Arbejdsmarkedsrelationer og social dialog

De vigtigste resultater af Eurofounds research tjener som input til de politiske beslutningstagere i forbindelse med deres arbejde med nogle af de centrale spørgsmål på dette område.

• Arbejdsmarkedets parter spiller gennem kollektive overenskomstforhandlinger en afgørende rolle med hensyn til at sikre en retfærdig behandling af europæiske arbejdstagere samt stabile og forudsigelige rammer for arbejdsgivere.
• Effektive kollektive overenskomstforhandlinger sikrer, at konkurrencen mellem virksomheder kan fokusere på at øge effektiviteten frem for at udnytte arbejdskraften gennem fælles regler for løn og arbejdsvilkår.
• Arbejdsmarkedssystemer er i stigende grad truet på grund af ændringer i samfundet, på arbejdsmarkederne og i tilrettelæggelse af arbejdet. Dette har skabt udfordringer for de centrale aktørers kapacitet i arbejdsmarkedssystemerne i medlemsstaterne.
• Med hensyn til løn viser resultaterne, at 7 ud af 10 mindstelønsarbejdere i EU-rapporten til en vis grad har svært ved at få tingene til at hænge sammen sammenlignet med færre end 5 ud af 10 andre arbejdstagere. Disse tal varierer dog betydeligt fra land til land. I lyset af pandemien kan mindstelønninger spille en rolle i de forskellige politikker, der udarbejdes til stabilisering af indkomster — og dermed efterspørgsel — for at modvirke en nedadgående spiral mod økonomisk tilbagegang eller krise.
• En effektiv europæisk social dialog afhænger af stærke forbindelser til det nationale niveau, så EU's dagsorden forbliver relevant, og autonome EU-aftaler gennemføres på en meningsfuld måde på nationalt plan.
• Selv om der er kommet flere fælles initiativer ud af den europæiske sociale dialog, er der kun indgået få aftaler. I nogle sektorer er der bekymring for, at arbejdsmarkedets parters anmodninger om gennemførelse af aftaler via EU-lovgivning er blevet afvist, og at der er behov for bedre forbindelser mellem EU-plan og de nationale plan.
• Den faldende tendens i fagforeningstætheden giver anledning til bekymring i mange medlemsstater. Færre end én ud af tre arbejdspladser (med 10+ arbejdstagere) i EU (29 %) har en eller anden form for medarbejderrepræsentation. Lovkrav er en vigtig drivkraft for tilstedeværelsen af repræsentation.
• Kollektive overenskomstforhandlinger er fortsat kernen i arbejdsmarkedssystemerne i EU. De politiske beslutningstagere bør benytte sig af covid-19-krisen og se den som en mulighed for at indføre nye initiativer til at fremme, styrke og støtte kollektive overenskomstforhandlinger.
• Ud over arbejdsmarkedets parters indsats kræver en effektiv social dialog og velfungerende arbejdsmarkedsrelationer offentlige midler og støtte fra de offentlige myndigheder. Politiske beslutningstagere bør undersøge nye former for videnoverførsel, ressourcetilvejebringelse og involvering af arbejdsmarkedets parter på EU- og nationalt plan.
• Det er vigtigt at værne om og fremme retfærdige, velfungerende og afbalancerede arbejdsmarkedsrelationer for at sikre inklusiv og bæredygtig vækst samt sociale fremskridt i EU. I kølvandet på covid-19 vil det også være en vigtig måde, hvorpå politiske beslutningstagere kan integrere EU's sociale og økonomiske dimensioner som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder.