&w=3840&q=90)
Mindsteløn i Slovenien
Information for this page was compiled during December 2025 and early 2026. Most Member States had already transposed the EU minimum wage directive at this point. Those that had not yet fully completed transposition or where the information was not yet publicly available include Bulgaria, Cyprus, Luxemburg, Poland and Portugal. These profiles will be updated consecutively as the information becomes available. Users are invited to contact our experts on minimum wage if they are aware of changes.
Denne profil beskriver, hvordan mindstelønnen reguleres og fastsættes i Slovenien. Den kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af fastsættelse af mindsteløn. Slovenien har en lovbestemt mindsteløn (minimalna plača), som generelt gælder.
Ifølge den slovenske mindstelønslov (artikler 4 og 6) skal arbejdsmarkedsparter (arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) konsulteres, før mindstelønnen fastsættes og dens årlige indeksering. Konsultationer finder normalt sted inden for det etablerede trepartsforum, Det Økonomiske og Sociale Råd (ESS).
Arbejdsgiverorganisationer, der er repræsenteret i ESS, er Sloveniens Arbejdsgiverforening (ZDS), Sloveniens Handels- og Industrikammer (GZS), Sloveniens Håndværks- og Småvirksomhedskammer (OZS), Foreningen af Arbejdsgivere i Håndværk og Små Virksomheder i Slovenien (ZDOPS) og Sloveniens Handelskammer (TZS).
Fagforeninger, der er repræsenteret i ESS, omfatter Foreningen af Frie Fagforeninger i Slovenien (ZSSS), Sloveniens Fagforeningskonføderation PERGAM, Fagforeningskonføderation 90 i Slovenien, Sloveniens Nye Fagforeningskonføderation - UAFHÆNGIGHED, den slovenske fagforeningsforening - ALTERNATIVE, Sloveniens Fagforeninger SOLIDARITY og Sloveniens Offentlige Fagforeningsforbund (KSJS).
Høringer kan også afholdes ad hoc på invitation af Arbejdsministeriet, ikke nødvendigvis gennem ESS (i så fald er de inviterede sociale partnere som regel ESS-medlemmer).
I overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2022/2041 om tilstrækkelige mindstelønninger blev Det Økonomiske og Sociale Råd (ESS) formelt udpeget i september 2024 som det rådgivende organ med ansvar for at rådgive om spørgsmål vedrørende lovbestemte mindstelønninger med henblik på implementering af direktivet. Denne betegnelse fortsatte den eksisterende praksis, da ESS allerede havde fungeret som det primære trepartsforum for konsultation, uden ændringer i sammensætning eller procedureregler.
Minimumslønsniveauet fastsættes med henblik på minimumsomkostningerne ved leveomkostninger. Ifølge Social Assistance Payments Act (ZSVarPre, artikel 8) skal det ansvarlige ministerium for social velfærd fastsætte minimumsomkostningerne ved hjælp af en tilsvarende metode mindst hvert sjette år.
En sammenlignelig metode blev defineret i 2009 i en undersøgelse om minimumsomkostninger ved leve (Stropnik et al., 2009). Den bygger videre på tidligere forskning om samme emne, især forskning af Stanovnik og Stropnik (1998). Det blev efterfølgende anvendt igen i 2017 (Stropnik et al., 2017). Metoden er baseret på Ernst Engels lov, som hævder, at husholdningens velfærd kan udledes fra andelen af madudgifterne i det samlede husholdningsforbrug (Stropnik, 1997). Den seneste beregning af minimumsleveomkostninger blev udført i 2025 og offentliggjort i en rapport fra Institute for Economic Research (Kump et al., 2025).
Mindstelønnen justeres normalt én gang om året. Den fastsættes af arbejdsministeren med ansvar efter konsultation med de sociale parter. Selvom disse høringer er lovmæssigt påkrævede, er resultaterne ikke bindende, da ministeren kan afvige fra de sociale parters forslag. Den justerede mindsteløn offentliggøres i Republikken Sloveniens officielle tidende senest den 31. januar i indeværende år og gælder med tilbagevirkende kraft for arbejde udført fra 1. januar og frem.
Lov om Sociale Bistandsbetalingeropens in new tab (ZSVarPre, nr. 61/10, 40/11, 14/13, 99/13, 90/15, 88/16, 31/18, 73/18, 196/21 – ZDOsk og 84/23 – ZDOsk-1)
Stanovnik, T. og Stropnik, N. (1998). Raziskava o minimalnih življenjskih stroških (Studie om minimumsomkostninger ved leveomkostninger). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Stropnik, N. (1997). Revščina mod Sloveniji: posledica ekonomske tranzicije (Fattigdom i Slovenien: En konsekvens af økonomisk omstilling). Slutrapport fra et forskningsprojekt finansieret af forskningsstøtteordningen i Videregående Uddannelsesstøtteprogrammet. Ljubljana.
Stropnik, N., Gregorič, M., Gabrijelčič Blenkuš, M., Rozman, U., Bočkaj, B. og Dobrila, I. (2009). Minimalni življenjski stroški (Minimum living costs). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Stropnik, N., Gregorič, M., Gabrijelčič Blenkuš, M., Robnik, M. og Švab, A. (2017). Minimalni življenjski stroški (Minimum living costs). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Stropnik, N. (2022). Minimalni življenjski stroškiPDFopens in new tab (Minimum living costs). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Kump, N., Bartolj, T., Gregorič, M., Škrlj, M., Fajdiga Turk, V., Valenčič, E., og Gabrijelčič Blenkuš, M. (2025). Izračun minimalnih življenjskih stroškov: končno poročilo o izračunuPDFopens in new tab (Beregning af minimumsomkostninger: slutrapport). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Det lovbestemte rammeværk for fastsættelse af mindsteløn i Slovenien kombinerer årlig indeksering til inflation med en eksplicit henvisning til minimumsleveomkostninger.
Mindstelønsloven fastsætter, at bruttomindstelønnen fastsættes med reference til minimumsleveomkostningerne. Netto mindstelønnen skal fastsættes inden for et interval på 120 % til 140 % af de mindste leveomkostninger, som beregnes mindst hvert sjette år. Derudover fastsætter loven, at mindstelønnen justeres årligt mindst i overensstemmelse med inflationen året før (december året før / december året før). Derfor justeres mindstelønnen, ud over årlig indeksering til forbrugerpriser, også for at sikre overholdelse af minimumsleveomkostningskriteriet. Loven tillader også overvejelse af overordnede lønudviklinger, økonomiske forhold eller økonomisk vækst samt beskæftigelsestendenser. Disse faktorer er dog ikke defineret bindende, og deres overvejelse er heller ikke obligatorisk.
Selvom indeksering til inflation har været gældende siden vedtagelsen af mindstelønsloven i 2010, blev den eksplicitte henvisning til minimumsleveomkostninger indført ved ændringer vedtaget i 2018 og har været gældende siden 2021. Siden da er der ikke indført væsentlige ændringer i fastsættelsen af mindstelønnen.
Criterion | How is this defined/operationalised? | Regulation or practice |
Growth in consumer prices | Year-on-year growth in consumer prices in December of the previous year. | Minimum Wage Act (Official Gazette, number 13/10, 92/15 in 83/18, art. 3(2) and 5). |
Overall wage growth | Not specifically defined | Minimum Wage Act (Official Gazette, number 13/10, 92/15 in 83/18, art. 3(2)). |
Economic conditions /economic growth | Not specifically defined | Minimum Wage Act (Official Gazette, number 13/10, 92/15 in 83/18, art. 3(2)). |
Employment growth | Not specifically defined | Minimum Wage Act (Official Gazette, number 13/10, 92/15 in 83/18, art. 3(2)). |
Der findes ikke en enkelt indikativ numerisk referenceværdi, der bruges til at vurdere tilstrækkeligheden. I Slovenien baseres vurderingen af tilstrækkelighed primært på beregningen af minimumsleveomkostninger, som udgør den vigtigste nationale indikator for fastsættelse af mindsteløn. Til støttende og kontekstuelle formål kan benchmarks som 60 % af medianlønnen og 50 % af gennemsnitslønnen også overvejes. Disse indikatorer er dog ikke bindende og spiller en sekundær rolle i forhold til minimumsomkostningerne.
Mindstelønnen gælder for alle ansatte med en formel ansættelseskontrakt uden undtagelser. For deltidsansatte beregnes mindstelønnen proportionalt.
Lovgivningen fastsætter en enkelt lovbestemt mindsteløn. Der er ingen underminimums- eller højere satser, der gælder for specifikke kategorier af ansatte. Mindstelønnen er den samme for alle fuldtidsansatte.
Mindstelønnen er det månedlige beløb, der udbetales til en fuldtidsansat medarbejder under en formel ansættelseskontrakt. Fuldtidsarbejdstid er generelt fastsat til 40 timer om ugen; dog kan en kortere arbejdstid (dvs. 36-39 timer) betragtes som ligestillet med fuldtid, hvis dette er fastsat ved lov eller kollektive overenskomster. Medarbejdere har ret til 12 månedlige betalinger om året. Derudover er arbejdsgiverne lovmæssigt forpligtet til at betale et obligatorisk årligt feriegodtgørelse. De specifikke beløb for ferietillæg fastsættes ved sektorielle kollektive overenskomster; hvor disse aftaler giver højere beløb, skal arbejdsgivere overholde disse bestemmelser. I henhold til Employment Relationship Act må ferieydelsen ikke være lavere end den lovbestemte mindsteløn og skal udbetales senest den 1. juli i det aktuelle kalenderår. Fra december 2025 har medarbejdere ret til en ny lovbestemt ydelse – en vinterydelse – fastsat til 50 % af den lovbestemte mindsteløn.
