Gå til hovedindhold
Denne side er maskinoversat. Se venligst den oprindelige version på engelsk og Eurofounds sprogpolitik.
Emne
Senest opdateret: 27 May 2026

Nye ansættelsesformer

Nye former for beskæftigelse er en paraplybetegnelse for de mere forskelligartede former for beskæftigelse, der er ved at opstå eller har fået større betydning siden omkring 2000. Ud over traditionelle ansættelsesforhold er nye former for arbejde kendetegnet ved ændrede arbejdsmønstre, kontraktforhold, arbejdssteder, varighed og tidsplan, øget brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) eller en kombination af disse.

Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.

27 May 2026
Begrænset fleksibilitet: Ufrivillig ikke-standard ansættelse i Den Europæiske Union
Denne artikel analyserer forekomsten, tendenserne og mikro-drivkræfterne for ufrivillig ikke-standard beskæftigelse (INE) på tværs af EU-medlemslande mellem 2006 og 2024 ved hjælp af en sammensat indikator, der registrerer arbejdstagere, der er tvunget ansat under midlertidige kontrakter, i deltidsarbejde eller begge dele.
Carlos Vacas‑Soriano+1
Eurofounds forskningsartikel
15 May 2023
Gender differences in motivation to engage in platform work

The rise of the platform economy during the last decade is one of the main disrupting forces for European labour markets. While standard employment remains the norm, platforms are expanding their reach and diversifying into novel business models. In doing so, they are also attracting an increasing number of women. This policy brief investigates why women are joining the platform economy and how the motivations to perform work on platforms differ between genders. It shows that while women join platforms to gain an additional income and because it allows them the flexibility to combine work with household chores or family commitments, men are driven by the opportunities provided by platforms to work globally and to expand their client base. At the same time, findings suggest that online platforms seem to provide women with a link to the labour market that can potentially prevent their withdrawal from the labour force during different life stages. These findings suggest that policy action should focus on extending working hours regulations and work–life balance measures to all platform workers, irrespective of employment status, and promote equal sharing of care responsibilities between women and men.

Dragoș Adăscăliței+3
Policy brief
December 2026
Kommende
Ikke-standard beskæftigelse i EU: Typer, tendenser og arbejdsvilkår
Denne rapport giver et overblik over tendenser inden for nye og ikke-standardiserede former for arbejde i hele Den Europæiske Union. Med udgangspunkt i tilgængelige sammenlignende europæiske datasæt kortlægger den de seneste udviklinger i disse arbejdsordninger og analyserer deres konsekvenser for jobkvaliteten. Rapporten undersøger også tiltag, som sociale parter har taget i de senere år for at imødekomme de udfordringer, som nye og ikke-standardiserede arbejdsformer medfører.
Dragoș Adăscăliței
Forskningsrapport

  • Standardbeskæftigelse er stadig dominerende i hele EU, men de europæiske arbejdsmarkeder er kendetegnet ved stadig mere forskelligartede former for beskæftigelse.

  • Nogle nye former for beskæftigelse forventes at fortsætte med at vokse på grund af den dobbelte omstilling til den digitale tidsalder og en kulstofneutral økonomi. Nogle nye former for beskæftigelse kan dog blive påvirket negativt på grund af covid-19's økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige virkninger.

  • Mange nye ansættelsesformer er drevet af arbejdsgivernes/klienternes eller arbejdstagernes behov for fleksibilitet. I forbindelse med udviklingen af nye former for beskæftigelse er det afgørende at sikre, at denne fleksibilitet ikke mindsker arbejdstagernes beskyttelse.

  • Arbejdstid, repræsentation samt sundhed og sikkerhed skal tages op for flere nye former for beskæftigelse, herunder IKT-baseret mobilt arbejde, platformsarbejde, løsarbejde og voucherbaseret arbejde.

  • For nogle nye former for beskæftigelse kan tvetydigheden med hensyn til arbejdstagernes beskæftigelsesstatus bidrage til segmentering af arbejdsmarkedet.

For at udfylde eksisterende videnshuller har Eurofound siden 2013 undersøgt de særlige kendetegn ved nye former for beskæftigelse i EU's medlemsstater. Forskningen ser på konsekvenserne for arbejdsvilkår og arbejdsmarked.

Kategorisering af nye ansættelsesformer

I 2015 gennemførte Eurofound en kortlægning i hele Europa for at identificere nye tendenser. Denne øvelse førte til kategoriseringen af ni brede typer af ansættelsesformer, der er nye eller er blevet stadig vigtigere i EU's medlemsstater siden 2000: medarbejderdeling, jobdeling, voucherbaseret arbejde, midlertidig ledelse, løsarbejde, ikt-baseret mobilt arbejde, platformsarbejde, porteføljearbejde og samarbejdsarbejde. En række casestudier, der er gennemført som en del af undersøgelsen, viser, hvordan disse nye beskæftigelsesformer fungerer i medlemsstaterne, og deres indvirkning på arbejdsvilkårene og arbejdsmarkedet.

