Gå til hovedindhold
Denne side er maskinoversat. Se venligst den oprindelige version på engelsk og Eurofounds sprogpolitik.
Profil af mindstelønsland for Luxembourg
Landeprofil
Senest opdateret: 30 June 2026

Mindsteløn i Luxembourg

Kristell Leduc

Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.

Disse profiler beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes. De er tilgængelige for alle EU-lande og Norge.

Denne profil beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes i Luxembourg. Den kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af fastsættelse af mindsteløn. Luxembourg har en lovbestemt mindsteløn, kaldet 'mindsteløn' (Salaire Social Minimum, SSM). Derudover fastsættes der også en højere sats for kvalificerede medarbejdere.

Loven af 31. juli 2006 indførte en arbejdslov, som indeholdt en reform af SSM-forordningen. I den konsoliderede version af arbejdsloven, gældende i 2024, reguleres SSM af arts. L. 222-1 og følgende.

I øjeblikket gennemgår SSM to typer revurdering (1. regelmæssige justeringer hvert andet år; og 2. justeringer baseret på en indekseringsmekanisme), forklaret mere detaljeret i afsnittet 'Proces for fastsættelse af mindstelønnen'. Niveauet for SSM, som fastsættes af den regelmæssige justering, som finder sted hvert andet år, er angivet i kunsten. L. 222-9 i arbejdsloven. Til denne sats skal der efter sidste regelmæssige opdatering tilføjes indeksbaserede justeringer.

Den anden startede den 1. maj 2025 efter arbejdsloven og justeringen med 'mobil lønskala' (échelle mobile des salaires) fra arbejdsloven (kapitel III, artikel 223.1 - arbejdslovenopens in new tab, version af 19. december 2025).

Vedrørende EU-direktivet fremlagde hr. Georges Mischo, arbejdsminister, i 2024 udkast til lov nr. 8437 til den parlamentariske administration den 30. august 2024, der ændrer arbejdsloven for at indføre direktiv (EU) 2022/2041 fra Europa-Parlamentet og Rådet af 19. oktober 2022 om tilstrækkelige mindstelønninger i Den Europæiske Union. Fem luxembourgske kamre og organisationer har afgivet deres meninger: Medarbejderkammeret (23. oktober 2024), Handelskammeret (10. december 2024), Kammeret for Offentligt ansatte og Offentligt Ansatte (6. december 2024), Statsrådet (10. december 2024), Handelskammeret (13. januar 2025). I maj 2025 blev lovforslag nr. 8437 sat på pause, mens regeringen ventede på udfaldet af den anke, som Danmark og Sverige havde indbragt for EU-Domstolen (EU-Domstolen), som anfægtede direktivets juridiske grundlag. EU-Domstolens afgørelse den 11. november 2025 fjernede denne usikkerhed og banede vejen for fornyet debat. På tidspunktet for opdateringen (16. december 2025) er loven stadig under udkaststatus.

De seneste ændringer af Luxembourgs arbejdsmiljølov for at tilpasse sig direktiv (EU) 2022/2041 fokuserer på ændringer af mindstelønnen frem for kollektive forhandlinger. Vigtige opdateringer inkluderer:

  1. Kriterier for justering af mindstelønnen: Nye faktorer som købekraft, lønfordeling, vækstrater og nationale produktivitetstendenser skal tages i betragtning ved lønjusteringer.

  2. Ophævelse af forsinket lønansøgning: Artikel L. 222-6, som tillod arbejdsgivere at udsætte implementeringen af mindsteløn under specifikke betingelser, er blevet ophævet på grund af risiko for manglende overholdelse og manglende brug.

  3. Beskyttelse mod urimelige afskedigelser: Afskedigelser relateret til udøvelse af mindstelønsrettigheder er forbudt. Overtrædelser resulterer i annullerede afskedigelser, med en hurtig proces for genindsættelse inden for 15 dage.

  4. Rådgivende organ om mindsteløn: En ny enhed bestående af repræsentanter fra fagforeninger, arbejdsgivere og institutioner vil overvåge lønudviklingen, udveksle data og levere undersøgelser og vejledning til regeringen.

