Denne side er blevet oversat via maskinoversættelse. Se venligst den oprindelige version på engelsk og se Eurofounds sprogpolitik.
Ny
Artikel

Den uendelige arbejdsdag i det fleksible-arbejdende Europa

En ud af fem arbejdere i hele EU rapporterer, at de flere gange om måneden bliver kontaktet af arbejdsrelaterede årsager uden for deres arbejdstid. Anvendt på EU's arbejdsstyrke ved udgangen af 2024 svarer dette til cirka 39,4 millioner arbejdere. Regelmæssig kontakt uden for arbejdstid er en konsekvens af en langvarig transformation af arbejdskulturen, der er sket parallelt med den stigende digitalisering af arbejdet. Arbejdsdagen rækker ud over de kontraktligt aftalte arbejdstider for et betydeligt antal medarbejdere, og nogle oplever dette så ofte, at det føles som at stå på standby.

Den kommende Eurofound-rapport Working anytime and anywhere in the EU after the pandemic: The effects on quality of working time analyserer dette fænomen med udgangspunkt i nye data indsamlet af European Working Conditions Survey (EWCS) i 2024.

Analyse af dataene viser tydeligt, at hyppigheden, hvormed en medarbejder kontaktes uden for arbejdstid, er direkte og proportionalt relateret til deres stressniveau. Blandt dem, der kontaktes dagligt, rapporterer 6 ud af 10 (59 %) at opleve stress på arbejdet hele tiden eller næsten hele tiden. I den modsatte ende af skalaen, blandt dem, der aldrig er kontaktet uden for arbejdstid, falder dette tal til 17%. Konstant tilgængelighed er ikke en neutral egenskab ved det moderne arbejdsliv: det medfører en tydelig pris i form af mental belastning og øget konflikt mellem arbejde og privatliv.

Hvad er årsagerne til disse kontakter uden for åbningstid? Resultaterne fra EWCS 2024 viser, at den mest nærmest umiddelbare faktor er arbejdsbyrden. Når medarbejdere ikke har tid nok til at udføre deres opgaver i normale arbejdstider, er der større risiko for, at arbejdet løber ud over de kontraktmæssige arbejdstider, og medarbejderne bliver oftere kontaktet uden for arbejdstiden.

Fleksible arbejdsordninger og brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er også faktorer, men de fungerer forskelligt. Fleksibilitet er forbundet med mere kontakt uden for åbningstid. Blandt medarbejdere med fleksible start- og sluttider rapporterer 64 %, at de mindst lejlighedsvis bliver kontaktet uden for arbejdstid, sammenlignet med 49 % af dem med standardarbejdstider. Et lignende mønster ses efter arbejdssted: 63 % af fjernarbejderne rapporterer sådan kontakt, sammenlignet med 48 % af medarbejderne, der udelukkende arbejder på arbejdsgiverens lokaler. Disse tal antyder, at fleksibilitet i tid eller sted kan øge forventningerne til medarbejdernes tilgængelighed.

IKT-brug er en muliggørelse, der går på tværs af arbejdssteder. Blandt medarbejdere, der aldrig bruger IKT på arbejdet, rapporterer 59 %, at de aldrig er blevet kontaktet uden for arbejdstiden, sammenlignet med 38 % af IKT-brugerne. Men selv blandt medarbejdere, der udelukkende arbejder på arbejdsgiverens lokaler, er IKT-brugere mere tilbøjelige til at blive kontaktet uden for arbejdstid end ikke-brugere. Dette indikerer, at digital forbindelse, snarere end hjemmearbejde alene, er en nøglemekanisme, hvorigennem en medarbejders tilgængelighed også gælder fritiden.

Af alle erhvervsgrupper er det ledelsespersonalet, der oftest bliver kontaktet, efterfulgt af service- og salgsmedarbejdere. Efter sektor har uddannelse og sundhedsvæsen de højeste rater.

I et forsøg på at give arbejdstagere mulighed for at koble af ved arbejdsdagens afslutning har 13 medlemsstater valgt at regulere retten til at afbryde forbindelsen – retten til ikke at svare på kontakt uden for arbejdstid uden negative konsekvenser: Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien. Det eksisterende reguleringslandskab er dog langt fra homogent. I nogle medlemsstater (Belgien, Frankrig og Spanien) gælder retten for hele den private sektors arbejdsstyrke; i andre (Cypern, Grækenland, Italien og Slovakiet) er det udelukkende begrænset til telearbejdere. Dens juridiske karakter varierer også: fra at arbejdstagere ikke er forpligtet til at svare (Bulgarien og Kroatien) på arbejdsgiverens aktive tjeneste om ikke at have kontakt i hvileperioder (Portugal og Slovenien) til den udtrykkelige ret til at afbryde elektronisk arbejdskommunikation (Grækenland og Irland).

Den sociale dialogs rolle udgør en anden væsentlig differentieringsakse. I Belgien, Frankrig, Luxembourg og Spanien spiller kollektive forhandlinger, både på sektor- og virksomhedsniveau, en central rolle i at definere og implementere retten. I lande som Kroatien, Grækenland og Portugal er der derimod ingen specifikke procedurer for anvendelsen af den.

Dataene antyder, at lovgivning gør en forskel, dog ikke på en lineær måde, og den er heller ikke tilstrækkelig alene. Som vist i figur 1 har Frankrig, som har haft regulering på dette område i lang tid, et af de laveste niveauer af kontakt uden for normal arbejdstid i EU, med 17 % af arbejdstagerne, der rapporterer kontakt. Irland har en nyere, men allerede konsolideret praksiskodeks om retten til at koble fra, og 21 % af dets arbejdere rapporterer, at de er blevet kontaktet. Holland og Sverige, som ikke har specifik national regulering, er blandt de lande med den højeste procentdel af arbejdere, der kontaktes uden for arbejdstid, med 31 %, der siger, at de bliver kontaktet flere gange om måneden.

Figur 1

Medarbejdere kontaktet uden for arbejdstid mindst flere gange om måneden (%) 2024 (EU27)

Source: EWCS 2024

Lovgivning forklarer dog ikke alt. De nordiske lande og Holland har en tradition for mere fleksible måder at organisere arbejdstiden på, og derfor kan kontaktkontakt uden for arbejdstid betragtes som mere 'normalt' sammenlignet med andre dele af EU.

Det billede, der fremstår fra EWCS 2024, er et af strukturel spænding i hjertet af nutidige arbejdsordninger. Kontakt uden for normal arbejdstid er et udbredt træk ved det europæiske arbejdsliv, formet af arbejdsbyrde, fleksibilitet i arbejdsordninger, erhvervsrolle, sektor, arbejdspladskultur og national institutionel kontekst. Efterhånden som fleksibelt og fjernarbejde fortsætter med at udvides, er spørgsmålet, hvilken tilgang der vil være mest effektiv til reelt at begrænse arbejdet uden for arbejdstid.


Billede © : Rychko Yevhen/Adobe Stock

Dette afsnit indeholder oplysninger om de data, der er indeholdt i denne publikation.

Figuren i denne publikation er tilgængelig til forhåndsvisning.

Eurofound anbefaler, at denne publikation citeres på følgende måde.

Eurofound (2026), Den uendelige arbejdsdag i fleksibelt arbejdsmiljø, artikel.

Ref.nr.

EF26052

Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies