Gå til hovedindhold
group_of_multi-ethnic_youth.jpg

Ungdom

"Ungdom" er det udtryk, der bruges til at beskrive perioden mellem barndommen og voksenlivet. Selv om dette kan være en flydende definition, anvendes den også i politiksammenhæng til at henvise til specifikke aldersgrupper. Det er en central målsætning for Europa og for Eurofound at sikre unge et godt miljø at vokse op, lære og arbejde i — men det er en målsætning, der rummer særlige udfordringer. Unge har længe været et vigtigt fokusområde i politiksammenhæng på EU-niveau, og det gælder navnlig her og nu. 

Topic

Recent updates

EU-kontekst

Ungdomsbeskæftigelse og spørgsmål, der berører unge, står fortsat højt på EU's politikdagsorden, og der er stor bekymring for, at unge vil være blandt de største ofre for de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. De har allerede betalt den største pris i forbindelse med den tidligere recession, og for at undgå at historien gentager sig selv, har Europa-Kommissionen foreslået en styrket ungdomsgaranti som et konkret politikinstrument til at tackle de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af covid-19. Formålet er at sikre, at alle unge under 30 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Dette initiativ bygger på tidligere tiltag på europæisk plan. Kommissionens meddelelse fra 2016, "Investering i Europas unge", havde til formål at yde støtte til unge i form af en ungdomspakke. Pakken understøtter bedre muligheder for adgang til beskæftigelse via ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev iværksat i 2013, bedre muligheder gennem almen og faglig uddannelse samt bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og medindflydelse.

Med den seneste EU-strategi for unge (2019-2027), der blev vedtaget den 26. november 2018 som led i denne indsats, opstilles rammerne for samarbejdet med medlemsstaterne om deres ungdomspolitikker. Aktiviteterne er inddelt i tre hovedindsatsområder med følgende benævnelse: "Engage", "Connect" og "Empower".

I januar 2020 fremlagde Kommissionen sin meddelelse "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling". Dette banede vejen for en handlingsplan til gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som understreger EU's engagement i ungdomsgarantien.

Da det viste sig, at unge var blandt de mest sårbare over for de alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og restriktive foranstaltninger, lancerede Kommissionen i juli 2020 en ungdomsbeskæftigelsesstøttepakke, der var struktureret omkring fire indsatsområder for at skabe en "bro til job" for den næste generation. Kommissionen fremsatte et forslag til Rådets henstilling om "En bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien" som erstatning for henstillingen fra 2013. Dette initiativ hænger sammen med virksomhedernes behov for at tilvejebringe de nødvendige færdigheder, navnlig med hensyn til den grønne og den digitale omstilling. Den udvider aldersgruppen for ungdomsgarantien fra 15-24 år til 15-29 år. Pakken indeholder også et forslag om erhvervsuddannelse, et fornyet incitament til lærlingeuddannelser og yderligere foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Europa-Kommissionen foreslog i marts 2021, og som blev efterfulgt af en erklæring på det sociale topmøde i Porto i maj 2021, indførte nye ambitiøse mål for unge, såsom reduktion af andelen af unge i alderen 15-29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), fra 12,6 % (2019) til 9 % inden 2030.

Eurofounds arbejde med ungdomsspørgsmål hænger sammen med Kommissionens prioritet for 2019-2024 om en økonomi, der tjener alle, og er yderst relevant i denne sammenhæng.

