Mary McCaughey (00:00:24:22 - 00:01:03:16): Godmorgen og velkommen til denne udgave af #EurofoundTalks. I dag taler Eurofound om mental sundhed. Det er blevet et regelmæssigt diskussionsemne i de seneste årtier, men måske ikke overraskende er tingene ikke gode for mange af vores borgere i dagens verden med de forskellige udfordringer, der sker på både globalt og nationalt og europæisk plan.
Mary McCaughey (00:01:03:18 - 00:01:57:06): Siden COVID-19-pandemien har vi set en stigning i mentale sundhedsproblemer. Der har været en stigning i angst og depression. Det er fladet ud, men dårlig mental sundhed ser ud til at være blevet en allestedsnærværende del af vores samfund i dag. Så for at udforske dette emne får jeg selskab af senior research manager, Hans Dubois. Hans har tidligere sluttet sig til os om andre spørgsmål, ikke mindst om boligspørgsmålet, som han måske vil kunne sige: "Har det fået et vist niveau af input og bidrag til spørgsmålet om mental sundhed i hele Europa?" Og vi vil se på billedet i EU og måske se på nogle af de løsninger, vi kan bruge. Så Hans, det er et meget vanskeligt emne for os at beskæftige os med i dag, men det er et, vi er nødt til at udforske.
Mary McCaughey (00:01:57:07 - 00:02:18:03): Så du er meget velkommen. Vi oplevede faktisk den slags krise, som vi synes at tro, vi er med hensyn til statistikker for mental sundhed. Det har en dramatisk indvirkning på menneskeliv, men også med hensyn til omkostninger. Mental sundhed kan bestemt ses som en krise. Vi har dog set på en lang række data.
Hans Dubois (00:02:18:09 - 00:02:41:09): Du sammenlignede situationen før pandemien og efter. Vi har ikke fundet en dramatisk stigning under pandemien. Ja, der har været en klar stigning i antallet af mennesker med dårlig mental sundhed, og det understreger, hvor vigtig konteksten er, for på grund af pandemiens omstændigheder var der naturligvis en pludselig stigning i mentale sundhedsproblemer.
Mary McCaughey (00:02:41:12 - 00:03:13:04): Så det, du siger, er, at vi siden COVID selvfølgelig har set stigningen under COVID, men vi ser ikke en stigning i den måde, som vi ville have troet ud fra det, vi hører i medierne. Er det korrekt?
Hans Dubois (00:03:13:06 - 00:03:36:22): Ja, vores data tyder på, gennem de data, vi har samlet fra alle mulige forskellige kilder, at niveauerne for mental sundhed hurtigt er fladet ud igen. Okay, men det er stadig meget almindeligt på en måde, som det måske ikke var før COVID-pandemien. Og det ser vi i bestemte områder. Kan De oplyse mig om, hvad disse områder er? Jeg mener, du talte tidligere i nogle af dine vigtigste resultater fra denne rapport om ældre mænd og yngre kvinder. Er det de grupper, der er mest berørt?
Mary McCaughey (00:03:36:22 - 00:03:57:01): Er yngre mennesker mere påvirket end ældre mennesker? Kan du give os et bredt billede af, hvad vi ser på i forhold til de forskellige grupper?
Hans Dubois (00:03:57:01 - 00:04:22:21): Ja, absolut, og du peger på de rigtige grupper. Mens det generelt ser ud til at have lignende niveauer, som hvor mental sundhed er i øjeblikket før pandemien, har man set en klar stigning blandt unge piger, for eksempel, og yngre kvinder, og også blandt ældre mænd. Og ved vi, hvorfor det er sådan, Hans? For unge piger kan der f.eks. være en sammenhæng med øget brug af sociale medier. Og blandt de ældste mænd kunne der være en sammenhæng med øget ensomhed blandt denne gruppe.
Mary McCaughey (00:04:22:24 - 00:04:44:23): Og når man taler om brug af sociale medier, for det er faktisk den slags standardforklaring for yngre kvinder meget af tiden. Men vores forståelse er, at unge mænd er lige så aktive på sociale medier. Så hvad er det relateret til? Handler det om usikkerhed, der har at gøre med din krop, med dit udseende, med din præstation, din karriere?
Hans Dubois (00:04:44:23 - 00:05:12:12):Hvad er det for kvinder i særdeleshed? Ved vi det? Ja. Så vi trækker på data, der ser på problematisk brug af sociale medier. Og der har været en stor stigning blandt piger på 11 år, altså meget unge. Ja, bestemt. For drenge er der en større andel af problematisk spil, som også kommer med psykiske problemer.
Hans Dubois (00:05:12:14 - 00:05:56:21): Brugen af sociale medier som sådan fører dog ikke altid til psykiske problemer. Det er ikke altid negativt. Men der er en gruppe, for hvem det er problematisk, og det er især unge piger i dette tilfælde. Ja. Og disse piger, som du talte om tidligere, de har et højere rapporteringsniveau, så når de føler sig ængstelige eller deprimerede eller lider af psykiske problemer til en vis grad, rapporterer de dette, eller der er en stigning i deres rapportering. Generelt ser pandemien ud til at have reduceret stigmatiseringen af mental sundhed en lille smule. Folk er mere tilbøjelige til at tale om det, især yngre generationer, og sandsynligvis også til at søge hjælp. Og det er bestemt pandemiens skyld. Denne øgede opmærksomhed på mental sundhed er bestemt en af grundene til det. Så der er faktisk et positivt aspekt ved dette, som måske ikke er så tydeligt, når vi ser statistikken i form af en stigning. Men det kan også være, at der generelt er en større bevidsthed om behovet for at rapportere.
Hans Dubois (00:05:56:21 - 00:06:21:19): Absolut. Der er dog stadig en masse stigmatisering og diskrimination mod mennesker med dårligt mentalt helbred, og det skal der gøres noget ved, fordi det er en stor barriere for at løse deres situation. Og Hans, tal med mig om de ældre mænd, for igen ville vi have en fortælling om ældre mænd, der måske lider under større grader af ensomhed. Ville det være et element i de mentale sundhedskampe, som de står over for?
Hans Dubois (00:06:21:21 - 00:06:48:16): Ja. Så der er et problem. På den ene side har vi data, der handler om brug af tjenester. Og når man ser en stigning i visse former for brug af behandling af depression, ja, så kan det betyde to ting: at folk faktisk har mere depression, men det kan også skyldes, at folk søger behandling hurtigere. Og det kan være på grund af forbedret adgang og nedsat stigmatisering osv.
Hans Dubois (00:06:48:18 - 00:07:13:11): Så man kan ikke rigtig vide, om det er på grund af øget forekomst af dårlig mental sundhed. Når man ser på undersøgelsesdata, er der også alle mulige skævheder. Folk er måske mere tilbøjelige til at rapportere, som vi lige har talt om. For ældre mennesker, og ensomhed er et særligt problem for ældre mennesker, i dårligere mental sundhed mere generelt, er det i undersøgelser meget ofte, at de ældste aldersgrupper ikke er godt repræsenteret, så de udelukker folk, der er på plejehjem.
Hans Dubois (00:07:13:11 - 00:07:45:27): De udelukker grupper af ældre mennesker. Det er måske ikke så let at inkludere i undersøgelserne. Og så når du ser på en af de sjældne undersøgelser, der inkluderer folk over 50 år, meget godt, det er SHARE-undersøgelsen , så ser du faktisk folk, både mænd og kvinder over 80 er meget mere tilbøjelige til at være i risiko for depression. Okay. End yngre grupper i den aldersgruppe.
Hans Dubois (00:07:45:27 - 00:08:14:07): Så de ældste mennesker over 80 er meget mere tilbøjelige til at være i risiko for dårligt mentalt helbred. Så det mere generelt. Så om ensomhed: Så vi så på, om enlige husstande er mere tilbøjelige til at være i risiko for dårligt mentalt helbred. Det gælder i øvrigt hovedsageligt også for enlige forældre. Mange af disse enlige husstande er faktisk mere tilbøjelige til at være i risiko for depression, for eksempel.
Hans Dubois (00:08:14:10 - 00:08:41:14): Det er dog kun tilfældet, hvis de ikke har nogen fortrolige. Så en enkelt husstand, der faktisk dagligt er i kontakt med andre mennesker, er aktive, er ikke så meget i risiko for dårligt mentalt helbred. Så jeg ville ikke generalisere eller stereotypisere folk, der bor alene. I flere lande og i EU generelt kan man dog se, at især den ældste gruppe af mænd og især i landdistrikterne oftere er i risiko for dårlig mental sundhed.
Mary McCaughey (00:08:41:14 - 00:09:15:27): Okay. Og fortæl mig, hvad har vi set med hensyn til tendenser, fordi du talte om COVID, men i løbet af det sidste årti, for eksempel, hvilken slags tendenser har vi set? Hvad ville du kunne fortælle mig om stigningerne eller for den sags skyld stagnation eller fald?
Hans Dubois (00:09:15:29 - 00:09:41:10): Jeg synes, det er vigtigt at se de grupper, der er mest udsatte for dårligt mentalt helbred, som de omfatter. For at besvare dit spørgsmål, og det inkluderer en gruppe arbejdere, som er dem, der arbejder inden for sundheds- og socialarbejde. Det er en stor gruppe. Og 1 ud af 5 kvinder i beskæftigelse arbejder faktisk i denne sektor. Det er sundhedspleje, det er langtidspleje, det er børnepasning. Nu er de i særlig risiko for dårligt mentalt helbred.
Hans Dubois (00:09:41:17 - 00:10:09:16): 1 ud af 4 af dem rapporterer, at de føler sig følelsesmæssigt drænede efter deres arbejdsdag. Nu er uddannelse også høj, for eksempel, hvor en femtedel af arbejderne rapporterer det. Så det er den sektor, der er mest udsat for dårlig mental sundhed. Den er vokset enormt i løbet af de sidste årtier. Okay. Med en tredjedel, og de er for det meste kvinder, der arbejder i den sektor. Det er f.eks. en klar tendens, der er steget blandt en bestemt risikogruppe.
Mary McCaughey (00:10:09:18 - 00:10:35:13): Men samler du også dem, der ikke har arbejde, som er arbejdsløse? Og man skulle tro, at arbejdsløshed også ville være en faktor?
Hans Dubois (00:10:35:15 - 00:11:01:25): Absolut. Så ved at fokusere på arbejdere risikerer du at ignorere, at mennesker, der er arbejdsløse, faktisk har den største risiko for dårligt mentalt helbred. Og der opstår et problem, når vi sammenligner data over tid, fordi vi er i en periode med relativ lav arbejdsløshed.
Hans Dubois (00:11:01:25 - 00:11:28:04): Så tingene ser måske bedre ud, end de ville have set ud. Så vi er på samme arbejdsløshedsniveau som i en fjernere fortid. Så det er nøglen. Og du kan se, at det er meget interessant blandt personer med handicap. Personer med handicap er oftere i risiko for dårligt mentalt helbred, men ikke fordi de har et handicap, men fordi de står over for alle disse barrierer og diskrimination i samfundet.
Mary McCaughey (00:11:28:04 - 00:11:51:07): Og en af dem er ikke at være i arbejde. Så hvis man ser på mennesker med handicap i beskæftigelse, så er deres satser lavere. Men på samme måde, som du talte om for ældre mennesker, er deres mangel på engagement det, der bestemmer deres mentale sundhed, snarere end alderen i sig selv. Og det samme med handicappet. Det er manglen på adgang eller evne til at deltage eller engagere sig.
