dokumenter, som ministerkabinettet gennemgår, og som er af betydning for sektoren og vigtige for offentlighedens interesse (art. 51). Endvidere specificerer forordningen, at det ansvarlige ministerium skal lede udarbejdelsen af aftaleudkastet og angive de ministerier eller myndigheder, hvoraf udkastet skal godkendes. Blandt dem oplister forordningen 'organisationer i det Nationale Trepartsråd – Letlands Arbejdsgiverforbund og Letlands Frifaglige Fagforeningskonføderation – hvis et udkast påvirker arbejdsgiveres og arbejdstageres interesser' (artikel 52.2.7).

Det involverede ministerium eller den involverede myndighed modtager de relevante oplysninger i den samlede portal for udvikling og aftale om udkast til lovbestemmelser (TAP-portalen). TAP-portalen er et statsligt informationssystem, der bruges til at sikre ministerkabinettets funktion, til at informere offentligheden og til at deltage i udarbejdelsen af en lov. Den administreres af Statskanselliet (VK). Så den anden forudsætning er også fastlagt.

Proceduren for fastsættelse af mindstelønnen fastsættes af ministerrådets forordning nr. 730 Procedurer for fastsættelse og gennemgang af minimumsmånedslønnen samt ændring af ministerrådets forordninger af 24. november 2015 nr. 656 forordning om størrelsen af minimumsmånedslønnen inden for normale arbejdstider og beregning af minimumstimelønnen. Processen foregår i flere trin.

Diskussioner om mindstelønnen blandt sociale partnere og regeringen starter om foråret eller endda tidligere, som regel før drøftelserne om statsbudgettet. Ifølge forordning nr. 730 udarbejder Velfærdsministeriet et forslag om mindstelønnen for budgetåret (første trin), og de sociale parter overvejer deres forslag (andet trin). Derefter diskuteres forslagene i forskellige modaliteter (tredje trin) og til sidst i det Nationale Trepartssamarbejdsråd (fjerde trin). Den endelige beslutning træffes af regeringen og formaliseres i de årlige ministerrådsreglementer (femte trin).

Der var kun én undtagelse, repræsenteret ved indførelsen af to nye normer i overgangsbestemmelserne i arbejdsmarkedsloven, som forpligtede ministerrådet til at fastsætte mindstelønninger i 2023 og 2024 i et vist omfang. Disse beløb blev dog diskuteret blandt fagforeninger, arbejdsgivere og regeringen før vedtagelsen af ændringerne (i 2022).

Ifølge Ministerkabinettets forordning nr. 730 udarbejder Velfærdsministeriet årligt et forslag om størrelsen af minimumsmånedslønnen (op til et helt tal med en nøjagtighed på én euro) for det følgende år, idet man tager højde for indikatorerne nævnt i følgende tabel:

Criterion

How is this defined/operationalised?

Regulation or practice

Reference value

Determined at 46% of the average gross salary calculated by the Central Statistical Bureau (CSP) for the last 12 available months

Regulations of Cabinet of Ministers No. 730 'Procedures for the determination and review of the minimum monthly salary' (Cabinet of Ministers, 2024)

Art 2, part 2.1.

Macroeconomic forecasts and assessments of changes in the economic situation for the previous year, including the development of labour productivity

Should be prepared by the Ministry of Economics and the Ministry of Finance

Art.2, part 2.2.

Possible changes to the tax system for the next two years

Information provided by the Ministry of Finance regarding possible changes to personal income tax rates, the amount of the non-taxable minimum of the personal income tax and the amount of the relief for dependents

Art. 2, part 2.3

The minimum income level and the poverty risk threshold

Calculated for the last available year from CSP

Art. 2, part 2.4.1

Changes in the labour cost index compared to the corresponding period of the previous year

Calculated by CSP

Art. 2, part 2.4.2

The ratio calculated for the last available month: the number of employees whose employment income is equal to or less than the minimum monthly wage, to the total number of employees (at national and regional levels)

Calculated by CSP

Art. 2, part 2.4.3

The average change in consumer prices calculated for the latest available period over the 12 months compared to the previous 12 months

Calculated by CSP

Art. 2, part 2.4.4

Unemployment rate indicators for the previous year (national and regional levels)

CSP data

Art. 2, part 2.4.5.1

The average monthly gross salary in the country and in the private sector in the previous year (at the national and regional levels and by sector)

CSP data

Art. 2, part 2.4.5.2

Indicators of the population's risk of poverty and social exclusion for the last available year

CSP data

Art. 2, part 2.4.5.3.