Centrale budskaber

  • De unge har oplevet store økonomiske og sociale konsekvenser som følge af den stigende arbejdsløshed siden 2008. Det økonomiske tab for EU ved at have så mange unge uden for arbejdsmarkedet og uden adgang til uddannelse anslås til over 153 mia. EUR om året.
  • Krisen i 2008-2013 satte fokus på, hvordan unge er mere sårbare over for økonomisk recession end andre aldersgrupper. Ungdomsarbejdsløsheden steg kraftigt til over 40 % i mange EU-lande, og andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), toppede med et historisk højt niveau på 16 % af den samlede befolkning i EU i alderen 15-29 år.
  • På trods af EU's og medlemsstaternes politiske bestræbelser på at støtte unge i kølvandet på finanskrisen i 2008 blev unge også hårdest ramt af tab af arbejdspladser under covid-19-krisen. Med en overrepræsentation inden for sektorer, der er mest påvirket af pandemiens restriktioner, og med større sandsynlighed for at arbejde på tidsbegrænsede kontrakter, havde 12 % af de 18-29-årige, der svarede på mindst to runder i e-undersøgelsen om leve- og arbejdsvilkår og covid-19, rapporteret, at de havde mistet deres job, og at 12 % af de studerende også stod over for arbejdsløshed.
  • Arbejdsledige eller inaktive unge var mest tilbøjelige til at opleve boligusikkerhed i forhold til andre grupper under pandemien (17 % i foråret 2021), og de rapporterede, at det var vanskeligt at få tingene til at hænge sammen (43 %), og at de ikke havde nogen opsparing (39 %). Over halvdelen af de unge rapporterede imidlertid, at de boede sammen med deres forældre, hvilket gav en vis sikkerhed. Medmindre unge kan deltage aktivt i uddannelse og på arbejdsmarkedet, er der stor risiko for, at de på lang sigt ophører med at engagere sig, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres og samfundets fremtid.
  • Covid-19-krisen havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på unges tilfredshed og mentale trivsel i forhold til ældre grupper. Dette forbedredes mellem foråret og sommeren 2020, da nedlukningerne ophørte, men faldt til sit laveste punkt i foråret 2021, hvor restriktionerne og skolelukninger vendte tilbage, hvilket bidrog til et fald i livskvaliteten og den mentale trivsel, hvor næsten to tredjedele af de unge var i risiko for depression.
  • De unges tillid til institutionerne var generelt også højere end andre grupper, selv om de var hårdest ramt af covid-19-krisen med hensyn til mental sundhed og beskæftigelse. Det vil være vigtigt for de politiske beslutningstagere at bygge videre på denne sociale kapital og sikre, at investeringer i unge fortsat står øverst på EU's politikdagsorden.
  • Der blev indført en lang række foranstaltninger for at støtte unge under pandemien. Disse omfattede den styrkede europæiske ungdomsgaranti, nationale initiativer til at fastholde unge i uddannelse og foranstaltninger til at mindske hindringerne for eksisterende finansiel støtte og social beskyttelse specifikt for unge. Mange af disse politiktiltag var dog midlertidige. For at sikre større modstandsdygtighed over for fremtidige kriser vil det være afgørende for politiske beslutningstagere at prioritere langsigtede foranstaltninger for unge såsom permanente forbedringer af adgangen til arbejde og lærlingeuddannelser og foranstaltninger til at øge jobsikkerheden.

Eurofound research

Eurofound has carried out a large body of work on youth issues related to employment, quality of life and social cohesion. Research continues to look at issues affecting young people in several topic areas, particularly employment and labour markets, living conditions and quality of life, as well as access to public services.

COVID-19 and its impact on young people

Eurofound’s unique e-survey, Living, working and COVID-19, provides an insight into the impact of the pandemic on people's lives, including young people, with the aim of helping policymakers shape the response to this crisis. The survey has continued post-pandemic as the Living and working in the EU survey, allowing for comparison of the challenges facing young people during the different stages of living through the pandemic and during the recovery after.  

Building on this research, Eurofound has analysed the impact of COVID-19 on young people in the EU in terms of employment, their economic situation, social exclusion, mental well-being and trust in institutions. It also provides an overview of the policy measures put in place to reduce the economic and social impact of the pandemic on young people. 

Research findings published in 2024 focus on the situation of young people in a post-pandemic world and their plans for the future in the context of rising living costs and the labour market and housing situation.  
 

Economic crisis and jobs

In the aftermath of the 2008–2013 crisis, EU unemployment soared to alarming levels, hitting 20% for those aged 15–29 and reaching even higher levels in individual Member States. With the help of the Youth Guarantee and other measures, youth unemployment has recovered in recent years, finally reaching pre-crisis levels in 2019. Yet, the unemployment rate of the younger cohorts remains consistently higher than that of the overall population. And the questions remain as to where the jobs are and how young people can be helped, particularly those who are disengaged from the labour market over the long term. The reinforced Youth Guarantee will be crucial here in reacting to the COVID-19 crisis and in avoiding another sharp increase in youth unemployment. 

Eurofound's research provides a broad range of inputs to the development of youth policy, looking at:

  • long-term unemployed youth
  • start-up support for young people
  • youth entrepreneurship in Europe
  • mapping youth transitions in Europe
  • youth and work and policy pointers aimed at improving this aspect of life for young people
  • helping young workers during the crisis and the contributions of social partners and public authorities
  • experiences of the Youth Guarantee in Finland and Sweden
  • young people not in employment, education or training.

The focus of research has recently been adapted to examine the effects of COVID-19 on young people in Europe.

NEETs and exclusion

Alongside high unemployment, since 2008 the Member States have been dealing with the disproportionate impact of recession on young people under 30, even those with higher levels of education. The number of those aged 15–29 who were not in employment, education or training (NEET) rose rapidly after 2008, but had been declining again since 2014, returning to pre-crisis levels by 2018 and in 2023 dropping to a historic low of 11.2% and nearing the EU target of 9% by 2030. Yet the rates remain high in some Member States, particularly Romania, Italy and Greece. Eurofound seeks to understand the economic and social consequences of youth disengagement from the labour market and education.

Research on the impact of COVID-19 on young people has focused on the economic and social situation of young people at the onset of the pandemic, particularly NEETs. It describes the labour market participation of young people during the period 2007–2020 and discusses the characteristics and diversity of NEETs.

Young people with a disability or other health problem are 40% more likely of becoming NEET than others. A policy of active inclusion is seen as the most appropriate for addressing these difficulties. Eurofound has analysed active inclusion policy for young people with disabilities or health problems in 11 EU Member States.

Youth dimension in Eurofound’s surveys

The youth dimension is relevant across many areas of Eurofound research, including its surveys.

The Living, working and COVID-19 e-survey, carried out in several rounds since 2020, explores the impact of the pandemic across age groups. Topics affecting young people include job loss and insecurity, mental well-being, social exclusion and optimism about the future, experiences with online education, trust in institutions and access to public services. 

The European Quality of Life Survey (EQLS) 2016 found important differences between age groups in relation to quality of life, social inclusion, the quality of society and access to public services. EQLS data have also been used to compile a policy brief on the social situation of young people in Europe.

The European Working Conditions Survey (EWCS) shows that some aspects of the working conditions of young workers (under 25) differ considerably from those of older workers. Research also shows that the skills gap between younger and older workers is gradually closing.

Eurofound’s COVID-19 survey used various questions from the EQLS and EWCS, adapting them where necessary for the purpose of the survey.

Key outputs

ef20036_card_cover.png

Efter en lang genopretningsperiode oven på den økonomiske krise (2007-2013) viste det sig, at de unge i EU var særligt sårbare over for virkningerne af de restriktioner, der blev indført...

9 november 2021
Publication
Research report
image_blog_youth_23102020.png

The exponential growth of COVID-19 cases across Europe this autumn has quickly erased hopes that the virus had been contained and confirmed the surge of another wave of the pandemic...

Blog
eurofound-placeholder

From 11:00 IST (12:00 CET) to 12:00 IST (13:00 CET) on 23 October 2020, Eurofound ran a webinar jointly with the European Parliament Liaison Office, Dublin and European Parliament Liaison...


Event
Other type of event

Current and ongoing research

Youth infographic
Infografik

Eurofound har udført et stort arbejde vedrørende ungdomsspørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, livskvalitet og social samhørighed. I lyset af den økonomiske og sociale krise efter covid-19-pandemien fortsætter forskningen med at se på spørgsmål, der berører unge på flere emneområder, navnlig beskæftigelses- og arbejdsmarkeder, levevilkår og livskvalitet samt adgang til offentlige tjenesteydelser.

Covid-19 og dens indvirkning på unge

Eurofounds unikke e-undersøgelse, Leve- og arbejdsvilkår og covid-19, giver et indblik i pandemiens indvirkning på vores liv, herunder de unges, med det formål at hjælpe politiske beslutningstagere med at udforme reaktionen på krisen. Den blev gennemført i flere runder og gør det muligt at sammenligne de udfordringer, som unge står overfor i de forskellige faser af tilværelsen under pandemien.

På grundlag af denne forskning har Eurofound analyseret covid-19's konsekvenser for unge i EU med hensyn til beskæftigelse, deres økonomiske situation, social udelukkelse, mental trivsel og tillid til institutioner. Forskningen giver et overblik over de politiktiltag, der er iværksat for at mindske pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser for unge.

Krisen i 2008-2013 og job

I kølvandet på krisen i 2008-2013 steg arbejdsløsheden i EU til alarmerende niveauer, idet den nåede 20 % for 15-29-årige og sågar endnu højere i enkelte medlemsstater. Med hjælp fra ungdomsgarantien og andre foranstaltninger er ungdomsarbejdsløsheden faldet de seneste år og nåede endelig i 2019 niveauet fra før krisen. Men spørgsmålet er stadig, hvor jobbene er, og hvordan de unge kan hjælpes — navnlig dem, der på lang sigt er frakoblet arbejdsmarkedet. Den styrkede ungdomsgaranti vil her være afgørende for at reagere på covid-19-krisen og for at undgå endnu en kraftig stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Eurofounds seneste forskning leverer en bred vifte af input til udviklingen af ungdomspolitikken, idet man har stillet skarpt på:

  • langtidsledige unge
  • opstartsstøtte til unge
  • unge iværksættere i Europa
  • kortlægning af unges overgang til arbejdslivet i Europa
  • ungdom og arbejde og politikanbefalinger rettet mod at forbedre dette aspekt af unges tilværelse
  • hjælp til unge arbejdstagere under krisen og bidragene fra arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder
  • erfaringer med ungdomsgarantien i Finland og Sverige
  • unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse

Forskningens fokus er for nylig blevet tilpasset for at undersøge virkningerne af covid-19 på unge i Europa.

NEET'er og udelukkelse

Sideløbende med den høje arbejdsløshed har medlemsstaterne siden 2008 håndteret de uforholdsmæssigt store konsekvenser af recessionen for unge under 30 år, selv dem med højere uddannelsesniveauer. Antallet af personer i alderen 15-29 år, der ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), steg hurtigt efter 2008, men er faldet igen siden 2014 og nåede niveauet fra før krisen i 2018. Alligevel var tallene fortsat høje i nogle medlemsstater, navnlig Italien og Grækenland. Eurofound forsøger at forstå de økonomiske og sociale konsekvenser af, at de unge kobles af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Forskning i konsekvenserne af covid-19 for unge har fokuseret på unges økonomiske og sociale situation ved pandemiens udbrud, navnlig NEET'er. Den beskriver unges arbejdsmarkedsdeltagelse i perioden 2007-2020 og drøfter NEET'ernes karakteristika og mangfoldighed.

Nogle unge oplever særlige vanskeligheder ved at få adgang til beskæftigelse: F.eks. er det 40 % mere sandsynligt, at unge med et handicap eller et andet helbredsproblem bliver en del af NEET-gruppen end andre. Derfor opfattes en politik med aktiv inklusion som det mest hensigtsmæssige til at afhjælpe disse problemer. Eurofound har analyseret aktive inklusionspolitikker for unge med handicap eller helbredsproblemer i 11 EU-medlemsstater.

Ungdomsdimensionen i Eurofounds undersøgelser

Ungdomsdimensionen er relevant på tværs af mange områder af Eurofounds forskning, herunder dets undersøgelser.

E-undersøgelsen om Leve- og arbejdsvilkår og covid-19, der blev gennemført i flere runder i 2020 og 2021, undersøger pandemiens konsekvenser på tværs af aldersgrupper. Emner, der berører unge, omfatter jobtab og jobusikkerhed, mental trivsel, social udelukkelse og optimisme omkring fremtiden, erfaringer med onlineuddannelse, tillid til institutioner og adgang til offentlige tjenester. Resultaterne viser, at unge igen bliver hårdt ramt af de sociale og økonomiske konsekvenser af endnu en krise.

Den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) i 2016 viste, at der er betydelige forskelle mellem aldersgrupperne med hensyn til livskvalitet, social inklusion, samfundets kvalitet og adgang til offentlige tjenester. EQLS-data er også blevet anvendt til at sammensætte et policy brief om unges sociale situation i Europa.

Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) i 2010 viste, at visse aspekter af arbejdsvilkårene for unge arbejdstagere (under 25 år) adskiller sig betydeligt fra arbejdsvilkårene for ældre arbejdstagere. EWCS-data fra 2015 har vist, at kvalifikationskløften mellem yngre og ældre arbejdstagere gradvist er ved at forsvinde.

Eurofounds e-undersøgelse om leve- og arbejdsvilkår og covid-19 anvendte forskellige spørgsmål fra EQLS og EWCS og tilpassede dem, hvor det var nødvendigt i forbindelse med undersøgelsen.

Der forskes løbende inden for dette emneområde. Særlige forskningstemaer skitseres nedenfor med links til kommende titler.

Eurofound expert(s)

eszter-sandor-2023.png

Eszter Sandor is a senior research manager in the Social Policies unit at Eurofound. She has expertise in survey methodology and statistical analysis, has worked on the preparation...

