Working conditions and sustainable work
Stigningen i telearbejde: Indvirkning på arbejdsvilkår og bestemmelser
Published:
08 December 2022
Opdateret:
3 januar 2023
Research report
Abstract
Denne rapport præsenterer Eurofounds forskning i telearbejde under covid-19-pandemien i 2020 og 2021. Den redegør for ændringer i udbredelsen af telearbejde, arbejdsvilkår for arbejdstagere, der arbejder hjemmefra, og ændringer af bestemmelser omkring denne arbejdsordning. Resultaterne viser en hurtig eskalering inden for telearbejde i kølvandet på pandemien: I 2021 telearbejdede 2 ud af 10 europæiske arbejdstagere – et tal, som sandsynligvis ikke ville være nået før 2027, hvis pandemien ikke havde fundet sted. Sundhedskrisen frigjorde det sociale og teknologiske potentiale for fleksibilitet omkring arbejdstid og arbejdssted. Indvirkningen af telearbejde på arbejdsvilkårene var i første omgang vanskelig at fastslå, fordi den ikke lod sig adskille fra pandemirelaterede faktorer såsom nedlukninger og skolelukninger. Både de positive virkninger, såsom telearbejdets bidrag til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og de negative virkninger, såsom nedsat social interaktion og en stigning i overarbejde, er imidlertid blevet tydeligere. Stigningen i telearbejde og bevidstheden om dets betydning for arbejdsvilkårene har sat fornyet fokus på de lovgivningsmæssige rammer, og der er vedtaget nye bestemmelser om telearbejde i flere EU-medlemsstater.
Key findings
Telearbejde er kommet for at blive. Nye resultater viser, at 41,7 mio. lønmodtagere telearbejdede i hele EU i 2021, hvilket bekræfter, at antallet af personer, der telearbejder, er fordoblet siden 2019. Selv om der var et lille fald i 2022, forventes denne opadgående tendens at fortsætte, efterhånden som den teknologiske udvikling medfører flere job "der kan overføres til telearbejde", og arbejdstagerne og arbejdsgiverne i højere grad hælder til telearbejde.
Pandemien demonstrerede, at telearbejde har et enormt potentiale med hensyn til at forbedre arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår, så de kan balancere deres arbejdstid og deres privat- og familieliv. Arbejdstagerne oplevede også mindre transporttid og større arbejdsautonomi og fleksibilitet, uden at det havde nogen negativ indvirkning på produktiviteten.
Køn er ikke nødvendigvis en faktor i udbredelsen af telearbejde, selv om lidt flere kvinder telearbejder end mænd. På grund af den vedvarende opdeling af kønsroller er der imidlertid forskelle i balancen mellem arbejdsliv og privatliv, da kvinder, navnlig under pandemien, var mere tilbøjelige til at påtage sig ekstra ulønnet arbejde og havde sværere end mænd ved at skabe balance mellem telearbejde og privatliv.
Flere lande i EU har ajourført deres lovgivning om telearbejde, men der findes ingen universalløsning, da forskellige sektorer og virksomheder i EU-medlemsstaterne kræver forskellige kombinerede tilgange til regulering, praksis og arbejdskultur. Dette er en understregning af, at enhver fremtidig EU-lovgivning vil være nødt til at tage højde for forskellene landene imellem, når det skal gøres lettere at udvikle passende bestemmelser om telearbejde på nationalt plan. Resultaterne bestyrker den afgørende rolle, som den sociale dialog spiller i gennemførelsen af bestemmelser på området for telearbejde, der værner om arbejdsvilkårene og skaber positive resultater for både arbejdsgivere og arbejdstagere.
Stigningen i telearbejde siden pandemien kan yderligere have forøget løn- og beskæftigelsesgabet mellem højtuddannede og lavtuddannede arbejdstagere, da den hovedsagelig fandt sted i bedre lønnede erhverv på højere niveau. Det skabte uligheder mellem de arbejdstagere, der har adgang til telearbejde, og dem, der ikke har. Da arbejdstagere med adgang til telearbejde nyder godt af større jobsikkerhed, bedre lønninger og potentielt mere autonomi og bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, spiller de politiske beslutningstagere en vigtig rolle i at sikre lige vilkår mellem dem, der kan telearbejde, og dem, der ikke kan.
The report contains the following lists of tables and figures.
List of tables
Table 1: Frequency working with ICT from home and statistical sources
Table 2: Share of teleworkable employment, 2020, EU27 (%)
Table 3: Telework categories based on the EWCTS 2021
Table 4: Share of employees with a poor work–life balance, by telework arrangement, gender and whether or not they have children, EU27 (%)
Table 5: Telework regulation clusters
Table 6: Changes in national regulations of telework
Table 7: Main topics addressed in telework legislative reforms
Table 8: Overview of national-level (cross-industry) collective agreements on telework
List of figures
Figure 1: Share of employees working from home, 2008–2021, EU27 (%)
Figure 2: Simple projections of the share of employees working from home in a non-pandemic scenario, 2012–2035, EU27 (%)
Figure 3: Share of employees working from home, 2019–2021, EU27 (%)
Figure 4: Employees working from home by sex, 2021 (%) and 2019–2021 (percentage point change), EU27
Figure 5: Employees working from home by sex and country, 2021, EU27 (%)
Figure 6: Employees working from home by age, 2021 (%) and 2019–2021 (percentage point change), EU27
Figure 7: Employees working from home by size of business, 2020 (%) and 2019–2020 (percentage point change), EU27
Figure 8: Share of employees working from home by country, 2019–2021, EU27 (%)
Figure 9: Share of employees working from home by settlement type, 2020 (%) and 2019–2020 (percentage point change), EU27
Figure 10: Share of employees working from home by level of education, 2020 (%) and 2019–2020 (percentage point change), EU27
Figure 11: Employees working from home by occupation, 2020 (%) and 2019–2020 (percentage point change), EU27
Figure 12: Employees working from home by sector, 2020 (%) and 2019–2020 (percentage point change), EU27
Figure 13: Share of employees in teleworkable employment by sex and country, 2020, EU27 (%)
Figure 14: Average wage levels by degree of teleworkability and sex, 2018 (average wage levels in 2018 are equal to 100), EU27
Figure 15: Absolute change (thousands) in employment levels by occupations’ degree of teleworkability and sex, 2018–2019 (a) and 2019–2020 (b), EU27
Figure 16: Share of full-time employees working long (weekly) hours by telework arrangement, 2021, EU27 (%)
Figure 17: Share of full-time employees working overtime, working during their free time and working more than 40 hours per week by telework arrangement (%)
Figure 18: Share of employees in telework arrangements (full-time and partial telework) working overtime compared with the national average of all workers, 2021 (%)
Figure 19: Share of teleworking employees with a poor work–life balance compared with the national average of all workers, EU27 (%)
Figure 20: Share of employees with a poor work–life balance by gender and telework arrangement, EU27 (%)
Figure 21: Share of employees feeling too tired after work to do some of the household jobs that need to be done by telework arrangement, EU27 (%)
Figure 22: Share of employees finding it difficult to concentrate on their job because of family responsibilities, EU27 (%)
Figure 23: Share of employees reporting headaches and eyestrain by telework arrangement, EU27 (%)
Figure 24: Share of teleworkers experiencing anxiety, compared with teleworkers and the national average of all workers, 2020–2021 (%)
Figure 25: Employees’ well-being score (out of 100) by telework arrangement, 2021, EU27
Figure 26: Regulatory sources of telework in the EU countries
Figure 27: Number of sectors covered by sectoral agreements with telework provisions by selected Member States, 2021
- Number of pages
-
86
- Reference nº
-
EF22005
- ISBN
-
978-92-897-2297-1
- Catalogue nº
-
TJ-09-22-648-EN-N
- DOI
-
10.2806/069206
- Permalink
Cite this publication
Eurofound (2022), The rise in telework: Impact on working conditions and regulations, Publications Office of the European Union, Luxembourg.
Related publications
Publication series