Fastsættelse af mindsteløn kræver samarbejde mellem flere aktører.

Den Trepartskoordinerende Komité fører sociale forhandlinger vedrørende mindstelønninger. Sociale forhandlinger involverer regeringen og de sociale parter, herunder repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere. Disse forhandlinger kan resultere i aftaler om mindstelønninger, som derefter tages i betragtning under tilpasningsprocessen. Dette udvalg blev oprettet ved storhertugelig forordning af 26. januar 1978.

Udvalget består af:

  • Fire medlemmer af regeringen: statsministeren, som har formandskabet, ministeren for nationaløkonomi, ministeren for arbejde og social sikring samt finansministeren.

  • Fire arbejdsgiverdelegerede, hvoraf to skal udpeges af Handelskammeret, én af Handelskammeret og én af Centralbøndernes Forening, der fungerer som Landbrugskammeret.

  • Fire delegerede skal udpeges af de mest repræsentative fagforeninger på nationalt niveau, inklusive én repræsentant for embedsværket.

Det Nationale Institut for Statistik og Økonomiske Studier (STATEC) er ansvarligt for at offentliggøre forbrugerprisindekset månedligt. Det kan påvirke lønskalaen og udløse en ny indeksering af den sociale minimumsløn, hvis indekset stiger eller falder med 2,5 % i det foregående semester.

Andre rådgivende organer: 'Comité de conjuncture' ('Konjunkturudvalget') og Det Økonomiske og Sociale Råd gennemgår regelmæssigt de økonomiske forhold. De kan give meninger eller anbefalinger om spørgsmål vedrørende mindstelønninger, herunder justeringer baseret på forskellige faktorer som inflation og leveomkostninger. Medlemmerne af Conjuncture Committee repræsenterer ansatte og arbejdsgivere samt forskellige ministerier og regeringsafdelinger.

Regeringen og sociale partnere er derfor de vigtigste aktører i fastsættelsen af lovbestemte lønninger gennem deltagelse i de ovennævnte organer og gennem

Mekanismen til at justere mindstelønnen i Luxembourg bygger i høj grad på social dialog og konsultation mellem de sociale parter, hvilket betyder, at beslutninger om mindsteløn (SSM) ofte træffes i fællesskab med aktiv deltagelse af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Overvejelser, der fører til en justering af SSM, kan baseres på forskellige økonomiske og sociale faktorer, såsom inflation, leveomkostninger, produktivitet, arbejdsmarkedsforhold og regeringens politik for beskæftigelse og social velfærd.

Den præcise procedure for fastsættelse af mindsteløn kan variere, men generelt vil regeringen foreslå en forhøjelse af den lovbestemte mindsteløn efter at have gennemgået relevante data og konsulteret interessenter. Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kan blive inviteret til at deltage i forhandlinger eller drøftelser for at nå til enighed om den foreslåede stigning. Når en aftale er opnået, kan regeringen formalisere forhøjelsen af den lovbestemte mindsteløn gennem lovgivning eller regulering.

Med hensyn til tidspunktet kan det variere afhængigt af de specifikke omstændigheder. Processen involverer generelt flere trin:

  • Dataanalyser: Økonomiske og sociale data, såsom inflationsrater og produktivitetsmålinger, indsamles og analyseres for at forstå økonomien og arbejdsmarkedet.

  • Høring: Regeringen konsulterer de sociale partnere (fagforeninger, arbejdsgiverforeninger) om mulige justeringer af mindstelønnen (SSM) med hensyntagen til økonomiske og sociale faktorer.

  • Forhandling: Der foregår drøftelser mellem regeringen, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer for at blive enige om ændringer i den lovbestemte mindsteløn, herunder omfanget af forhøjelsen og implementeringsdetaljerne.

  • Lovgivningsmæssige handlinger: Når en aftale er opnået, kan regeringen ændre love eller regler for at formalisere stigningen i SSM.

  • Implementering: Godkendte ændringer sættes i værk, såsom opdatering af lønsystemer og information om arbejdsgivere og ansatte om nye lønsatser. Overholdelse af nye regler sikres.

Som nævnt i afsnittet 'Mindstelønsregulering' justeres SSM på to måder:

  1. Den første type revurdering af SSM (fastsat i art. L. 222-2 (2) i arbejdsloven), som finder sted hvert andet år, udføres af regeringen, som indsender en rapport til Deputeretkammeret om udviklingen af de generelle økonomiske forhold og indkomst, ledsaget, hvor det er relevant, ledsaget af et lovforslag om at hæve minimumslønnen for socialt arbejde. Den metode, der er udviklet, er baseret på Luxembourgs 'gennemsnitlige' løn som indikator for vurdering af, om satsen skal hæves og med hvor meget. En begrænsning er dog, at hver justering skal baseres på tilgængelige data, typisk trukket fra halvandet år tidligere. Forskellige indkomstkomponenter tages i betragtning, såsom grundlønninger, bonusser og erstatningsindkomst, der direkte er knyttet til lønninger (f.eks. sygedag). Lønninger vurderes op til syv gange minimumslønnen (SSM, lovbestemt mindsteløn), og de laveste 20% og højeste 5% af lønningerne er udelukket. Referencepopulationen omfatter personer i alderen 20 til 65 år, tilknyttet National Pension Insurance Fund samt offentligt ansatte. Selvstændige, dem på forældreorlov og visse inaktive personer er udelukket. Indikatoren er den gennemsnitlige timeløn, beregnet ved at dividere den samlede løn med summen af de arbejdede timer i referencepopulationen.

  2. Den anden type revurdering af SSM er indekseringsmekanismen, baseret på den automatiske justering i takt med ændringer i leveomkostningerne, som beregnes ud fra ændringer i forbrugerprisindekset. Det nuværende juridiske grundlag for det er kunst. L. 222-3 i arbejdsloven, som fastslår, at tilpasningen af SSM til det vægtede forbrugerprisindeks sker i overensstemmelse med artikel L. 223-1, som igen fastsætter, at lønsatser som følge af en lov, en kollektiv overenskomst og en individuel ansættelseskontrakt tilpasses variationer i leveomkostningerne, i overensstemmelse med loven, der etablerer lønordningen for statslige embedsmænd. Den almindelige regel er, at når forbrugerprisindekset (CPI), beregnet af STATEC, stiger eller falder med mere end 2,5 %, stiger eller sænkes alle lønninger med 2,5 %.

Criterion

How is this defined/operationalised?

Regulation or practice

Biennial adaptation of the SSM

  • Average wage or salaries
  • total wages of the reference population
  • Sum of the hours worked by the reference population

The reference population taken into account is represented by all employees aged 20 to 65 who are compulsorily affiliated to the National pension insurance fund as well as employees aged 20 to 65 in the public sector. This reference population, therefore, does not include self-employed workers, contributors on parental leave, ‘inactive’: unemployed, early retirees, beneficiaries of a re-employment allowance.

The salaries taken into account include wages and all kinds of bonuses up to seven times the SSM. Replacement income linked directly to wages (e.g. cash sick pay or maternity pay) are treated as wages. But in this methodology, 20% of the lowest salaries and 5% of the highest salaries are eliminated in order to exclude the influence of an increase in the reference minimum wage during the wages observation period. The reference population is reduced to 75% of its initial size, resulting in a set of salaries that are not directly tied to the minimum wage.

Article 2 of the law of 12 March 1973: a new legal basis and a biennial adjustment.

The data used come from the monthly declaration of wages at the Joint Social Security Centre (CCSS).

Wage indexation

The consumer price index that impacts the wage scale

A new indexation is triggered when the semi-annual average of the Consumer Price Index, linked to the base date of 1 January 1948, rises or falls by 2.5% from the last expiration rating. The new application rating takes effect the following month, resulting in a 2.5% adjustment to wages, salaries, and pensions.

