Ligestilling mellem kønnene
Ligestilling mellem kønnene refererer til ligestilling mellem kvinder og mænd med hensyn til deres rettigheder, behandling, ansvar, muligheder, deltagelse samt økonomiske og sociale resultater. Ligestilling opnås, når mænd og kvinder har de samme rettigheder, ansvar og muligheder på tværs af alle samfundslag, og når mænds og kvinders forskellige interesser, behov og prioriteter værdsættes lige.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Overskole og underbetalt: Gåden om at modsætte sig kønsforskelle i løn og uddannelse
På trods af årtiers fremskridt består lønforskellen mellem kønnene i hele EU. Denne rapport undersøger arbejdsmarkedsbeviserne bag kløften, fra beskæftigelse og løn til studieområde, og hvad den afslører om en vedvarende politisk udfordring.Bag kulisserne i den Europæiske Arbejdsmarkedsundersøgelse
Siden lanceringen i 1990 har European Working Conditions Survey givet et omfattende overblik over arbejdsvilkårene i Europa. EWCS 2024 hævder, at det europæiske arbejdsmarked er i en overgangsfase, hvilket peger på et fald i lange arbejdstider og ujævne forbedringer i jobkvaliteten. I dette afsnit af Eurofound Talks inviterer Mary McCaughey Senior Research Manager Agnès Parent-Thirion til at tale om undersøgelsen bag overskrifterne og det arbejde, der ligger bag den.Europæisk arbejdsmarkedsundersøgelse 2024 – Højdepunkter
Denne digitale artikel præsenterer højdepunkterne fra European Working Conditions Survey 2024 oversigtsrapporten. Den undersøger nøgleresultater fra hvert kapitel af rapporten med fokus på den europæiske arbejdsstyrke, arbejdspladspraksis, måling af jobkvalitet, tendenser over tid i jobkvalitet samt kvaliteten af arbejdslivet i EU.Eurofound anvender systematisk en kønsintegrerende tilgang i sin forskning. Hvor det er muligt og relevant, opdeler forskningsresultater, herunder undersøgelser og politiske analyser, data efter køn. Andre forskningsprojekter giver specifik analyse relevant for ligestilling mellem kønnene. Forskningen dækker et bredere udvalg af emner fra et kønsperspektiv, såsom løn og indkomst, mindsteløn, omsorg, beskæftigelsesdeltagelse, orlov, kompetencer og træning, arbejdsorganisering, jobkvalitet, arbejdstid, balance mellem arbejde og privatliv samt konvergens samt social sammenhængskraft, herunder i paneuropæiske undersøgelser og regelmæssig rapportering på nationalt niveau.
Lyt til eller se vores video om kønsforskelle på arbejdspladsen med indsigter fra Eurofound-eksperten Barbara Gerstenberger.
&w=3840&q=100)
This video is hosted by a third party, YouTube.
By clicking on the button to play the video you accept their terms and conditions .
Ligestilling mellem kønnene er en kerneværdi i Den Europæiske Union, en grundlæggende ret, en afgørende komponent i økonomisk vækst og et nøgleprincip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Selvom der er gjort betydelige fremskridt i at fremme ligestilling mellem kønnene i de seneste årtier, består kønsuligheder inden for områder som beskæftigelse, løn, pensioner, beslutningstagning og omsorgsansvar.
Ligestilling mellem kønnene fortsætter med at være en topprioritet for Europa-Kommissionen. Efter implementeringen af Ligestillingsstrategien 2020–2025 vedtog Kommissionen den 7. marts 2025 en køreplan for kvinders rettigheder, der fremlægger en langsigtet vision for at fremme kvinders rettigheder og imødegå nye udfordringer som teknologifaciliteret diskrimination og vold. Med udgangspunkt i denne køreplan offentliggjorde Kommissionen den 5. marts 2026 Ligestillingsstrategien 2026–2030, hvor målene i køreplanen omsættes til handlingsorienterede politikker. Den nye strategi har til formål at integrere ligestilling mellem kønnene på tværs af alle politikområder og fokuserer på emner som kønsbaseret vold, cybervold, lige løn, kvinders sundhed, work-life balance, ligestilling i lederskab og beslutningstagning samt kønsmæssige konsekvenser af nye teknologier som kunstig intelligens.