I 2020 gennemførte Eurofound en opfølgende gennemgang af nye ansættelsesformer, som sporede deres omfang, omfang og forekomst og fremhævede deres stigende relevans for de europæiske arbejdsmarkeder.

Nye tendenser dukker op

Eurofound fortsætter med at undersøge nogle af de nye tendenser, der er identificeret, mere detaljeret. Forskningen i 2016 så især på win-win-potentialet ved strategisk medarbejderdeling for både arbejdsgivere og arbejdstagere. I 2020 analyserede en undersøgelse af telearbejde og IKT-mobilt arbejde (T/IKTM) konsekvenserne af disse ordninger for beskæftigelses- og arbejdsvilkårene.

Background

De sociale, økonomiske og teknologiske forandringer i Europa har givet anledning til nye former for beskæftigelse. Covid-19-pandemien har også ført til en stigning i omfanget og omfanget af nye former for beskæftigelse. Mange af disse er meget forskellige fra traditionelt 'arbejde'. De transformerer det traditionelle en-til-en-forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De er også kendetegnet ved utraditionelle arbejdsmønstre og arbejdspladser.

De politiske beslutningstagere i EU er interesserede i, hvordan disse nye former for beskæftigelse kan bidrage til at opbygge et mere modstandsdygtigt og inklusivt arbejdsmarked. Drøftelserne drejer sig også om, hvordan man kan sikre tilstrækkelig social beskyttelse og anstændige arbejdsvilkår. Af afgørende betydning i debatten er, hvordan man undgår en situation, hvor disse nye ansættelsesformer er mindre gunstige for arbejdstagerne end mere etablerede ansættelsesformer.

I 2017 proklamerede Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet den europæiske søjle for sociale rettigheder, der fastsætter 20 centrale principper, der er afgørende for velfungerende arbejdsmarkeder. I den ledsagende handlingsplan fra 2021 bemærkes det, at digitaliseringen og de ændringer, som pandemien har medført på arbejdsmarkedet, berettiger til en bred politisk debat, der ikke kun vil fokusere på arbejdsmarkedsdeltagelsen, men også på passende arbejdsvilkår, der understøtter kvalitetsjob.

Kommissionen rejste også spørgsmålet om arbejdsvilkår i sin meddelelse om Europas digitale fremtid i støbeskeen. Gode arbejdsvilkår er kernen i en vellykket digital omstilling, der vil fremme innovation og teknologisk udbredelse.

Eurofounds arbejde med nye former for beskæftigelse hænger sammen med Kommissionens prioritet for 2019-2024 om et Europa, der er klar til den digitale tidsalder.

Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.

Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.

Cesira Urzì Brancati

Research officer
Employment research

Cesira Urzì Brancati er forskningsmedarbejder i beskæftigelsesenheden hos Eurofound. Hendes forskningsinteresser omfatter teknologiens indvirkning på beskæftigelse og digitalisering af arbejde, med fokus på digitale arbejdsplatforme, digital overvågning og algoritmisk styring. Hun specialiserer sig i mikroøkonometri, skemadesign og analyse af undersøgelsesdata. Før hun tiltrådte Eurofound i 2024, arbejdede Cesira ved Europakommissionens Fælles Forskningscenter i Sevilla, ved International Longevity Centre i London, ved University of Modena og Reggio Emilia samt ved University of Turin. Hun har en kandidatgrad og en ph.d. i international økonomi fra University of Tor Vergata i Rom.

Se profil

Dragoș Adăscăliței

Research officer
Employment research

Dragoș Adăscăliței er forskningsmedarbejder i beskæftigelsesenheden hos Eurofound. Hans nuværende forskning fokuserer på emner relateret til fremtidens arbejde, herunder kunstig intelligens' indvirkning på job, konsekvenserne af automatisering for beskæftigelse og regulatoriske spørgsmål omkring platformarbejde. Han bidrager også regelmæssigt til komparative projekter, der overvåger strukturelle ændringer på de europæiske arbejdsmarkeder. Før han kom til Eurofound, var han lektor i ansættelsesforhold ved University of Sheffield, Management School. Han har en kandidatgrad i statskundskab fra Central European University og en ph.d. i sociologi fra Universitetet i Mannheim.

Se profil

Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.

Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies

All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.

See all EU institutions and bodies