In calculating this consumer price index, the fundamental principle is to track the monthly evolution of prices for the same product or service at the same point of sale, allowing for a relevant assessment of price changes. STATEC monitors prices for various brands, types, sizes, and across different stores. Before 2018, individuals physically inspected prices in stores (7,700 prices of various goods and services being recorded). Since 2018, electronic files are now directly transmitted by several supermarkets to STATEC. In 2023, an extra 90,000 varieties were included in the calculation of the Consumer Price Index.

Henceforth, all wages and salaries in the private and public sectors, pensions, accident pension, apprenticeship & family allowances and the social inclusion income (REVIS) are adjusted to the changes in prices (Law of 27 May 1975 generalising the sliding scale of wages and salaries).

Law of 28 April 1972 (year of change). Adjustments were no longer based on a points system, but on a percentage system. From then on, each indexation bracket amounted to 2.5%.

Law of 27 May 1975 generalising the sliding scale of wages and salaries.

Ved udgangen af 2025 var det europæiske direktiv om mindstelønnen endnu ikke blevet omsat til luxembourgsk lov, da lovudkast nr. 8437 — som har til formål at ændre arbejdsmarkedsloven for at overholde direktivet — stadig var under behandling af Arbejdsudvalget i parlamentet og endnu ikke var endeligt vedtaget. Derfor findes der i øjeblikket ingen officiel procedure i Luxembourg til vurdering af mindstelønnens tilstrækkelighed.

Ifølge de tilgængelige dokumenter, herunder lovgivningsfilen og udtalelser fra fem kamre og organisationer, opfylder den nuværende Luxembourgs mindsteløn ikke nogen af de referencetærskler, der er nævnt i direktivet, såsom 60 % af medianlønnen eller 50 % af gennemsnitslønnen. Statsrådet stiller spørgsmålstegn ved, hvilke kriterier der endelig vil blive brugt til at vurdere mindstelønnens tilstrækkelighed.

Efter udskiftningen af arbejdsministeren i december 2025 vil regeringen genoptage drøftelserne og udvikle en tilgang til at tilpasse de europæiske krav til den nationale kontekst. Dette vil inkludere debatter om, hvilke indikatorer der skal bruges, såsom om offentlige lønninger skal inkluderes og hvilke komponenter der skal udelukkes, samt hvordan købekraft skal beregnes.

Mindstelønnen er obligatorisk for alle virksomheder etableret i Luxembourg, afhængigt af medarbejderens kvalifikationsniveau og alder. Virksomheder må ikke betale mindre end mindstelønnen. Dette gælder også, hvor udenlandske medarbejdere er udstationeret til Luxembourg.

Der findes forskellige satser, defineret som en procentdel af den sociale mindsteløn, afhængigt af alder og kvalifikationer.

Groups of workers

% of SSM full rate

Workers aged 15 to less than 17 years old

75

Workers aged 17 to less than 18 years old

80

Pupils and students during the school holidays employed in seasonal employment

80

Non-qualified workers aged 18+

100

Employees with professional qualification aged 18+ (art. 222-4 (1) Labour Code)

120

Kunst. L. 211-5 i arbejdsloven fastslår, at arbejdstiden ikke må overstige otte timer om dagen og 40 timer om ugen (medmindre den gældende kollektive overenskomst kan fastsætte nedre grænser).

Den sociale mindsteløn defineres både som månedlig sats (dvs. 173 timer om måneden) og timeløn (månedlig sats divideret med 173 – artikel 222-9 i arbejdsloven). Desuden udbetales lønninger (inklusive SSM) i Luxembourg til arbejdstagere over 12 måneder (medmindre den gældende kollektive overenskomst angiver andet), og de kan også have yderligere bonusser, drikkepenge eller betalinger fordelt over yderligere måneder.

Kunst. L. 221-1 i arbejdsloven fastslår, at 'Den fastsatte løn/løn udbetales hver måned, senest på den sidste dag i den relevante kalendermåned' og Art. L. 222-9 i arbejdsloven siger, at 'Den timeløn, der svarer til den månedlige sats, der er fastsat i paragraf 1, opnås ved at dividere denne månedlige sats med hundrede og treoghalvfjerds'.

