Individuelle ansættelsesforhold i Spanien

Krav til en ansættelseskontrakt

Minimumsalderen for at indlede et ansættelsesforhold er 16 år. Når ansættelseskontrakten er underskrevet, skal virksomheden oplyse den offentlige arbejdsformidling om vilkårene i kontrakten og sende tjenesten en kopi af den senest 10 dage senere. En anden kopi af kontrakten skal indsendes til medarbejderrepræsentanterne for arbejdspladsen.

Afskedigelses- og opsigelsesprocedurer

Arbejdsgivere er forpligtet til at underrette deres arbejdsstyrke om planlagte afskedigelser 15 dage i forvejen. Denne opsigelsesperiode gælder både for kollektive og individuelle afskedigelser og for alle medarbejdere uanset ansættelsesforhold. I 2010 blev opsigelsesvarslet nedsat fra en måned til to uger ved kongeligt lovdekret 10/2010. Den spanske økonomi synes nu at være mere fleksibel end den gennemsnitlige økonomi i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling på dette område, da de gennemsnitlige opsigelsesvarsler i landene er 3,5 uger for arbejdstagere med 9 måneders ansættelse på afskedigelsestidspunktet, 1,3 måneder for arbejdstagere med 4 års ansættelse og 2,7 måneder for arbejdstagere med 20 års ansættelse.

I tilfælde af kollektiv afskedigelse (mere end fem ansatte, hvis hele arbejdsstyrken er berørt, mindst 10 ansatte i virksomheder med færre end 100 ansatte, 10 % af medarbejderne i virksomheder med 100-300 ansatte og 30 ansatte i virksomheder med mere end 299 ansatte) kræver lovgivningen, at medarbejderne får en lovbestemt minimumsgodtgørelse på 20 dages løn for hvert ansættelsesår, op til højst 12 måneders løn.

I tilfælde af individuel uberettiget afskedigelse af en medarbejder, der har en tidsubegrænset kontrakt, kræver lovgivningen, at medarbejderne får en minimumsgodtgørelse på 33 dages løn for hvert ansættelsesår, op til højst 24 måneders løn.

I tilfælde af individuel retfærdig afskedigelse kræver lovgivningen, at medarbejderne får en minimumsgodtgørelse på 20 dages løn for hvert ansættelsesår, op til maksimalt 12 måneders løn.

I virksomheder med under 25 ansatte betaler den offentlige fond for løngaranti (Fondo de Garantía Salarial) 40 % af den juridiske erstatning til ansatte i tilfælde af kollektive afskedigelser.

Fratrædelsesgodtgørelsen for midlertidige ansættelseskontrakter blev ændret ved kongeligt lovdekret 10/2010, som fastslog, at fratrædelsesgodtgørelsen fra den 1. januar 2015 ville stige årligt med 1 dag pr. tjenesteår, fra 8 dage pr. tjenesteår betalt i 2010 til 12 dage. I 2014 var fratrædelsesgodtgørelsen for midlertidige kontrakter således 11 dage pr. arbejdsår. Hvis arbejdsgiveren afskediger vikaren inden kontraktens udløb, vil fratrædelsesgodtgørelsen svare til 33 dages løn for hvert anciennitet, dog højst 24 måneders løn.

På dette punkt blev der i september 2016 bebudet en polemisk afgørelse af EU-Domstolen (C-596/14). I henhold til spansk lov får fastansatte 20 dage pr. arbejdsår med fratrædelsesgodtgørelse, når de afskediges, mens vikarer får 12 dage, og vikarer (interinos) ikke får nogen kompensation. I en dom afsagt den 14. september 2016 fastslog EU-Domstolen, at vikarvikarer også har ret til fratrædelsesgodtgørelse, og at det beløb, som vikaransatte og fastansatte modtager, ikke bør være forskelligt på grund af deres kontrakttype på grundlag af rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse (jf. bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF).

Denne afgørelse har skabt stor usikkerhed om fratrædelsesgodtgørelse i Spanien, fordi både vikarer og vikarer ifølge retsafgørelsen skal have samme kompensation som andre ansatte (20 dage, op til maksimalt 12 måneders løn).

I øjeblikket er den spanske lovgivning stadig den samme (ingen fratrædelsesgodtgørelse for vikarer), selv om flere lignende sager er nået til EU-Domstolen og den spanske højesteret og afventer afgørelser. Det ser ud til, at lovgiveren vil vente, indtil disse verserende sager er løst, for at regulere spørgsmålet baseret på en mere konsolideret retspraksis. Så konsekvenserne af EF-Domstolens afgørelse er endnu uvist.

Fædreorlov, barselsorlov og fædreorlov

I de senere år har barsels- og fædreorlov ændret sig markant.

Forældreorlovens varighed blev forlænget fra fire til fem uger den 5. juli 2018. I september 2017 blev Folkepartiet og Ciudadanos enige om at forlænge fædreorloven til fem uger fra det følgende år og fremefter. I januar 2018 var denne aftale dog stadig betinget af godkendelsen af finansloven for 2018, så forlængelsen var ikke blevet gennemført i praksis (og forældreorloven var stadig fire uger lang). Den socialistiske regering annoncerede endelig denne foranstaltning som en del af budgetloven (lov 6/2018).

I februar 2019 vedtog den socialistiske regering kongeligt lovdekret 6/2019, der indførte en gradvis udligning af barsels- og fædreorlov. Fædreorloven steg derfor til otte uger i 2019 og til 12 uger i 2020, og i 2021 havde begge forældre lige 16 ugers betalt orlov, der ikke kunne overføres, og som kunne forlænges med to uger pr. barn i tilfælde af flergangsfødsel.

Lovbestemte orlovsordninger

Kilde: Forfatternes egen uddybning.

Sygeorlov

For at være berettiget til sygeorlov skal medarbejderen have betalt sociale bidrag i 180 dage i løbet af de fem år forud for orlovens begyndelse, hvis der er tale om almindelig sygdom. I tilfælde af en arbejdsulykke kræves der ingen bidragsperiode.

Ydelsesbeløbet fastsættes på grundlag af bidrag, der fastsættes i henhold til lønnen. I de første tre dage af en almindelig sygdom vil medarbejderen ikke modtage nogen dagpenge. Mellem den 4. dag og den 20. dag er udskiftningsgraden 60 % af den lovpligtige grundløn. Efter den 20. dag er erstatningsraten 75 % af det regulatoriske grundlag. I tilfælde af en arbejdsulykke er udskiftningsgraden 75 % af det lovgivningsmæssige grundlag fra første dag.

Pensionsalderen

Pensionsalderen blev i 2011 (lov nr. 27/2011) forhøjet fra 65 til 67 år. Denne udsættelse af pensioneringen anvendes gradvist mellem 2013 og 2027. Den steg med en måned om året indtil 2018 og er steget med to måneder om året siden 2019. Den vil fortsætte med at stige med denne hastighed indtil 2027. Arbejdstagere kan gå på pension i en alder af 65 år og nyde godt af maksimale pensionsrettigheder, hvis de har betalt socialsikringsbidrag i mindst 38 år og 6 måneder.

Bidragsperioden, der tages for at bestemme reguleringsgrundlaget for pensionen, steg fra 15 til 25 år fra 2013 til 2022. Denne stigning blev anvendt gradvist og steg med et år i denne periode.

Kvinder, der har afbrudt deres karriere som følge af en fødsel eller adoption, kan kræve 9 måneders bidrag pr. barn inden det fyldte 67. år, dog højst 2 år.

I juli 2021 blev der indgået en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (CEOE, Cepyme, CCOO og UGT) om pensionsreform. Aftalen er den første større pensionspagt i forbindelse med den sociale dialog siden 2011 (La Moncloa, 2021).

• Aftalen indeholder en ny evalueringsmekanisme, der skal fastholde de offentlige pensioners købekraft i overensstemmelse med den gennemsnitlige årlige inflation, der blev registreret i det foregående år.

• Aftalen indeholder forskellige incitamenter, der har til formål at bringe den faktiske pensionsalder tættere på den lovbestemte pensionsalder. Disse foranstaltninger omfatter nye incitamenter til udskudt pensionering, såsom fritagelse for sociale sikringsbidrag og forhøjelser af pensionsbeløbet.

• Arbejdsmarkedets parter forpligtede sig til at forhandle om en ny "mekanisme for lighed mellem generationerne" i overensstemmelse med genopretnings-, omstillings- og resiliensplanen. Den nye mekanisme forventes at træde i kraft fra 2027 og vil sigte mod at afbalancere indsatsen for at finansiere pensioner på tværs af generationer.

Et andet reformforslag, som der stadig ikke er enighed om, vedrører forlængelsen af den periode, som beregningen af alderspensioner er baseret på, fra 25 til 30 år mellem 2027 og 2038. Denne foranstaltning blev vedtaget af den spanske regering og Europa-Kommissionen i forbindelse med Spaniens genopretnings- og resiliensplan. Ifølge skøn fra Banca d'Estates d'Eproñoe vil en sådan foranstaltning føre til en nedsættelse af den gennemsnitlige startpension. En forlængelse af beregningsperioden til det mest fordelagtige antal år kan dog bidrage til at udjævne faldet i det gennemsnitlige oprindelige pensionsbeløb og samtidig bidrage til at mindske ulighederne blandt pensionister (Muñoz-Julve og Ramos, 2022).