Average gross employment income and hours worked

Calculated by CSP, using information from the State Revenue Service on employees' employment income and the number of hours worked per month in the previous calendar year in accordance with the information indicated in employers' reports on mandatory state social insurance contributions from employees' employment income, personal income tax and the state duty of the business risk in the reporting month

Art. 2, part 2.4.6

The number of unemployed people in the previous year

Information from the State Employment Agency

Art. 2, part 2.6

Summary of the minimum monthly gross wage published on the website of the European Union's statistical office Eurostat and its possible changes in the coming year in other European Union countries, as well as a comparison of the ratio of the minimum monthly wage to the average wage in these countries

Prepared by the Ministry of Welfare's

Art. 2, part 2.10

Kilde: Ministerrådets Forordninger nr. 730 'Procedurer for fastsættelse og gennemgang af minimumsmånedsløn'.

Mindstelønnen for 2025 og 2026 (efter vedtagelsen af den nye normative forordning i forbindelse med mindstelønsreformen, der sigter mod at nærme sig EU's mindstelønsdirektiv) fastsættes efter den nye metode, som er baseret på brugen af 13 kriterier.

Tabellen viser, hvilke kriterier for beregning af den årlige mindsteløn der obligatorisk bør tages i betragtning. Af disse er det vigtigste det første kriterium, betragtet som 'referenceværdi'. Referenceværdien blev indført ved forordningen fra Ministerrådet nr. 730 (vedtaget i 2024). Andre kriterier blev indført tidligere (se for eksempel Ministerrådets Forordninger nr. 563 Procedure for fastsættelse og gennemgang af mindsteløn (ti kriterier). I praksis blev disse kriterier dog dårligt respekteret.

  • Ministerrådets forordning nr. 563 Procedure for fastsættelse og gennemgang af mindsteløn (Minimālās mēneša darba algas noteikšanas un pārskatīšanas kārtība), vedtaget den 18. august 2016,

Blandt de obligatoriske kriterier, der skal tages i betragtning, er det første referenceværdien. Dette kriterium er ikke officielt defineret som et mål for tilstrækkelighed af mindsteløn, men det er knyttet til en realistisk indkomstbenchmark knyttet til velfærdsbegrebet.

Ifølge forordning nr. 730 skal mindstelønnen fastsættes til 46 % af den gennemsnitlige bruttoløn, som er beregnet af Central Statistical Bureau (CSB) for de sidste 12 tilgængelige måneder. Denne regel blev først anvendt ved beregningen af mindstelønnen for 2025, som blev fastlagt i 2024 (vedtaget den 19. november 2024). Finansministeriet giver følgende oplysninger om fastlæggelsen af referenceperioden: baseret på den gennemsnitlige bruttoløn beregnet af CSB for de sidste 12 tilgængelige måneder, dvs. €1.685 for 2024, vil mindstelønnen for 2026 blive fastsat til €775,1 og rundet af til €780, hvilket er 5,4 % højere end i 2025.

Forslaget for 2026 blev udviklet på et tidspunkt, hvor CSB-data om gennemsnitlig bruttoløn fra april 2024 til marts 2025 var tilgængelige. Senere blev data tilgængelige for perioden juli 2024 til juni 2025. Den gennemsnitlige bruttoløn for denne periode var €1.753 (46 % = €806). Da beløbet på €780 allerede var aftalt i NTSP, blev det ikke ændret.

Forholdet mellem mindstelønnen og gennemsnitslønnen kan betragtes som en vurdering af tilstrækkelighed. Tabellen ovenfor viser de relevante bestemmelser i lettisk ret.

Hvert år (allerede før direktivet) udarbejder Velfærdsministeriet rapporten 'Om situationen med mindstelønnen i [relevant år]' (Ziņojums 'Par minimālās algas situāciju 2025. gadā'). Dette kan betragtes som det vigtigste analytiske dokument om mindstelønnen i Letland, da det samler data om lønudvikling, makroøkonomiske forhold og sociale indikatorer og danner grundlaget for ministerkabinettets årlige beslutning om niveauet for den lovbestemte mindsteløn.