Et af de første resultater fra den tidligere strategi var Direktivet om Løngennemsigtighed, vedtaget af Rådet den 24. april 2023. Under den nye strategi vil Kommissionen fortsat støtte de sociale parter i implementeringen af direktivet. Andre milepæle omfatter den Europæiske Plejestrategi, der blev præsenteret i september 2022, og som er knyttet til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, samt et direktiv om kønsbalance i virksomheders bestyrelser, vedtaget i november 2022.
Siden 2020 har Europa-Parlamentet afholdt en europæisk uge for ligestilling mellem kønnene på initiativ af Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM). I løbet af ugen offentliggør EIGE resultaterne af sit Gender Equality Index.
Europa-Kommissionen: Ligestillingsstrategi opens in new tab
Europa-Kommissionen: Køreplan for kvinders rettigheder opens in new tab
Europa-Parlamentet: Bindende foranstaltninger for løngennemsigtighedopens in new tab
Europa-Parlamentet: Ugen for Ligestilling mellem Kønnene opens in new tab
Eurostat: Kvinder på arbejdet: et øjebliksbillede af EU's kønsbundne beskæftigelsesgab.
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
15 July 2026
Overskole og underbetalt: Gåden om at modsætte sig kønsforskelle i løn og uddannelse
&w=3840&q=75)
14 April 2026
European Working Conditions Survey 2024: Oversigtsrapport
15 December 2025
Lige værdi, lige løn: Koncepter, mekanismer og implementering for ligestilling mellem kønnene
&w=3840&q=75)
18 November 2025
Taking stock: Further experiences in gender pay transparency implementation and effectiveness
&w=3840&q=75)
25 September 2008
Mind the gap – Women’s and men’s quality of work and employment - Background paper
Gender mainstreaming is an integral part of the research conducted by the European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions. When labour market participation, working conditions and the resulting labour market outcomes are analysed, the difference in the situation of women and men is evident. This report highlights the main issues concerning women’s situation in the labour market and indicate where the principal barriers to women’s labour market participation lie.
15 May 2023
Gender differences in motivation to engage in platform work
The rise of the platform economy during the last decade is one of the main disrupting forces for European labour markets. While standard employment remains the norm, platforms are expanding their reach and diversifying into novel business models. In doing so, they are also attracting an increasing number of women. This policy brief investigates why women are joining the platform economy and how the motivations to perform work on platforms differ between genders. It shows that while women join platforms to gain an additional income and because it allows them the flexibility to combine work with household chores or family commitments, men are driven by the opportunities provided by platforms to work globally and to expand their client base. At the same time, findings suggest that online platforms seem to provide women with a link to the labour market that can potentially prevent their withdrawal from the labour force during different life stages. These findings suggest that policy action should focus on extending working hours regulations and work–life balance measures to all platform workers, irrespective of employment status, and promote equal sharing of care responsibilities between women and men.
13 October 2022
COVID-19 pandemic and the gender divide at work and home
The COVID-19 pandemic has accentuated inequalities in many dimensions of European societies, including inequalities between women and men in several key domains. This report looks at gender inequalities that existed prior to the COVID-19 crisis and describes in what ways the pandemic has impacted on gender divides. It also analyses the various policy responses of national governments across the EU to address gender divides, and to prevent their widening during the pandemic. The effects of the pandemic on employment at EU-level has been remarkably gender-neutral on the whole, with nuances emerging within different sectors and socioeconomic groups. The pre-existing gender gaps in unpaid work have persisted, leading to work–life conflicts, especially among teleworking mothers of young children. Finally, the report describes the outlook for gender inequalities in Europe, pointing to factors that will shape the future of equality between women and men: gender segregation in labour markets, gender divides in telework and hybrid work, and gender mainstreaming in policymaking – especially in relation to caregiving and care services.
