Den europæiske søjle for sociale rettigheder
EU-institutionerne proklamerede i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder i november 2017, efterfulgt af en handlingsplan for dens gennemførelse i marts 2021. Initiativet indeholder 20 principper, der har til formål at "give borgerne nye og effektive rettigheder". De centrale principper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet; rimelige arbejdsvilkår; og social beskyttelse og inklusion. Søjlen fungerer som EU's kompas for at opnå bedre leve- og arbejdsvilkår og støtte genopretningen efter covid-19-pandemien.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
From Gothenburg to Porto: Upward convergence through the European Pillar of Social Rights
This policy brief assesses upward convergence across the EU since the 2017 European Pillar of Social Rights (EPSR) proclamation. Using the headline indicators of the Social Scoreboard and applying Eurofound’s convergence framework, which is grounded in scientific literature and the most commonly used statistical measures of convergence, the analysis examines the key dimensions of the EPSR. The results show that significant progress has been made in core labour market indicators, such as employment and unemployment.
However, challenges remain. Improvements have been rather limited in reducing overall poverty and housing cost burdens. Divergence is evident in areas such as basic digital skills and household disposable income, indicating widening disparities. Critically, indicators in fundamental areas such as the disability employment gap and self-reported unmet needs for medical care show concerning downward trends. Furthermore, the analysis reveals that, despite aggregate improvements, inclusive growth has not reached all socio-demographic groups, with vulnerable groups experiencing widening relative disparities. The findings offer crucial insights for the new EPSR Action Plan and the upcoming Porto Social Forum Summit in September 2025.
50 år med sociale forandringer i Irland og Europa
I denne episode af Eurofound Talks-podcasten taler Mary McCaughey med Eurofounds vicedirektør Maria Jepsen og Barry Colfer, forskningsdirektør ved Institute of International and European Affairs (IIEA), om europæiske sociale forandringer i løbet af de sidste 50 år, Eurofounds rolle i disse forandringer, hvordan Irland selv har udviklet sig og ændret sig, og de udfordringer, der i øjeblikket er i horisonten.50 years supporting better policies for a strong social Europe
Improving the lives of people in Europe, strengthening social dialogue, and embracing the principle that economic competitiveness and social progress are complementary objectives are the very essence of Eurofound.Eurofound vil være en vigtig videnkilde for EU-institutionerne, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i forbindelse med gennemførelsen af søjlens initiativer i 2021 og derefter. Agenturet har frembragt et væld af dokumentation om emner, der er centrale for søjlen, herunder mindstelønninger, ligestilling mellem kønnene, ungdomsbeskæftigelse, færdigheder og uddannelse, platformsarbejde, et aldrende samfund og social beskyttelse.
Et kompendium af artikler, der er organiseret omkring Europa-Kommissionens seks prioriteter for Europa, giver et øjebliksbillede af nogle af de forskningsområder, der er knyttet til søjlen; vigtige spørgsmål for EU-institutionerne i det næste årti; og tendenser, som vi har observeret med hensyn til livskvalitet og arbejdsvilkår i hele EU.
Eurofounds arbejdsprogram for 2021-2024 indeholder en tidsplan for projekter, der vil give værdifuld indsigt med henblik på at realisere søjlens mål.
Mindstelønninger
Igangværende forskning i udviklingen i mindstelønninger i EU's medlemsstater rapporterer om, hvordan de fastsættes, og hvordan de har udviklet sig nominelt og reelt. Dette er et emne, hvor Eurofound har en veletableret track record.
Ligestilling
Eurofounds forskningsemner omfatter løngennemsigtighed i Europa, kvinder i ledelsen, finansiering af kvindelige iværksættere, diskrimination af mænd på arbejdspladsen og ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen.
Ungdomsbeskæftigelse
Eurofound har næsten et årti med resultater til støtte for dette emne og analyserer populationen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, de negative konsekvenser heraf og det anslåede tab for EU's økonomi samt politiske tilgange til håndtering langtidsungdomsarbejdsløshed.
Færdigheder og uddannelse
Omfattende forskning om færdigheder på den europæiske arbejdsplads omfatter oplysninger om uddannelse, arbejdstilrettelæggelse og jobudformning samt misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Kompetence- og uddannelsesbehov er også til stede i forskning i digitalisering og platformsarbejde.
Platformsarbejde
Forskning har analyseret de mest udbredte former for platformsarbejde med hensyn til ansættelses- og arbejdsvilkår.
Et aldrende samfund
Eurofound har i vid udstrækning kortlagt foranstaltninger til at fastholde og reintegrere ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet, f.eks. fleksible arbejdsmuligheder, der giver mere bæredygtig beskæftigelse. Forskning i arbejde efter pensionering i EU understreger behovet for at tackle kønsbestemte indkomstforskelle.
Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet analyserer de vedvarende udfordringer for visse aldersgrupper og rejser spørgsmål om effektiviteten af den sociale beskyttelse.
Lyt til vores Eurofound Talks-podcast med EU's kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, om implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder og om at gøre Europa til et bedre, mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt sted at bo og arbejde.
Den 14. januar 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin meddelelse, hvori den redegjorde for sine socialpolitiske ambitioner og beskrev de udfordringer, der skal overvindes i EU. Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder vil være afgørende for at opnå et stærkt socialt Europa og skabe retfærdighed i borgernes dagligdag. Det er den sociale strategi, der skal sikre, at omstillingerne i Kommissionens mål vedrørende klimaneutralitet, digitalisering og demografiske ændringer er socialt retfærdige og retfærdige.
Den 4. marts 2021 fremlagde Kommissionen sin handlingsplan for fuld gennemførelse af søjlen. Handlingsplanen beskriver ambitionen om et stærkt socialt Europa, der fokuserer på job og færdigheder og baner vejen for en retfærdig, inklusiv og modstandsdygtig genopretning efter krisen. Den omsætter de 20 principper til konkrete foranstaltninger og tiltag for at sikre, at søjlen bliver en realitet for borgerne i deres dagligdag, og fastsætter nye 2030-mål for beskæftigelse, færdigheder og social beskyttelse.
Den ajourførte sociale resultattavle, der ledsager søjlen, har til formål at overvåge medlemsstaternes resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område inden for de forskellige dimensioner, der er skitseret i søjlen, for at kontrollere fremskridtene med dens gennemførelse.
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
30 September 2021
COVID-19: A turning point for upward convergence in health and healthcare in the EU?
The impact of COVID-19 has moved public health up the EU social policy agenda. As the EU directs its efforts towards establishing a European Health Union to guard against future health crises, this policy brief examines the extent to which the EU achieved upward convergence in terms of health and healthcare outcomes, as well as health expenditures and delivery, prior to the pandemic. It also examines convergence patterns in infections and deaths from COVID-19 and in the mitigating measures adopted by the EU and national governments.
The findings indicate that, from 2008 to 2019, the health of EU citizens improved overall, and Member States converged in health outcomes, but disparities in government expenditures and delivery of health services continued to widen. Against this background, the COVID-19 pandemic caused further divergence, with death and infection tolls varying greatly across countries. The policy brief stresses that a European Health Union would ideally not only reinforce the crisis preparedness of the EU but also ultimately enable convergence in health and healthcare indicators across its Member States.
16 September 2021
Towards the future of Europe: Social factors shaping optimism and pessimism among citizens
For more than a decade, uncertainty about the future in most parts of the EU has been growing. Many people believe society is in decline and this has given rise to a general sense of pessimism. Is there a link between the rising popularity of anti-establishment parties and increasing pessimism? These negative sentiments could adversely affect the political climate within individual Member States and also undermine the legitimacy of the European project. This report identifies the key drivers of people’s perceptions about the future and explores whether optimists and pessimists differ in their socioeconomic, cultural and political characteristics. To examine the extent to which optimists and pessimists behave and feel differently, the report looks at their socioeconomic and sociopolitical profiles. Finally, it explores how the level of optimism differs in the Member States in relation to country context. The analyses use data from before the COVID-19 pandemic, and the results demonstrate the importance of monitoring how people’s feelings about the future evolve during the recovery from the crisis.
7 December 2020
Programming document 2021–2024: Towards recovery and resilience
This programming document describes Eurofound’s planned work over the programming period 2021–2024. It sets out the policy and institutional context for the programme, describes the multiannual programme for the four-year period and sets out the work programme for 2021. Eurofound’s priorities for 2021–2024 are shaped by the key challenges for social cohesion and just transitions in a changing environment in the aftermath of the COVID-19 crisis. The Agency focuses on issues where it can draw on its core expertise in the areas of working conditions, industrial relations, employment and living conditions, to support its stakeholders, by providing evidence that can assist their policy action.
4 May 2021
COVID-19 could be a catalyst for fundamental change that will define the Future of Europe
8 December 2020
Upward convergence in material well-being: Is a COVID-19 setback inevitable?
The EU strives for the upward convergence of its Member States, where their performance improves and gaps between them decrease. Nearly a decade after the Great Recession, the COVID-19 crisis has again put this objective under pressure. This policy brief focuses on convergence in material well-being in Europe. Trends in several indicators largely follow the economic cycle, with upward convergence in good times and downward divergence in bad times. This could mean further divergence and polarisation among Member States as we face a new economic downturn, with the prospect of an uneven pace of recovery across countries when growth returns.
The policy brief presents an overview of policy measures implemented by the EU and Member States to smooth the impact of the COVID-19 crisis. It discusses EU coordination of minimum income schemes as a possible tool to limit deterioration and divergence in the indicators should the economy enter a downturn.
3 March 2020
Priorities for a new Europe
This compendium of articles presents a snapshot of some of Eurofound’s most recent research, and highlights important 21st-century trends in quality of life and working conditions throughout the EU. It is organised around the six priority areas set out by the new European Commission for a transition to a fair, climate-neutral and digital Europe.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Tadas Leončikas
Head of UnitTadas Leončikas har været chef for beskæftigelsesenheden hos Eurofound siden september 2022. Før dette var han seniorforskningsleder i enheden for socialpolitik, hvor han forvaltede den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) og udviklede Eurofounds undersøgelsesforskning. Siden han kom til Eurofound i 2010, har han arbejdet med forskellige emner, herunder undersøgelsesmetoder, livskvalitet, social mobilitet, social inklusion, tillid og boligmangler. I sin tidligere karriere stod han i spidsen for Institut for Etniske Studier i Litauen, hvor han arbejdede med undersøgelser vedrørende situationen for etniske minoriteter, migranter og andre sårbare grupper. Som forsker har han tidligere samarbejdet med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FN's Udviklingsprogram og Den Internationale Organisation for Migration. Han har en ph.d. i sociologi.
Massimiliano Mascherini
Head of UnitMassimiliano Mascherini har siden oktober 2019 været leder af socialpolitikenheden hos Eurofound. Han tiltrådte Eurofound i 2009 som forskningsleder, hvor han designede og koordinerede projekter om ungdomsbeskæftigelse, NEETs og ligestilling mellem kønnene. I 2017 blev han senior forskningsleder og ledede ny forskning om overvågning af konvergens i EU. Derudover ledede han udarbejdelsen af den europæiske livskvalitetsundersøgelse 2026. I 2025 modtog han Brendan Walsh-prisen for den bedste artikel offentliggjort i Economic and Social Review. Tidligere var han videnskabelig medarbejder ved Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. Han studerede ved universitetet i Firenze, hvor han havde aktuar- og statistikvidenskab som hovedfag og opnåede en ph.d. i anvendt statistik. I 2014 opnåede han en videnskabelig kvalifikation som lektor i socialstatistik og demografi fra det italienske ministerium for universitet og forskning. Han har været gæsteforsker ved University of Sydney og Aalborg University samt gæsteprofessor ved Det Pavelige Akademi for Samfundsvidenskab.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