Ved vurderingen af tilstrækkeligheden blev dog også to yderligere økonomiske aspekter taget i betragtning: styrken af den nationale økonomi og statens og de lokale myndigheders budgetters evne til at betale mindstelønnen.

Alle medarbejdere, der arbejder på basis af arbejdskontrakt, er dækket af mindstelønnen. Dette følger af to normer i arbejdsretten: For det første at arbejdsretten og andre love og regler, der regulerer ansættelsesforholdet, er bindende for alle arbejdsgivere uanset deres juridiske status og for arbejdstagere, hvis det gensidige juridiske forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er baseret på en ansættelseskontrakt (afsnit 2 stk. 1)); og for det andet, at en mindsteløn ikke må være lavere end det minimumsniveau, som staten fastsætter (afsnit 61 (1)).

Der er kun én månedlig lovbestemt minimumssats, som fastsættes af ministerkabinettets forordninger gældende for det pågældende år. Arbejdsmarkedsloven fastsætter kortere arbejdstid for visse kategorier af arbejdstagere. Medarbejderes normale arbejdstid forbundet med en særlig risiko må ikke overstige syv timer om dagen og 35 timer om ugen, hvis de er engageret i sådant arbejde for mindst 50 % af den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Ministerrådet kan også fastsætte regelmæssig forkortet arbejdstid for andre kategorier af ansatte (afsnit 131 (3)). For personer under 18 år må en arbejdsuge på fem dage ikke overskrides (afsnit 132 (1)). Børn, der har nået 13 års alder, må ikke være i beskæftigelse, mere end to timer om dagen og mere end 10 timer om ugen, hvis arbejdet udføres i løbet af skoleåret; og mere end fire timer om dagen og mere end 20 timer om ugen, hvis arbejdet udføres på et tidspunkt, hvor der er ferie på en uddannelsesinstitution, men hvis barnet har fyldt 15 år – mere end syv timer om dagen og mere end 35 timer om ugen (paragraf 132 (2)). Unge må ikke være beskæftigede mere end syv timer om dagen og mere end 35 timer om ugen (paragraf 132 (3)).

Nogle kategorier af arbejdstagere har særlige lønordninger, som inkluderer minimumsniveauer, men disse betragtes ikke som lovbestemt mindsteløn. Der fastsættes forskellige minimumskrav for hver af de lønklasser, der er relevante for de fastsatte kvalifikationsniveauer for arbejdstagerne. Minimumsniveauerne for de lavere lønklasser bør harmoniseres med den lovbestemte mindsteløn, men det er ikke et krav, at den skal være lig med den lovbestemte mindsteløn. Lønfastsættelse for sådanne grupper af arbejdere fastsættes i loven om løn til embedsmænd og ansatte i statslige og lokale myndigheder, vedtaget i 2009, men ofte ændret. Loven gælder for arbejdstagere i 22 statslige og lokale offentlige institutioner.

Den mindste timeløn og minimumsmånedlige arbejdsløn for en dømt person i henhold til det arbejde, vedkommende udfører, og resocialiseringsmålene, er som følger:

1. 50% af den mindste timeløn og minimumsmånedlige arbejdsgodtgørelse, der fastsættes i staten for standardarbejdstiden - til en dømt person, der afsoner sin straf i et lukket fængsel eller et delvist lukket fængsel;

2. svarende til den mindste timetakst, der fastsættes i staten - til en dømt person, der afsoner sin straf i et åbent fængsel;

3. 50% af den mindste timetakst, der fastsættes i staten for en mindreårig teenager - til en dømt mindreårig.

De nyeste regler fastsætter kun størrelsen på den månedlige mindsteløn. Ministerkabinettets forordning nr. 656 vedtaget den 24. november 2015, 'Regler om størrelsen af mindstelønen inden for normale arbejdstimer og beregning af minimumstimeløn', fastsatte nye principper for fastsættelse af mindstelønnen. Før 2015 fastsatte ministerkabinettets årlige forordninger størrelsen af minimumsmånedslønnen inden for normale arbejdstimer og størrelsen af mindstelønen (for eksempel forordning nr. 665, ministerkabinettet, 2013a), mens forordning nr. 656 fastsætter størrelsen af minimumsmånedslønnen inden for normale arbejdstider og proceduren (formelen) for beregning af minimumstimelønnen. Den mindste timeløn beregnes ud fra minimumsmånedslønnen ved at dividere med antallet af timer normal arbejdstid pr. relevant måned (femdages arbejdsuge og 40 timer om ugen eller fem-dages arbejdsuge og 35 timer om ugen eller seks-dages arbejdsuge og 40 timer om ugen eller seks-dages arbejdsuge og 35 timer om ugen). Det betyder, at minimumstimelønnen kan ændre sig hver måned og hvert år, selvom minimumsmånedslønnen forbliver uændret.

