Gå til hovedindhold
Denne side er maskinoversat. Se venligst den oprindelige version på engelsk og Eurofounds sprogpolitik.
Emne
Senest opdateret: 26 November 2025

Social beskyttelse

Der findes sociale beskyttelsesordninger for at beskytte folk mod risikoen for indkomsttab i forbindelse med arbejdsløshed, dårligt helbred og invaliditet, forældreansvar, udgifter til børn og bolig, alderdom eller efter tab af en ægtefælle eller forælder. Organiseringen og finansieringen af de sociale beskyttelsessystemer ligger hos EU's medlemsstater. Ikke desto mindre spiller EU en særlig rolle med hensyn til gennem EU-lovgivning, der koordinerer de nationale sociale sikringsordninger, at sikre, at personer, der bevæger sig på tværs af grænserne og dermed er omfattet af forskellige sociale beskyttelsessystemer, er tilstrækkeligt beskyttet. Denne lovgivning vedrører hovedsagelig lovbestemte sociale sikringsordninger.

Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.

26 November 2025
Foundation Forum 2025: Key takeaways
This paper provides the top 20 takeaways from the Foundation Forum 2025 which took place at IMMA Venues Dublin on 19–20 November 2025.
Anden
11 November 2025
Europe’s social model – The key to competitive growth – Background paper
This background paper outlines the context for the issues to be examined at Eurofound’s Foundation Forum 2025. As the global order proves to be increasingly volatile, the European Union itself is undergoing a profound transformation in terms of its socioeconomic and geopolitical landscape. Enhancing competitiveness and ensuring sustainable economic growth are now at the top of the EU agenda.
Massimiliano Mascherini
Anden
28 October 2025
Digitalisering af social beskyttelse
Denne rapport fokuserer på digitaliseringen af front- og backoffice-processer i økonomiske sociale ydelser. I 10 EU-medlemslande og Norge er en digital ansøgning mulig for alle eller alle undtagen én af de ni undersøgte ydelser. I mindst fem medlemsstater er papiransøgninger blevet indstillet for nogle af ydelserne.
Hans Dubois+1
Forskningsrapport

De sociale ydelser er halveret antallet af personer, der er truet af fattigdom i EU, og antallet er faldet fra 31 % til 15,5 % blandt de 16-64-årige. Kvinder er mere afhængige af mindsteindkomststøtte, og selv om modtagerne af arbejdsløshedsunderstøttelse oftere er mænd, er kvinder i løbet af det seneste årti blevet størstedelen af modtagerne i mindst fire medlemsstater.

Omkring to tredjedele af de arbejdsløse i EU modtager ikke ydelser, ofte fordi deres beskæftigelseshistorik er kortere end krævet, eller fordi deres ydelser er opbrugt. Over halvdelen (54 %) af dem, der er i risiko for fattigdom før ydelser, modtager ingen økonomisk støtte, såsom minimumsindkomst, invaliditet eller arbejdsløshedsunderstøttelse.

Ingen medlemsstat har mere end 80 % af de berettigede personer, der modtager indkomstydelser. Desuden kompenserer ingen medlemsstater personer med tilbagevirkende kraft for manglende udnyttelse af ydelser, og mindst 10 % af ansøgningerne afvises, hvilket understreger udfordringen med ineffektivitet og ineffektivitet.

Tilstrækkeligheden af mindsteindkomst og arbejdsløshedsunderstøttelse varierer efter beløb, andre penge- og naturalydelser og folks forskellige behov. Modtagere med større risiko for utilstrækkelig indkomst omfatter personer med helbredsproblemer eller handicap, enlige forældre, større husstande, personer med høje boligudgifter og langtidsledige.

Mindsteindkomst og oftere arbejdsløshedsunderstøttelse kan generelt ansøges om online, undtagen i tre medlemsstater. Selv om digitale applikationer kan forbedre adgangen, kan de også skabe uligheder mellem dem, der har adgang til dem, og dem, der ikke har, samt reducere personlige muligheder for støtte.

Eurofounds undersøgelser har set på adgang til tjenester og fordele både som et middel til at opfylde specifikke behov og som led i en integreret indsats for at fremme inklusion. Offentlige tjenester af høj kvalitet er et afgørende middel til at opnå et højt niveau af social beskyttelse og social inklusion. Eurofounds forskning undersøger adgangen til og kvaliteten af en række sociale tjenester og undersøger også covid-19's indvirkning på brugen og leveringen af sådanne tjenester. Fokus er på de tjenester og ydelser, der imødekommer behovene hos sårbare grupper såsom ældre, migranter, unge eller personer med handicap.

Forskningen fokuserer også på strukturelle ændringer, der i vid udstrækning er drevet af digitalisering, klimaændringer og også covid-19 (se infografik nedenfor), og hvordan man kan sikre retfærdig omstilling, der fremmer social beskyttelse og arbejdstagerrettigheder.

Social beskyttelse og livskvalitet

Eurofound undersøger adgangen til og kvaliteten af social beskyttelse i sin europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS). EQLS 2016, den seneste udgave, indeholder en analyse af opfattelser af usikkerhed omkring forskellige samfundsmæssige bekymringer: personlig sikkerhed, boligusikkerhed, ansættelsesusikkerhed og indkomstusikkerhed. Det omfatter også et udvidet modul om adgang til og kvalitet af sundhedspleje, langtidspleje, børnepasning og uddannelse.

