Mindstelønnen stiger: Effekter og politiske erfaringer fra et årti med forandring

EU-regeringernes tilgang til mindstelønninger begyndte at ændre sig ved årtusindskiftet. Nationale minimumskrav er steget markant, især siden midten af 2010'erne, og er blevet mere bindende og har ændret løndynamikken bredere. Med udgangspunkt i nyere Eurofound-forskning undersøger dette politiske notat, hvordan nationale minimumsforhøjelser kan påvirke medarbejdernes lønniveauer, lønulighed, kollektive forhandlinger og den bredere beskæftigelsesstruktur. Resultaterne viser betydelige afledte effekter langs lønfordelingen, en komprimering af lønulighed i bunden (især efter store stigninger i nationale minimumskrav), en indsnævret kløft til kollektivt aftalte løngulve og en sammenhæng med et skift mod højere betalte job i beskæftigelsesstrukturen. Dog bør nationale minimumskrav ikke ses som en selvstændig løsning på fattigdom eller bredere uligheder. Mulige arbejdsløshedseffekter skal også tages i betragtning.