Gå til hovedindhold
Denne side er maskinoversat. Se venligst den oprindelige version på engelsk og Eurofounds sprogpolitik.
Minimumslønsprofil for Slovakiet
Landeprofil
Senest opdateret: 30 June 2026

Mindsteløn i Slovakiet

Ludovit Cziria Rastislav Bednarik

Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.

Disse profiler beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes. De er tilgængelige for alle EU-lande og Norge.

Denne profil beskriver, hvordan mindstelønnen reguleres og fastsættes i Slovakiet. Den kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af fastsættelse af mindsteløn. I Slovakiet blev mindstelønnen (minimálna mzda) indført for første gang i januar 1991, da de sociale parter, repræsenteret i det nationale trepartsråd for Social og Økonomisk Aftale (det første møde blev afholdt den 31. oktober 1990), underskrev Generalaftalen for 1991 sammen med regeringen. Siden 1992 er mindstelønnen fastsat som lovbestemt mindsteløn.

Lovgivningen om mindstelønnen blev væsentligt ændret ved lov nr. 663/2007 (gældende siden 1. februar 2008). Mindstelønnen gælder fra 1. januar til 31. december i kalenderåret. Niveauet for mindstelønnen for det følgende år fastsættes som den gyldige mindsteløn ganget med indekset for den officielle år-til-år stigning i den gennemsnitlige nominelle månedsløn i økonomien i året før det år, hvor mindstelønnen fastsættes. Loven indførte også social dialog som et nyt redskab til at fastsætte minimumslønnen. Den periode, hvor de sociale parter kan forhandle og blive enige om mindstelønnen for det næste år, løber fra 1. april til senest 15. juli. Dog nåede de sociale parter sjældent til enighed (selvom en undtagelsesvis blev nået for nylig, i 2022). Den lovbestemte mindsteløn kan hæves i kollektive overenskomster.

Denne lov blev ændret ved lov nr. 375/2019 om mindstelønnen, gældende fra 1. januar 2020. Den indførte en ny mekanisme med automatisk indeksering af mindstelønnen. Lov nr. 294/2020, gældende fra 1. januar 2021, reducerede de oprindelige 60 % af den gennemsnitlige nominelle månedsløn til 57 % og indførte ændringer i mekanismen til fastsættelse af de lovbestemte mindstelønninger, der gælder for seks niveauer af jobkrav. Lov nr. 289/2024 om mindstelønnen ændrede referenceværdien for fastsættelse af mindstelønnen, gældende fra 1. januar 2025. Det er igen 60% af den gennemsnitlige nominelle månedsløn.

Ifølge lov nr. 663/2007 §7 kan repræsentanter for de sociale parter forhandle og beslutte niveauet for mindstelønnen for det næste år. I øjeblikket deltager følgende toporganisationer blandt de sociale parter i tværpolitiske forhandlinger på nationalt niveau.

Hvad angår arbejdsgiverorganisationer:

  • Arbejdsgiverforeningens Forbund i Slovakiet (AZZZ SR)

  • Den Nationale Arbejdsgiverforening (RUZ)

  • Foreningen af Industrielle Fagforeninger og Transport (APZD)

  • Foreningen af Byer og Samfund i Slovakiet (ZMOS)

Fagforeningerne er repræsenteret ved:

  • Slovakiske Republiks Fagforeningskonføderation (KOZ SR)

  • Slovakiets Fælles Fagforeninger (SOS)

Hvis de sociale parter ikke når til enighed om mindstelønnen inden den lovbestemte frist, er minimumslønnens niveau underlagt trepartskonsultationer med regeringen i Det Økonomiske og Sociale Råd (HSR)opens in new tab

For at vurdere tilstrækkeligheden af mindstelønnen i Slovakiet skal MPSVR SR oprette Kommissionen for Mindestløn (Lov nr. 289/2024, artikel I §8b).

Den lovbestemte frist for topartsforhandlinger mellem de sociale parter er den 15. juli i kalenderåret (lov nr. 663/2007, §7). Når de sociale parter ikke selv når til enighed, fortsætter konsultationerne i den treparts-HSR, hvor toporganisationer fra de sociale partnere, AZZZ SR, RUZ, APZD, ZMOS, KOZ SR og SOS, samt regeringen deltager. Når de sociale parter ikke kan blive enige om minimumslønnen, bør Arbejds-, Social- og Familieministeriet (MPSVR SR) foreslå sit niveau. Regeringen tager forslaget fra MPSVR SR i betragtning og beslutter den lovbestemte mindsteløn for det næste år. Afgørelsen offentliggøres i en regeringsordre eller i en Information fra MPSVR SR (siden 2022). Mindstelønnen træder i kraft den 1. januar og er gyldig for hele kalenderåret. Ifølge lov nr. 289/2024, artikel I §8a, vil MPSVR vurdere mindstelønnens tilstrækkelighed mindst én gang hvert fjerde år. Kommissionen for Mindestløn vil udarbejde vurderingen. Gældende siden 15. november 2024, men konkrete datoer er endnu ikke fastlagt.

Ifølge den nuværende lovgivning, §8, gældende fra 1. januar 2025, er den vejledende referenceværdi for fastsættelse af mindstelønnen for det følgende år 60 % af den gennemsnitlige nominelle månedsløn i økonomien i året forud for det år, hvor mindstelønnen fastsættes. Lov nr. 663/2007 anbefalede også at tage højde for udviklingen i forbrugerpriser, beskæftigelse og eksistensminimum.

Criterion

How is this defined/operationalised?

Regulation or practice

Developments of wages: 60 % of average nominal monthly wages.

The average nominal monthly wage in the economy published by the Statistical Office. Wages are measured via quarterly company statistics

It is done per law on the minimum wage, the Act No. 289/2024, Article I, §8

For vurderingen af mindstelønnens tilstrækkelighed – hvert fjerde år – i henhold til lov nr. 289/2024, artikel I §8a, vil MPSVR tage hensyn til udvalgte minimumselementer. For eksempel lønvækstraten og købekraften af den lovbestemte mindsteløn. Som en vejledende referenceværdi fastsat til 50 % af den gennemsnitlige nominelle månedsløn for en medarbejder i Slovakiet i det pågældende år vil der blive brugt.

Mindstelønnen er universelt bindende for alle ansatte i den private og offentlige sektor (selvom lønningerne i den offentlige sektor yderligere reguleres af andre love). Ifølge arbejdsloven - Lov nr. 311/2001 er arbejdsgiveren forpligtet til at yde en løn, hvis løn ikke er fastsat ved overenskomst, mindst i det samme som mindstelønssatserne svarende til jobbehovet (se næste afsnit). I kollektive overenskomster kan de aftalte lønninger ikke være lavere end den lovbestemte mindsteløn.

Disse mindstelønssatser, der er knyttet til jobbehov, gælder ikke for medarbejdere, der modtager løn i den offentlige sektor, men deres løn må ikke være lavere end den lovbestemte mindsteløn.

Variationer af lovbestemte mindstelønninger Lov nr. 663/2007 nævnte eksplicit undersatser af mindstelønnen i henhold til de seks niveauer/skalaer af jobkrav defineret i arbejdsloven – lov nr. 311/2001, § 120/4, som ændret. De enkelte niveauer fastsættes af følgende indeks:

  • for niveau ét er det 1,0, dvs. den lovbestemte månedlige mindsteløn (SMW)

  • for niveau to er det 1,2 SMW

  • for niveau tre er det 1,4 SMW

  • for niveau fire er det 1,6 SMW

  • for niveau fem er det 1,8 SMW

  • for niveau seks er det dobbelt SMW

Karakteristika for job efter individuelle efterspørgselsniveauer findes i bilag 1 til arbejdsloven.

Arbejdsgiverne har længe krævet, at disse højere minimumskrav bliver afskaffet, og regeringen har foretaget ændringer i måden, de fastsættes på. Siden 1. januar 2021, ifølge lov nr. 294/2020 om mindstelønnen, svarer niveau ét til den lovbestemte månedlige mindsteløn, men alle andre niveauer beregnes efter en særlig formel, hvor, bortset fra indeks, mindstelønnen i 2020 tages i betragtning. Disse ændringer resulterede i en relativ reduktion fra år til år af summen af mindstelønssatserne for niveau to til seks sammenlignet med niveauet for det første niveau: for eksempel var den lovbestemte mindsteløn i 2019 €520, og satsen for niveau seks var €1.040 (dvs. præcis to gange den lovbestemte mindsteløn); I 2023 var den lovbestemte mindsteløn €700, men satsen for niveau seks var €1.280 (dvs. kun 1,83 gange den lovbestemte mindsteløn). I 2026 udgør denne sats kun 1,63 gange den lovbestemte mindsteløn.

Ifølge lov nr. 663/2007, § 2, defineres mindstelønnen både månedligt og timelønnet. Den månedlige mindsteløn fastsættes af regeringsordren for at arbejde 40 timer om ugen, og timelønnen udgør 1/174 af den månedlige mindsteløn. Medarbejdere har ret til 12 månedlige udbetalinger af mindstelønnen. Medarbejdere, der arbejder deltid, har ret til en løn i overensstemmelse med den timelønnede mindsteløn.

Ifølge arbejdsloven, §120, omfatter den lovbestemte mindsteløn ikke nogen lønkomponenter, f.eks. bonusser eller tillæg.

Siden 1. juni 2023, ifølge ændringerne i Arbejdsloven - Lov nr. 1/2023, er beregningen af visse løntillæg/bonusser (f.eks. for natte- og weekendarbejde) igen baseret på værdien af den lovbestemte mindsteløn. Eksempler:

Component

Description

Bonus for night work

At least 40% of the hourly minimum wage per hour

Bonus for working on Saturday

At least 50% of the hourly minimum wage per hour

Bonus for working on Sunday

At least 100% of the hourly minimum wage per hour

Bonus for working on-call outside the workplace

At least 20% of the hourly minimum wage per hour

Højere bonusser kan aftales i kollektive overenskomster. Hvis arbejdet udføres regelmæssigt om lørdagen eller søndagen, kan lavere bonusser aftales i individuelle ansættelseskontrakter eller i kollektiv overenskomst. Men det skal være mindst 45% eller 90% af den timelønnede mindsteløn. Hvis det meste af arbejdet udføres om natten, må de aftalte bonusser ikke være lavere end 35 % af den timelønnede mindsteløn.

1 September 2026
Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.
Forskningsrapport
30 January 2026
Reel vækst i mindstelønnen i 2026, både i takt med fremskridt og tilbagetrækning af medlemsstaternes ambitioner
De fleste EU-medlemslande ændrede niveauet for deres nationale mindsteløn fra 1. januar 2026, og som året før er det generelle billede betydelige stigninger – betydeligt større end prisstigningerne.
Artikel
Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies

All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.

See all EU institutions and bodies