Living conditions and quality of life
Abstract
Covid-19-pandemien har forstærket ulighederne i mange dimensioner af de europæiske samfund, herunder uligheder mellem kvinder og mænd på forskellige centrale områder. Denne rapport ser på de kønsbestemte uligheder, der fandtes før covid-19-krisen, og beskriver, hvordan pandemien har påvirket dem. Den analyserer også de forskellige politiske tiltag, som de nationale regeringer i EU traf for at tackle kønsbestemte uligheder og undgå, at de blev forstærket under pandemien. Pandemiens indvirkning på beskæftigelsen på EU-plan har generelt været bemærkelsesværdigt kønsneutral, med visse forskelle inden for forskellige sektorer og socioøkonomiske grupper. De eksisterende uligheder mellem kønnene før covid-19-krisen inden for ulønnet arbejde findes stadig, hvilket har ført til konflikter mellem arbejdsliv og privatliv, navnlig blandt hjemmearbejdende mødre med små børn. Endelig beskriver rapporten fremtidsudsigterne for ulighederne mellem kønnene i Europa, og den peger på faktorer, der vil forme fremtidens ligestilling mellem kvinder og mænd: kønsopdeling på arbejdsmarkedet, uligheder mellem kønnene inden for telearbejde og hybridarbejde og inddragelse af kønsaspektet i den politiske beslutningsproces – navnlig i forbindelse med pleje- og omsorgstjenester.
Key findings
De traditionelle kønsroller, hvor kvinderne er de primære omsorgspersoner, er stadig dybt rodfæstet i de sociale normer – både for kvinder og mænd – og dette afspejles i det lønnede og ulønnede arbejde. Denne kløft giver udslag i fortsatte uligheder mellem kvinder og mænd på og uden for arbejdsmarkedet og ses på tværs af forskellige indikatorer, bl.a. arbejdsvilkår, fattigdom, samlet arbejdstid og konflikt mellem arbejdsliv og privatliv.
Covid-19-pandemiens indvirkning på arbejdsmarkedet var bemærkelsesværdigt kønsneutral på EU-plan, hvilket til dels afspejlede kvindernes overrepræsentation i sektorer, der blev lukket ned, men også deres koncentration inden for telearbejde og i de vigtige sektorer. Forskningsresultater viser dog, at jobtab for kvinder under covid-19-krisen har været mest udbredt blandt de lavest lønnede, mens det for mænd har været mere jævnt fordelt.
Der sås en dramatisk stigning i konflikter mellem arbejdsliv og privatliv under covid-19-pandemien, navnlig blandt hjemmearbejdende mødre med små børn. Efterhånden som Europa kommer ud af pandemien, skal de politiske beslutningstagere være opmærksomme på, at det forhold, at frivillige, fleksible arbejdsordninger – som er mest tilbøjelige til at blive indført af kvinder – også kan medføre en større ubetalt arbejdsbyrde og mindre synlighed på arbejdspladsen, og dermed have langsigtede konsekvenser for karriereudvikling, løn og pensioner.
Covid-19-krisen har fremhævet vigtigheden af omsorgstjenesterne med hensyn til at støtte kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet samt deres finansielle sikkerhed og generelle trivsel. Det er afgørende, at medlemsstaterne støtter op om at sikre, at der er økonomisk overkommelige omsorgsordninger af god kvalitet tilgængelige på alle områder, og ligeledes at afhjælpe personalemanglen og forbedre arbejdsvilkårene i disse sektorer.
Genopretningen efter pandemien er en god mulighed for at skabe reelle forandringer inden for kønsnormer, adfærd og politisk innovation. Det vil være afgørende for de politiske beslutningstagere, herunder arbejdsmarkedets parter, at prioritere kønsspørgsmål, og samtidig fortsat overvåge og evaluere fremskridtene.
The report contains the following table and figures.
- Table: Gender equality policy measures analysed as part of the research
- Figure 1: Annual labour market indicators, 2002–2019, EU27
- Figure 2: Employment rate in 2019, by gender and country (%)
- Figure 3: Average number of actual hours of work a week in main job, annual data by gender, 2002–2019, EU27 (hours)
- Figure 4: Main reason for economic inactivity, by gender, 2019, EU27 (%)
- Figure 5: Economic inactivity due to care responsibilities, family reasons, or personal reasons in 2019, by gender and country (%)
- Figure 6: Top 10 employment sectors, 2019, EU27 (% of total employment by gender)
- Figure 7: Mean hours spent on unpaid work, by gender and year, EU27 (hours per week)
- Figure 8: Mean hours spent on unpaid work in 2016, by gender and country (hours per week)
- Figure 9: Mean total working time among employed individuals in 2016, EU27 (hours per week)
- Figure 10: Mean hours spent on total work in 2016, by gender and country (hours per week)
- Figure 11: Frequency of sporting, cultural or leisure activity participation by gender in 2015, EU27 (%)
- Figure 12: Work–life conflict by gender and parenthood status, EU27 (%)
- Figure 13: Risk of depression by gender and year, EU27 (%)
- Figure 14: Annual labour market indicators, 2019–2021, EU27 (%)
- Figure 15: Monthly unemployment rate by gender, EU27 (%)
- Figure 16: Quarterly employment rate by gender (change from Q3 2008/Q4 2019), EU27 (percentage points)
- Figure 17: Share of employment in sector groups by gender in 2019, EU27 (% of total employment by gender)
- Figure 18: Change in employment compared with Q2 2019, in sector groups by gender, EU27 (%)
- Figure 19: Change in annual employment rate compared with 2019, by gender and age group, EU27 (percentage points)
- Figure 20: Employment shifts (thousands) by gender and job–wage quintile: two crisis periods compared, EU27
- Figure 21: Change in annual employment rate by gender and country (from 2019 to 2020) (percentage points)
- Figure 22: Absence from work by main reason, EU27 (thousands)
- Figure 23: Changes Q4 2019 to Q4 2021 in average number of actual weekly hours of work in main job by gender, EU27 (hours)
- Figure 24: Total duration of school closures up until March 2022, by country (weeks)
- Figure 25: Mean hours spent on unpaid work, by gender, EU27 (hours per week)
- Figure 26: Mean hours spent on childcare, by gender and presence of children in the household, EU27 (hours per week)
- Figure 27: Mean hours spent on unpaid work by gender, EU27 (hours per week)
- Figure 28: Mean hours spent on unpaid work, by age and gender, EU27 (hours per week)
- Figure 29: Sharing of unpaid work within couples, EU27 (%)
- Figure 30: Change in division of unpaid work within couples, EU27 (%)
- Figure 31: Change in division of childcare and education of children within couples, depending on both partners’ teleworking status, EU27 (%)
- Figure 32: Mean total working time among employed individuals, EU27 (hours per week)
- Figure 33: Changes in health during the pandemic by gender, EU27 (%)
- Figure 34: Risk of depression during the pandemic by gender, EU27 (%)
- Figure 35: Optimism about future during the pandemic by gender, EU27 (scale 1–5)
- Figure 36: Risk of poverty or social exclusion by gender, EU27 (%)
- Figure 37: Work–life conflicts by gender, EU27 (%)
- Figure 38: Work–life conflicts, by gender and parenthood status, EU27 (%)
- Figure 39: Difficulties concentrating on job because of family responsibilities, by teleworking and parenthood status, EU27 (%)
- Number of pages
-
86
- Reference nº
-
EF22010
- ISBN
-
978-92-897-2275-9
- Catalogue nº
-
TJ-07-22-930-EN-N
- DOI
-
10.2806/015588
- Permalink
Cite this publication
Eurofound (2022), COVID-19 pandemic and the gender divide at work and home, Publications Office of the European Union, Luxembourg.
Related publications
Publication series
