Formning af Europas sociale og beskæftigelsesmæssige fremtid

Mary McCaughey: 0:05

Hej og velkommen til denne udgave af Eurofound Talks. Og Eurofound Talks er lidt anderledes denne gang, fordi vi skal tale om den generelle formning af Europas sociale og beskæftigelsesmæssige fremtid. Der er ingen tvivl om, at Den Europæiske Union gennemgår en periode med dybtgående forandring. Vi har en leveomkostningskrise. Vi har overgange, både grønne og digitale, demografiske skift og selvfølgelig de enorme geopolitiske usikkerheder, der tilsyneladende opsluger os dagligt.

Mary McCaughey: 0:38

Kernen i Europas svar på disse udfordringer skal stadig være demokratiet: at lukke det demokratiske underskud og stå stærkt i disse krisetider. Og selvfølgelig er Europa-Parlamentet i hjertet af Den Europæiske Union. Og måske kunne vi argumentere for, at hjertet af Europa-Parlamentet er Beskæftigelses- og Socialudvalget, som er et af Europa-Parlamentets udvalg, som Eurofound arbejder meget tæt sammen med på løbende basis.

Mary McCaughey: 1:10

I dag er jeg derfor glad for at have selskab af Li Andersson, som er formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget og naturligvis medlem af Europa-Parlamentet. Hun vil give os et indblik i, hvad Parlamentsudvalget laver, og hvordan Parlamentet selv kan håndtere nogle af de spørgsmål, vi henviser til. Så det var så lidt, Li.

Li Andersson: 1:28

Mange tak. Jeg er meget glad for at være her.

Mary McCaughey: 13:30

Fremragende. Lad os bare starte med det samme, og vi vil se på Beskæftigelses- og Socialudvalgets mandat. Måske er det ikke lige så kendt som nogle af de andre udvalg, men måske kan du gøre det tydeligere for offentligheden. Kan du forklare os: hvad er komitéen, og hvorfor er det vigtigt?

Li Andersson: 1:51

Så vores udvalg arbejder med emner og emner, der relaterer sig til alt, hvad der har med beskæftigelse og arbejdsmarkedet at gøre – altså arbejdsvilkår og arbejdstagere – og også alt, hvad der vedrører socialpolitik. Så vi har en slags generel kompetence inden for socialpolitik, hvilket betyder, at vi håndterer alt fra spørgsmål, der er forbundet med demografiske ændringer, for eksempel omsorgssystemer, til også handicaprettigheder.

Li Andersson: 2:16

En misforståelse, som jeg ofte støder på som formand, er, at EU ikke kan gøre noget inden for beskæftigelse og socialpolitik. Men faktisk, når man også ser på traktaterne, har EU kompetence inden for arbejdsvilkår og ligebehandling, som du sagde. Så EU laver lovgivning, når det gælder arbejdsmarkedsspørgsmål. Inden for socialpolitik har EU også en yderst vigtig rolle politisk med hensyn til målsætning, koordinering af medlemsstaternes arbejde, men også med hensyn til finansiering. EU bruger også for eksempel Den Europæiske Socialfond til at finansiere mange vigtige projekter, der er knyttet til socialpolitik. Så også i denne henseende har EU en vigtig rolle at spille.

Mary McCaughey: 3:06

Så det er ikke en ubetydelig rolle. Men især måske lige nu, altså, en af grundene til, at du er her—hvorfor skulle Parlamentsudvalget komme og besøge os?

Li Andersson: 3:13

Vi er her, fordi Eurofound er en af fem agenturer, der hører under Beskæftigelses- og Socialudvalgets ansvarsområde. Det er faktisk meget vigtigt for os, da Eurofound producerer data om, hvad der sker i arbejdslivet i Europa—meget vigtige data og information om, hvordan arbejdsvilkårene udvikler sig, og også om mange nye fænomener, der påvirker arbejdsmarkeder og arbejdstagere.

Li Andersson: 3:45

Og dette er et andet punkt, jeg normalt fremhæver, når jeg beskriver udvalgets arbejde: vi behøver ikke dette udvalg til at håndtere alt, der er forbundet med arbejdsmarkedet eller arbejdslivet. Vi har nationale parlamenter, der udfører meget af det arbejde. Men de emner, vi arbejder med, er som regel emner, der samler hele Europa eller er forbundet med, hvordan det indre marked fungerer. For eksempel spørgsmål relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed.

Mary McCaughey: 4:12

Mhm.

Li Andersson: 4:12

Vi har mange nye problemer, vi skal tage fat på, og problemer inden for dette felt, såsom effekten af ekstreme temperaturer og vejrfænomener på arbejdstagerne. Vi arbejder også meget med teknologi og digitale transformationer, som selvfølgelig også forandrer arbejdslivet i alle medlemsstater. Sidste mandat blev for eksempel Platform Work Directive diskuteret. Nu diskuterer vi emner, der vedrører retten til at koble fra, brugen af AI og algoritmisk styring i arbejdslivet.

Li Andersson: 4:42

Og vi arbejder også meget med emner, der er forbundet med arbejdskraftmobilitet, og hvordan kontrakter og arbejdstagerrettigheder respekteres og kan håndhæves i situationer, hvor arbejdstagere flytter fra et EU-land til et andet, nogle af dem måske også kommer fra uden for EU og derefter bliver udstationeret inden for EU. Så hvis EU ikke tog fat på spørgsmål, der vedrører arbejdstagerrettigheder, og kun fokuserede på, hvordan man fjerner barrierer på det indre marked, ville vi se langt flere problemer og en langt værre behandling af arbejdende mennesker i Europa lige nu.

Mary McCaughey: 5:28

Du har skitseret, formoder jeg, nogle af de topprioriteter, som udvalget har. Det har et bredt mandat, ligesom vi selv har i Eurofound. Du nævnte arbejdsmiljø og sundhed – EU-OSHA i Bilbao fokuserer specifikt på det – men vores ansvarsområde er sandsynligvis lige så bredt som Beskæftigelses- og Socialudvalget. Du taler om social inklusion, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, fri bevægelighed for arbejdstagere; Nogle af dem er vores højeste prioriteter.

Mary McCaughey: 18:00

Men jeg formoder, at i dagens verden, hvor vi ser på større konkurrenceevne, hvor der er et større fokus på produktivitet, forsvar og sikkerhed øverst på dagsordenen—hvordan mener du, at dit udvalg og faktisk Europa-Parlamentet kan arbejde for at sikre, at disse emner forbliver øverst på dagsordenen?

Li Andersson: 6:20

Jeg vil sige, at dette er en af de største udfordringer for os i dette mandat. Jeg vil ikke sige, at det er helt uden problemer. Vi er nødt til at arbejde sammen, hele udvalget, for at sikre, at den sociale dagsorden ikke bliver glemt, eller at den ikke mister politisk vægt. Jeg har forsøgt at understrege, at når vi tænker på disse usikre geopolitiske tider, vi lever i, med mange former for sikkerhedsudfordringer, skal vi forstå, at enhver omfattende sikkerhedspolitik også er baseret på social sammenhængskraft og tillid.

Li Andersson: 6:58

Vi har allerede så mange eksempler på dette fra Europa og andre steder i verden: samfund med høj grad af lighed og høj tillid – hvilket som regel også hænger sammen med velfungerende social beskyttelse, velfærdssystemer og lige behandling – er også bedre rustet til at kunne reagere på, for eksempel misinformation og desinformation eller andre typer kriser eller situationer som COVID-pandemien, eller nye situationer, som vi måske endnu ikke kan forudse på nuværende tidspunkt. Så jeg vil sige, at det at have en ambitiøs social dagsorden er virkelig direkte forbundet med sikkerhed og modstandsdygtighed.

Mary McCaughey: 7:40

Præcis.

Li Andersson: 7:41

Og dette er virkelig et argument, der ikke bør glemmes. Derudover ser vi det for eksempel i næsten alle Eurobarometer, der er blevet udgivet – også det seneste – at når europæere bliver spurgt, hvad de mener bør være hovedprioriteterne for Europa-Parlamentet, er leveomkostningskrisen nummer et. Jeg mener også, det er en meget klar indikation, et signal og et budskab om, at leveomkostningskrisen ikke er forsvundet. Der er stadig en igangværende social krise i Europa, som påvirker mange arbejdere og mange mennesker i en usikker situation.

Li Andersson: 8:23

Og hvis EU ikke tager fat på det, tror jeg, vi vil se endnu mere polarisering. Jeg tror, vi også vil se endnu mere ustabilitet inden for Europa, ikke kun at vi reagerer på ustabilitet og trusler udefra. Vi har også brug for en ambitiøs social dagsorden, så vi kan sikre, at vi har alle med på vognen, og vi ikke vil se nye typer sikkerhedstrusler i vores lande og i vores Union.

Mary McCaughey: 8:53

Det er et interessant punkt, fordi hele den sociale sammenhængskraft bygger på tillid, og det nævnte du tidligere. Vores seneste resultater fra vores e-undersøgelse Living and Working in Europe viser, at der har været et markant fald i tilliden på nationalt plan og i de nationale regeringer. Tilliden til EU synes at være stabiliseret på en måde; I det mindste er det stadig relativt positivt. Hvad mener du, der spiller ind der, og hvad mener du, vi kan gøre for at styrke det, så det ikke forsvinder? 