14 December 2021
European Jobs Monitor 2021: Gender gaps and the employment structure
One of the most striking developments of the last half-century has been the huge rise in the labour market participation of women. Two out of every three net new jobs created over the last two decades in the EU were taken by women. At the same time, sharply rising employment rates among older workers due to population ageing and policy changes have increased the share of older workers in the labour market. This report examines the impacts of the changing contours of labour supply on the employment structure over the last quarter-century in Europe (1995–2019). The primary focus is on gender, with a secondary focus on ageing. Among the main findings are that employment shares in gender-balanced jobs have declined despite the rising female share of employment and that gender pay gaps are highest in well-paid jobs.
14 December 2021
Understanding the gender pay gap: What role do sector and occupation play?
Despite the increasing participation of women in the labour market and a higher share of women than men being hired into well-paid jobs in recent years, a gender pay gap exists across all EU Member States. Pay differentials between women and men have been shown to be significantly influenced by the economic sector where people work and the occupation they hold.
This policy brief examines these dimensions. It also identifies how much these and other factors contribute to gender disparities in pay. The analysis finds that, of the observable factors examined, the greater likelihood of women working in lower-paying sectors and working part-time are the most important contributors to the gender pay gap. Nevertheless, around two-thirds of the gap in the EU remains unexplained by individual and employment-related factors typically analysed, suggesting that other factors not captured by survey wage data account for the rest of it.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Sanna Nivakoski
Research officerSanna Nivakoski er forskningsmedarbejder i Eurofounds enhed for socialpolitik. Før hun kom til Eurofound i 2021, arbejdede hun som postdoc ved University College Dublins Geary Institute for Public Policy, Economic and Social Research Institute i Dublin og Royal College of Surgeons i Irland. Hun har arbejdet inden for mange forskningsområder inden for mikroøkonomi, herunder pensionsindkomst og -formue, pensionsopsparing, overførsler mellem generationer og de økonomiske konsekvenser af enkestand. Sanna har en ph.d. i økonomi fra Trinity College Dublin.
Barbara Gerstenberger
Head of UnitBarbara Gerstenberger er leder af Eurofounds arbejdslivsenhed. I denne rolle koordinerer hun de forskerhold, der undersøger jobkvalitet i Europa på grundlag af den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, og har det overordnede ansvar for Det Europæiske Observationscenter for Arbejdsliv og forskning i arbejdsmarkedsrelationer i EU. Hun kom til Eurofound i 2001 som forskningsleder i det dengang nyoprettede Europæiske Overvågningscenter for Forandring (EMCC). I 2007 flyttede hun til Eurofounds informations- og kommunikationsenhed som chef for kommunikationsprodukter, inden hun blev udnævnt til koordinator i direktoratet i 2011. Tidligere arbejdede hun som seniorforsker i European Metalworkers' Federation i Bruxelles. Hun er uddannet i statskundskab fra Hamborg Universitet og har en kandidatgrad i offentlig administration ved Kennedy School of Government, Harvard University.
Carlos Vacas‑Soriano
Senior research managerCarlos Vacas Soriano er senior forskningsleder i beskæftigelsesenheden hos Eurofound. Han arbejder med emner relateret til løn- og indkomstuligheder, mindsteløn, lav løn, jobkvalitet, midlertidig beskæftigelse og segmentering samt jobkvalitet. Før han tiltrådte Eurofound i 2010, arbejdede han som makroøkonomisk analytiker for Europa-Kommissionen og som forsker i europæiske arbejdsmarkeder ved den spanske centralbank. Han har en MA i Europæiske Økonomiske Studier fra College of Europe i Brugge og en ph.d. i arbejdsøkonomi fra University of Salamanca (Doctor Europaeus).
Karel Fric
Research officerKarel Fric er forskningsmedarbejder i Eurofounds enhed for socialpolitik. Hans arbejde involverer undersøgelsesforskning, dataanalyse og projektledelse med særligt fokus på arbejds- og levevilkår, ligestilling og diskrimination. Han har tidligere arbejdet som forsker ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien, Østrig, og hos Panteia, en forsknings- og konsulentorganisation med base i Zoetermeer, Holland. Karel har en ph.d. i samfundsvidenskab fra Erasmus University Rotterdam og en kandidatgrad i økonomi fra Utrecht University.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
