Landeprofil for arbejdsliv i Finland
Denne profil beskriver de vigtigste kendetegn ved arbejdslivet i Finland. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Ved »individuelle ansættelsesforhold« forstås forholdet mellem den enkelte arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Dette forhold er formet af lovregulering og af resultaterne af arbejdsmarkedets parters forhandlinger om vilkår og betingelser. I dette afsnit ses der på ansættelsesforholdets begyndelse og ophør samt rettigheder og forpligtelser i Finland.
Krav til en ansættelseskontrakt
Den arbejdsdygtige minimumsalder i Finland er 15 år, selv om 14-årige kan ansættes med særlige bestemmelser, der tager hensyn til deres uddannelse. Ansættelse af mindreårige omfatter også andre restriktioner for f.eks. farligt arbejde. Ikke-EU-borgere skal normalt have en arbejdsbaseret opholdstilladelse for at begynde at arbejde i Finland. Undtagelser herfra omfatter f.eks. personer, der udfører kortvarigt arbejde inden for visse erhverv eller asylansøgere.
Der skal udstedes en ansættelseskontrakt, når et lønnet ansættelsesforhold indledes. En sådan kontrakt kan enten være mundtlig eller skriftlig. En person under 15 år skal have underskrift eller godkendelse fra sin værge for at underskrive en ansættelseskontrakt (Occupational Safety and Health Administration i Finland, udateret). Bestemmelserne om ansættelse er fastsat i ansættelsesaftaleloven.
Afskedigelses- og opsigelsesprocedurer
Tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ophører uden varsel ved udløbet af den forudbestemte ansættelsesperiode. Tidsubegrænsede ansættelsesforhold ophører enten ved gensidig aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren eller ved en ensidig opsigelse (opsigelse). Hvis arbejdsgiveren opsiger kontrakten, skal dette være baseret på tungtvejende grunde, det vil sige alvorlige overtrædelser fra medarbejderens side eller en ændring i omstændighederne, der gør, at medarbejderen ikke kan klare sine opgaver. Økonomiske eller produktionsmæssige årsager er også acceptable. Medarbejderen behøver ikke en specifik grund til at opsige kontrakten. Begge parter skal respektere opsigelsesvarslet ved kontraktens ophør, hvis længde er relateret til ansættelsesperiodens længde. Medarbejdere, hvis kontrakt er blevet opsagt på grund af økonomiske årsager, har også ret til en periode med betalt genansættelsesorlov. Begge parters synspunkter skal høres i processen med at opsige ansættelseskontrakten, og arbejdsgiveren skal redegøre for de mulige økonomiske årsager til opsigelsen.
Fædreorlov, barselsorlov og fædreorlov
Forældre-, barsels- og fædreorlovspolitikkerne i Finland er generøse, selv om orlovens varighed ikke er blandt de længste i Europa. Selvom de fleste fædre bruger i det mindste nogle af de fædreorlovsdage, de har ret til, benytter kvinder sig stadig af de fleste af de ikke-øremærkede forældreorlov. Ifølge de seneste tal har udnyttelsen af forældreorlov blandt fædre været stigende siden 2000, men ligger stadig et godt stykke under mødrenes udnyttelse. I 2021 tog fædre 11,1 % af forældreorloven (FPA, 2022a).
I 2022 trådte regeringens nye familieorlovsreform i kraft. Denne reform øgede længden af den indkomstbaserede orlov fra 12,5 måneder til cirka 14 måneder. Reformen består af 40 arbejdsdages orlov til den forælder, der er gravid, og derefter ca. 6,4 måneders orlov til hver forælder. Familier med to forældre kan vælge at overføre 63 dage fra den ene forælder til den anden. I enlige forsørgerfamilier får forælderen hele forældreorloven. Med den nye reform er forældreorlov ikke længere knyttet til køn (det finske institut for sundhed og velfærd, 2022). Reformen indførte også retten til at tage ulønnet omsorgsorlov i op til fem dage om året (Social- og Sundhedsministeriet, 2022a).
Lovbestemte orlovsordninger
| Pregnancy leave | |
| Maximum duration | 40 days (approximately 1.6 months) to be used in a single continuous period, starting 14–30 days before the estimated date of birth |
| Reimbursement | A minimum of €31.99 per working day as of 2023, up to a maximum of 90% of the labour income |
| Who pays? | The Social Insurance Institution of Finland Kela (Kansaneläkelaitos) or the employer; in the latter case, Kela reimburses the employer |
| Legal basis | Employment Contracts Act |
| Parental leave | |
| Maximum duration | 320 days (approximately 12.8 months) divided equally (160 days each) between both parents after the pregnancy leave has ended. 63 days can be transferred to the other parent |
| Reimbursement | A minimum of €31.99 per working day as of 2023, up to a maximum of 90% of the labour income during the first 16 working days, then approximately 70% of the labour income thereafter |
| Who pays? | Kela or the employer; in the latter case, Kela reimburses the employer |
| Legal basis | Employment Contracts Act |
Loven om ansættelseskontrakter indeholder lovgivningen om sygeorlov. Sygedagpengene udbetales af den finske socialpensionsinstitution (FPA). Refusionssatsen afhænger af arbejdstagerens indkomstniveau, således at det udbetalte minimumsbeløb er 31,99 € pr. arbejdsdag og maksimumsbeløbet er 70 % af arbejdstagerens løn fra 2023. Sygedagpengenes maksimale varighed er 300 arbejdsdage, hvorefter førtidspension er en mulighed, hvis det er nødvendigt. Det er også muligt at få delvis sygedagpenge i højst 150 arbejdsdage (FPA, 2022b). Der tilbydes også rehabiliteringsprogrammer ved langvarig sygdom. Arbejdsgiveren har kun ret til at opsige ansættelseskontrakten, hvis arbejdstagerens tilstand gør ham permanent ude af stand til at udføre sit arbejde, og der ikke kan tilbydes andet passende arbejde.
I henhold til lov om folkepension 347/1956 (Kansaneläkelaki) er den almindelige pensionsalder 65 år, og der kan gives førtidspension fra det fyldte 64. år. I tilfælde af førtidspensionering vil pensionsudbetalingerne blive reduceret. Modtagere af forlænget dagpenge kan søge om folkepension i alderen 63-64 år. Disse tillæg vil dog blive afskaffet for alle aldersgrupper i 2030 (FPA, 2022c). I henhold til den pensionsreform, som de centrale arbejdsmarkedsorganisationer blev enige om i 2014, og som trådte i kraft i 2017, vil den tidligste aldersgrænse for alderspension gradvist blive hævet til 65 år frem mod 2025. Efter 2025 vil pensionsalderen være bundet til den forventede levetid.