Levering af sociale ydelser

Med mennesker, der lever længere, stiger behovet for økonomisk overkommelig pleje af høj kvalitet. Forskning i plejehjem for ældre europæere undersøger langtidsplejetjenester i den offentlige og private sektor og ser på spørgsmål om kvalitet, tilgængelighed og effektivitet af tjenester. Adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger og kvaliteten af sådanne tjenester får også større opmærksomhed i EU, både for at muliggøre beskæftigelse for forældre, især mødre, og for at fremme børns trivsel. En Eurofound-undersøgelse vurderede dokumentation for de elementer af arbejdsvilkår og efteruddannelse, der øger kvaliteten af sådanne tjenester.

I sin beslutning fra 2013Socialt boligbyggeri i EU,opfordrede Europa-Parlamentet Eurofound til at undersøge omkostningerne ved ikke at gøre noget ved utilstrækkelige boliger. EQLS har også fremhævet problemer med boliger til overkommelige priser, mens anden forskning har undersøgt udviklingen af rådgivningstjenester for at hjælpe folk med at håndtere husholdningernes gæld. Desuden undersøger Eurofounds undersøgelse af adgangen til sociale ydelser, hvor der er konstateret forskelle mellem støtteberettigelse og udnyttelse af sociale ydelser, og giver et overblik over de problemer, som folk støder på i forbindelse med adgang til ydelser. Et andet forskningsområde har undersøgt den sociale dimension af mobilitet inden for EU og specifikt set på indvirkningen på social beskyttelse og offentlige tjenester, herunder udnyttelsen af velfærdsydelser.

Anden forskning har fokuseret på bestemmelserne om barselsorlov i medlemsstaterne, hvilket viser, at bestemmelserne i direktivet om barselsorlov (92/85/EØF) er i høj grad overholdt.

Eurofound har undersøgt vellykkede initiativer, der har til formål at fremme social inklusion af unge i EU. Forskning har også undersøgt situationen med hensyn til adgang til social beskyttelse for unge på midlertidige eller tidsbegrænsede kontrakter. En anden undersøgelse undersøgte gennemførelsen af en aktiv integrationspolitik som et instrument til at bekæmpe udstødelse af unge med handicap eller helbredsproblemer fra arbejdsmarkedet. 

Opadgående konvergens i de sociale beskyttelsessystemer

Gennem de forskellige forskningsområder vil Eurofound overvåge opadgående konvergens inden for social beskyttelse og materiel velfærd og levere dybdegående analyser af konvergenstendenser blandt europæiske lande.

Background

I artikel 2 i EU-traktaten udpeges fremme af et højt socialt beskyttelsesniveau som en central opgave. Det sociale beskyttelsessystem omfatter kontant- og naturalydelser. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fremhæver adgang til børnepasning, sundhedspleje, langtidspleje og bolig sammen med arbejdsløshedsunderstøttelse, minimumsindkomst og ressourcer til ældre mennesker, der sikrer, at de kan leve et værdigt liv.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder 20 centrale principper og rettigheder, der er afgørende for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer. Principperne er struktureret omkring tre kategorier, hvoraf den ene er social beskyttelse og inklusion. Den 4. marts 2021 fremlagde Europa-Kommissionen sin handlingsplan for fuld gennemførelse af søjlen og omsætter principperne til konkrete tiltag til gavn for EU-borgerne, samtidig med at genopretningen efter virkningerne af covid-19 støttes. For at mindske ulighederne foreslog den et nyt mål for EU om at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, med mindst 15 millioner inden 2030, herunder mindst 5 millioner børn.

Den 24. marts 2021 foreslog Kommissionen en EU-strategi for børns rettigheder og Rådets henstilling om oprettelse af den europæiske børnegaranti for at sikre, at børn, der er truet af fattigdom og social udstødelse, har effektiv adgang til centrale tjenester såsom sundhedspleje og uddannelse. 14. juni 2021 vedtog Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den europæiske børnegaranti.

Kommissionen anvender det europæiske semester til at overvåge medlemsstaternes sociale beskyttelsessystemer og fremsætter om nødvendigt landespecifikke henstillinger om anvendelsen af deres sociale budgetter for at sikre tilstrækkelig og bæredygtig social beskyttelse.

En anden vigtig prioritet for Europa-Kommissionen er at skabe et Europa, der er klar til den digitale tidsalder. Dette omfatter investeringer i digitale offentlige tjenester og også tilvejebringelse af passende social beskyttelse for platformsarbejdere.

Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.

Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.

Marie Hyland

Research officer
Social policies research

Marie Hyland kom til Eurofound som forskningsmedarbejder i enheden for socialpolitik i 2023. Før dette tilbragte Marie flere år som økonom i Verdensbanken, hvor hun arbejdede med en række emner som køn, klimaforandringer og udvikling af den private sektor. Maries forskning har set på virkningen af juridisk diskrimination på kvinders økonomiske selvstændiggørelse, overvejet den rolle, som virksomhedsstørrelse og ledelsespraksis spiller for produktivitet og økonomisk udvikling, og analyseret økonomien i politikker til afbødning af klimaforandringer. Marie har en ph.d. i økonomi fra Trinity College Dublin.

Se profil

Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.

Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies

All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.

See all EU institutions and bodies