Arbejdsgivere i Luxembourg kan ikke betale en medarbejder under mindstelønnen, uanset hvilken forretningsaktivitet det er, og alle bonusser er ud over mindstelønnen (ITM-vejledningopens in new tab, art. L. 222-1 i arbejdslovenopens in new tab).

I Luxembourg kan naturalieydelser (bolig, firmabiler, gratis eller subsidierede måltider, sygeforsikring osv.) enten indgå i lønnen eller udbetales ud over lønnen (art. L. 221-1 i arbejdslovenopens in new tab). Dette afhænger af arbejdsgiverens praksis og aftalerne mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Disse fordele kan betragtes som en del af medarbejderens samlede lønpakke eller tilbydes separat fra den økonomiske kompensation. Specifikke vilkår og betingelser varierer i henhold til virksomhedens politik og eventuelle gældende kollektive overenskomstaftaler.

For at opsummere, her er de komponenter, der tæller med i mindstelønnen

Component

Description

Basic salary

Defined in the contract as the agreed monthly/hourly pay.

Bonuses

Usually in addition, unless explicitly included in the basic wage. It depends on employer-employee agreement or collective agreement

Overtime allowances

No, it is paid on top of the minimum wage.

Fradrag tilladt ved lov:

Deduction type

Description

Board and lodging provided by employer

Deduction allowed if agreed in the contract but must not reduce wage below legal minimum.

Social security contributions

Deduction allowed - Mandatory deductions

Taxes

Deduction allowed - Mandatory deductions

Other deductions

Only if legally permitted or contractually agreed and must respect statutory minimum wage.

Kilde: Luxembourg Arbejds- og Mineinspektion (Inspection du Travail et des Mines – ITM) - lønoplysningeropens in new tab og størrelsen af minimumsvederlagetopens in new tab, hjemmeside, opdateret december 2025.

Medarbejdernes Kammer (CSL) - definition af begrebet lønopens in new tab

Arbejdsloven, Art. L. 221-1, 222-1,opens in new tab opdateret december 2025.

Hver måned, selv hvis der ikke fandt nogen revurdering sted, offentliggør Socialforsikringsministeriet og Generalinspektoratet for Social Sikring (IGSS) de sociale parametre, der er gyldige fra mindst den aktuelle periode.

Luxembourgs Medarbejderkammer (Chambre des Salariés du Luxembourg, CSL) udgiver hvert år en rapport, der giver et overblik over den sociale situation i landet i forbindelse med emnet mindsteløn. En af dem er dedikeret til 'fattigdom og ulighed', og en sektion fokuserer på befolkningen på social mindsteløn.

I 2023 udførte Luxembourgs Medarbejderkammer et betydeligt arbejde ved at udgive en omfattende rapport med fokus på personer, der tjener lønninger tæt på mindstelønnen (SSM). Denne publikation tilbyder både beskrivende og tidsmæssige analyser af denne demografi. Derudover indeholder den en komparativ undersøgelse af den ufaglærte mindsteløn (SSM-NQ) på både nationalt og europæisk niveau, hvilket tydeligt fremhæver dens utilstrækkelighed i at opfylde internationalt anerkendte standarder. Derudover introducerer rapporten to nye og indsigtsfulde analyser, som tidligere ikke var blevet udforsket i Luxembourg.

Det er værd at bemærke, at en foreløbig undersøgelse med lignende titel blev udført af en forfatter fra General Social Security Inspectorate (IGSS) i 1996.

1 September 2026
Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.
Read more
Forskningsrapport
30 January 2026
Reel vækst i mindstelønnen i 2026, både i takt med fremskridt og tilbagetrækning af medlemsstaternes ambitioner
De fleste EU-medlemslande ændrede niveauet for deres nationale mindsteløn fra 1. januar 2026, og som året før er det generelle billede betydelige stigninger – betydeligt større end prisstigningerne.
Read more
Artikel
Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies

All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.

See all EU institutions and bodies