Gå til hovedindhold
Abstract

Efter en behersket runde med fastsættelse af mindstelønninger for 2021 steg de nominelle satser betydeligt i 2022, efterhånden som de negative konsekvenser af pandemien aftog, og økonomierne og arbejdsmarkederne rettede sig. I den forbindelse hævede 20 af de 21 EU-medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger deres satser. Der var en betydelig stigning i de central- og østeuropæiske medlemsstater sammenlignet med før deres tiltrædelse, mens den største stigning fandt sted i Tyskland. Når der imidlertid tages hensyn til inflationen, steg den reelle mindsteløn i kun seks medlemsstater.

Hvis den nuværende inflationstendens fortsætter, vil de reelle mindstelønninger næppe stige overhovedet i noget land i 2022. Mindstelønsmodtagernes væsentligt faldende købekraft vil sandsynligvis præge billedet, medmindre problemet løses ved hjælp af politikomlægninger i løbet af året. Såvel processerne for fastsættelse af mindstelønninger som den dertil knyttede lovgivning i EU er stort set forblevet uændrede eller er kun tilpasset nødtørftigt i 2022.

Key findings

Selv om de nominelle mindstelønninger steg betydeligt mellem den 1. januar 2021 og den 1. januar 2022, vil der ikke være en reel stigning i levestandarden, når der tages hensyn til stigende inflation. I samme periode oplevede mindstelønsmodtagere i 15 ud af de 21 medlemsstater med lovbestemt mindsteløn et fald i deres reelle lønninger.

Hvis den nuværende inflationsudvikling fortsætter, vil de reelle mindstelønninger knap nok stige i noget land i 2022, og betydelige fald i mindstelønsmodtageres købekraft vil blive et dominerende tema, medmindre problemet løses ved hjælp af yderligere reguleringer eller andre støtteforanstaltninger for lavtlønnede i løbet af året. Lande med automatiske indekseringsmekanismer, såsom Belgien, Frankrig og Luxembourg, var hurtigere med hensyn til at regulere lønningerne i takt med inflationen. Yderligere stigninger kan også indføres ad hoc, som i Grækenland.

Det foreslåede EU-direktiv om passende mindstelønninger ansporer allerede enkelte medlemsstater til at sætte fornyet fokus på debatten om emnet og gøre klar til ændringer på områderne for bl.a. fastsættelse af kriterier for lønfastsættelse eller forhøjelse af lønninger i overensstemmelse med de "internationale referenceværdier", der nævnes i forslaget. Tyskland har f.eks. besluttet at fastsætte mindstelønnen til 12 EUR pr. time eller ca. 60 % af medianlønnen i oktober 2022.

Nye resultater viser, at omfattende drøftelser mellem nationale aktører om, hvordan man kan fremme kollektive overenskomstforhandlinger og øge overenskomstdækningen, kun finder sted i Danmark, Letland og Norge. Udarbejdelse af handlingsplaner til fremme af kollektive overenskomstforhandlinger er et vigtigt element i det nye EU-direktiv om passende mindstelønninger og vil være et centralt krav for medlemsstaterne.

Mindstelønninger kan spille en afgørende rolle med hensyn til at mindske lønulighed. For eksempel viser resultater fra Spanien, at virkningen af stigningen i mindstelønnen på 22 % i 2019 førte til den største reduktion af lønuligheden i EU-27 i samme år. Dette er sandsynligvis et resultat af stigningen i mindstelønnen, som modvirkede den store lønulighed i Spanien – en ulighed, der var vokset i løbet af det forudgående år.

The report contains the following lists of tables and figures.

List of tables

Table 1: Gross statutory minimum wages, 21 EU Member States, 2021 and 2022 compared
Table 2: Change in monthly minimum wages (%) in collective agreements for 10 low-paid jobs, in nominal terms, 1 January 2020–1 January 2022
Table 3: Addressing low pay in collective bargaining in countries without statutory minimum wages
Table 4: Changes to minimum wage regulations in 2021 for 2022
Table 5: Setting of statutory minimum wages for 2022 in countries where the social partners did not reach an agreement
Table 6: Policy debates on changes to mechanisms for minimum wage setting
Table 7: From minimum to living wage policies – new developments in 2021 and early 2022
Table 8: Plans to increase minimum wages to bring them closer to median wages
Table 9: Changes in policies affecting net take-home pay
Table 10: Influence of proposed EU policy on national minimum wage setting
Table 11: Latest research on minimum wages in the EU, published in late 2020 and 2021

Table A1: Monthly equivalised basic pay rates from the largest collective agreements covering 10 low-paid jobs, January 2021 and January 2022 (national currencies)     
Table A2: Monthly equivalised basic pay rates from the largest collective agreements covering 10 low-paid jobs, January 2022 (€)
Table A3: Change in monthly minimum wages in collective agreements, in real terms and in national currencies, between 1 January 2021 and 1 January 2022, for 10 low-paid jobs (%)

List of figures

Figure 1: Proportion of EU employees earning close to the minimum wage (%), by sociodemographic and employment characteristics, EU, 2018
Figure 2: Hourly minimum wages (€), 21 EU Member States, 2022
Figure 3: Year-on-year change in inflation rates (%), Member States, 2021 and 2022
Figure 4: Monthly evolution in inflation, by category, EU, January 2020–April 2022
Figure 5: Changes in minimum wages in real terms (%), 21 EU Member States, January 2021–January 2022
Figure 6: Minimum wages in nominal and real terms (€), Belgium, January 2020–May 2022
Figure 7: Collectively agreed average and median monthly wages (€) in 10 low-paid jobs, January 2022
Figure 8: Change in average monthly minimum wages (%) set in collective agreements for 10 low-paid jobs, in nominal and real terms, 1 January 2020–1 January 2022
Figure 9: Minimum wage setting for 2022 and the role of the social partners
Figure 10: Evolution of average wages by wage quintile, Spain, 2009–2019
Figure 11: Relative change in average wages (%) by wage decile, Spain, 2018 and 2019
Figure 12: Relative change in wage inequality (%), EU Member States, 2018 and 2019
Figure 13: Relative change in average wages (%) by employees’ sociodemographic and employment characteristics, Spain, 2018 and 2019     
Figure 14: Relative change in average wages by wage decile, and change in wage inequality, Spain, 2019 (%)

Figure A1: Changes in minimum wages in real terms, selected EU Member States by group, January 2020 to January 2022

Number of pages
76
Reference nº
EF22040EN
ISBN
978-92-897-2266-7
Catalogue nº
TJ-AS-22-001-EN-N
DOI
10.2806/754979
Permalink

Listen to our Eurofound Talks podcast on minimum wages

In episode 7 of our Eurofound Talks podcast series, we speak with Senior Research Manager Christine Aumayr-Pintar on the importance of minimum wages in the EU, different processes in place, the latest EU developments in ensuring adequate minimum wages, and the growing issue of inflation for low-wage earners.

Cite this publication

Disclaimer

When freely submitting your request, you are consenting Eurofound in handling your personal data to reply to you. Your request will be handled in accordance with the provisions of Regulation (EU) 2018/1725 of the European Parliament and of the Council of 23 October 2018 on the protection of natural persons with regard to the processing of personal data by the Union institutions, bodies, offices and agencies and on the free movement of such data. More information, please read the Data Protection Notice.