Senior research manager,
Social policies research unit
Publications results (59)

During the pandemic, many young people had to change their plans for the future. While at the end of 2023 young people’s labour market situation was more favourable than it had been in recent years, many obstacles remained on their route to independence, such as the rising cost of living and

21 May 2024

The various economic and social shocks of the past decade and a half – most recently the COVID-19 pandemic – have ongoing consequences for the living standards and prospects of Europeans, and sometimes these outcomes have been uneven across age groups. Social policies – such as those in the areas of

19 December 2023

The European Child Guarantee was established in 2021 to ensure that children in need have access to a set of key services. This policy brief analyses trends and disparities in children’s access to early childhood education and care, education, healthcare, nutrition and housing.

21 September 2023

Som reaktion på Ruslands krig mod Ukraine aktiverede EU sit direktiv om midlertidig beskyttelse for personer, der flygtede fra landet, og gav dem mulighed for at bosætte sig i EU og få adgang til grundlæggende offentlige tjenester og arbejdsmarkedet. I foråret 2023 havde mere end 4,5 millioner

14 June 2023

For dyre boliger giver anledning til stor bekymring i EU. Det fører til hjemløshed, usikre boligforhold, økonomisk belastning og utilstrækkelige boliger. Det forhindrer også unge mennesker i at flytte hjemmefra. Disse problemer påvirker folks sundhed og velbefindende, er udtryk for ulige levevilkår

30 May 2023

Undersøgelsen "Liv, arbejde og covid-19", der første gang blev lanceret af Eurofound i starten af 2020, har til formål at skildre pandemiens vidtrækkende konsekvenser for EU-borgernes arbejde og liv. Den femte runde af Eurofounds undersøgelse, som blev gennemført i foråret 2022, kaster også lys over

07 December 2022

Den femte runde af Eurofounds e-undersøgelse, der fandt sted fra den 25. marts til den 2. maj 2022, kaster lys over den sociale og økonomiske situation for mennesker i hele Europa to år efter, at covid-19 først blev opdaget på det europæiske kontinent. Den undersøger også, hvordan det er at leve i e

07 July 2022

Efter en lang genopretningsperiode oven på den økonomiske krise (2007-2013) viste det sig, at de unge i EU var særligt sårbare over for virkningerne af de restriktioner, der blev indført for at bremse spredningen af covid-19-pandemien. Unge var mere udsat end ældre for at miste jobbet og for

09 November 2021

Den tredje runde af Eurofounds e-undersøgelse, som fandt sted i februar og marts 2021, kaster lys over den sociale og økonomiske situation blandt befolkningen i Europa efter næsten et helt år med covid-19-restriktioner. denne rapport analyserer de vigtigste resultater og følger den igangværende

10 May 2021

This report presents the findings of the Living, working and COVID-19 e-survey, carried out by Eurofound to capture the far-reaching implications of the pandemic for the way people live and work across Europe. The survey was fielded online, among respondents who were reached via Eurofound’s

28 September 2020

Online resources results (37)

In this episode of Eurofound Talks Mary McCaughey speaks with Eurofound Research Manager Daniel Molinuevo about the European Child Guarantee, how bad the situation is with regard to child poverty and social exclusion in Europe, what Member States have committed to doing about it, what the implicatio

1 maj 2024
image_news_item_on_podcasts_07032022.png

In this episode of Eurofound Talks, we speak with Daphne Ahrendt, expert on Eurofound’s unique Living, working and COVID-19 e-survey, on these very issues. As Daphne explains, the latest round of the survey reveals many insights that could help policymakers respond to the extraordinary circumstances

11 juli 2022
image_news_item_on_podcasts_07032022.png

New day, new data highlighting the devastating impact of COVID-19 on young people across the European Union – most recently Eurofound’s unique pan-European Living, working and COVID-19 e-survey. We know this has taken an unprecedented toll on young people particularly – their mental well-being, thei

16 december 2021
Podcast

Young people and long-term unemployed – Remaining challenges in the labour market Informal Meeting of Employment, Social Policy, Health and Consumer Affairs Council (EPSCO) - Employment & Social Policy, 17-18 April 2018, Sofia, Bulgaria Presentation by Juan Menéndez-Valdés, Director, Eurofound

17 april 2018

France: Government unveils plans for reform of apprenticeship system

The French government introduced a plan for the wide-scale reform of apprenticeship programmes in February 2018 that gives professional organisations a greater role in defining the content and number of training courses. The social partners, particularly employers, have welcomed the reform, which is

Netherlands: Latest working life developments – Q2 2017

Increase in employment figures and childcare facilities, a rise in the number of accidents in the workplace, initiatives to boost youth employment and new collective agreements are the main topics of interest in this article. This country update reports on the latest developments in working life in

Estonia: Latest working life developments – Q2 2017

A collective agreement for the healthcare sector, the start of negotiations on the minimum wage, changes in employment regulations for minors and a plan to close the gender pay gap are the main topics of interest in this article. This country update reports on the latest developments in working life

Italy: Latest working life developments – Q2 2017

Changes to state employment, a new youth traineeship framework and an agreement to halt the off-shoring of call centres are the main topics of interest in this article. This country update reports on the latest developments in working life in Italy in the second quarter of 2017.

Croatia: Latest working life developments – Q2 2017

Emergency legislation to prevent the collapse of large companies, help for posted workers, Croatia’s slow post-transition economic progress and the retention of young and skilled labour are the main topics of interest in this article. This country update reports on the latest developments in working


Blogs results (9)
ef22062.png

Today is Europe Day, and one hundred young people from Ireland and Ukraine will be marking the event at Eurofound, in peaceful south Dublin. Europe Day has traditionally been seen as a celebration of peace and unity in Europe, but, unfortunately, it must be marked differently this year. Europe Day

9 maj 2022
ef21087.png

We need to study and understand the blow Europe’s youth have suffered from the COVID-19 pandemic, in order to adjust recovery and resilience measures to their needs: without prioritising young people in the present, we have little hope for the future.

3 december 2021
ef21074.png

On 9 May, the Conference on the Future of Europe will get underway. Floated well before the COVID-19 outbreak, its timing in the wake of the seismic shifts precipitated by the pandemic, and its implementation alongside the European Pillar of Social Rights Action Plan, means that the outcomes could

4 maj 2021
image_blog_youth_23102020.png

The exponential growth of COVID-19 cases across Europe this autumn has quickly erased hopes that the virus had been contained and confirmed the surge of another wave of the pandemic. With Member States now implementing new restrictive measures for the second time since March in an attempt to control

23 oktober 2020
image_blog_covid_youth_18052020.png

While we now know that the idea that ‘COVID-19 only affects older people’ is fake news, the first weeks of the pandemic have shown that young people are in general more resilient than older people to the disease. But are they also more resilient to its social and economic impacts?

image_blog_jme_12052020.png

The impact of COVID-19 continues to create chaos in people’s lives across Europe and the world. The economy is heading towards another major dip, and a sense of general insecurity pervades. The daunting challenges confronting health services and projections on the long-term impact of the crisis

image2_blog_unemployed_youth_03052018.jpg

Europe has weathered a number of storms in recent years, yet despite the Great Recession, the migration crisis and the challenges posed by Brexit, the EU continues on a stable path to economic recovery, closer cooperation and cohesion. However, the legacy of the crisis lives on in the number of

3 maj 2018
ef18079_card_cover.png

In this blog, originally posted in Social Europe, Massimiliano Mascherini looks at the enduring issue of long-term unemployment among young people. Despite considerable improvement in the labour market participation of youth in recent years, the legacy of the crisis is still visible in the

17 april 2018
i152losv9mbymssalykw.jpg

A key priority for EU policy makers is to combat high levels of youth unemployment. Supporting young people to start a new business is increasingly regarded as a way to achieve this goal. And yet the understanding of what drives the success and failure of youth entrepreneurship policies remains

18 april 2016
Upcoming publications results (2)

This report analyses data from Eurofound’s European Working Conditions Telephone Survey (EWCTS), the Living, working and COVID-19 e-survey and official statistics to examine employment trends, working conditions and social inclusion challenges experienced by young people in the Western Balkans (Alba

November 2024
Forthcoming
Publication
Research report
Data results (61)

Disclaimer

When freely submitting your request, you are consenting Eurofound in handling your personal data to reply to you. Your request will be handled in accordance with the provisions of Regulation (EU) 2018/1725 of the European Parliament and of the Council of 23 October 2018 on the protection of natural persons with regard to the processing of personal data by the Union institutions, bodies, offices and agencies and on the free movement of such data. More information, please read the Data Protection Notice.