Nye beskæftigelsesformer er paraplybegrebet for de mere diversificerede nye beskæftigelsesformer, der er ved at opstå eller har fået større betydning i tiden efter 2000. Ud over de traditionelle ansættelsesforhold er nye arbejdsformer kendetegnet ved skiftende arbejdsmønstre, kontraktforhold, arbejdssteder, arbejdstider og arbejdsplaner og ved øget brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) eller ved en kombination af disse.
Sociale, økonomiske og teknologiske forandringer i Europa har ført til nye beskæftigelsesformer over hele Europa. Covid-19-pandemien har også medført, at nye beskæftigelsesformer er vokset i omfang og rækkevidde. Mange af disse adskiller sig i væsentlig grad fra traditionelt "arbejde". De forvandler den traditionelle en-til-en-relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De er også kendetegnet ved utraditionelle arbejdsmønstre og arbejdssteder.
Beslutningstagere i EU er optaget af, hvordan disse nye former for beskæftigelse kan bidrage til et mere modstandsdygtigt og rummeligt arbejdsmarked. Spørgsmålet er også, hvordan man sikrer passende social beskyttelse og anstændige arbejdsvilkår. Noget helt centralt i debatten er, hvordan man undgår en situation, hvor disse nye beskæftigelsesformer er mindre gunstige for arbejdstagerne end mere etablerede typer beskæftigelse.
I 2017 proklamerede Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet den europæiske søjle for sociale rettigheder og fastsatte 20 centrale principper, der er afgørende for velfungerende arbejdsmarkeder. I den ledsagende handlingsplan fra 2021 konstateres det, at digitaliseringen og de ændringer, som pandemien har medført på arbejdsmarkedet, berettiger til en bred politisk debat, der ikke kun fokuserer på graden af arbejdsmarkedsdeltagelse, men også på passende arbejdsvilkår som basis for kvalitetsjob.
Kommissionen rejste også spørgsmålet om arbejdsvilkår i sin meddelelse "Europas digitale fremtid i støbeskeen". Gode arbejdsvilkår er kernen i en vellykket digital omstilling, som vil fremme innovation og teknologispredning.
Eurofounds arbejde med nye beskæftigelsesformer er knyttet til Kommissionens prioritet for 2019-2024 om et Europa klar til den digitale tidsalder.
To fill existing knowledge gaps, since 2013 Eurofound has been exploring the characteristics of emerging forms of employment in EU Member States. The research looks at the implications for working conditions and the labour market.
In 2015, Eurofound conducted a Europe-wide mapping exercise to identify emerging trends. This exercise led to the categorisation of nine broad types of employment forms that are new or have become increasingly important in European Member States since 2000: employee sharing, job sharing, voucher-based work, interim management, casual work, ICT-based mobile work, platform work, portfolio work and collaborative employment. A range of case studies, carried out as part of the study, show how these new employment forms operate in Member States and their effects on working conditions and the labour market.
In 2020, Eurofound conducted a follow-up review of new forms of employment which tracked their scale, scope and incidence and highlighted their increasing relevance for European labour markets.
Eurofound continues to examine in more detail some of the new trends identified. Research in 2016 looked in particular at the win–win potential of strategic employee sharing for both employers and employees. In 2020, a study on telework and ICT-mobile work (T/ICTM) analysed the implications of these arrangements on employment and working conditions.
For at bygge bro over videnskløften har Eurofound siden 2013 undersøgt kendetegnene ved nye beskæftigelsesformer i EU's medlemsstater. Forskningen fokuserede også på følgerne for arbejdsvilkårene og arbejdsmarkedet.
I 2015 gennemførte Eurofound en kortlægning i hele Europa for at identificere nye tendenser. Resultatet af denne aktivitet var ni brede kategorier af beskæftigelsesformer, som er nye eller har vundet indpas i EU's medlemsstater siden 2000: arbejdstagerdeling, jobdeling, voucherbaseret arbejde, midlertidig ledelse, løsarbejde, IKT-baseret mobilt arbejde, platformsarbejde, portfolioarbejde og samarbejdsbaseret beskæftigelse. En række casestudier, der blev gennemført som led i studiet, viser, hvordan disse nye beskæftigelsesformer fungerer i medlemsstaterne, og deres indvirkning på arbejdsvilkårene og arbejdsmarkedet.
I 2020 foretog Eurofound en opfølgende gennemgang af nye arbejdsformer for at klarlægge deres omfang, rækkevidde og udbredelse og deres stigende relevans for de europæiske arbejdsmarkeder.
Eurofound fortsætter sin detaljerede undersøgelse af nogle af de identificerede nye tendenser. Forskningen i 2016 fokuserede især på win-win-potentialet ved strategisk arbejdstagerdeling for både arbejdsgivere og arbejdstagere. En undersøgelse af telearbejde og IKT-baseret mobilt arbejde (T/ICTM) i 2020 analyserede konsekvenserne af disse ordninger for beskæftigelse og arbejdsvilkår.