Med ændringen af mindstelønsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2016, er definitionen af mindstelønnen blevet opdateret. Ud over overtidsbetaling blev tre ekstra tillæg relateret til ugunstig arbejdstid eksplicit udelukket fra mindstelønnen; De tæller ikke med i mindstelønnen, men skal betales oveni. Disse ekstra betalinger var natarbejdstillæg, søndagsarbejdsydelse og tillæg for arbejde på helligdage og lovbestemte fridage. En yderligere ændring, gældende fra 1. januar 2020, udelukkede alle resterende tillæg fra mindstelønsdefinitionen. Disse godtgørelser fastsættes ved love, andre regler eller kollektive overenskomster samt den præstationsrelaterede del af løn og betaling for forretningspræstation, som aftalt i en kollektiv overenskomst eller ansættelseskontrakt. Ferie- og vintertillæg tæller heller ikke med i mindstelønnen. Medarbejdere har ret til disse tillæg én gang om året, som defineret ved lov.
Der udgives ingen regelmæssige nationale rapporter om fastsættelse af mindsteløn i Slovenien. Dog har Institut for Økonomisk Forskning udarbejdet en række studier, der estimerer minimumsleveomkostninger, hvilket udgør et vigtigt referencepunkt for at fastslå niveauet og tilstrækkeligheden af mindstelønnen i Slovenien. Den seneste undersøgelse af Kump et al. (2025) gav opdaterede estimater baseret på den etablerede nationale metode. Følgende er en liste over tidligere rapporter eller relaterede analyser om beregningen af minimumsleveomkostninger.
Stanovnik, T. og Stropnik, N. (1998). Raziskava o minimalnih življenjskih stroških (Studie om minimumsomkostninger ved leveomkostninger). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Stropnik, N. (1997). Revščina mod Sloveniji: posledica ekonomske tranzicije (Fattigdom i Slovenien: En konsekvens af økonomisk omstilling). Slutrapport fra et forskningsprojekt finansieret af forskningsstøtteordningen i Videregående Uddannelsesstøtteprogrammet. Ljubljana.
Stropnik, N., Gregorič, M., Gabrijelčič Blenkuš, M., Rozman, U., Bočkaj, B. og Dobrila, I. (2009). Minimalni življenjski stroški (Minimum living costs). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Stropnik, N., Gregorič, M., Gabrijelčič Blenkuš, M., Robnik, M. og Švab, A. (2017). Minimalni življenjski stroški (Minimum living costs). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Stropnik, N. (2022). Minimalni življenjski stroškiPDFopens in new tab (Minimum living costs). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Kump, N., Bartolj, T., Gregorič, M., Škrlj, M., Fajdiga Turk, V., Valenčič, E., og Gabrijelčič Blenkuš, M. (2025). Izračun minimalnih življenjskih stroškov: končno poročilo o izračunuPDFopens in new tab (Beregning af minimumsomkostninger: slutrapport). Institut for Økonomisk Forskning, Ljubljana.
Bobovnik, A., & Franca, V. (2023). Hvordan man regulerer mindstelønnen i lyset af nutidens sociale forandringer: En casestudie af Slovenienopens in new tab. Stanovnistvo, 61(2), 145–166.
Kajzer, A. og Rogan, D. (juni 2022). Lønudviklinger i EU-landene i perioden 2015–2021opens in new tab. Institut for Makroøkonomisk Analyse og Udvikling (IMAD).
Laporšek, S. og Vodopivec, M. (2020). De økonomiske konsekvenser af mindstelønnen i Slovenienopens in new tab. I Woźniak-Jęchorek, B., og Pilc, M. (red.), Labour Market Institutions and Productivity: Labour Utilisation in Central and Eastern Europe (1. udg.), Routledge, London, s. 212–236.
Laporšek, S., Vodopivec, M. og Vodopivec M. (2021). At reducere lønuligheden med mindstelønsforhøjelsen i Slovenienopens in new tab. International Journal of Sustainable Economy, bind 13, nr. 3, s. 306–321.
Müller, T. (2024), En ny æras begyndelse? Virkningen af det europæiske direktiv på tilstrækkelige mindstelønninger i 2024.PDFopens in new tab Politikanbefaling 2024.02. Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI), Bruxelles.
Müller, T. (2025). Her kommer solen: Den formelle overførsel og politiske betydning af det europæiske direktiv om tilstrækkelige mindstelønninger i EU.opens in new tab 2025.04. European Trade Union Institute (ETUI), Bruxelles.
Perko, M. og Rogan, D. (2025). Minimalna plača – kdo jo prejema, kdo izplačuje in kako vpliva na ostale plačePDFopens in new tab (Mindsteløn – hvem modtager den, hvem betaler den og hvordan den påvirker andre lønninger). Kratke analize (2025/8). Institut for Makroøkonomisk Analyse og Udvikling (IMAD), Ljubljana.
Poje, A. (2019), Indførelsen af en 'månedlig leveløn' i Slovenienopens in new tab. Overførsel: European Review of Labour and Research, 25(3), 335-350.
Poje Rožič, A. (2025). Kollektive forhandlinger og mindstelønsregime i SlovenienPDFopens in new tab. Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI), Bruxelles.
Rogan, D. (2020). Mindsteløn i Slovenien i kriseperioden og økonomisk vækstPDFopens in new tab. Institut for Makroøkonomisk Analyse og Udvikling.