Li Andersson: 9:25

Jeg synes, dette spørgsmål om tillid er enormt vigtigt og virkelig interessant, fordi det også er en global udvikling. Jeg var til FN's verdenstopmøde om social udvikling i slutningen af sidste år, og de rejste også dette spørgsmål om tillid, fordi de ser en faldende tendens globalt. Så næsten overalt falder det tillidsniveau, folk føler til deres egne regeringer, men også til hinanden.

Li Andersson: 9:50

Det faktum, at dette er en global udvikling, peger virkelig på en slags ret dyb krise også for vores demokratiske systemer, som sikkert er drevet af, at vi lever i dette informationssamfund nu med alle disse sociale medieplatforme, der også bidrager til denne mistillid. Algoritmens logik er bygget på affære—på at skabe disse meget stærke følelsesmæssige reaktioner hos mennesker.

Li Andersson: 10:23

Og det er en enorm udfordring for demokratiet. Men jeg mener selv, at et udgangspunkt for at genopbygge tilliden også må være, at folk kan finde tillid til, at politik kan skabe positive forandringer og levere for dem. I mange lande har denne tro på vores demokratiske systemers evne til virkelig at skabe resultater, der er håndgribelige for dig og giver bedre fremtidsudsigter—mange har mistet dette. Så her er den sociale dagsorden virkelig nøglen: at have en ambitiøs social dagsorden og økonomiske politikker, der understøtter den.

Li Andersson: 11:10

Men det er interessant, at du siger, at tilliden til EU's institutioner er stabiliseret, for vi ved, at der er forskelle mellem medlemsstaterne selv inden for EU på dette område. Men jeg mener, at i disse meget usikre geopolitiske tider ser mange virkelig værdien af Den Europæiske Union i et lidt andet lys end tidligere – at vi har brug for hinanden og skal arbejde sammen og forblive stærke og tro mod vores værdier i denne tid.

Mary McCaughey: 11:45

Nå, måske kan vi bare vende tilbage, for du taler der om en synlig manifestation af, hvordan det arbejde kan udspille sig i folks liv. Et område, hvor der er et klart eksempel på, at EU-handling kan gøre en forskel, er mindstelønsdirektivet. Vi ser i vores seneste data, at der er stigninger i mindstelønnen i næsten alle medlemslande. Hvad er dit perspektiv som medlem af Europa-Parlamentet på at se det blive udrullet? Hvordan mener du, at direktivet har haft indflydelse indtil nu, og mener du, at der er flere skridt på vej for at sikre, at det også bliver konsolideret?

Li Andersson: 12:26

Jeg mener, det har været et af de vigtigste lovgivningsværker inden for beskæftigelses- og socialpolitik i årtier. For det første fordi det er en lovgivning, hvor vi allerede ser håndgribelige, konkrete resultater i stigende mindstelønninger, især i de sydlige og østlige medlemsstater. Jeg mener, at de næste meget vigtige skridt handler om det mål, der er sat for dækning af kollektive forhandlinger, og virkelig at engagere nationale regeringer i at indføre politikker, der hjælper dem med at nå det mål.

Li Andersson: 13:05

Man forstår også, at det ikke sker hurtigt eller natten over, men tendensen skal ændres mod øget dækning af kollektive forhandlinger. Derfor bliver det meget interessant at se, hvilke nationale handlingsplaner regeringerne nu udarbejder, og om direktivet også vil have indflydelse på at styrke disse strukturer, som er afgørende ikke kun for at sikre en tilstrækkelig mindsteløn, men for at få tilstrækkelige lønninger samlet set.

Mary McCaughey: 13:42

Mhm.

Li Andersson: 13:44

Så vi vender også perspektivet mod levelønninger, og vender perspektivet mere mod demokrati på arbejdspladsen, arbejdsmiljø og sikkerhed samt produktivitet. Vi har også mange data, der viser, at velfungerende strukturer for kollektive forhandlinger på arbejdsmarkedet også er godt for produktiviteten, godt økonomisk set og selvfølgelig også godt for arbejdernes deltagelse. Så jeg mener, at dette er de næste skridt, og det bliver meget interessant at se, om direktivet også har en effekt i denne henseende.

Mary McCaughey: 14:16

Og jeg formoder, at når jeg hører jer tale, tænker jeg for mig selv, hvor vigtigt det er, at I som beslutningstagere har beviser at basere jeres beslutninger på, når I forsøger at drive disse initiativer fremad. Vi arbejder på alle de områder, du taler om her. Vi har netop haft arbejdsforholdsundersøgelsen; Resultaterne vil snart blive offentliggjort i oversigtsrapporten. Men vi laver også meget arbejde med kollektive forhandlinger, social dialog, arbejdsmarkedsrelationer osv. Kan du give mig et eksempel på, hvor Eurofounds arbejde måske har været relevant for dig, hvor du har kunnet trække på vores forskning for at hjælpe dig med at komme videre?

Li Andersson: 14:49

Nå, jeg tror, der er flere eksempler. Altså, vi talte lige om mindstelønsdirektivet, for eksempel. Nu, med hele optakten til Quality Jobs Act – som forhåbentlig bliver det vigtigste lovforslag fra dette mandat for arbejdere og almindelige mennesker – tror jeg, at brugen af for eksempel Working Conditions Surveys og de data, vi får der, også vil pege os i retning af, hvad vi bør fokusere på, når vi taler om et begreb som kvalitetsjob.

Li Andersson: 15:14

Et andet konkret eksempel, jeg vil nævne, handler også om algoritmisk styring og brugen af AI i arbejdslivet. Jeg ved, at Kommissionen nu undersøger muligheden for at gøre dette til en del af Quality Jobs Act, de har også brug for data. Så de har brug for data om effekterne af algoritmisk styring og AI i arbejdslivet for at kunne sige, hvorfor de ønsker at inkludere regler om dette i Quality Jobs Act. Så de skal have information om, hvor meget dette bruges, og hvilke effekter det har på arbejdstagerne.

Mary McCaughey: 15:53

Okay. Okay, de er meget gode eksempler. Jeg vil også gerne afslutte dagen med et større billede af værdier. Da du var til vores Foundation Forum sidste november—mange tak for din hovedtale—fremhævede du, at Europas styrke kommer fra dets engagement i retsstatsprincipper, demokrati og lighed. Disse værdier kan anses for at være truet i nogen grad på nuværende tidspunkt. Vi ser dem måske stadig som en prioritet selv, men mener du, at der er ting, vi bør gøre, som Parlamentet bør tage – skridt, der bør tages – for at sikre, at de fortsat er indlejret i vores daglige eksistens?

Li Andersson: 16:40

Absolut. Jeg mener, jeg mener, EU kunne være endnu stærkere i at sætte deres værdier i centrum for hele programmet, dagsordenen og den politiske plan for dette mandat. For som du sagde, bliver disse værdier udfordret – jeg vil argumentere stærkere end nogensinde før. Vi ser disse pres udefra mod EU-lovgivere for at ændre vores love; Handel bliver brugt som våben for at lægge pres på os for at ændre de love, vi allerede har, og på en måde træde tilbage, når det gælder disse værdier.

Li Andersson: 17:28

Personligt mener jeg, at det ville være det forkerte svar, den forkerte strategi fra Den Europæiske Union. Jeg mener, at i en tid, hvor disse værdier bliver udfordret, skal vi være stærkere end nogensinde og sætte dem i centrum for de politikker, der bliver lavet. Det betyder også en stærkere social dimension, en endnu stærkere social dagsorden og også modet til at sætte disse i centrum for den udenrigspolitik, vi fører – virkelig at vise verden, at vi ikke giver op. Vi har modet til at stå for disse værdier, og vi mener, at det er dette, fremtiden bør bygges på.

Li Andersson: 18:04

Og der er også—jeg vil sige til sidst—en klar forbindelse til arbejdsmarkedet, fordi vi ser flere og flere af disse meget store virksomheder fra udlandet, som også har aktiviteter i Europa, som siger, at de ikke deltager i kollektive forhandlinger af princip. Så jeg mener, vi virkelig bør forbinde arbejdernes grundlæggende rettigheder og inkludere dem som en del af, hvordan vi beskriver det europæiske projekt og hvordan vi beskriver disse europæiske værdier om retsstatsprincippet, demokrati og lighed. Vi bør også stå stærkt på dette område og sige, at vi er her for at arbejde og forsvare vores europæiske model og hvordan vi adskiller os fra de andre globale handelsblokke.

Mary McCaughey: 18:52

Netop. Jeg håber, at Eurofound fortsat kan give jer det evidensgrundlag, I har brug for, for at have modet til at stå op for disse værdier, når vi bevæger os ind i disse svære og prøvende tider. Held og lykke til dig, Li Andersson, som formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget og også til Europa-Parlamentet, mens du står over for denne kommende periode. Tak fordi du var med i dag.

Li Andersson: 19:24

Tusind tak, og tak for alt det arbejde, du laver.