Der er 12 betalinger om året af den månedlige sats.

Kun ét minimumslønniveau fastsættes ved ministerkabinettets forordning. Der er ingen yderligere lønkomponenter, som tæller med i mindstelønnen.

Styklønninger, som er betalinger baseret på udførelsen af en bestemt mængde arbejde i stedet for den tid, det tager at udføre det, reguleres også af mindstelønlovgivning. Ifølge Statens Arbejdsinspektion (VDI) indebærer dette system, at arbejderne kompenseres for mængden af udført arbejde, uanset den tid, det tager at tage. Under dette system skal arbejdsgivere dog stadig sikre, at arbejdstagerne modtager den aftalte mængde arbejde inden for de angivne arbejdstider, baseret på godkendt prisfastsættelse for opgaverne. Disse prisstrukturer skal sikre, at en medarbejder med passende kvalifikationer under rimelig intensitet inden for rammerne af normale arbejdstimer modtager mindst den mindsteløn, som staten fastsætter, og kan tjene mere. Hvis en medarbejder udfører arbejde inden for normale arbejdstider, men den beregnede løn ligger under landets mindsteløn, er arbejdsgiveren forpligtet til at kompensere forskellen op til mindstelønnen.

Arbejdsgiveren skal sikre korrekt regnskab og betaling af det arbejde, medarbejderen udfører. Selvom stykløn beregnes uanset den tid, de udbetales i, selv i tilfælde af stykløn, skal arbejdsgiveren overholde den forpligtelse, der er fastsat i arbejdsloven, til nøjagtigt at angive de faktiske arbejdstimer, som medarbejderen har arbejdet, hvilket er afgørende for at identificere muligt overtidsarbejde, natarbejde, samt arbejde udført på helligdage, hvor medarbejderen skal have ekstra løn (supplement).

Hverken arbejdsmarkedsloven eller Ministerrådets forordning nr. 656 eller nr. 563 tillader fradrag fra mindstelønnen som sådan. Alle afhængige værdier af mindsteløn beregnes ud fra det nominelle beløb af mindsteløn.

Værdier, der tæller med i mindstelønnen, fastsættes i flere love uden for arbejdslovgivningens anvendelsesområde. De er opsummeret i følgende tabel:

Component

Normative regulation

Social insurance payment

Law On State Social Insurance (Latvian Saeima, 1997)

Personal income tax

Law On Personal income tax (Latvian Saeima, 1993)

Kilde: Dārziņa L., (2023), relevant normativ regulering.

Det officielle statistiske kontor (CSP) giver periodiske opdateringer om mindstelønnen og tilbyder forskellige statistikker om medarbejdernes indkomstfordeling på tværs af flere kategorier. Disse omfatter fordelingen af medarbejdere baseret på deres gennemsnitlige brutto månedlige indkomst over to på hinanden følgende år, køn og aldersgrupper, sektorer og typer af økonomiske aktiviteter. Disse data skelner dog generelt ikke mellem modtagere af mindstelønnen, undtagen i tilfælde hvor indkomstniveauerne stemmer overens med mindstelønsgrænsen.

Årligt udarbejder og offentliggør Velfærdsministeriet en rapport om mindstelønssituationen på sin hjemmeside. Når der foreslås ændringer i ministerkabinettet, inkluderer ministeriet et annoteret lovudkast med specifikt udarbejdede statistiske data om lønmodtagere, der modtager mindstelønnen eller mindre.

1 September 2026
Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.
Read more
Forskningsrapport
30 January 2026
Reel vækst i mindstelønnen i 2026, både i takt med fremskridt og tilbagetrækning af medlemsstaternes ambitioner
De fleste EU-medlemslande ændrede niveauet for deres nationale mindsteløn fra 1. januar 2026, og som året før er det generelle billede betydelige stigninger – betydeligt større end prisstigningerne.
Read more
Artikel
Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies

All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.

See all EU institutions and bodies