Hans Dubois (00:11:51:07 - 00:12:27:27):Og det engagement kommer ofte fra arbejdet. Men jeg tror, at det som pensionist også er vigtigt at se på engagement ud over beskæftigelse alene for ældre mennesker. Og med hensyn til lande, har vi så fået lignende rater i hele EU og Norge, eller ser vi lommer af forskellige lande, der har højere satser? Selvfølgelig er det altid vanskeligt at sammenligne lande, når man ser på undersøgelsesdata, hvor sandsynligt det er, at folk rapporterer om dårlig mental sundhed, for eksempel, der er også en masse samfundsmæssig kontekst, kulturel kontekst med hensyn til alt dette.
Hans Dubois (00:12:27:27 - 00:12:58:11): Ja, stigmatisering varierer fra land til land. Men hvis du ser på en meget klar og fremtrædende risikofaktor, er den relateret til arbejdsløshed, men ikke alene. Det er at have lavere socioøkonomisk status. Det kan være uddannelse, det kan være indkomst. Så er der meget større sandsynlighed for, at du er i risiko for dårligt mentalt helbred. Og denne situation, hvor man har svært ved at få enderne til at mødes osv., er meget mere almindelig i visse lande i Europa. Så i disse lande har man også en tendens til at se dårlig mental sundhed.
Mary McCaughey (00:12:58:11 - 00:13:21:21):Så at få enderne til at mødes, der er en sammenhæng med dårligt mentalt helbred. Ja. Eller ikke at kunne få enderne til at mødes. Derfor ser vi på de lande, der har særlige vanskeligheder, måske højere arbejdsløshedsniveauer, økonomiske problemer på spil. Og vi kan forvente at have højere rater af rapportering af mental sundhed. Jeg mener, et af de spørgsmål, som De rejste i betænkningen, og som jeg finder særligt bekymrende, er spørgsmålet om selvmord. Og selvom du tidligere sagde, at der ikke er den stigning, som folk måske opfatter i mentale sundhedsproblemer, med hensyn til rapportering og med hensyn til folks adgang, er selvmord en meget stærk indikator, og her har du set, at der er bekymring for et stigende niveau af selvmord.
Mary McCaughey (00:13:21:23 - 00:13:56:13):Og her, især unge mennesker, læser jeg det fra dem i parentesen 15 til 29. Det er den førende dødsårsag for denne gruppe. Jamen, hvad sker der her, Hans?
Hans Dubois (00:13:56:15 - 00:14:25:18): Jeg tror, at når vi taler om selvmord, er det første, vi skal erkende, at der har været et dramatisk fald i selvmord siden 80'erne, og faldet har været meget, meget stort. Forklaringen på dette fald kan være, at levevilkårene generelt er blevet forbedret i EU og i særdeleshed i de lande, hvor faldet har været størst i postkommunistiske lande, men også bedre pleje til mennesker med mentale sundhedsproblemer, men også bedre sundhedspleje. Så færre selvmordsforsøg, der fører til døden. Så der har været et utroligt stort fald i selvmord.
Hans Dubois (00:14:25:20 - 00:14:52:20): Det har virkelig været en succes i EU. I hvilken periode? Fra 1980'erne og frem til slutningen af dette århundrede. Så først siden de sidste par år har der været en stabilisering på disse meget lavere niveauer. Og i de sidste par år har der været en lille stigning, og stigningen var størst i de seneste tilgængelige data.
Hans Dubois (00:14:52:20 - 00:15:18:12): Og det er fra 2021 til 2022. Men der har faktisk været en lille stigning. Og vi ser fra nyere nationale data, at det ikke ser ud til at gå den anden vej, men det ser bare ud til at være yderligere små stigninger. Og når de siger små, er de små sammenlignet med det store fald, der er sket. Men de handler stadig om menneskeliv.
Mary McCaughey (00:15:18:12 - 00:15:43:16): Og, og når du siger de sidste par år, kan vi så sætte fingeren på, hvornår vi ville have set den slags stagnation i faldet i selvmordsraten og nu de små gradvise stigninger? Hvor startede det?
Hans Dubois (00:15:43:18 - 00:16:11:04): Ja, det var før COVID-pandemien. Det har det ikke været siden mere eller mindre 2017. Og en klart større stigning skete nu med de seneste data, der er fra 2021 til 2022. Men der var allerede før en stigning med hensyn til visse grupper. Og der kan vi se, at unge piger og de ældste mænd, så der så vi en stigning i selvmord på 85 år og derover.
Mary McCaughey (00:16:11:06 - 00:16:37:24): Men din forskning viser også, at mænd er tre gange mere tilbøjelige end kvinder. Ved vi, hvorfor det er sådan?
Hans Dubois (00:16:37:24 - 00:16:59:27): Så der er forskellige grunde til det. For det første synes jeg, det er vigtigt at fremhæve, at kvinder generelt er mere udsatte for dårligt mentalt helbred. Det kan du se i undersøgelserne. Du kan se det fra data om brug af primær sundhedspleje. Okay. Du kan stadig sige: 'Tja, måske er kvinder mere tilbøjelige til at rapportere det.' Det kan være delvist sandt.
Hans Dubois (00:17:00:00 - 00:17:32:09): Kvinder er helt sikkert mere tilbøjelige til at søge pleje i gennemsnit. Der er dog klare forklaringer på dette. Kvinder står over for større negative uligheder på arbejdspladsen. De står over for uligheder i deres erhverv og i husarbejdet i hjemmet, og de udsættes oftere for vold i hjemmet end mænd. Så de har alle mulige risikofaktorer, som faktisk gør dem mere tilbøjelige til at lide af dårligt mentalt helbred.
Hans Dubois (00:17:32:09 - 00:17:58:18): Men de er mere tilbøjelige end mænd til at søge hjælp i gennemsnit og andre ting. Så for eksempel ser vi en undersøgelse, der siger, at det stadig kan handle om en relativt lille gruppe, faktisk er mange mænd, eller flere end kvinder, i pleje for stofmisbrug eller alkoholmisbrug. Og det er måske et af udtrykkene for ikke at have søgt behandling for psykiske problemer, for eksempel.
Hans Dubois (00:17:58:18 - 00:18:25:23): Selvfølgelig er disse relationer komplekse, men det kunne helt klart være et af eksemplerne. Og det er også vigtigt at bemærke, at dataene er meget klare om dødsfald som følge af selvmord. Få lande har data fra selvmordsforsøg. Vi kortlægger nogle af disse data i rapporterne. Og der er billedet anderledes. Så der er det svært at måle.
Hans Dubois (00:18:26:00 - 00:18:48:17): Normalt er det hospitalsindlæggelser, og årsagerne til det bliver brugt. Og der ser vi mere lige niveauer af kvinder og mænd. Okay.
Mary McCaughey (00:18:48:19 - 00:19:17:05): Jeg mener, du henviste tidligere til stigmatiseringen, spørgsmålet om stigmatisering, og at det er blevet forbedret til en vis grad i hele EU, og den form for frygt for at rapportere er måske blevet lidt mindre. Men adgangen til pleje, der følger med rapportering, er der så betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til denne adgang, eller er der en kløft mellem land og by? Er der en meget synlig forskel mellem Nordeuropa og Sydeuropa i disse ting?
Hans Dubois (00:19:17:05 - 00:19:40:13): Så med hensyn til adgang til pleje er der generelt, og jeg var selv overrasket over det. Og vi kortlagde så retten til mental sundhedspleje i hele EU og er faktisk ret god. De fleste mennesker har ret til gratis eller billig mental sundhedspleje, hvis de har brug for det i hele EU, og især til de mest presserende behov. Men vi har allerede talt om stigmatisering og diskrimination, som er et stort problem.
Hans Dubois (00:19:40:17 - 00:20:06:00):Så det gør, at så mange mennesker ikke søger den pleje, de har brug for. Og for det andet, ja, mange mennesker har ret til denne mentale sundhedspleje, men kapaciteten er meget lav. I visse områder i Europa, og vi ser, at ventelister er et centralt problem på dette område. Så mange mennesker, der har brug for plejen, kan ikke få adgang til den på grund af ventelister.
Hans Dubois (00:20:06:00 - 00:20:32:09): Og det er især i landdistrikterne. Adgang til mental sundhedspleje er meget problematisk på grund af disse kapacitetsbegrænsninger. Og generelt er det i mange lande bemærket, at det er særligt problematisk for børn og unges mentale sundhedsbehov.
Mary McCaughey (00:20:32:09 - 00:21:00:13): Og hvad betyder det for folks opfattelse af mental sundhedspleje i deres land eller i deres samfund?
Hans Dubois (00:21:00:13 - 00:21:34:02): Så måske skulle jeg tilføje en ting mere, før det er så det handler om presserende behov. Men for mere milde eller moderate former for dårlig mental sundhed er dækningen sjældnere. Nogle gange er det offentligt tilgængeligt, men det er virkelig umuligt at få adgang til det på grund af alle disse kapacitetsbegrænsninger. Så folk kan være nødt til at købe dem på det private marked. Disse tjenester. Dette er meget dyrt at købe en privat psykolog eller psykiater. Vi kortlægger disse, disse omkostninger i rapporten. I de fleste medlemsstater skal du f.eks. have en månedlig mindsteløn til at dække 10 sessioner. Og det er ikke tilgængeligt for alle. Jeg går ud fra, at rapporten også ser på, hvad resultaterne ville være, når folk får adgang til denne pleje, og at jeg antager, måske fejlagtigt, at resultaterne forbedres.
Hans Dubois (00:21:34:05 - 00:21:59:20): Ja. Og der er et land med et meget godt eksempel, Italien. De implementerede rettighederne for mennesker med lav indkomst til at få adgang til disse, denne type støtte til mennesker med psykiske problemer, adgang til en psykolog for mennesker med lav indkomst. Og du kan faktisk se, at dette har en positiv indvirkning på disse gruppers mentale sundhed. Og så generelt, ja.
Hans Dubois (00:21:59:22 - 00:22:34:22):Men overordnet set relaterer det til dit tidligere spørgsmål. Der er virkelig et meget skarpt resultat af rapporten, også af folk, der oplever følelsesmæssige eller psykosociale problemer. Næsten halvdelen af dem vurderer psykiatriske sundhedstjenester til fire ud af ti eller derunder. De har måske brugt det eller ej, men det kan være en barriere for dem at bruge det, fordi de ikke kender nogen psykiatrisk sundhedsudbyder, som de stoler på, eller som de synes kvaliteten er god nok, og de, der bruger det, er ikke altid tilfredse med det.
Mary McCaughey (00:22:34:22 - 00:23:15:04): Så ja, den ene ting er at levere tjenesterne, og den anden ting er at levere de tjenester, der er nødvendige, og som har den slags indflydelse, som vi ønsker. Ja. Og når vi ser på alt dette, Hans, jeg mener, du har talt om den slags udvikling og udvikling af tendenser i løbet af de sidste par årtier. Det er klart, at det, vi har set ud fra det, som Deres rapport viser, er, at tingene blev bedre, især med hensyn til mentale sundhedsproblemer og selvmordsrater frem til mere eller mindre 2017. Før COVID er tingene faldet.
Mary McCaughey (00:23:15:07 - 00:23:38:23):Der har måske ikke været den samme stigning, som vi troede, eller som vi forstår, men at vi ser en trinvis stigning i mentale sundhedsproblemer med hensyn til begge rapporter. Men mere bekymrende, måske helt, er med hensyn til selvmordsrater. Så det er op til i dag. Og jeg går ud fra, at med det, der sker i verden, vil tingene sandsynligvis ikke blive bedre lige foreløbig.
Hans Dubois (00:23:38:25 - 00:24:08:18): Men har du en idé om, hvilken slags tendenser vi kan se komme ned ad sporene i løbet af det næste årti eller deromkring? COVID-pandemien gjorde det faktisk, som den store recession gjorde, meget klart, at situationen meget hurtigt kan forværres, hvis konteksten tillader det at forværres. Så det er helt klart, at pandemien og situationen forårsagede en masse dårligt mentalt helbred.
Hans Dubois (00:24:08:21 - 00:24:34:15): Så det er meget kontekstspecifikt. Så hvis fremtiden giver os fred, velstand og ingen pandemier, tror jeg, at vi sandsynligvis vil se en vending af den tendens. Ja. Eller næsten lige så radikalt, som vi ser stigningen. Ja, men hvis det ikke er tilfældet, så rammer en recession, flere udgifter, hvis der kommer en ny pandemi, så vil mange flere mennesker stå over for dårlig mental sundhed igen.
Mary McCaughey (00:24:34:16 - 00:24:58:20): Og jeg går ud fra, at vi ikke engang taler på det absolutte, du ved, makroniveau. Vi taler også om boliger. Vi taler om økonomisk usikkerhed. Vi taler om arbejdsmarkeder. Vi taler om arbejdsløshed. Jeg mener, det er også ting, der har direkte indflydelse på folks mentale sundhed som en slags mere mikro, om du vil, niveau.
Hans Dubois (00:24:58:23 - 00:25:22:23): Ja. Og folk bekymrer sig om klimaforandringer. Det er en anden, der handler om boliger. Faktisk. Vi så, at især mange unge bekymrer sig om boligsituationen og rapporterede, at det påvirker deres mentale sundhed. Ikke nok med det, også mennesker, der står over for boligusikkerhed, som under den store recession var et centralt problem, som folk var nødt til at forlade deres hus.
Hans Dubois (00:25:22:25 - 00:25:56:27): Det forårsager en masse psykiske problemer. Så disse problemer er måske lettere at løse end de større makroproblemer. Som f.eks. at man kan gøre ting for at mindske ensomhed, og man kan gøre ting for at forbedre boligsituationen. Og vigtigst af alt kan man gøre ting for at tackle diskrimination, fordi der er mange grupper, der er mere tilbøjelige til at blive udsat for diskrimination, og på grund af det er mere tilbøjelige til at stå over for mentale sundhedsproblemer.
Hans Dubois (00:25:57:00 - 00:26:43:07): Det inkluderer f.eks. LGBTQ+. Så det er også handicappede og vigtigst af alt, også mennesker, der har dårligt mentalt helbred, eller som tidligere har haft dårligt mentalt helbred. Så en ting, som vores betænkning også argumenterer for, er, at mennesker, der tidligere har haft et dårligt mentalt helbred, ofte peges på som værende mere tilbøjelige til at have et dårligt mentalt helbred i fremtiden, og det er f.eks. en grund til, at de diskrimineres i forsikringspolicer, hvilket gør deres liv vanskeligere. hvilket er en slags selvopfyldende profeti, fordi alle disse vanskeligheder i livet, som de står over for, fordi de bliver diskrimineret, fordi de tidligere har haft psykiske problemer,
Hans Dubois (00:26:43:09 - 00:27:19:00): gør dem mere åbenlyst mere tilbøjelige til at stå over for psykiske problemer i fremtiden. Og så er det et meget kompliceret multidimensionelt spørgsmål, det her. Og det er bestemt ikke en, vi har en hurtig løsning på i slutningen af en podcast. Men efter at have udført denne forskning og være blevet ret ekspert på dette område over flere år, hvis du skulle tale med mig i tre, hvad ville så være dine tre vigtigste politiske anbefalinger til at løse nogle af de problemer, vi har diskuteret i dag?
Hans Dubois (00:27:19:03 - 00:27:46:00): Den første er, at jeg tror, det er vigtigt at sikre, at folk kan få adgang til støtte, når det er nødvendigt, og det kræver, at man tager fat på stigmatisering og diskrimination. Mennesker med dårligt mentalt helbred. Det kræver også, at man arbejder gennem steder, hvor folk tilbringer det meste af deres tid i skolerne. Det er arbejde mere generelt i samfundet for at øge bevidstheden, så folk genkender problemer og er mere tilbøjelige til at søge støtte, når det er nødvendigt.
Hans Dubois (00:27:46:03 - 00:28:11:06): Det kræver også at engagere sig med professionelle, der er mere tilbøjelige til at være i kontakt med mennesker, der står over for dårligt mentalt helbred, såsom praktiserende læger. De bliver gjort mere opmærksomme og medicinske specialister på andre områder, som f.eks. gynækologer, at de er mere opmærksomme på risikoen for dårligt mentalt helbred. For det andet er det vigtigt, at støtten faktisk også opfylder folks behov.
Hans Dubois (00:28:11:12 - 00:28:41:24): For at opnå dette er det vigtigt at involvere mennesker, der har haft dårlig mental sundhed eller oplever dårlig mental sundhed, at involvere dem i udformningen af politikker og i udformningen af tjenester for at sikre, at de vil imødekomme behovene hos mennesker med dårlig mental sundhed. Og den tredje, jeg tror, den vigtigste, og det er at tage et skridt tilbage, når man snævert fokuserer på plejetjenester, det er at tage fat på problemer med mennesker, der allerede har dårlig mental sundhed, hvilket selvfølgelig er Europa.
Hans Dubois (00:28:41:24 - 00:29:07:29): Vi vil gerne forhindre disse problemer. Og vi ser, at den type psykiske problemer, hvis vi ser på depression, angst, meget ofte har årsager, som du kan forebygge. Som vi talte om under dette interview, handler de alle om forbedrede arbejds- og levevilkår i Europa og om at sikre integration på arbejdsmarkedet. Men også social inklusion.
Mary McCaughey (00:29:07:29 - 00:29:47:29): Ja. Så inklusion er en stor del af svaret på dette. I hvert fald på tværs af alle elementer. Hans, tak for dagens diskussion. Det er nøgternt, der er ingen tvivl om. Og når vi går i dag, formoder jeg, at vi er meget opmærksomme på, at der måske er folk, der lytter til denne podcast, som ville søge at få adgang til mental sundhedspleje eller støtte, og at de bør finde disse tjenester og vil finde dem online, helt sikkert ledsager denne podcast. Hvis du ønsker at vide mere om dette, er du velkommen til at kontakte os her hos Eurofound.
Mary McCaughey (00:29:47:29 - 00:30:22:02): Og Hans er en af vores eksperter på netop dette emne. Hvis du også er interesseret i emner, som vi har diskuteret i forbifarten, såsom ligestilling, inklusion, arbejdsforhold, boliger, arbejdsmarkeder, har vi selvfølgelig emnesider og meget mere forskning, som du kan læse på vores hjemmeside, så du er velkommen til at gøre det. I mellemtiden kan du følge os på vores sociale medier, på Facebook, på X og LinkedIn.
Mary McCaughey (00:30:22:02 - 00:30:40:24): Og uanset hvor du får adgang til din podcast, kan du finde os på Spotify eller andre steder. Så tak fordi du lyttede i dag. Jeg håber, at dette har været informativt og nyttigt. Indtil næste gang, når Eurofound taler med dig.
&w=3840&q=90)
&w=3840&q=75)
