Mindsteløn i Portugal
Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.
Denne profil beskriver, hvordan mindstelønnen reguleres og fastsættes i Portugal. Den kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af fastsættelse af mindsteløn. Portugal indførte den nationale lovbestemte mindsteløn (Retribuição Mínima Mensal Garantida, RMMG), som næsten generelt har været gældende, siden den demokratiske revolution i 1974. Indtil 1990 var niveauet for den lovbestemte mindsteløn for arbejdere i landbruget under det generelle niveau. Siden 1991 er der ingen differentiering mellem aktivitetssektorer.
Portugisisk parlament: Constituição da República PortuguesaPDFopens in new tab
Portugisisk regering: Arbejdslov - Lov 7/2009, 12. februar 2009opens in new tab
Portugisisk regering: Dekret-lov 107/2023PDFopens in new tab af 17. november 2023
Den portugisiske regering: Dekretlov nr. 112/2024 af 19. decemberopens in new tab
Portugisisk regering: Dekretlov nr. 132/2025 af 29. decemberPDFopens in new tab
Portugisisk regering: Anteprojeto de Lei da Reforma da Legislação Laboral - Trabalho XXI,opens in new tab 24. juli 2025.
Processen med fastsættelse af den lovbestemte mindsteløn følger standardproceduren fastlagt i Arbejdsloven (Lov 7/2009, art. 273, stk. 1), hvor mindstelønsniveauet fastsættes af regeringen ved dekretlovgivning efter konsultation med den trepartskommission for social koordinering (CPCS). Resultatet af en sådan høring er ikke strengt juridisk bindende for regeringen, selvom det i praksis ikke er sandsynligt, at regeringen vil afvige væsentligt fra resultaterne af høringen.
Efter den ekstraordinære frysning af obligatorisk mindsteløn, i overensstemmelse med Troika-memorandumet, blev processen med konsultation og årlig opdatering af mindstelønnen ved regeringens ensidige beslutning i årene 2012, 2013 og 2014 genindført ved regeringens ensidige beslutning. I de sidste 10 år har høringsprocessen inden for CPCS ført til trepartsaftaler med særligt fokus på obligatorisk mindstelønsforhøjelse (for årene 2015 og 2016) og også til bredere trepartsaftaler, herunder opdatering af mindstelønnen (for 2017, 2023 og 2024) inden for rammerne af de bredere tripartiteaftaler (CES, 2014, 2016, 2017, 2022, 2023). På den anden side fastsatte trepartsaftalen 2016 (CES, 2016) målet om regelmæssig overvågning og evaluering af effekten af mindstelønsforhøjelser i de følgende år (GEP/MTSSS, 2016; 2017; 2018; 2019; 2021).
Siden 2022 omfatter de trepartsforpligtelser både referencer for stigning i gennemsnitsløn, der vejleder kollektive forhandlinger, og for forhøjelse af mindstelønnen, hvilket betyder, at sidstnævnte tager højde for den generelle lønstigning. Desuden er de forløb for gennemsnitsløn og mindsteløn, som var forudset i trepartsaftalerne, siden trepartsaftalen 2022 blevet begrundet med det formål at reducere fattigdom, bekæmpe ulighed og øge arbejdsmarkedsandelen for at nå det europæiske gennemsnit.
CES [Conselho Económico e Social] (2014), Acordo relativo à atualização da Retribuição Mínima Mensal Garantida, competitividade e promoção do empregoPDFopens in new tab, Conselho Económico e Social, 24. september 2014.
CES [Conselho Económico e Social] (2016), Acordo relativo à atualização da Retribuição Mínima Mensal Garantida para 2016PDFopens in new tab, Conselho Económico e Social, 22. januar 2016.
CES [Conselho Económico e Social] (2017), Compromisso Tripartido para um Acordo de Concertação de Médio PrazoPDFopens in new tab, 17. januar 2017.
CES [Conselho Económico e Social] (2022), Acordo de Médio Prazo de Melhoria dos Rendimentos, dos Salários e da CompetitividadePDFopens in new tab, Conselho Económico e Social, 9. oktober 2022.
CES [Conselho Económico e Social] (2023), Reforço do Acordo de Médio Prazo, dos Salários e da Competitividadeopens in new tab, Conselho Económico e Social, 7. oktober 2023.
CES [Conselho Económico e Social] (2024), Acordo Tripartido sobre Valorização Salarial e Crescimento Económico 2025-2028PDFopens in new tab, Conselho Económico e Social, 1. oktober 2024.
Den portugisiske forfatning (art. 59, stk. 2 a)) fastslår statens forpligtelse til at fastsætte og opdatere en obligatorisk national mindsteløn, idet man blandt andet tager hensyn til arbejdernes behov, stigningen i leveomkostningerne, udviklingsniveauet for produktionskapaciteter, kravene til økonomisk og finansiel stabilitet samt opsparing til udvikling. Ifølge arbejdsloven (art. 273) skal fastsættelsen af mindstelønnen tage hensyn til arbejdernes behov, stigningen i leveomkostningerne og udviklingen af produktiviteten med henblik på at tilpasse sig indkomst- og prispolitiske kriterier.
Den trepartsaftale 2016 og de følgende årlige opdateringer af mindsteløn tog også højde for mindstelønnens indvirkning på udviklingen af konkurrenceevne, økonomisk vækst og beskæftigelse, samt målet om at bekæmpe fattigdom og social eksklusion og reducere lønulighed (GEP/MTSSS, 2016, 2017, 2018, 2021). Siden 2019 har regeringens lønfastsættelsespolitik haft til formål at øge arbejdskraftandelen for at konvergere med EU-gennemsnittet – et emne udskudt af pandemikrisen – hvilket blev adresseret i trepartsaftalen 2022 (Caldas, 2019).
Criterion | How is this defined/operationalised? | Regulation or practice |
Developments of wages | Evolution of median and average hourly and monthly wage (base and gain). Sources: Personnel data mandatory Survey (Quadros de Pessoal, GEP/MTSSS); Earnings and Working Duration Survey (Inquérito aos Ganhos e à Duração do Trabalho, IGDT/ GEP/MTSSS); Monthly statement of workers' earnings by firms to Social Security (Declarações de Remunerações da Segurança Social, DRSS/Instituto de Informática da Segurança Social). | Labour Code (Article 273) ILO Convention 131 Tripartite concertation |
Productivity | Productivity rate Sources: European Commission forecasts. | Portuguese Constitution Labour Code (Article 273, paragraph 2) Tripartite concertation |
Inflation | Inflation rate (past and foreseen) Sources: European Commission Forecasts; Statistics Portugal (INE), Harmonized Consumer Price Index (IPC). | Portuguese Constitution Labour Code (Article 273, paragraph 2) ILO Convention 131 Tripartite concertation |
Evolution of employment | Employment growth (in %) – European Commission forecasts; Statistics Portugal (INE), Labour Force Survey (Quarterly). | Government guidelines/tripartite concertation Background and impact of minimum wage on employment evolution (GEP/MTSSS, 2016, 2017, 2018, 2021). |
Evolution of unemployment | Unemployment rate variation (in %) – European Commission forecasts; Statistics Portugal (INE), Labour Force Survey (Quarterly). | Government guidelines/tripartite concertation Background and impact of minimum wage on unemployment (GEP/MTSSS, 2016, 2017, 2018, 2021). |
Economic growth | GDP growth rate (in % in real terms) – European Commission forecasts. Statistics Portugal (INE), National Accounts (Quarterly) | Portuguese Constitution Background and impact of minimum wage on economic developments (GEP/MTSSS, 2016, 2017, 2018, 2021). |
Wage inequality | Gini coefficient; ratio S80/S20 Source: Survey on Income and Living Conditions (EU-SILC). Ratios S80/S20; S90/S10 and P90/P10, P90/P50 and P50/P10 Source: Earnings Declaration to Social Security (Declarações de Remunerações da Segurança Social, DRSS/Instituto de Informática da Segurança Social). | Since 2016 – Government guidelines/tripartite concertation (GEP/MTSSS, 2016, 2017, 2018, 2021). |
Poverty | Employed persons at-risk-of poverty rate. Source: Survey on Income and Living Conditions (EU-SILC). Poverty risk threshold, population at risk of poverty and social exclusion Source: Statistics Portugal (INE) Rate of low wage workers; low wages threshold (GEP/MTSSS). | Since 2016 – government guidelines and recommendations of tripartite agreements (GEP/MTSSS, 2016, 2017, 2018, 2021). |
Functional income distribution | Labour share (see sources for GDP and wages) | Guidelines of Tripartite Agreement 2022 |
Der findes ingen indikativ referenceværdi til at vejlede vurderingen af tilstrækkeligheden. De seneste trepartsaftaler (2022, 2023 og 2024) fastsætter stigningsraten for mindstelønnen over den gennemsnitlige lønstigning, som er baseret på inflations- og produktivitetsrater. Målet har været at reducere fattigdom og ulighed samt øge arbejdskraftandelen for at nå det europæiske gennemsnit. Den trepartsaftale for 2025-2028 forudser en årlig stigning af den månedlige mindsteløn med 50 euro siden 2025 med det formål at nå 1.020 euro i 2028. For 2026 forudser den en stigning af gennemsnitslønnen med 4,7 % til op på 1.731 euro og en mindstelønsstigning på 5,7 % til 920 euro (se forrige afsnit).
Den obligatoriske mindsteløn gælder generelt. Der er ingen undtagelser. Arbejdere kan ikke få lavere løn end mindstelønnen. Manglende overholdelse af mindstelønnen betragtes som en meget alvorlig forseelse, og der kan pålægges en bøde.
Ifølge arbejdsloven (lov 7/2009, art. 275) nedsættes den obligatoriske mindsteløn i følgende tilfælde: for assistenter, lærlinge og elever i certificeret uddannelse nedsættes beløbet med 20 %, i en maksimal periode på ét år; og arbejdstagere med nedsat arbejdskapacitet (på grund af handicap) har en reduktion, der svarer til forskellen mellem fuld arbejdskapacitet og koefficienten for effektiv kapacitet for det arbejde, arbejdstageren blev ansat til, hvis forskellen er over 10% op til en maksimal grænse på 50%. Certificeringen af den effektive kapacitetskoefficient udføres på anmodning af arbejdstageren, jobsøgeren eller arbejdsgiveren af den offentlige beskæftigelsesservice eller sundhedstjenesterne.
På den anden side har arbejderne i den autonome region Madeira og i den autonome region Azorerne ret til regionale tillæg, der lægges til den nationale mindsteløn, en ret som følge af tilpasningerne af arbejdsloven af 2009 af de lovgivende forsamlinger i disse to regioner, som årligt fastsætter dens niveau under hensyntagen til omkostningerne ved ø-tilværelsen i disse områder (Assembleia da República, 2020).
Assembleia da República (2020), Salário Mínimo Nacional – Enquadramento NacionalPDFopens in new tab, Assembleia da República/Divisão de Informação Legislativa Parlamentar.
Mindstelønnen fastsættes månedligt og opdateres årligt. Ifølge loven skal den månedlige mindsteløn betales for 14 månedlige betalinger, da alle medarbejdere har ret til julebonus (en 13. månedlig betaling) og til feriebonus (en 14. månedlig betaling, som udbetales ud over vederlaget for helligdagen).
Ifølge arbejdsloven (Lov 7/2009, art. 274, stk. 1) omfatter størrelsen af den obligatoriske mindsteløn: værdien af naturalieydelsen, nemlig mad eller logi, som arbejderne skylder til deres normale arbejde; provisioner vedrørende salg eller produktivitetspræmie; og den almindelige bonus klassificeret som vederlag (i overensstemmelse med artikel 260). Værdien af naturalieydelsen beregnes efter de aktuelle priser i regionen og må ikke overstige følgende beløb eller procentdele af værdien af den månedlige mindsteløn (artikel 274, stk. 2): 35 % for komplette måltider; 15% for mad bestående af hovedmåltid; 12% til arbejderbolig; €27,36 pr. værelse til bolig for arbejderen og hans familie; 50% for de samlede naturalier. Det betragtede beløb pr. værelse opdateres ved at anvende boliglejeopdateringskoefficienten, hver gang værdien af mindstelønnen øges.
Størrelsen på mindstelønnen omfatter ikke tilskud, præmier, bonus eller andre fordele, der tildeles lejlighedsvis eller i en periode over en måned.
Component | Description |
Value of benefit in kind | Food or accommodation, owed to the worker in return for their normal work |
Regular premium | Commission for sales or productivity |
Regular bonus | When considered remuneration |
Mellem 2016 og 2021 offentliggjorde Strategi- og Planlægningskontoret under Arbejds-, Solidaritets- og Socialforsikringsministeriet regelmæssige rapporter, der overvågede og evaluerede mindstelønnens virkning. Siden 2021 har igangværende regeringsomstrukturering og ændringer – sammen med drøftelser om mindstelønsdirektivet og de mellemlangsigtede trepartsaftaler siden 2022 med fokus ikke kun på mindstelønnen, men også på de samlede lønninger og kollektive forhandlinger – flyttet fokus til omfattende arbejdsmarkedsrapportering frem for separate rapporter om specifikke temaer, såsom en selvstændig 'mindstelønsrapport'. som foretrak, at information om dette emne integreres i bredere analyser af arbejdskraft, indkomst og ulighed.
Félix, S. og Martins, F. (2025), 'A retribuição mínima mensal garantida em Portugal', Boletim EconómicoPDFopens in new tab, marts 2025, Banco de Portugal.
Banco de Portugal (2024), Instituição do salário mínimo nacionalopens in new tab, Banco de Portugal.
PlanAPP (2024). Evolução dos salários por nível de ensino em Portugal: dinâmicas recentesPDFopens in new tab, Nota de Análise 11, Centro de Competências de Planeamento, de Políticas e de Prospetiva da Administração Pública, PlanAPP
PlanAPP (2023), Os salários em Portugal: evolução na última décadaPDFopens in new tab, Nota de Análise, Centro de Competências de Planeamento, de Políticas e de Prospetiva da Administração Pública, PlanAPP.
DGERT (Direção-Geral do Emprego e das Relações de Trabalho) (2025), Relatório sobre a Negociação Coletiva em PortugalPDFopens in new tab, DGERT/MTSSS.
CRL (Centro de Relações Laborais) (2024), Årsrapport om udviklingen af kollektive forhandlinger 2024opens in new tab, CRL/MTSSS.
GEP/MTSSS (2021), Retribuição Mínima Mensal Garantida 2021opens in new tab, Strategi- og Planlægningskontoret under Ministeriet for Arbejde, Solidaritet og Social Sikring, november 2021.
GEP/MTSSS (2019), Salário Mínimo Nacional 45 anos depoisopens in new tab, Strategi- og Planlægningskontoret under Ministeriet for Arbejde, Solidaritet og Social Sikring, november 2019.
GEP/MTSSS (2018), Retribuição Mínima Mensal Garantida 2018 – Acompanhamento do Acordo sobre a Retribuição Mínima Mensal Garantidaopens in new tab, Strategi- og Planlægningskontoret under Ministeriet for Arbejde, Solidaritet og Social Sikring, november 2018.
GEP/MTSSS (2017), Retribuição Mínima Mensal Garantida 2017 – Acompanhamento do Acordo sobre a Retribuição Mínima Mensal Garantidaopens in new tab, Strategi- og Planlægningskontoret under Ministeriet for Arbejde, Solidaritet og Social Sikring, december 2017.
GEP/MTSSS (2016), Retribuição Mínima Mensal Garantida 2016 – Acompanhamento do Acordo sobre a Retribuição Mínima Mensal Garantidaopens in new tab, Strategi- og Planlægningskontoret under Ministeriet for Arbejde, Solidaritet og Social Sikkerhed, december 2016.
Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Arbejdsrelationer (DGERT)opens in new tab under Ministeriet for Arbejde, Solidaritet og Social Sikring (MTSSS) har et link til information om obligatorisk mindstelønopens in new tab.
Strategi- og planlægningskontoret (GEP) under Arbejds-, Solidaritets- og Socialforsikringsministeriet (MTSSS) har et link til rapporter om obligatorisk mindstelønopens in new tab.
Alexandre, F., Bação, P., Cerejeira, J., Costa, H. og Portela, M. (2022), 'Mindsteløns- og økonomisk nødlidende virksomheder: Endnu en bider støvet', Labour Economics 74 (2022) 102088.
Banco de Portugal (2024), Instituição do salário mínimo nacionalopens in new tab, Banco de Portugal.
Caldas, J. C. (2019), 'Negociação salarial: o que está em jogo?PDFopens in new tab' Barómetro das crises/20. Coimbra: Observatório sobre as Crises e alternativas.
Campos Lima, M. P., Martins, D., Costa, A.C., Velez, A. (2021), 'Intern devaluering og økonomisk ulighed i Portugal: udfordringer for arbejdsmarkedsrelationer i krise- og genopretningstider'opens in new tab, Transfer: European Review of Labour and Research, bind 27 (1) 47–73.
Cantante, F. (koordinat) (2024), Trabalho, emprego e proteção social 2024opens in new tab. CoLABOR.
Cantante, F. (2026), 'Rendimentos', i Adão e Silva, P. (koordinat.) Panorama 2026 - Política, Economia e Sociedade em PortugalPDFopens in new tab, Lissabon: IPPS-ISCTE.
Cantante, F. og Estêvão, P. (2022), 'Os salários em Portugal: padrões de evolução, inflação e desigualdadesopens in new tab', Estudos CoLABOR, N.º 5. CoLABOR.
Cantante, F., Santi, J., Estêvão, P. og Almeida, T. (2024), Toolkit das desigualdades: aplicação experimental ao aumento da Retribuição Mínima Mensal GarantidaPDFopens in new tab, CoLABOR / PLANAPP.
CES (2023b), Parecer de Iniciativa sobre a Produtividade e Qualidade do EmpregoPDFopens in new tab, Conselho Económico e Social, 13. oktober 2023.
Félix, S. og Martins, F. (2025), 'A retribuição mínima mensal garantida em Portugal', Boletim EconómicoPDFopens in new tab, marts 2025, Banco de Portugal.
ILO (2018), Anstændigt arbejde i Portugal 2008-2018: fra krise til genopretningPDFopens in new tab, International Labour Office, Genève, s. 124-127.
Lagoa, S. og Campos Lima, M. P. (2023), 'Crise, recuperação económica e mudança institucional: a reconfiguração das práticas salariais e das relações laborais ao nível sectorial' i Campos Lima, M. P. og Caldas J. C. (coord.) A persistência da desvalorização do trabalho e a urgência da sua Revalorização. Almedina, (s. 121-166).
Martins, D. (2019), 'Quando a decisão pública molda o mercado: a relevância do salário mínimo em tempos de estagnação salarialPDFopens in new tab'PDFopens in new tab, Cadernos do Observatório #14, oktober 2019, Observatório sobre as Crises e as Alternativas.
Oliveira, C. (2023), 'Mindstelønnen og lønfordelingen i Portugal', Labour Economicsopens in new tab, bind 85opens in new tab, december 2023, 102459.
ONLCP (2022), Pobreza e Exclusão Social em Portugal- Relatório 2022opens in new tab, Observatório Nacional de Luta contra a Pobreza, Lissabon, oktober 2022.
Peralta, S., Carvalho, B. P. og Esteves, M. (2022), Portugal, Balanço Social 2021PDFopens in new tab, Nova School of Business and Economics.
Peralta, S., Carvalho, B. P., Esteves, M. og Fonseca, M. (2022), Pobreza no trabalho: O papel dos rendimentos e da situação familiaropens in new tab, Nova School of Business and Economics.
Pereira, C. A. (2025), 'Cerca de 1,5 milhões de trabalhadores ganham até 920 euroopens in new tab', Jornal de Negócios, 29. december 2025.
Pereirinha, J., Pereira, E., Branco, F., Amaro, I., og Costa, D. (2020), Rendimento Adequado em Portugal - um estudo sobre o rendimento suficiente para viver com Dignidade em Portugal, Edições Almedina, Coimbra.
Pereirinha, J. A. Branco, F., Pereira, E. og Amaro, M. I. (2020), Den garanterede minimumsindkomst i Portugal: Et universelt sikkerhedsnet under politisk og økonomisk pres, Social Policy & Administration 54 (2020): 574-586.
Pereirinha, J.A. og Pereira, E. (2023), 'Leveomkostninger i Portugal: På jagt efter værdighed på et polariseret arbejdsmarked', Social Policy & Administration 57 (2023): 481-496.
Tavares, I. og Carmo, R. M. (2023), Análise da Pobreza, Privação e Desigualdades em Portugal: Tendências recentes num país persistentemente desigualPDFopens in new tab, Observatório das Desigualdades, CIES-ISCTE.