EU-baggrund
IKT har revolutioneret arbejdet og dagligdagen i det 21. århundrede. Fremskridtene inden for IKT har åbnet op for nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Telearbejde og IKT-baseret mobilt arbejde er blevet integreret i en pakke af fleksible arbejdsordninger, der har til formål at modernisere arbejdets tilrettelæggelse. De politiske beslutningstagere i mange EU-lande diskuterer de hurtige ændringer i den måde, vi arbejder på, og de afsmittende virkninger på andre aspekter af vores dagligdag, såsom arbejdstilrettelæggelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv, sundhed og trivsel.
Den europæiske rammeaftale om telearbejde, der blev undertegnet af arbejdsmarkedets parter på EU-plan i 2002, definerer telearbejde og opstiller en generel ramme på europæisk plan for arbejdsvilkårene for telearbejdere. Den har til formål at forene arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov for fleksibilitet og sikkerhed. Siden da har den teknologiske udvikling bidraget til at udvide denne arbejdsordning og banet vejen for større mobilitet for arbejdstagere, så de kan arbejde andre steder fra.
I juni 2020 undertegnede arbejdsmarkedets parter på EU-plan en rammeaftale om digitalisering, der skitserer relevante bestemmelser om "modaliteter for at være online og offline", som skal gennemføres på nationalt plan i overensstemmelse med de procedurer og den praksis, der gælder for arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne.
I januar 2021 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori det opfordrede Kommissionen til at foreslå en lov, der gør det muligt for personer, der arbejder digitalt, at være offline uden for deres arbejdstid. Den bør også fastsætte minimumskrav for telearbejde og præcisere arbejdsvilkår, arbejdstider og hvileperioder.
Siden begyndelsen af 2020 er mange arbejdsgivere og arbejdstagere gået over til at telearbejde som følge af covid-19-pandemien, hvilket potentielt vil ændre den måde, vi kommer til at arbejde på i fremtiden. Dette skift giver virksomhederne muligheder og hjælper arbejdstagerne med at bevare deres job, men indebærer også udfordringer med hensyn til sundhed og balance mellem arbejdsliv og privatliv i forbindelse med udviskning af grænser, lange arbejdstider og konstant tilgængelighed.
Eurofounds arbejde på telearbejdsområdet er forbundet med Kommissionens prioritet for 2019-2024 om et Europa, der er klar til den digitale tidsalder.
Centrale budskaber
- Telearbejde er slået igennem i alle EU-lande, hvor over en tredjedel af de beskæftigede begyndte at telearbejde fra starten af covid-19-pandemien, og hvor mange kun havde begrænset eller ingen tidligere erfaring med at arbejde på denne måde.
- EU's arbejdsstyrkeundersøgelse skelner mellem arbejdstagere, der "normalt" arbejder hjemmefra, og dem, der gør det "sommetider". Stigningen i telearbejde i 2020 udsprang af, at der nu var et større antal personer, der "normalt" arbejdede hjemmefra. Før pandemien var det i de fleste lande mere almindeligt at arbejde hjemmefra "sommetider", og tallene i 2020 lå på samme niveau som i 2019. Men i 2020 blev det mere almindeligt "normalt" at arbejde hjemmefra.
- De fleste arbejdstagere i EU gav udtryk for, at de foretrækker at arbejde hjemmefra flere gange om ugen på lang sigt.
- Telearbejdere har dobbelt så stor sandsynlighed for at overskride arbejdstidsgrænsen på 48 timer i forhold til dem, der er på arbejdspladsen, og er betydeligt mere tilbøjelige til at arbejde i fritiden.
- Den stigende brug af telearbejde har gjort det tydeligt, at skillelinjen mellem arbejds- og privatliv bliver udvisket. Det vil være af afgørende betydning, at regeringer og arbejdsmarkedets parter indfører en "ret til at være offline" eller lignende initiativer, så det undgås, at store grupper af arbejdstagere risikerer at blive fysisk og følelsesmæssigt udmattede.
- Efter skiftet til telearbejde under pandemien vil de kombinerede arbejdsordninger, der var de mest almindelige før pandemien, igen blive den mest udbredte form for telearbejde.
- Arbejdsmarkedets parter og de politiske beslutningstagere bør sørge for, at der i alle retlige rammer eller aftaler medtages bestemmelser, som adresserer udfordringerne i forbindelse med arbejdstid, sundhed og sikkerhed eller adgang til og brug af udstyr.
